Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/140

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XV.
COLUMBUS’S SIDSTE LEVEAAR OG DØD.

Den Beretning, som Mendez førte til Regjeringen, var ikke skikket til at vinde ny Sympathi for Columbus, og dette blev ham heller ikke tildel, da han med sine Ulykkesfæller landede i Spanien. Regjeringen saa kortsynet ikke paa andet end paa de øieblikkelige Resultater, og disse var kun — Udgifter og Tab: de til Reisen udrustede Skibe var efterladte underveis, og de Guldprøver, som Colmbus havde reddet fra Skibbruddet, og som indlemmedes i det kongelige Skatkammer (man har Regnskaber derover bevarede), kunde ikke dække Tabet; Opdagelserne var fremdeles kun — Udsigter, og Opfyldelsen af disse vilde kræve nye og uoverskuelige Udgifter. Den spanske Regjering var ved denne Tid helt optagen af politiske Planer og Interesser i Europa, navnlig i Syditalien. Dertil kom, at den, som hidtil havde holdt sin beskyttende Haand over Columbus, Dronning Isabella, laa for Døden og døde 26de November 1504, neppe 3 Uger efter hans Hjemkomst; hendes Mand, Kong Ferdinand i Aragonien, som aldrig havde interesseret sig for de castiliske Opdagelser, havde fuldt op at gjøre med at sikre sig og sine Børn Arven og var endnu mere uvillig end før til at lade Columbus faa Stillingen som Vicekonge tilbage. Columbus blev liggende, syg og nedslaaet, i Sevilla Vinteren over; alt hvad man ved om hans senere Liv, stammer fra hans Breve til Sønnen Diego, som var Page ved Hoffet, og som han derfor brugte som