Optegnelser om visitatsreisen i Baahuslen og Borgesyssel 1 Marts – 1 Mai 1594

Jens Nilssøn

Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger og reiseoptegnelser 1574–1597

Utgitt av Yngvar Nielsen, A. W. Brøgger, 1885 (s. 99-268).

II:

(Optegnelser om visitatsreisen i Baahuslen og Borgesyssel 1. Marts–1. Mai 1594.^[1]

P. M.

Vespera iam venit.

Ach bleib bey vns HERR Jesu Christ
Weil es nun abend worden ist.
Dein wort, O HERR, das evig liecht
Laas ia bey vns verleschen nicht.
Kom bald lieber HERR Jesu Christ
Zerstör ein mal des Teuffels grüst [sic]
Jetzund braucbt er vil tausendt list,
Vnd nim vns in der ewig frist
Allein Du vnser erlöser bist, Amen.

Magna est scelerum licentia ideo punimur à Deo.

Theten wir was wir solten so gienge es vns wie wir wolten, weil aber das nicht geschieht, so gehet es auch nach vnsere willen nicht.

Meminimus multis in liberorum obitu leuationem dolorum attulisse libri sapientiæ sententiam eruditissimis Paulini versibus expressam:

Gratuler an doleam? dignus vtroqve puer,
Cuius amor lachrymas & amor mihi gaudia suadet
Sed geudere fides, flere iubet pietas.
Tam modicum patribus, tam dulcj è pignore fructum,
Defleo in exiguo temporis esse datum.

Rursus vt æternæ bona voluo perennia vitæ,
Quæ Deus in coelo præparet innocuis:
Lector obisse, breui functum mortalia seclo
Ut cito diuinas perfrueretur opes.
Ne terrena diu contagia mixtus iniquis
Duceret, in fragili corporis hospitio:
Sed nullo istius temeratus crimine mundj,
Dignius æternum traderet ad Dominum.

---

A^o 94. Niels Bokenes.Then 10. Martij midfaste søndag effter tienniste vaar wde kom til bispen i Naffuerstad prestegaar Niels Bokenes, paa Bergestien vdj Engedal vdj Naffuerstad prestegield och tog gaarden igienn och gaff ½ daler i bøgsell (siden schreffuit i regenschabs bogen).^[2] Hand antuorde och samme tid bispen en ½ daler paa Amund Skeggeruds vegne i bøgsell.

Samme tid talede Niels met bispen paa enckens Tyris vegne paa Bollerud, oc begierede at hun maatte bliffue ved den samme tage som hendis hosbund haffde. Da sagde bispen at hun kunde haffue sit bud til hannem igien naar han kommer hiem.

Then 21. Aprilis der bispen visiterit Ids kircke, talede Tyrj i Bollerud, som schal haffue en vng karl til echte ved naffn Anders Matzen, met bispen, och bygde bispen hende gaarden igien och skal hun giffue hannem 4 daler til S. Hans dag vdj bygsel thj bispen haffuer en hud der wdj och 1 hud er suenskt gods. Och vaar samme tid med Tyrj denne vnge karl Anders och bleff dette siden indschreffuit i regenskabsbogen.

---

Venerandis viris pietate, doctrina atqne omnis generis virtutibus

præstantissimis, Dominis præpositis et pastoribus ecclesiarum in pronincijs Folloug, Wigen et Bahus fidelissimis, amicis suis

et fratribus in Christo charissimis S.

Etsi non ita pridem vestras ecclesias inspexi, fratres et amici charissimi: nihilominus tamen etiamnum certis rationibus adductus, vos inuisere, Deo votis annuente, decreui, hoc ordine progressurus, die Veneris I. Martij ad parochiam Aas, & die Saturni ad Vesby et Rygge. Inde die Lunæ ad Raade & Thune, atque die Martis ad Skioberg & Berg. Die vero Mercurij ad Nessing in Vigen, vbi die Jouis 7. Martij visitationis meæ initium faciam. Atque eodem die ad Skiede, vbi die Veneris habebitur concio. Die vero Saturni ad Nauerstad, ibi Dominica Lætare 10. Martij. Porrò die Lunæ ad Krogstad, ibi die Martis: inde die Mercurij ad Faas, vbi die Iouis. Atque inde die Veneris ad Herrestad, vnde sacris, die Saturni, peractis, Oddeualdiam: vbi Dominica Indica 17. Martij commorabor; inde discessurus die Lunæ ad Fregne, vbi die Martis: verum die Mercurij ad Hiertim, vbi die Iouis: atque inde die Veneris ad Øijsmaal, vnde die Saturni (quo festum annunciationis hoe anno iuxta ordinationem regiam celebrabitur) a concione ad Spigerud me conferam, ibi Dominica Palmarum 24. Mart: ecclesiam inspecturus. Porrò sequenti die ad Solberg, vbi die Martis: postea die Mercurij ad Kareby, vbi die Iouis: sed die Veneris, historia passionis Christi recitata & concione finito, Kongelfuiam, vbi triduum subsistam. Feria tertia vel certe quarta Paschatos in Hising, vnde primo quoque tempore ad Torsby, ibj die Iouis; et inde eodem die Marstrandiam versus, vbi die Veneris: sequenti vero die ad Tiørn, ibi Dominica Quasi modo geniti 7. Aprilis. Et die Lunæ ad Tegneby, ibi die Martis: vnde mox habita concione ad Myckleby, ibi die Mercurij, vnde die Iouis ad Draxmarch, ibi die Veneris. Atque inde die Saturni ad Bro, ibi die Dominico 14. Aprilis. Inde die Lunæ ad Sodenæs: vbi die Martis: et postridie eius diei ad Quille, ibi die Iouis sacra fient; quibus peractis ad Tønnum, vbi die Veneris, deinde die Saturni ad Skiede & ad paroeciam Iid, vbi die Solis 21. Aprilis: mox inde ad Berg, vbi die Lunæ. Et die Martis ad Skiaaberg. vbi die Mercurij, vnde negotijs ibi confectis ad Thune, vbi die Iouis; vnde die Veneris ad Raade, ibi die Saturni: inde finita concione ad Vaale: ibi Dominica Cantate 28. Aprilis. Inde die Lunæ ad Krogstad, ibi die Martis. Atque eodem die ad Aass: vbi 1. Maij Philippi Jacobi finem huic visitationi (Deo iuuante) imponam. Rogo autem peramanter & officiosè vos omnes & singulos, vt quod officij vestri ratio postulat diligenter exequi, & auditorum vestrorum animos ad veram pietatem & obedientiam erga DEVM er ipsius verbi ministerium, declarandam, serijs admonitionibus maturè exuscitare velitis. Dominus noster Jesus Christus, ros vnà cum familijs & ecclesijs vestris, saluos, incolumes ac florentes, quam diutissimè conseruet ac tueatur. Amen. Asloiæ 23. Februar: A^o Christi .1594.

Ioannes Nicolai

Asloensis et Hammarensis dioecesium superintendens.

Vt tempus visitationis maturè vobis vestrisque parochianis

innotescat, necesse est huic grammatophoro Petro Christiernj, & item alijs, præsentes literas ad vos perferentibus, equos cum vehiculis vel ephippijs, & cymbas quoque, vbj cymbis opus fuerit procurari. Jterum valete.

---

A^o 1594.

Then 17. Aprilis Onsdagen effter Dominicam Misericord. achter ieg nest Guds hielp at drage til Quille, der dagen nest effter at besøge kircken 18 Aprilis. At her Mogens i Faass, her Gunder i Krogestad, her Rasmus i Naffuerstad, her Christiern i Skiede, her Pouel i Nessing och her Jacob i Tønum, ville til forsch^ne tid komme did til mig, saa at de ere der Torsdag morgen betilige forsambled vdj Quille prestegaard. Thi der bliffuer noget at forhandle om en prouist at eligere och om andet som religionen er anrørendis. Och skal denne zeddel strax vden al forsømmelse gaa met it vist bud fra den ene sogneprest och til den anden, ret lige effter som de her staa beneffnt.

Ex Tegneby die 8. Aprilis A^o 94.

I. N. A. & H. dioec. superin.

---

A^o 1594.

Conuiuiæ D. Episcopi. Bispen drager i visitatz.♀ Then 1. Martij haffde bispen til giest hoss sig borgmester Oluff Glad och her Jacob scholemester^[3] och Ebbe schredder. Och der maaltid vaar giort, och klocken haffde slagit tolff, drog bispenn henn vdj visitatz neder ad Vigen och Bahusleenn. Och haffde hand skickit her Claussis choral Peder Jørgen faare en time met tyget till Aass. Och fulde ingen flere vden en scholedegen ved naffn Berhn Jacobssen, Jacob von Mønsters søn, och bispens dreng Oluff Byrgerssen och de folck som vaare met skiushesterne.

