danner Mesopotamien og flyder derfra til Persien, og Nilen i Æthiopien, som flyder i Havet ved Alexandria. Jeg har ikke fundet i latinske eller græske Skrifter tydeligt betegnet, hvor det jordiske Paradis befinder sig, og heller ikke seet det paa noget Verdenskart, betegnet efter sikre Beviser. Nogle lagde det i Æthiopien nær Nilens Kilder; men andre, som har reist i disse Lande, fandt hverken Temperaturen eller Solens Høide svare til deres Ideer derom; heller ikke synes Syndflodens vældige Vande at kunne strømme derfra. Nogle hedenske Forfattere søgte at bevise ved Grunde, at det var paa de »lykkelige Øer«, som nu kaldes Kanarierne; men St. Isidor, Beda, Strabo, Forfatteren af Historia scolastica, St. Amrosius og Scotus og alle lærde Theologer er enige om at sige, at det jordiske Paradis ligger i Østen. Jeg har allerede fremstillet mine Ideer om denne Halvkugle og dens Form, og jeg tvivler ikke om, at hvis jeg kunde naa forbi Ækvator og kunde naa det høieste Punkt, jeg har talt om, vikle jeg finde meget mildere Temperatur og Forandring i Stjerner og Vande. Dog tror jeg ikke, at man kan seile til dette høieste Punkt, eller at der er Vand; nei, jeg tror, det er umuligt at naa did op; thi jeg er overbevist om, at der er det jordiske Paradis, hvor ingen kan naa uden ved Guds Vilje. Men dette Land, som Deres Høiheder har sendt mig for at undersøge, er meget udstrakt, og jeg tænker, at dette Land er meget stort, og at der er mange andre i Syd, som man endnu ikke har havt Efterretning om. Jeg antager, at Paradiset ligger paa Toppen af det Punkt, jeg har beskrevet som Stilken af en Pære. Dertil vil man kunne nærme sig ved en jævn Stigning; men jeg tror ikke, at nogen kan naa Toppen. Jeg tænker ogsaa, at alt det Vand, jeg har beskrevet, kommer derfra og danner denne (Ferskvands-) Sø. Der er mange Grunde for, at her er det jordiske Paradis, fordi de falder sammen med vise og hellige Theologers Mening. Og desuden har jeg aldrig hørt eller læst om Ferskvand i saadan Mængde og midt i salt Vand, og hvis dette Vand ikke kommer fra det jordiske Paradis, synes det at være et endnu større Under; thi jeg tror ikke, at nogen Flod i Verden er saa bred eller dyb,« og han tilføier: »hvis denne Flod ikke kommer ud af Paradiset, strømmer den fra et umaadelig stort Land i Syd, som hidtil har været ukjendt.« Det er for Nutiden let at øne Kritik og spotte disse Betragtninger, hvor halvfordøiet scholastisk Lærdom næsten skjuler de nye og værdifulde Iagttagelser, — og dette Brev har netop i nyere Tider været den stærkeste
