Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/38

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest

28

CHRISTOFER COLUMBUS.

ham til at vende tilbage til Marseille, og han vidste da intet andet Middel end at forandre Kompassets Plads, saa Magnetnaalen viste mod Syd, og satte derefter Seil til, saa at Skibet seilede mod Syd, naar Mandskabet troede at seile mod Nord; om Morgenen, da Mandskabet troede at være paa Veien til Marseille, var Skibet derfor i Virkeligheden nær Carthago, hvor de da ogsaa traf og tog det fiendtlige Skib. Man har ment, at denne Anekdote er helt eller delvis opdigtet, blandt andet fordi Kong René efter 1461 ikke førte Krige og fordi Columbus her optræder som Søofficer og Skipper; men denne Mistanke synes dog overdreven, thi selv om Kong René ikke længer førte Krig, maatte han eller hans Regjering i Provence dog vel holde Kysterne fri for Sørøvere og have Sømænd i sin Tjeneste, og paa den anden Side stemmer den her nævnte Snarraadighed og Snedighed ganske med Columbus’s Karakter.

I 1476 maa Columbus — rimeligvis med et genuesisk Skib — være gaaet til England, thi Vinteren 1476—77 har han med et engelsk Skib fra Bristol seilet til Thule (Island) for at deltage i Havfiskerierne der. Dette kjendes vistnok kun af Sønnens Optegnelser; men disse maa her være værdifulde, thi de nævner Observationer tilsøs, som kun en kyndig Navigatør kunde have gjort, og en Forfalskning er her udelukket, da Italienere eller Spaniere ikke seilede paa Island. Fernando Colon giver et Uddrag af en af Faderens tabte Optegnelser om de fem Zoners Beboelighed; for at vise, at heller ikke i den kolde Zone Havet fryser, siger her Columbus: »Jeg seilede Aar 1477 i Februar Maaned 100 Mil (Leguas) hinsides Thule, en Ø, hvis sydlige Del ligger ved 73° og ikke ved 63°, som nogle sige, og den ligger ikke indenfor Ptolemæus’s Vestgrænse (ɔ: 1ste Meridian), men meget længere mod Vest. Og til denne Ø, som er saa stor som England, gaar Englændere med sine Varer, især de fra Bristol, og paa den Tid, jeg gik did, var Havet ikke frosset, men paa nogle Steder steg og sank det 26 Favne«. Som jeg ovenfor har nævnt, kjendte Columbus Kardinal Ailly's »Compendium Cosmographiæ«, og derfra vidste han, at efter de gamle Geografer (Ptolemæos) laa Thule kun 1½ Breddegrad i Nordøst for Skotland ved 63° og at en Dagsreise nordenfor var det »frosne Hav«. Ved sin Reise til Island har altsaa Columbus iagttaget, at disse Beretninger var ganske upaalidelige; han har da nedlagt en energisk Protest dermod og er derved endog kommet til at gjøre Overdrivelser i