Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/87

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
77
COLUMBUS’S EGEN FORTÆLLING OM DEN FØRSTE OCEANFÆRD.

Vægt i Guid paa 2½ Castellano,[1] og andre fik endog mere for Gjenstande, som var endnu mindre værd; og for nye »blancas«[2] gav de alt, hvad de havde, lige til to eller tre Castellanos i Guld eller en eller to »arobas«[3] af spundet Bomuld. Som Taaber gav de alt, hvad de havde, for Stykker af Tøndebaand, hvilket syntes mig Uret; derfor forbød jeg det og gav dem tusend vakre og nyttige Ting for at vinde deres Hengivenhed og lokke dem til at blive Kristne og til at elske og tjene Deres Høiheder og hele den castiliske Nation, saavelsom til at hjælpe os og give os de Ting, som de har i Overflod og vi trænger til. De kjender ikke nogen Sekt eller noget Slags Afguderi, undtagen at de alle tror, at Magten og det Gode er i Himmelen. De tror fuldt og fast, at jeg med mine Skibe og Folk er komne fra Himmelen, og det er i denne Tro, at de modtog mig overalt, efterat de havde overvundet sin Rædsel. Og dette kommer ikke af, at de er uforstandige; tvertimod er de meget Skarpsindige og er Folk, som seiler paa alle disse Have. Det er overraskende, hvor godt de gjør os Regnskab for alt, skjønt de aldrig har seet Folk med Klæder paa eller Skibe som vore. Da jeg kom til Indien, tog jeg med Vold paa den første Ø, som jeg opdagede, nogle af dem, forat de kunde lære vort Sprog og give mig Oplysning om, hvad der fandtes i disse Egne. Paa denne Vis lykkedes det os at gjøre os forstaaelige for hverandre, dels med Ord og dels med Tegn, og de har været mig til stor Nytte. Jeg fører dem fremdeles med mig, og uagtet vi har levet længe sammen, tror de endnu, at jeg kommer fra Himmelen, og de var de første til at forkynde dette, naar jeg landede. De løber da fra Hus til Hus og til de nærmeste Landsbyer, raabende med høi Røst: »kom, kom og se Mændene fra Himmelen.« Og saa kommer alle, Mænd og Kvinder, store og smaa, naar de ikke længer frygter os, og de bringer med Mad og Drikke, som de giver os med overraskende Venlighed.

De har paa alle Øerne en Mængde Kanoer, lig vore fustas til at ro, større eller mindre, mange endog større end en fusta til 18 Rorbænke. Disse Kanoer er ikke saa brede, fordi de er gjorte af et eneste Træ; men en fusta kan ikke indhente dem i Roning, da de gjør en utrolig Fart. De bruger dem til at færdes mellem

  1. en spansk Mynt, 15 Mark Guld; nu af Værdi omtrent 5 Kr. 40 Øre.
  2. Kobberstykker, omtrent ½ Øre værd.
  3. en »aroba« er = 11½ kg.