Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/17

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest

7

INDLEDNING. JORDENS KUGLEFORM.

mellem Spanien Vestkyst og Indiens Østkst, og han mener, at mere end en Fjerdedel af Verden beboes af Mennesker, og deri er Averroes enig. Endvidere siger Seneca i 5te Bog af Naturalia[1] at dette Hav kan man seile over i faa Dage, hvis Vinden er god. Og Plinius lærer i naturhistorien, 2den Bog, at man har seilet fra den arabiske Havbugt lige til Cadix i ikke meget lang Tid, hvoraf nogle slutte, at Havet ikke er saa stort, at det dækker tre Fjerdedele af Jorden. Hertil kommer Esrs’s Vidnesbyrd i hans fjerde Bog,[2] at sex Dle af Jorden er beboede og den 7de dækket af Vande, hvilken Bog Kirkefædrene har havt stor Ærbødighed

for.« Men dette Stykke findes næsten ordret igjen i et Brev, som Columbus skrev 1498 fra Haiti til den spanske Konge og Dronning; han har altsaa endog ført Bogen med sig paa sine Oceanreiser.

  1. d. v. s. Seneca’s Quæstiones Naturales, Fortalen § 110: Hvormeget er det, som ligger mellem Hispaniens yderste Kyster og Indien? Faa Dages Rum, hvis en gunstig Vind fylder Skibet (Quantum enim est, quod ab ultimis litoribus Hispaniæ usque ad Indos jacet? Paucissimorum dierum spatium, si navem suus ventus implevit.)
  2. Esras’s 4de Bog er et jødisk apokalytisk Skrift, som antages forfattet i det første kristelige Aarhundrede. Det citerede Sted (Cap. 6) af Skabelseshistorien lyder: et tertia die imperasti aquas congregari in septima parte terræ (»Og paa den tredie Dag bød Du Vandene at samle sig paa den syvende Del af Jorden«).