Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/10

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
4

sen for Norge som selvstændigt Rige aabenbart bleven en ganske anden og større, end den havde været under Erik. Norske Len og Prælaturer tilfaldt under Christopher kun Indfødte, og de faa fremmede Høvdinger vare indgiftede i norske Ætter og derved efter Tidens Opfatning at betragte som norske.

Om Tilstanden i vort Land under Christopher vides forøvrigt ikke meget. Der kjendes en Række Opløb, der kunde synes at tyde paa, at Landets Høvdingestand og dens Tjenere ikke har været meget afholdt. En af Rigsraaderne, Hr. Bengt Harniktssøn (Gyldenløve), blev dræbt i et saadant omtrent 1445,[1] noget i Forveien havde man i Hardanger forsøgt at slaa Hartvig Krummedikes Foged ihjel,[2] andre Uroligheder havde fundet Sted 1444 ved Skienskanten[3] og maaske, men uvist i hvilket Aar, paa Thoten.[4] Island havde ligeledes været i Gjæring, og Christophers Kongedømme var neppe éngang almindelig erkjendt der paa Øen.[5]

Der havde været gjort et Forsøg af endel blandt Rigsraadets Medlemmer paa at sætte Grændser for Hanseaternes Anmasselser og Fordringer i Bergen,[6] men Kjøbmændene havde dog drevet det til at faa sine gamle Privilegier bekræftede 1445. Med Karelerne, Norges og Sveriges gamle Fiender paa de nordøstlige Grændser, havde der atter været ført smaa Krige. I 1444 havde Karelerne hjemsøgt de Norske og beseiret dem, og i det følgende Aar havde Nordmændene i Forening med de Svenske gjort et Søtog til det

  1. Dipl. Norv. I, S. 666. III, S. 569.
  2. Nye danske Magazin, VI, S. 25.
  3. Dipl. Norv. V, S. 522.
  4. Gammel Beskrivelse om Hammer Bye, til Trykken befordret ved Christopher Hammer, Chra. 1774, S. 27—28.
  5. F. Johannaei Hist. Eccl. Islandiae, Tom. II, p. 238.
  6. Y. Nielsens Meddelelser i Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1877, No. 8, S. 3—21.