Saa droge wi synder igiennem byen offuer Giedebroen hen om spitalet^[4] och op ad Egeberg i sudoust, siden i synder om den gaard Egeberg liggendis paa den høgre haand. Saa therfra i synder och sudoust til Liabro en ½ mil fra byen, saaoffuer broen i synder och henn til en liden bro nu nyligenn giort, en ½ Liabro.fiering fra Liabro, vnder huilcken lille bro rinder en beck kallis Hougtobeck.Hougtho becken^[5] som kommer østen aff marckenn, och løber vester hen, i siøen ved Huidebiørnn. Och vaar der slemt at komme offuer samme beck. Saa droge wi derfra i synder til en Lijd.gaard kallis Lijd paa den høgre haand, liggendis, 3. fieringer fra Liabro. Saa therfra i synder en ½ fiering til it lidet vand kallis Liusekern.Liusekiern^[6] 2 pilskud langt och 1 pilskud bred der droge wi i synder langs ad samme vand, och var der megit vand paa jsenn at det gik noget nær op i sleden, saa therfra i synder ½ fiering Gierdesiøen. Vasbaatnen.thill Gierdesiøen, der haffde wi en gaard kallis Vasbaatnen^[7] liggendis paa den høgre haand 1 pilskud fra veyen. Saa droge wi i synder och i sødoust offuer Gierdesiøen som er ½ mijll lang och vaar megit vand paa jsenn, synderlig der wi kom imod landdet, Settre.ved en gaard kallis Settre,^[8] huor wi droge i nordoust til gaarden liggendis strax hos vandet, och er fra byen och did 2 mijll, der paa samme gaard, møtte her Christiern paa Aass^[9] met skiusheste. Saa bytte wi heste, och droge derfra først i synder 2 pilskud til Høye bro.Høgebro,^[10] saa i nordoust op for en backe, der effther i synder til Langhuss liggendis paa den høgre haand, 1 fiering fra Høige bro, Enishoug aa.saa therfra 1 fiering til en aa kallis Enishoug aa, der stod 2 sauger (strax østen for broen som wi droge offuer) paa det søndre land, stod der och 2 quernehuss imellum broenn och saugerne, dem haffde wi paa den venstre haand. Denne elff kommer synden Prestegaards vandit.fra aff Skiedesogn aff it vand kallis Prestegaards vandet liggendis strax nordenfaar her Nielssis gaard,^[11] som ligger strax norden for Skie kircke, och løber hun i norduest vdj den elff vnder Enishoug.Høgebro rinder. Saa droge wi fra forsch^ne Enishoug aa, til Enishoug 1 pilskud derfra, paa den høgre haand naar mand drager synder Capelsander.ad, saa droge wi der fra fierdeparten aff 1 fiering^[12] kallis Capel-Sander, aff it lidet træ capel som staar østenn for østenn for [sic] husenne,^[13] och haffde wi det paa den høgre haand, och paa den venstre haand det østre Sander ret fram om husenne. Saa therfra Skoro.i synder 2 pilskud om en gaard kallis Skoro liggendis fra veyen 1 pilskud paa den venstre haand. Saa komme wi strax til Findstad.Findstad, liggendis paa den venstre haand, saa therfra i synder och suduest en ¹⁄2 fiering til Kiølstad 4. gaarde i Aass sogn.Kiølstad, som her Thøger^[14] boer, liggendis paa den venstre haand, saa therfra igiennem det vestre Kiølstadt. (Tuert fra disse 2. Kiølstads gaarde ligger 2 andre Kiølstadt gaarde).

Saa droge wi vdj vester, offuer it vand kallis Østensiø vand.Østensiøvand,^[15] liggendis strax hoss Kiølstadt. Dette vand strecker sig i synder och nord en ¹⁄2 fiering langt och 2 eller 3. pilskud bred, och der wi komme imod landet haffde wi paa den venstre haand 1 pilskud fra os en gaard kallis Askim.Askim. Siden komme wi til 1 gaard heder Hoffuerstad.Hoffuerstadt paa den høgre haand, men paa den venstre haand haffde wij en gaard kaldis Hougerud. Der boer her Christierns søn paa Aass ved naffen Niels.^[16] Saa therfra i vester 3 eller 4 pilskud offuer en liden skouff, til en gaard kallis Slurrestad.Slurrestadt^[17] paa den høgre haand, ret fram om husenne. Saa therfra lige saa langt i vester til en gaard heder Vstby.Vstby^[18] och i synder om husen, som wi haffde paa den høgre haand, saa droge wi atter i vester 2. pilskud och komme wi til Aass i skumingen ved 6. slet om afftenen, huor wi bleffue om nattenn, till her Christiern.

Samme afften giorde bispenn maaltid paa det kammer som hand laa, met her Christiern och hans høstru Ellin, och her Thøger.

Samme dag den 1. Martij formiddag Constitutio aërea.skyvær vndertiden regnn och sne, effthermiddag solskien dog vaar himelenn iche ret klar, men blegactig. Synden vind, och imod afftenen skyet for solenn.

♄ Then 2. Martij om morgenen noget betiligen kom her Peder paa Vesby^[19] til bispenn paa Aass, och talede met hannem.

Siden hora 8. matutina drog bispenn fraa Aass til Vesby, och fulde hannem her Peder, her Christen paa Aass och her Thøger capellan paa Aass. Och droge wi først i suduest 6 eller 8 Vold.pilskud til en gaard heder Volld liggendis paa høgre hand. Der gaff bispenn her Christiernn forloff at drage hiem igienn men her Thøger fulde met til Vesby. Saa therfra ij synder 2 eller 3 Byrissem.pilskud til 2 gaarde kaldis Byrissem^[20] fram om husenn paa den høgre haand ligger samme gaarde i synder och nord fra hin anden. Paa den syndre gaard bode en hed Helie hand bleff slagen i høst paa en gaard heder Tompter som wi haffde paa den venstre haand, liggendis fra Byrissem i oust nordoust 2 eller 3 pilskud. Der strax synder for ligger Burim.^[21]

Saa droge wi fra Byrissem i synder offuer en slem myr, paa huilcken vaar megit vand, och komme saa til Stycken gaardene liggendis strax hoss myren, i suduest derfra, men ¹⁄2 fiering fra Stycken .3. grde.Byrissem. Och er 3. Stycken gaarde. Den første haffde wi paa venstre haand, men de 2 ligger hoss hin anden vdj en tungaard strax synden faare, och droge wi igiennem den østre gaard, och Rudz beck.i synder 1 pilskud derfra offuer en beck, kallis Ruds beck,^[22] huilcken kommer østen aff marcken aff myrer och løber vester i siøen.

Saa droge wi derfra i synder 2 pilskud, fram [til] en gaard Rud.heder Rud, liggendis i Vesbysogn (aff huilcken gaard forsch^ne beck haffuer sit naffnn) paa den høgre haand, saa therfra i synder en ¹⁄2 Kleffuer.fiering til en gaard kallis Kleffuer liggendis strax norden for Vesby kircke, 2. pilskud. Den haffde wi paa den høgre haand, saa droge wi sudoust ¹⁄2 fiering omkring (thj wi kunde iche komme lige offuer en beck til Vesby for vand skyld) saa i vester offuer en myr heder Vesby myr til prestegaarden, did komme wi hora 9. ante meridiem. Vesby prestegaard.Der tøffued bispenn och fick mad op i stuffuen. Och vaar der til bordz met bispen och her Peder Lauritzen her Thøger, och Christopher skredder her Peders suoger.

Samme tid talede bispen met her Peder om sin landbo Jacob Bispen taler met h. Peder om Jacob Heystued.Heystued, huorledis at Anders schriffuer haffde giffuit hannem tilkiende nu i marckis dage,^[23] at denne Jacob vaar i byen oc haffde 1 maarskind som bispen skulle haffue och hand kom iche til bispen dermet, huor om bispen talede met her Christen paa Aass, at hand ville giffue fogeden dett tilkiende.

