mei til aa være gift me — endda jei ikke er spor af jaloux!...
— Er du ikke spor a jaloux?
— Nej!
— Jamen det er jo udmærket! Da lar jo det hele sei let arrangere: da kan jei jo gifte mei me Waldemar, og være hos ham om natten — og hos dei om dagen.
— Jamen da faar jei jo aldri sove om natten. For jei kan jo ikke hverken sove eller noen ting naar du ikke er der. Og om dagen — er du gift me Waldemar, saa tænker jei nok han har bruk for dei om dagen ossaa! Og saa blir det altsaa bare noen smaa korte stunner af og til, at du kan være hos mei — og da kan jo ikke jei greje mei...
Hun betænker sei litt, mens hun gaar der og ser ned for sei — saa sier hun:
— Jamen hvis jei naa ikke gifter mei?... Jei vét slet ikke om jei vil gifte mei...
— Ja, du ser hvordan det da gaar: mei tør du jo ikke ha hos dei, og naar han kommer, og vil være hos dei baade om natten og om dagen, saa faar han lov til det — og jei faar bare de smaa korte stunnene naar han ikke er der og du forresten har tid. — Hvis du giftet dei me mei, da kunne jei faa være hos dei altid naar du hadde lyst til aa ha mei der; og naar du heller ville være hos ham eller hos noen anden saa kunne du jo det! for jei vil jo ikke som han, at du skal være hos mei, naar du heller vil være andre steder... Og kansje hadde du da lyst til aa være saa meget hos mei, at jei kunne greje mei.
