Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/85

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
75
COLUMBUS’S EGEN FORTÆLLING OM DEN FØRSTE OCEANFÆRD.


Da jeg kom til Juana, fulgte jeg dens Kyst mod Vest, og jeg fandt den saa udstrakt, at jeg tænkte den var Fastlandet, Provinsen Kathay, og saasom jeg fandt hverken Stæder eller Byer ved Havbredden, men bare smaa Hytter, med hvis Indbyggere jeg ei kunde komme i Tale, fordi de flygtede ved vort Komme, saa drog jeg videre i den Tanke, at jeg ikke kunde undlade at træffe store Stæder eller Beboelser.

Efterat have seilet mange Mil uden at finde nogen Forandring saa jeg, at Kysten førte mig mod Nord, hvilket var mod mit Ønske, da Vinteren nærmede sig, og min Hensigt var at seile mod Syd, og da Vinden var gunstig, besluttede jeg ikke at vente længere, men vendte tilbage til en Havn, som jeg forud havde fundet, og derfra sendte jeg to Mænd op i Landet for at faa vide, om der fandtes en Konge eller store Stæder. De gik i 3 Dage og fandt utallige smaa Bosteder og Mennesker, men intet Spor af Styrelse, hvorfor de vendte tilbage.

Gjennem andre Indiere, som jeg forud havde bemægtiget mig, havde jeg faaet fuld Besked om, at dette Land var en Ø, og derfor fulgte jeg dens Kyst mod Øst lige til Enden 107 Mil (leguas).

Fra dette Cap saa jeg mod Øst en anden i en Afstand af 7—8 Mil, og den gav jeg Navnet La Española. Jeg drog did og fulgte dens nordlige Kyst, aldeles som jeg havde gjort paa Juana, 178 Mil i ret Linje.

Denne Ø (ɔ: La Española) og alle de øvrige er i høi Grad frugtbare, og den har mange Havne ved Havkysten, over enhver Sammenligning med dem, jeg har lært at kjende i de kristne Lande, og talrige gode og store Floder, saa det er vidunderligt. Landet er høit, og deri er mange Fjeldkjeder og høie Toppe, men dog ikke saa høie som paa Isla de Centre (ɔ: Teneriffa). Øerne er skjønne og af tusend Former, alle tilgjængelige og dækkede med Træer af tusend Arter, saa høie, at de synes at naa til Himmelen; Jeg tror for vist, at de aldrig fælder sit Løv; thi jeg saa dem saa grønne og saa skjønne som Træerne i Spanien i Mai Maaned; nogle stod i Blomst, andre bar Frugt, andre var i anden Tilstand efter deres Natur. Nattergalen og andre Smaafugle af tusend Arter sang i November Maaned, da jeg kom did. Der fandtes Palmer af 6 eller 8 Arter, som er vidunderlige at beskue paa Grund af de skjønne og vexlende Former; det er ligesaa med de andre Træer, Frugter og Urter. Der findes Barskove, store Sletter, Honning, Fugle at