Siden der maaltid vaar giort, drog bispen fra Vesby circiter Bispen drager fra Vesby.vndecimam och fulde hannem her Peder Lauritzen paa Vesby, Sundby.och droge wi i øster och i sudoust hen om en gaard heder Sundby liggendis paa den høgre haand 2. eller 3. pilskud fra kirckenn, saa i sudoust 1 pilskud til en myr, saa droge wi i synder langs ad myrenn, och komme saa fram om en gaard heder Thoe.Tho, liggendis paa den venstre haand 1 fiering fra Vesby kircke, saa therfra i synder til en gaard heder Bylterud.Bylterud paa den venstre haand noget lidet fra veyen, en ¹⁄2 mijl fra kircken, saa therfra i synder ¹⁄2 fiering om 2. gaarde kallis Kiern.Kiern liggendis i synder och nord fra hin anden, och ligger it lidet vand imellem dem. Der kom wi paa den rette almanne vey som løber aff Sundbyskougen.^[24] Siden droge wi offuer Sonebro, saa i sødoust och i øster til Soner. Annex til Vesby.Soner, annex til Vesby 1 mil fra hoffuit kircken. Huilcken gaard [sic] er megit ilde holdenn.

Der skiffte wi hester, och vaar klocken da ved it slet. Saa droge wi synder ad igiennem Sonesogen och hen ad Kamboen.Kamboen,^[25] och droge vd paa jsenn och haffde Kambo paa den venstre haand, huor her H. Peder i Rygge møder bispen.Peder paa Rygge^[26] kom till bispenn och møtte hannem. Siden gaff bispen her Peder paa Vesby forloff at drage hiem.

Der effter droge wi i sønder til Kijll.Kijll ret igiennem gaarden, saa ther fra 1 pilskud eller 2. i sønder til Kils beck.Kijls beckenn, vdj huilcken vaar megit vand, och wi kunde icke komme ther offuer førend wi maatte legge en hell hob bar och quister vdj, och spende hesterne fra sleden och drage slederne ther offuer, och lod saa hesterne gaa løse offuer. Som wi vaare offuer komne, droge wi offuer Mosseskougen.Mosseskougenn i synder, och er der Imellem Maass oc Soner 1 mijl.en mijll imellum Soner och Maass, saa droge wi fra Maass och til Rygge prestegaard en stor ¹⁄2 mil, den samme vey som wi droge i sommer, och komme wi til Rygge prestegaard.Rygge hora 4^a vespertina. Der bleffue wi om natten. Och fich bispen mad om afftenen vdj sit kammer alene. Thill Rygge er ingen annex eller ride kircke.^[27]

Her Peders høstru heder Nomen vxoris Dn. Petrj.Margrete Nielsdaatter Dorethe Anders Nielssens slecht.

Samme dag som vaar den 2 Martij Constitutio aërea.smucht klart solskienns vær, norden vind, frost i denn forgangen natt. Dog iche ret hart.

☼ Thenn 3. Martij visiterit bispen Bispen visiterer Rygge kircke.Rygge kircke, och predicket her Peder euangelium dominicale: Jesus erat eijciens [sic] demonium & illud erat mutum. Och der her Peder haffde predicket, gick bispenn ned i kircken och her Peder met hannem och haffde bispen en tale til folckit och raadde och formante dem til Guds ords hørelse och til Guds frycht, och til lydighed och tienniste at beuise ordsens tiennere och deris øffrighed och andet mere saadant. Siden examinerit hand nogle aff de vnge folck saa och de gamle.

Siden der al tiennistenn vaar vde gick bispen met her Peder fram i prestegaarden igien.

Samme dag vaar der til Conuiuæ Dn Petri in Rygge.giest met bispen hos her Peder, Jørgen Lauritzen fogeden paa Maass och hans høstru Anne Christophersdaatter,^[28] Jens Nielssen schriffuer,^[29] en bonde ved naffn Helie Rolffssen i Ryggesogn Jens Rostrup^[30] paa Maass, en vng karl ved naffn Pouel Lauritzen Jørgen Lauritzens broder, en encke ved naffn Elze Huseby i Ryggessognn (och er den Peders moder som tien hoss Michel Funtin)^[31]. Der maaltid vaar giort kom Hermand, som vaar paa capitellet i sidstis om Jngeborg N. i Frederichstadt. Strax der effter gick bispenn hen paa sit kammer.

Siden imod afftenen kom her Peder til bispen paa kammeret, och iblant andet talede hand om Der sigis at Jon Aaby er død.Jonn Aaby, paa Sodenæss, att hand skulle vere død, och som nu vaar i torsdags .14. dage sidenn.

Samme tid berettet her Peder och huorledis at nu igaar 8. dage siden kom der enn vng karl til hannem aff Trondhiem och achtet sig til fru Dorethe Jull, huilckenn sagde at Seffren Seffrenssenn vdj Jempteland^[32] som haffde Margrete Olssdaatter schulle være Det vaar icke sant.død nyligenn, och at Loduig Munck skulle haffue fanget schriffuelsse der om førend denne karl drog fra Trondhiem, oc sagde at det vaar icke vden 3. vger siden hand vaar i Trondhiem. Dog kunde iche her Peder vide til visse om Seffren skulle være død.

Samme dag den 3. Martij Constitutio aërea.smucht klart solskienn. Norden vind stille, och i denne forgangen nat frost.

☾ Then 4. Martij hora 8. matutina Bispen drager fra Rygge.drog bispenn fra Rygge och til Raade och fulde hannem her Peder paa Rygge.

Samme thid førend bispenn drog aff, skienchte hand her Peders quinde Margrete enn halff daler.

Och droge wi fra Rygge først i øster och i ost nordoust om 2. gaarde heder Rør 2. gaarde.Rør som wi haffde paa den høgre haand, 4 eller 6. pilskud fra Rygge, saa i nordoust indtil wi kom paa raenn^[33] 1 fiering fra Rygge, saa droge wi i øster och i sudoust henn ad Raën.raenn, indtil wi komme hen ved 1 fiering nær Raade kircke, huor her Gregers^[34] møtte paa veyenn, saa droge wi fram ad raen i øst sudoust til Raade kircke, om Roër gaarde 3.Roër gaardene som ere 3. huilcke wi haffde paa høgre haand, saa komme [wi] til en gaard ligger strax hoss heder Kaaffuekaat.Kaaffuekot,^[35] der droge wi imellum kircken och samme gaard i sudsudoust och haffde kircken paa den venstre haand och gaarden paa høgre haand, saa therfra 1 pilskud eller 1¹⁄2 til Raade prestegaard, som ligger i synder fra kirckenn. Och komme wi der hora 10. ante meridiem. Der tøffuede bispenn lidet och schreff et breff hiem til moder Anne Olssdotter^[36] och antuordet bispenn her Peder paa Rygge breffuet at hand skulle forskaffet hiem.

Siden giorde hand maaltid, och strax effter maaltid, kom her Jonn paa Thune^[37] der til bispenn, som hand vaar ferdig at drage derfra, saa droge bispenn fra Raade och till Thune der klocken vaar 11, och fulde hannem her Jon och her Gregers, menn her Peder paa Rygge drog hiem igien. Och droge wi fra Raade i synder och kom strax paa en liden aa kallis Strøms aa der droge wi langs ad den i synder 2 eller 3 pilskud och haffde 2. gaarde paa den høgre haand noget fra os, kallis Mussanger. Saa om Hissingby gaarde som ere 4 eller 5. liggendis vdj enn krul strax synden for Mussanger, saa komme wi paa den store elff (som kommer fra Sande och løber vd til Frederichstad),^[38] och haffde wi 2. gaarde kallis Skinderød paa denn høgre haand, liggendis i øster och vester fra hin anden 1 fiering fra Raade, paa Rolffsøen och høre de til Raade, aff huilcke gaarde elffuen haffuer sit naffn, och kaldis Skinderødsfloden, tuert offuer fra Skinderød paa den venstre haand haffde wi 2 eller 3. gaarde kallis Toffteberg liggendis udj en tungaard^[39] i norduest fra Skinderød 2 pilskud, och droge wi i øster ad Skinderudsflodenn imellum Raadelandet och Rolffsøenn indtil wi komme thil Sande Peder Brockenhussis gaard, liggendis en ¹⁄2 mijl fra Raade. Saa droge wi i synder, om Sande liggendis paa den venstre haand ad oss, langs ad Visteflod imellum Rolffsøen, som wi haffde paa den høgre haand, och Thunelandet paa den venstre haand, en ¹⁄2 mil^[40] der droge wi i land, saa gaff bispen her Gregers forloff at drage hiem, och droge wi dernest i sudoust op for en backe til Vistegaard liggendis i Thune sogn paa den høgre haand strax hoss veyen och er 4 gaarde liggendis i øster oc vester fra hin anden, icke langt imellum dem, saa droge wi offuer en skoug i ost nordost en ¹⁄2 fiering til raden, siden ad raden i øster 1 fiering til Thune vatnet, der droge wi offuer den søndre ende aff vandet i øster noget til nord 2. pilskud, for^ne vand strecker sig i nordost och syduest och 1 fiering langt och 3 pilskud bred, der aff rinder en bech kallis Stenbeck, vdj vester vdj Kalnesvandet tredie parten aff 1 fiering och kommer der vdj paa sidenn,^[41] lige i øster fra Calnes^[42] strax østen for Calnesvandet synden for becken ligger en ødegaard heder Stenbeck, der staar 2 querner hos huer andre i øster och vester ved ødegaarden och hører capitenn til. Saa droge wi ost sudoust til prestegaarden 2 pilskud, och komme wi der halffgangen 2. efftermiddag. Der bleffue wi paa Thune om natten.

