Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/21

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest

11

DE GEOGRAFISKE OPDAGELSER I MIDDELALDEREN.


Under Korstogene var de italienske Kyststæder blevne Centrer for Handelen paa Østerlandene og efterhaanden Mellemled for Orientens Forbindelser med Europa. De italienske Byer, især Genua og Venezia, kom til at beherske Søhandelen paa Middelhavet, og da Italienerne i 13de Aarhundrede lærte Kompasset at kjende, bleve de virkelige Søfarere og de andre europæiske Nationers Læremestre; allerede ved Aar 1300 beherskede Italienerne Handelen ogsaa i det vestlige Europa og havde sine Faktorier i alle Kyststæder indtil Flandern, og mod Øst trængte de langt ind i Asien. Genuesiske Skippere traadte tidligt i andre Staters Tjeneste og lærte Indbyggerne op i praktisk Sømandskab. Allerede ved 1291 høre vi om en genuesisk Søreise langs Afrikas Nordvestkyst for at finde Veien til Indien, og det er vistnok Genuesere i portugisisk Tjeneste, som i 1ste Halvdel af 14de Aarhundrede opdagede de kanariske Øer, Madeira med Porto Santo samt Azorerne. Dette vises især fra de italienske Søkarter, de berømte Portulaner eller Kompas-karier, Hvorledes den Kunst at tegne Karter er opkommet i Italien, er endnu uvist. Men sikkert er, at Italienerne ved Hjælp af Kompasset allerede før Aar 1300 forstod at tegne Kystkarter, som med en hidtil ukjendt Nøiagtighed gav korrekte Billeder af alle for Italienerne kjendte Kyster, ikke blot ved Middelhavet, men ogsaa i de ydre Have. De italienske — senere ogsaa spanske — Kompaskarter udvidedes efterhaanden til ogsaa at blive Landkarter, som forsøgte at give Afbildning af Landenes Indre, naturlige Beskaffenhed og Produkter og af Indbyggernes Levevis. Forfatterne studerede Krøniker og Reisebeskrivelser og indførte al sin Viden paa Karterne; derved blev disse Karter efterhaanden et Oplag for alle Slags Kundskaber, og man kan derfor paa dem læse, hvorledes de geografiske Kundskaber i fremmede og fjerne Verdensdele udvidede sig, men ogsaa hvorledes fantastiske Forestillinger blev Almeneiendom. Et Exempel herpaa er Beretningen om Prestekongen Johannes, som fik saa stor Indflydelse paa Forestillingerne om Østasien og gav Impulser til at forsøge nye Veie til »Indien«.

Ved Midten af 12te Aarhundrede, ved det andet Korstogs Tider, hørte de Christne i Palæstina et Rygte om, at en kristen Prestekonge i det fjerne Østen »hinsides Armenien og Persien«, ved Navn Johannes var trængt frem fra sit Hjem og havde erobret Persien fra Tyrkerne, at han derpaa var rykket videre frem for at ile de betrængte Christne i Palæstina til Hjælp, men