binde fⱥr Øyne, i dæn Tanke, at man kunde langt bædre ⱥk sikrere fⱥrrætte sine Jærninger i Mørket. Tag Fⱥrnuften bort æller fangen, vorledes kan vi da samle Kunskab, ⱥk vad Tro skal vi sⱥ uden Kunskab? De sⱥm ælske Mørkhedens Jærninger, vilde nⱥk have dæt sⱥ, da kunde de altid udfinde en urigtig Grund at besmykke deres urigtige Fⱥretagender mæd. Ændsjønt væl mange av dæm vil ansees at handle fⱥrnuftig, fⱥr dærmæd at understøtte deres urætte Udsigender ⱥk Handlinger, sⱥ i Sagen sælv forkvakler de alle fⱥrnuftige Grunde, ⱥk hⱥrdnakken ⱥk egenvillig sætter sig stift imod de fⱥr Fⱥrnuften klareste Sandheder, da dæt hos dæm ⱥmtrænt heder: Sic volo, sic judeo, stat pro ratione voluntas: Sⱥ vil æy, sⱥ skal dæt være, Villien mⱥ have Fⱥrtrin fⱥr Fⱥrstanden.
§. 10. O var dæt sⱥ væl, at vi vilde lade Fⱥrnuften sin Frihed, ⱥk æy lade dæn bindes, fængsles æller bringes i Slaveri (ti da kan dæn blive høyst farlig) av vællystige Bejæringer, kjødelig Villie ⱥk halstarrig Egensindighed; vor skulde vi da ikke, envær æfter sin Oplysning, se Sandheden, ⱥk blive høyst lykkelige ved dæn: Troen ⱥk Fornuften vilde da følge hinanden, ligesⱥm Varmen mæd Solens Lys. Dærfⱥr bør vi høyt agte Fⱥrnuften, lade dæn sin Frihed; mæn underkaste vⱥre Tanker, Bejæringer, Sind ⱥk Villie under dæns kloge Dⱥm ⱥk besjedentlige Bestyrelse. Vi mⱥ æy frygte at vi handler imod Guds Villie ved at bruge Fornuften, vilket vi aldrig skal finde i Bibelen, mæn væl dæt sⱥm ær, tværtimod: Apostelen Paulus berⱥber sig pⱥ Fⱥrnuftens Dⱥm i dæn fⱥr Kristne allervigtigste Troes Artikel: Dærfⱥr slutter vi fⱥrunftigen: Rom. 3, 28. Han kalder dæn Kristne Tro en fⱥrnuftig Guds Dyrkelse, Rom. 12, 1. Kristne kalder han