Kirckenn ligger 1 pilskud eller 2. fra prestegaarden i vester noget til nord, och haffde wi den paa den høgre haand strax synden for vandet.

Siden effter wi vaare komne til Thune prestegaard sende fru Marin Lycke bispen bud, at hun ville komme til hannem der.

Siden komm her Hans i Onssøen^[43] til Thune der effther kom her Jacob i Frederichstadt^[44] och bispenn lod kalle dem til sig paa kammeret och talede met dem, saa kom fru Marin Lyche. Der effther ginge de allesammen til bords ned i stuffuen. Strax afftensmaaltid vaar giort drog fru Marin hiem igienn.

Samme dag den 4 Martij kom Matz Pertz och en studenter medt hannem som vaar hr. Nielssis søn paa Strøm, til Berg fra Kiøpenhaffnn, och haffde Matz nu faait testimonia.^[45]

Samme dag Constitutio aërea.smucht klart solskien indtil imod afftenen saa bleff det skyet, norden vind stille.

♂ Thenn 5. Martij kom hr. Seffrenn paa Skioberg^[46] til bispen paa Thune om morgenen, och strax der effter giorde bispen maaltid paa kammeret met her Jon her Jacob proësten, her Hans Bang^[47] och her Seffrenn, vaar der och til bords medt dem Matz Pors, den fremmede studenter Anders Nielssen och Peder Jørgenssens [sic] bispens karl. Siden, der maaltid vaar giort drog bispen fra Thune och til Skioberg, och fulde hannem paa veyen her Hans Bang, her Jon Bang och her Seffren i Skioberg, och saa bispens tiennere Matz Pors, Berhn och Oluff Byrgerssen, men Peder drog forre met tyget.

Fra Thune droge wi vdj øster och siden til sønder 1 fiering til Sarpsborg kircke,^[48] huilcken wi haffde paa den høgre haand 1 pilskud eller 2 i øster fra os, saa i nord 2 eller 3 pilskud til Opsund (2 eller 3 pilskud offuen for Sarp som ligger ende øster fra kircken). Saa droge wi offuer sundet i sudsudoust 2. pilskud offuer, saa komme wi til 2. gaarder kallis Hoffslund liggendis i synder och nord fra hin anden paa den venstre haand ad oss, der gaff bispen her Hans och her Jon forloff at drage hiem igien. Saa droge wi medt her Seffren fraa Hoffslund i sudsudoust en halff mijl til Skiøberg, der tøffuit bispen icke lenger end de bytte hester, paa huilcken tid her Jens^[49] vaar der, och sagde sig at ville drage til Danmarck.

Siden droge wi fra Skioberg i synder fierde parten aff 1 fiering til Skiøbergkilen saa fra Skiøbergkilen och i sudsudost til Engedalls^[50] kircke en ¹⁄2 mijll fra Skioberg, och er Annexer til Skioberg.annex dertil (end er der en annex kallis Vlleruds kircke, trækircke ¹⁄2 mil fra Skiøberg i suduest).

Ved Engedall møtte hr. Tiøstell^[51] bispen.

Droge wi fra Engedal i synder och sudoust til 2 gaarde kallis Hielmunger och haffde ont føre huilcke gaarde wi haffde paa den venstre haand, saa komme wi strax til Hielmunger aa, oc droge der offuer, saa i sudost atter til Gielestad 4 gaarde liggendis paa den venstre haand saa therfra i nordoust ½ fiering til en bro heder Aasekierbro saa therfra i sudoust ½ fiering offuer en skouff till Bergs præstegaard, did komme wi noget offuer middag. Och er en ½ mijl imellum Berg och Engedall.

Strax der effter kom fru Marin Lycke til Tiøstell och tog skiusheste, och drog strax derfra och til capitenn Dyrham.

Samme thid kom der en karl aff Skiede sogn vdj Vigenn ved naffn Niels Suendssenn ocht alede met hannem, och lod hannem see en hob klagemaals breffue offuer her Pouell i Nessing,^[52] som Jens i Biørnerud och for^ne Niels hadde tagit paa her Pouell, och hadde sagen verit for Hanniball Gyldenstiernn, och vor indset for bispen och canickerne i Oslo. Disse breffue lod bispenn lese, och siden antuorde hand for^ne Niels igien alle breffuene præsentibus Dn^o Theophilo, Dn^o Petro in Jid & Dn^o Seuerino in Skioberg paa bispens kammer til her Tiøstells.

Samme dags afftenn 5. Martij kom her Pouell paa Nessing til Berg och talede met bispenn, och bispen gaff hannem tilkiende at den Niels Suendssøn hadde verit der och klagit paa hannem.

Samme dags afften kom capiteen Dyrhams dreng til her Tiøstel met capitens breff til her Tiøstel vdj huilcket hand begierer at bispen ville være hans giest, oc bispen lod her Tiøstell schriffue hannem sin vndskylding til, at hand icke kunde komme til hannem thj det vaar aff hans vey. Capitens naffn er Alexander Durham til Høgsgaard, Kong: Matt: befallingsmand offuer Jid och Marchiers forleninger. Hans frues naffn er fru Metthe Vrne, her Johan Vrnes daatter.^[53]

Her Tiøstell Christopherssens quinde heder Elze.

Constitutio aërea.Samme dag som vaar den 5. Martij formiddag vndertiden solschien och vndertiden skyet; men efftermiddag bleff det megit skyet och begynte at sne, och snede fast imod afftenen och bleste en stiff nordoust.

☿ Thenn 6. Martij førend bispenn drog fra Berg schreff hand hiem til sin høstru Anne Olssdotter met sin tiennere Matz Pors, huilcken bispen sende hiem met de 2 sleder som hand och dreng brugte hid neder ad, och met 3. hiunder och 2 biørnnskind; det skind och hiunde vaar det som Christopher Jenssen lagde her ned ifiord. Sende bispen och hiem met Matz sin sæle och tømmer.

Samme tid talede bispenn met Jens Bagge paa Berg vdj sit kammer.

Samme dag den 6. Martij om morgenenn tilig circiter 8. drog bispen fastende fra Berg och fulde hannem her Tiøstell och bispens eigit medt haffuendis folck. Och droge wi først i synder oc suduest til Lundestadgaardene, och haffde det store Lundestad paa den venstre haand, och det lille Lundestad paa den høgre haandt, 2. pilskudt fra Berg, saa fra Lundestad i suduest 2 pilskud til Berger aa, (huilken kommer norden til fra Aasekier, och løber synder vdj siøen offuen for fergesteden Suinsund) saa derfra om Bergergaardene i suduest, och haffde wi denn ene paa den høgre haand och den anden paa den venstre haand, och kallis det bygdelag Huenebygden.Huenebygden,^[54] saa droge wi der fra 2 pilskud i suduest til Sundskougen och ligger den 1 fiering fra Berg.

Siden der wi kom paa skougen droge wi 3 eller 4. pilskud vild och tog en vey paa den venstre haand, och droge wi i det i synder och vester, och maatte saa drage det tilbage igienn. Saa toge wi i vester, der wi kom tilbage igien och droge saa i synder til Suinsund, och er skougen en 1 fiering lang. Saa droge vi offuer sundet met fergen (thj det vaar alt obit) i sudsudost 2 pilskud offuer.

I nordoust it pilskud fra fergehusit ligger it høigt berg, der paa sigis at haffue standit it slot hed Suinborg, och der tuert offuer paa it andet berg paa den syndre side sigis och at skulle haffue standit it slot.

