Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/139

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
129
COLUMBUS’S BREV FRA JAMAICA.

Høiheders Karakter; en saadan Straf fortjener ogsaa de, som har røvet mine Perler og har gjort Indgreb i mine Rettigheder som Admiral. Stor Anseelse og Hæder vil Deres Høiheder opnaa, om De gjør dette, og da vil det ærefulde Minde leve til fjerne Tider i Spanien om Deres Høiheder som retfærdige og taknemmelige Fyrster. Den Hengivenhed, jeg altid har vist i Deres Høiheders Tjeneste, og den ufortjente Krænkelse vil ikke bringe min Sjæl til Taushed, hvormeget jeg end ønsker det. Jeg beder Deres Høiheder at tilgive mig.

Jeg er i Virkeligheden saa fortabt, som jeg har sagt. Hidindtil har jeg grædt over andre; — maatte Himmelen nu have Barmhjertighed og Jorden nu græde over mig. I verdslige Ting har jeg nu ikke engang en Skilling (blanca) at tilbyde, og i aandelige Ting har jeg her i Indien ophørt at følge Religionens Forskrifter. Ene som jeg er i min Sorg, syg, dagligt ventende Døden, omringet af Tusender af grusomme og fiendtlige Vilde, og skilt fra den hellige Kirkes Sakramenter, hvor forsømt vil min Sjæl blive, om den her skilles fra Legemet? Græd over mig, hver som elsker Barmhjertighed, Sandhed og Retfærdighed! Jeg drog ikke ud paa denne Reise for at vinde Hæder eller Rigdomme for mig selv; dette er sikkert; thi dengang var ethvert Haab om saadant dødt. Jeg kom til Deres Høiheder med ærlige Hensigter og oprigtig Iver for Deres Sag, og jeg løi ikke. Ydmygt beder jeg Deres Høiheder, om det behager Gud at føre mig fra dette Land, at tillade mig at drage til Rom og til andre hellige Steder. Den hellige Treenighed bevare og styrke Deres Høiheders Liv og ophøiede Magt.

Skrevet i Indien paa Øen Jamaica 7de Juli 1503.«

Christofer Columbus.
9