Den gunstige Vind, som Flaaden havde faaet ved Afreisen fra Haiti, førte dem snart ud i det aabne Hav, og atter kunde de seile Nat og Dag, mest mod Nordøst, vexlende med Øst. Allerede den 3dje Februar lagde Columbus Mærke til, at lian saa Nordstjernen omtrent saa høit som ved Cap S. Vincent (altsaa omtrent ved 37°); men han kunde ikke gjøre Høideobservation »hverken med Kvadrant eller Astrolab« paa Grund af Bølgegangen. Man seilede altsaa videre, og Vinden bar dem raskt østover; men den 12te Februar steg Veiret til en Storm saa voldsom, at de to Skibe kun med Nød og neppe kunde holde Kursen efterat have taget næsten alle Seil ind. Skibene tabte hinanden af Syne Natten mellem 13de og 14de Februar, for ikke igjen at mødes før i Havn. Columbus og hans Folk beredte sig til Døden. For at berolige Mandskabet foreslog han (14de Febr.), at de skulde love en Pilegrimsfart til Santa Maria de Guadelupe (i Estremadura) og til Vor Frue i Loreto (Italien), og at den, som trak Loddet, skulde udføre Færden for alle. Loddet traf for den første Columbus selv og for den anden en Matros, for hvem Columbus da lovede at betale Reisen; desuden lovede de, at ved det første Land, de naaede, skulde de drage i Procession og i Bodsskjorte til Messe. Columbus selv var mest ængstelig for, at hans Opdagelse skulde gaa til Grunde med ham. Derfor skrev han paa et Pergament et kort