Fra Suinsund droge vi først i sudoust op for en backe, saa i synder oc i suduest offuer Nordbyskougen en ½ mijll fra sundet, saa komme vi til oben bygdenn til en gaard heder Nordby^[55] paa den høgre haand, der møtte her Pouel^[56] met skiusheste, saa skiffte wi heste ved en gaard heder Sundby liggendis i synder strax hoss Nordby, saa droge wi fra Sundby i synnder och sudoust offuer Bierge til Hodals^[57] kircke annex til Nessing, der droge wi ret om kircken norden for hende och haffde hende paa den høgre haand och kom strax i gaarden, Hodal, huor en heder Remmert boer, der droge wi igiennem gaarden och lige i synnder 1 pilskud til Dynekijll,^[58] saa offuer Dynekijll 1 fiering i synder til Dyne, liggendis paa den venstre haand, (och gaar samme kill vd i vester och er ½ vggesiøs vd til aabenhaffuet, lige i vester fra Dyne 2 pilskud ligger it ladsted kallis Laholmen, och er ladsteden paa den syndre side), och droge wi østen for denne holme der wi droge i land til Dyne. Saa fra Dynekil i øster 2 pilskud offuer Dynebeck offuer en bro och haffde wi en saug paa den høgre haand, staaendis paa det syndre land, och hør til Dyne. Saa droge [wi] i nordoust offuer en liden skoug 4 eller 5 pilskud 2 gange offuer forsch^ne beck til it vand kallis Vaglen^[59] (aff huilckit vand forsch^ne beck haffuer sit vdsprung och løber i Dynekil).

Der droge wi langs hen ad i nordoust halff parten aff ½ fiering saa i øster offuer samme vand 3 eller 4 pilskud.

(Dette vand Vaglenn er 1 fiering langt strecker sig i nordoust och suduest. Ved den nordre ende i norduest ligger 1 gaard heder Tueiten. J nordoust fra Vaglenn 1 pilskud ligger it vand kallis Trolle vand er ickon it lidet tiern rundt, 2 pilskud langt oc lige saa bredt, och rinder der en beck aff den syndre ende vdj Vaglenn synden for Tueitenn). Siden droge wi fra forsch^ne Vaglenn der wi komme i land op for en backe i sudoust ned ad Vaglebrecke, igennom en liden skoug 3. stenskast, och siden offuer en myr kallis Sandager myr, i øster 2 pilskud, saa atter i sudoust om en gaard kallis Vesby paa den venstre haand, saa igiennem en liden skog til Nessing kircke, och er fra Dyne och til Nessing en ½ mijll, menn imellum Berg 1 fiering och 2 mijll til Nessing om Suinsundet [sic]. Och komme vi til Nessing ved 2 slet efftermiddag.

Til Nessing er 2. annexer denn ene heder Hodal ligger i vestnorduest 3 fiering och den anden Lummeland^[60] i nord 1 fiering.

Sidenn der bispen vaar kommen til Nessing, gick hand neder i stuffuenn, och fick mad, och her Tiøstel, her Christen paa Hualer^[61] och her Pouel met hannem.

Strax maaltid vaar giort drog her Tiøstell hiem igienn.

Constitut aërea.Samme dag den 6. Martij mørcht vær, och efftermiddag sneet det fast och bleste nordoust och imod afftenen gick vinden til øster.

Bispen besøger Nessing kirke.♃ Thenn 7. Martij visiterit bispen Nessingh kircke huilcken er ilde holden baade wden och indenn met stoler och andet, och muren reffner fast, der er kalck och disk aff sølff wforgylt, jngen liussestager vden 2 smaa trestager. Samme tid befallet bispenn her Pouell at vdtage hues billeder som der vaar.

Siden hørde bispen her Pouels predicken som vaar en part aff Christj pinis och døds historie, om Christo, huorledis hand bleff ført fra den ene dommer til den anden och om Petrj fald och pænitentz. Och predicket hand vell. Almuen der sammesteds kom megit seent til kircke.

Effter predicken examinerit bispen det vnge folck vdj deris catechismo, och førde den predicken hen til catechismum. Siden formante hand folckit til Guds frycht och til kierlighed och lydighed at beuise imod gud och øffrigheden och deris sogneprest och at de skulle forbedre kircken och de huse paa prestegaarden och andet sligt. Der effter bleff der siunget: det hellige kaarss.

Sidenn der effter som bispen vaar kommen fram i prestegaardenn kom der en hell hob aff almuen som ville tale met bispen om tiennisten i Nessing och annexerne. Saa lod bispen her Pouel kalle op paa kammeret 4 eller 5. aff de ypperste bønder, och hørde deris begiering, som vaar, at de maatte faa messe vdj Nessing kircke och Hodal vdj 4. Søndager, huer anden hiemme och huer anden ved Hodal, och huer femte ved Lummelandtz kircke. Dett samtyckte bispen at skulle skie.

Siden talede de om en bibell som salig her Jens i Tønum^[62] haffde lænt aff Nessing kircke och de nu sidenn maatte løse igienn wanseet at de tilforn haffde kiøbt den) aff her Pouell, da sagde her Pouell at salig her Jens lod giøre en disk och ferde kalcken aff sine eigne peninge derfor gaff her Pouel hannem 2 daler och 1 biørnskind och løste bibelen igien, saa sagde bispen at her Poul schulle søge sin mand och betale bønderne igien.

Der effter gick bispen ned til bords, oc vaar der samme tid til giest her Christiern i Skiede och her Niels Clemmitzen^[63] (som komme i kircken i dag) jtem Remmert som boer ved Hodal, Johan schriffuer her Pouels slegt och 2 eller 3. bønder.

Strax der maaltid vaar giort drog bispen fra Nessing och til Skiede, och fulde hannem her Christiern her Niels her Pouell, Anders Vetteland som kom til dennem paa veyen ved Nessing och Anderssis søn och bispens eigit folck, wndertagendis Peder som vaar dragen førre til Skiede medt tyget. Och haffde wi samme tid it suar skrøbeligt værligt, thj det regnet och bleste en stiff sønden vind.

Samme tid førend bispen drog aff skienchte hand her Pouels quinde Daarethe Christensdaatter en halff daler.

Och droge wi fra Nessing hen i sudoust noget til øster først offuer en beck strax hoss prestegaarden, kallis Sundby beck (huilcken kommer vesten fra 2 stenskast vesten for prestegaarden, aff it vand kallis Prestevandet och løber nordoust vdj det vand som kallis Lang, 3. pilskud østen for prestegaarden. Aff forsch^ne Lang løber en aa vd kallis Kitterud aa huilcken løber vdj i [sic] suduest til den syndre ende som tilfornn er tegnit an ij den reysebog nest tilfornn). Siden droge wi offuer en slet marck 3. pilskud i sudoust saa offuer en liden skoug i sydsudoust 2 pilskud, oc kom saa paa forsch^ne vand Lang, mit paa det, och droge i synder ½ fiering (och er for^ne vand Lang kalled 1 fiering langt altsammen strecker sig i synder och nord), saa komme wi i land strax østen for der som forsch^ne Kitteruds aae løber vd paa den høgre haand ad veyen. Derfra i [sic] offuer en skoug i synder och i sudoust en ½ fiering frem om en gaard heder Jørleff liggendis paa den høgre haand, och offuer engen 2 stenskast i synder noget til vester, saa offuer en liden skouff i synder 2 pilskud, siden offuer en eng i synder 2 pilskud frem om 1 gaard heder Masleberg liggendis paa den venstre haand, saa offuer en liunghede 4 pilskud i synder, offuer en beck heder Høystad beck, saa frem om en gaard heder Høystad liggende paa den høgre haand, i synder, och der offuer engen 2 pilskud, siden i sudoust frem om den anden Høystad gaard paa høyre haand, saa offuer en beck, och derfra i sudsuduest 4 pilskud eller 5. til Skiede prestegaardt.^[64] Och komme wi der horam H. Christiern i Skiede beklager at hand icke bekommer indergang.circiter 4^am pomeridianam och bleffue der om nattenn. Her Christierns høstru heder Margrete Nielsdaatter.

H. Christiern i Skiede beklager at hand iche bekommer indergang.Samme tid beklaugit her Christiernn at hand icke bekommer sin indergang^[65] som er ½ pund smør, men at bønderne wille holle sig effther nogle ny retterbødter. Och her lod vdschriffue en kommer copie der aff och aff nogle andre kongebreffue som hand haffde copier aff, oc antuorde bispenn.

Constitut. aërea.Samme dag 7. Martij mørcht vær regn och en sønden storm.

♀ Thenn 8. Martij visiterit bispen Skiede kircke och predicket bispenn sielff den text ad Ephes: Guds salige naade er aabenbarit. De iustificatione de bonis operibus & eorum causis.

