Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
55
DEN STORE OCEANFÆRD.

Tegn til Misnøie og Lyst til Oprør; men den bekjendte beretning om, at Sømændene virkelig gjorde Oprør og tvang Columbus til at love at vende tilbage inden tre Dage, hvis han ikke naaede Land forinden, — synes at være et senere Sagn; af Dagbogen fremgaar kun, at da Matroserne d. 10de Oktober begyndte at beklage sig over Reisens Længde og negtede at seile længer, beroligede haan dem saa godt, han kunde, idet han mindede dem om de Belønninger, som laa rede, naar de vare komne til sit Maal, og om hvor ufornuftigt det var at vende om, naar de var saa nær Maalet. Han føiede dertil, at »forresten var deres Klager unyttige; thi han var seilet ud for at naa Indien og agtede at fortsætte sin Reise, indtil han med Guds Hjælp fandt det.« Man fortsatte altsaa Reisen i samme Retning, og allerede den følgende Dag, den 11te, blev Sporene af Lands Nærhed tydeligere; man stødte paa ene Stok med Udskjæring paa, en Gren med friske Bær o. l., og disse Tegn var tilstrækkelige til at berolige og opmuntre Mandskabet. En belønning var lovet den, som først saa Lan, og alles Øine var vistnok i Dagens Løb vendt mod Vest. Sent om Aftenen troede Columbus fra Skibskastellet at se et Lys, som om nogen paa Land bar en Fakkel, og om natten Kl. 2 saa en Matros paa »Pinta« virkelig Land i Vest. Seilene blev tagne ind, og Skibene laa nu ventende paa Dagens Frembrud. Om Morgenen — Fredag den 12te Oktober,[1] altsaa netop 10 Uger efter Udreisen — havde de en lav, græsklædt Ø liggende foran sig, og de tvivlede ikke paa, at de vare komne til en af Øerne nordenfor Zipangu.

Den Ø, som nu var opdaget, kaldte Columbus San Salvador (»Frelseren«); han fik siden vide, at Indbyggerne kaldte den »Guanahaní«. Hvilken af Bahamaøerne dette er, kan ingen længer med fuld Sikkerhed sige; Dagbogens Beskrivelse er vanskelig at tyde, saa at der har været megen Uenighed om, hvorledes den skal fortolker. Der er derfor fra nyere Tid en hel Litteratur om, hvilken Ø med Rette bør bære Navnet Guanahaní; de bedste Grunde taler for den spanske Historike Munnoz’s Mening, at det er Watlings Island; thi alene paa denne passer Columbus’s Ord, at »den er temmelig stor og flad, har mange Træer og meget Vand, og i Midten er en stor Lagune.« Vi vil derfor i det følgende forudsætte dette som rigtigt og trække op Linjerne paa Kartet i Overensstemmelse dermed.

  1. Dette er altsaa Dagen for Amerikas Opdagelse, hvis man følger den ældre Julianske( Tidsregning; efter den gregorianske Kalender skulde 21de Oktober være 4000-aarsdagen