Siden effter predicken gick bispen ned paa gulfuit, och raadde och formante folckit flittelige at søge kirckenn och høre Gudtz ord. Till lydighed och al tiennistactighed imod øffrigheden, och imod deris sogneprest. Och at de skulle bygge och forbedre kirckenn, och de huse paa prestegaarden effter kong: maytz breff.

Siden examinerit och offuerhørde handt det vnge folck. Saa sang de Jesu Christ dig tacke wi. Der met vaar tiennisten wde. Och komme folcken megit seent til kircke.

Vdj Skiede vaar der en draabe^[66] ret frammenfor alteret och ved chorsdøren.

Klockehusit staar paa kirckegaards murenn paa det norduestre hiørne och er det wtegt.

Skiede kircke ligger i suduest fra prestegaarden 1 pilskud

Annex til Skiede.Til Skiede kircke er en annex heder Tiernøe liggendis i suduest 3 fiering fra Skiede och giøris der tienniste huer søndag.

Samme dag den 8. Martij effterat bispen vaar kommen hiem fra kircken til prestegaarden och gick ned i stuffuen, vaar der forsamlit her Pouell i Nessing, Jens Jørgenssen i Biørnerud, Anders Vetteland lendtzmanden och mange andre dannemend i Skiede, paa huilcken tid Jens Biørnerud, klaugelige angaff for bispenn, her Pouel i Nessing, at hand haffde skeldet paa hannem oc sagdt, at hand ville sige hannem det som hand icke ville høre. Och der paa fremlagde breffue och beskied, saa och laugmandens Claus Jenssens auskur,^[67] och her Pouel kunde sligt iche louglige aff beuise, men bestod meste parten aff klagemaalit. Och der bispen spurde huor aff samme trette sig først begaff, berettedt her Pouel at den kom aff en ødegaard heder Leffueraas som laag til prestebolit, op til for^ne Jenssis eiger, huilcken Jens begiered aff her Pouel til leye, och hand den icke bekom, men (som Jens berettet) at her Pouel haffde sæt nogle skalcke der ind paa, som met andre skougtiuffue var forbødet aff kongens fougit der lenger at vere och dem da vaar dereffter forbudit aar och dag, effter Jenssis breffs liudelsse, huor till her Pouel suarede at thend mand som bode paa ødegaarden vaar der iche saa lenge. Da haffuer Jens giffuit sligt klaugelige tilkiende for Hanniball,^[68] och samme ødegaard Leffueraass medt en anden heder Breuig som laae til prestebolit, ere nu dømbt derfra oc vnder kronenn Om alt dette sagde bispenn sig at ville tale met Hanniball och høre hans gode betenckende hervdj.

Samme tid vaar der och den Niels Suendsenn som talede met bispenn paa Berg,^[69] och berettet huorledis her Pouell skulle haffue skielt hannem fore, at hand haffde løgit hannem paa, som en tiuff och skalck, huor paa hand iche alene haffde proffs breffue, men och laugmandens Claus Jenssens auskur. Och dette kunde her Pouell iche benecte.

Dette vaar aarsage her til, at den Niels skulle haffue sagt for salig Ellert Brockenhus, at her Pouell, loe ad hannem, och at den Niels skulle sagt at her Pouell vaar iche hoss salig Ellert der hand døde, huilcke ord her Pouel sagde at fru Dorethe Jull skulle haffue hørt.^[70]

Siden kom en gammel quinde fram ved naffn, Marin Hellouffsdaatter, som tilforn bode i Nessing paa her Pouels ødegaard Biørnekloff, hun berettedt huorledis at hand fick en første kalffsquie aff hende i bygsell, och siden fordreff hende aff gaarden. Hun berettet och, at hun kom til hannem om Paaske dag ifior och begieret at hand ville schriffte hende och meddele hende sacramentet, da suarede hand (som hun berettet), at hendes synder vaare saa mange, at hand icke kunde tilsige hende synders forladelsse. Och paa det sidste viste hand hende fandenn i voldtt vd aff døren. Och bekiende her Pouell meste aff dette klagemaall, at hand viste hende vd aff døre fanden i vold. Thj hun giorde hannem megit harm.

Om desse klagemaall allesammen sagde bispen at hand ville tale met Hannibal naar hand kommer til hannem.

End her foruden vaar der en som klagede paa her Pouel, at hand haffde en jernstang fra hannem, da bad bispen at her Pouel skulle faa hannem sin jernstang igien: haffde hand hannem siden noget til at tale, da kunde hand tale hannem til for rette.

Siden talede de dannemend som der vaare aff Skiede sogen met bispen om deris kircke at forbedre at de skulle kiøbe lim dertil vdj Oslo fior, at bispenn ville tale met Axell Gyldenstiern at de kunde bekomme kalch der til kiøbs, huilckit bispenn loffuet at giøre.^[71]

Hand loffuit och tale met Hannibal om samme kircke. Siden ginge de til bords och finge madt.

Samme dag den 8. Martij formiddag lod solen sig tilsiune igiennem skyerne, ved 8 slet, saa bleff det strax skyet och begynte at regne smaat regn synden, mørcht ver och taage den hele dag och snet i denne forgangen nat.

♄ Then 9. Martij circiter 9. horam droge bispen fra Skiede thil Naffuerstadt, och fulde hannem her Christiern och her Niels Clemmitzen och hans eigit folck och skiusfolckene.

Och droge wi i nordoust fra prestegaarden offuer engen och saa offuer en beck liggendis strax hoss prestegaarden hand kommer aff nordoust.

Siden droge wi i øster och i sudoust 1½ fiering offuer slette heder sommers veyen (och vinter veyen vaar strax synden faare) om en hob stene stode opreist hen ved 1 fiering fra Skiede^[72] och komme til en gaard heder Søle der droge vi ret fram husen liggendis paa den venstre haand, ende i synder der fra 1 pilskud ligger en gaard heder Berger som vi haffde paa den høyre haand, siden droge vi i sudoust hen ved ½ fiering til Hundefaass oc offuer Hundefaassbro i øster, och haffde .2. sauger paa den høgre haand, den ene staar paa det østre land, der vdj haffuer her Christiern paa Skiede en part, met bønder, den andre staar paa vestre landet och bør Peder Knudsen til. Denne elff kommer ad nordoust 1 fiering aff 2. vand kallis Eisvand. Det ene ligger norden for det andet och løber vdj huer andre 2 stenskast och er huert vand 1 fiering langt, samme elff løber først i vester 1. fiering, strax vesten for en gaard heder Lien, och løber saa synder 8. eller 10. pilskud til 3. gaarde heder Valesgaarde, de 2. ligger østen for aaen i en tungaard, den 3. gaard ligger lige vester fra de 2. gaarde paa den vestre side ad elffuenn, ret hoss elffuen. Siden løber hun synder ad, en ½ fiering til 1 gaard heder Gilletorp, der løber hun vesten for. Siden rinder hun vester 1 fiering til en gaard beder Trede (liggendis i sudsudost fraa Skiede 1 mijll) och løber hun vesten for Trede, i suduest, der staar en saug paa østrelandet, siden løber hun til Vetteland 1½ fiering i vester och norduest och neder ad Giedebygden.^[73]

Siden droge wi fra Hundefoss bro først i sudoust 1 pilskud, til en gaard heder Gadebu paa den venstre haand ret om husenn, saa i synder 2 pilskud offuer myrer och offuer en skouff 1 fiering i synder. Och der wi komme noget nær offuer skougen, fore wi offuer en slem myr, huor der gick igiennem isen, saa at wi haffde stor vaande der at komme offuer, thj det vaare [sic] saare dybt. Saa komme wi strax fram til 1 gaard i sudoust, heder Hem, liggendis paa den høyre haand, saa i synder offuer enn skoug 1 fiering om en elff som wi droge langs vd met och haffde den paa den høyre haand, saa i sudoust til en gaard heder Eng paa den venstre haand ret fram om husen. Derfra i synder 2 pilskud offuer it vad ved Eng och kallis samme elff Remme aa huilcken kommer østen fra 1 fiering aff myrer vdj bierget, och løber hun synden oc vesten for Eng, saa i norduest igiennem Giedegrenden.

Saa droge wi fra samme aa i synder 5 eller 6 pilskud til en gaard heder Remme^[74] igiennem gaarden, saa therfra i sudsudoust en fierde part aff 1 fiering til en gaard heder Taraldrø, paa den høyre haand, saa therfra i sudoust 2 eller 3 pilskud til Elliffsrud^[75] en gaard saa kallet, paa den venstre haand sidste gaard i Skiedesogn, saa droge wi igiennem Lursogn annex til Tønum i synder noget til vester 2 pilskud til en gaard heder Berg paa den høyre haand, saa derfra i synder til en gaard heder Vasby, paa den venstre haandt. I vester fra gaarden 1 pilskud ligger it lidet vand heder Vasbykiernet, 5 eller 6 pilskud langt, strecker i sudsuduest och i nordnordost, der aff løber en beck i norduest 1 stenkast om en gaard heder Vallebacke^[76] strax vesten for becken vdj Hems aa, liggendis i Skiedesogn.

Saa droge wi fra Vasby i synder 2 eller 3 pilskud offuer en myr till gaard heder Siuerdsbo,^[77] der møtte her Rasmus i Naffuerstad^[78] met skiusheste, saa gaff bispen her Christiern och her Niels Clemmitzen forloff at drage hiem. Der effter droge wi fra Siuerdsbu i synder en ½ fiering offuer en skoug, saa komme wi til et vand heder Bordsiøen, der droge wi tuert offuer i øster en halffierding, och haffde en holm paa den venstre haand imod det østre landet, der strecker Bordsiøen sig i nord paa baade sider 5 eller 6 pilskud oc er ickon 1 pilskud bredt imellem holmen och medielandene, siden strecker den sig i synnder 4 børsseskud fra veyenn. (Aff samme Bordsiøen rinder der en elff aff den syndre ende heder Bøledalsaaen, som haffuer sit naffn aff it lidet bygdelag heder Bøledalen, vdj huilckit ere 3. gaarde som for^ne aa løber vd om, den første heder Elisenn liggendis paa den vestre side ad aaen, saa ligger en gaard 1 pilskud derfra paa samme side ad aaen heder Tofft, men paa den østre side tuert offuer fra disse gaarder ligger en gaard ved naffn Thune, saa løber denne aa fra Thune i sudsudoust 4 eller 6 pilskud til en gaard heder Øyesmaal paa den østre side ad gaarden, siden rinder hun derfra i sudsudoust ½ fiering til 2 gaarde heder Grimeland och Espolund liggendis paa den nordre side ad elffuen, saa therfra rinder hun i øster tredie parten aff 1 fiering om lendtzmandsgaarden Fredsland synden for vdj it vand kallis Boleren liggendis der hoss gaarden, østen for, och ligger gaarden ½ mil i synder fra Naffuerstad).^[79]

Saa droge wi fra Bordsiø, offuer en liden skoug i øster 4 pilskud til it andet vand heder øffre Bordsiøen, som strecker sig i oster och vester 1 stor fiering langt, der droge vi langs ad samme vand i øster, det er icke synderlige bredt, och komme wi til 2. gaarder heder Skrammestad, den ene paa den venstre haand ret hoss veyen, och den anden paa den høgre haand.^[80]

(Strax norden for Skrammestadt rinder en aa heder Skrammestadtz aa, som rinder vd aff øffre Bordsiø ad den østre ende i nordoust saa løber hun i ost nordoust 4. eller 6. pilskud imellum .2. gaarde heder Rød och Taarp, och ligger Rud paa den nordre side, och Torp paa den søndre side tuert fra Rød strax hoss. Der løber elffuen vdj it andet vand heder nordre Boleren som er 1 mijll langt, liggendis østen for Rød, och løber hen i nord 1 mil til en gaard heder Ellielien liggendis paa den vestre side, ved Eningdal, som er annex til Naffuerstadt. Derfra i nord rinder en aa, vd aff nordre Boleren heder Eningdals aa, ½ mil vdj Jddefiord (som gaar i nord 2 mil til Suinsund) ved en ladsted beder Ørebacke, der hoss staar 2. sauger paa det østre landet ½ fiering imellum dem).^[81]

Saa droge wi i sudsudoust fra Skrammestadt och i synder en ½ fiering, til it vand kallis syndre Boleren, och saa droge wi langs ad samme vand i synder ½ fiering, och saa i suduest op for en backe aff jsenn til Naffuerstadt kircke, och haffde den paa den venstre haand, saa i synder til prestegaarden som ligger strax synden for kirckenn. Och komme wi did 3. hora pomeridiana.

Imellum Skiede och Naffuerstad ere 2½ store mijll.

Annexer til Naffrstadt.Til Naffuerstad er 2. annexer, den ene heder Eningdals kircke, ligger fra hoffuit kircken 1 fiering och 1 mijll ende i nord. Den anden heder Mo kircke, ligger fra hoffuit kirckenn i synder 1 mijll. Och giøris vdj Eningdal huer anden Søndag, och vdj Mo huer tredie Søndag, hiemme den første Søndag.^[82]

Skiede kircke ligger fra Naffuerstad i norduest 2½ mijll.

Tønum ligger fra Naffuerstad i vester 1 mijll.

Quille ligger i suduest fra Naffuerstadt 2 mijll.

Krogstadt ligger i ost sudoust 1 mijl fra Naffuerstadt, sommersveyen.

Forsch^ne syndre Boleren strecker i synder fra Naffuerstad 1½, mil til Suarteborg sogn annex til Faass och der baatner hand ved en gaard heder Vassen liggendis ½ mil i nordoust fra Suarteborgs kircke. Men den rinder vd i nordre Bolerenn 3 eller 4 pilskud imellem dem.

Oelsborg som haffuer verit it slot och leigit til Suergit, ligger 1 fiering fra Naffuerstad i sudoust.^[83]

Constitutio aërea.Samme dag den 9. Martij smucht klart solskienn, frost i denne nat, nordenn vind.

Samme dag antuorde bispen klockeren i Skiede it breff scholemester tilschreffuit at bære til her Jacob i Tønnum.^[84]

☉ Thenn 10. Martij, Dominica Lætare, visiterit bispenn Naffuerstadtz kircke och predickit sielff euangelium dominicale. Siden effter predicken haffde hand sin formaning til almuen effter som hand er von at giøre, oc examinerit det vnge folck. Paa huilcken tid vaar en skiøn almue forsamlit.

Bispenn formante och almuen til at forbedre deris kircke, och kirckegaarden som er ilde holdenn. Klockehusit staar paa kircke[gaarden] strax synden for kirckenn.

Samme dag den 10. Martij haffde her Rasmus til giest met bispenn, lendtzmanden i Naffuerstad ved naffn Jon Fredsland, Anders Skrammestad och Knud, her Rassmussis sognebønder, och strax effter maaltid gick bispen op paa sit kammer igienn.

Samme dag imod afftenen kom thill her Rasmuss her Jacob Pederssenn vdj Tønum och her Oluff Pederssøn, salig Henrick Gyldenstierns søns tuctemester. Och om afftenen effterat bispenn haffde giort maaltid paa kammeret, lod hand kalle her Rasmus op til sig och her Jacob, och her Oluff met hannem, och Peder Jørgenssøn bispens karl, samme tid talede bispenn her Oluff skarpelige til, och sagde huorledis, at hand haffde hørt at her Oluff skal haffue beliggit en pige och spurde hannem, om saa er, eller icke. Da suarede her Oluff at det vaar icke saa. Men der bispen trengde hart paa och ville vide huorledis derom vaar, da suarede her Oluff saa: Jeg bær raabit, men andre graffuer groben. Siden sagde hand, at hand haffde engang til giest hoss sig ved Bahuss her Haagen och nogle aff Frederich Langis folck, och der [de] vaare gangne hen, och hand vaar drucken, lagde hand sig paa en seng vden for slottet vdj en aff hytterne, och som och den pige som hand haffuer skyld for, berømmit sig at hun laa hoss hannem, men hand sagde sig slet intet at vide deraff enten naar hun lagde sig eller naar hun stod op, thj hand soff, men der hand vognede, sad hun der och spand paa en rock.

Constitut: aërea.Samme dag den 10. Martij smucht klart solskien norden vind och i denne forgangen nat hart frost.

☾ Then 11. Martij om morgenen tilig hørde bispenn her Rasmus Frantzens predicken paa Naffuerstad, vdj kircken præsentibus Dn^o Jacobo Petri Dn^o Olao Petrj och lend[tz]manden Jon Fredsland och bispens tiennere Peder och Berhnn. Och predicket her Rasmus den text Matth. 11. Kommer til mig alle som arbede etc., wanseet at bispenn bad hannem predicket det euangelium som falt igaar, effterdj hand da iche predicket det. Huor for talede til her Rasmus der hand kom hiem fra kircken och bad hannem studere flittelige och schriffue sin predicken.

Siden der effter som klockenn kunde være imellum 7 och 8. drog bispenn fra Naffuerstad och fulde hannem her Rasmus, her Jacob vdj Tønum och lendtzmanden vdj Naffuerstad Jon Fredsland, samme tid skienchte bispen Margrete her Rasmus en halff daler.

Haffuer her Rasmus 2. sønner, den ene heder Frantz och er gifft, den anden Michell er en vng karl wgifft.

Och droge vi fra Naffuerstad ned paa isen om kircken och haffde den paa høyre haand, i nord och nordoust, saa tuert offuer BolerenBoleren i sudoust och op for en backe til en gaard heder Røren^[85] liggendis paa den venstre haand, i øster fra Naffuerstad prestegaard 3 pilskud eller 4. Der strax vesten for løb en bek och ned i Boleren. Ved denne beck, gaff bispen her Jacob forloff. Saa fra Røren i øster 1 pilskud til 1 gaard heder Backen igiennem gaarden. (Paa huilcken gaard staar marckit om Fastelauens tid som bønderne sielff haffuer begynt paa nogle aars tid).

Saa therfra i ostnordoust 2 pilskud offuer it lidet vand heder Backekiern.Backekiern, som strecker i nordoust oc i suduest. (Strax nordoust fra vandet kommer der en beck aff myrer och løber i for^ne vand paa enden och rinder det synder vd, 3 eller 4 pilskud Fløtemarcks aa.vdj en elff heder Fløtemarcks aa ved en gaard heder Tegen liggendis vesten for aaen, och krøger hun sig i suduest).

Saa droge wi fra Backetiernet i nordoust en ½ fiering, och Fløtemaarch aa.offuer forsch^ne Fløtemaarcks aa huilcken kommer ad nordoust ½ Konsiø.fiering aff 1 vand kallis Konsiø, 1½ mijl langt strecker sig i nordoust, och er ½ fiering bredt, der norden for 2 pilskud ligger it andet vand kallis øffre Konsiø, er och 1½ mijl langt 2 pilskud bredt, Bergs aa.och rinder der ad 1 aa heder Bergs aa vdj Nedre Konsiø. Der Nedre Bucksiø.norden for en ½ fiering ligger it vand heder Nedre Bucksiø en mijl langt strecker sig i nordoust oc er en liden ½ fiering bredt. Landemercke imellem Norge og Suerge.(Der begyndis landemerckit imellem Norge och Suergit och følgis saa alt hid vd til Krogstad prestegield).^[86]

En liden halffierding norden for Nedre Bugsiø ligger it andet Øffre Bugsiø.vand, heder øffre Bucksiø en ½ mil langt och 2 pilskud bredt det strecker sig i nord ind vdj Markier. Och løber alle disse vand i huer andre ind til de komme vdj forsch^ne Fløtemaarck aa, huilcken løber i suduest en fiering vdj Boleren ved en gaard heder Tinguald.Tinguald strax synden for vdj Tingualdsundet, liggendis en Tingualdsund.½ fiering i synder 1 strig til øster fra Naffuerstad kircke).^[87]

Saa droge wi fra Fløtemarck aa i øster 1 pilskud til en Fløtemaarck.gaard heder Fløtemaarck igiennem gaarden, saa therfra i øster Hagen.offuer it lidet field ½ fiering til en gaard heder Hagen liggendis paa den venstre haand och droge ret om husenn, och er fra Naffuerstad til samme gaard en halff mijll. Saa offuer Hage engen Hagevandet.i øster noget til synder och offuer it vand heder Hage vandet, som strecker sig i sudoust och i norduest 3. eller 4 pilskud langt, aff den norduester ende aff samme vand løber der en beck vdj den søndre ende vdj Konsiø i norduest 1 pilskud imellum Konsiø och Hage vandit. Och droge wi langs ad samme Hage vand, Grunde vandet.saa therfra i øster 2 pilskud til it vand kallis Grunde vandet 3 pilskud langt strecker sig i øster noget til synder, der droge wi langs ad det, och løber der en bech aff den vestre ende hen i nord 2 pilskud vdj Konsiø. Saa droge wi fra Grunde vandet i sudoust 4 eller 5 pilskud offuer it lidet field til it vand kallis Kleffuevandit.Kleffue vand, strecher sig i synder och nord, 3. eller 4 pilskud langt 1 pilskud bredt, der droge wi offuer i sudoust. (Synden for Kleffue vandet fierde parten aff 1 fiering ligger it vand kallis Holmevand.Holme vandet i suduest, der aff rinder en beck hen i Kleffue vandet, aff Kleffue vandit løber 1 bech i norduest i Konsiø 1 pilskud).^[88] Der wi komme offuer Kleffue vandet, komme wi til en kleff Tordskleffuen.heder Tords kleffuenn, der møtte her Gunder Nielssenn i Krogsted^[89] met skiusheste. Saa gaff bispen her Rasmus i Naffuerstad och lendsmanden Jon Fredsland forloff at drage hiem igienn.

Siden droge wi fra Tords kleffuen i sudsudoust 2 pilskud til it vand kallis Smede vandet der droge wi langs ad det i synder 1 strig til øster 4 pilskud, och er it pilskud bredt. Det strecker sig i norduest och i sudoust, och løber der en beck aff samme vand aff den norduestre ende hen vdi Kleffue vand, huilcken wi haffde paa den høgre haand och droge wi langs met samme aa fra Kleffue vandit.

Siden droge wi fra Smede vandet i synder 2 pilskud offuer Løff, it vand saa kaldet.en myer och offuer it vand kallis Løff,^[90] strecker sig i synder och nord 3 pilskud eller 4 langt, offuer huilcket vi droge langs ad. (Der vdaff løber en beck aff nordre ende paa den østre side, och nord i Smede vandet). Saa droge wi fra Løff i sudoust ½ fiering Hoffaass.til en gaard heder Hofffaass, igiennem gaarden. Saa droge vi vdj Ørckill.sønder 1 pilskud oc offuer en aa i synder heder Ørkille, och var der iche ret gaat at fare offuer thj jsen vaar synder ved baade landene och der laa stocke offuer och haffde vi 4 quernehuss paa den høgre haand och staar der 2 quernehuss paa den nordre side och 2 paa den søndre side. Denne aa kommer aff nordoust vdaff Suergit fra en kircke heder Gesetter^[91] osten for kircken ret hoss (annex til Eed prestegield vdj Suergit, sognepresten heder her Lauritz Biørnssønn) en fiering fra Haafffoss och kommer hun aff nordoust ½ mil fra Gesetter aff moraser och myrer, och kallis Tingualmoser. Wdj denne Ørekil løber 2 elffuer, den ene heder Toffte ligger ende nord fra Hofffaass 1 fiering, oc i vester fra Gesetter 8. eller 10. pilskud, och løber den vdj Ørekil ved landemerckit^[92] ½ fiering fra Hofffaass och kommer vdj Ørckil paa den vestre side.

(Den samme Toffte elff kommer aff it vand kallis Toffte siø liggendis i Suergit ende nord fra Hofffaass 1½ mil, och er samme vand ½ mil langt, och ickon 3 pilskud bredt, strecker sig i sønder och nord paa lengden, det haffuer sit naffn aff it sogn kallis Tofftedalssogn i Suergit 1 mil fra Hofffaass ende nordt.^[93]

Saa løber det vdj sønder ½ fiering, vdj it vand kallis Skotte vand, som haffuer sit naffn aff en gaard heder Skotten liggendis paa den vestre side ret hoss vandit huilckit er 8. eller 10. pilskud langt, och 1 pilskud bredt och ligger samme Skotte vand 1 mill fra Hofffaass i nord och løber saa Toffte elffuen aff Skotte vandet och hen i Ørekil ved landemerckit fra Hofffaass ½ fiering som forschreffuit staar. Den anden green kallis Gibe, som kommer aff it vand heder Gibesiø, liggendis i norduest ½ mill fra Hofffaass, oc er en 14 fiering langt, strecker sig i norduest och i sudoust, och rinder for^ne Gibe vd aff den sudoust ende, och løber vdj sudost vdj Ørekil synden for Toffte, imellem Hofffaas oc Toffte).

Saa droge wi fra Hofffaass i synder 6 eller 8. pilskud til 2 Borgen.gaarde heder Borgen liggendis vdj en Tungaard, der droge wi igennom gaarden, och løber Ørekil strax vesten for ved Borge engen, saa krøger hun lidet i suduest.

Medbøn.Siden komme wi fram [om] en gaard heder Medbøn liggendis paa den venstre haand ret hos veyen,^[94] i sudost fra Borgen 1 pilskudt, saa droge wi i sønder 2 pilskud til Sødbøn paa den venstre haand, saa til en beck der strax i sønder, der droge vi offuer i suduest och haffde it quernehuss paa den høyre baand och staar mit i becken, denne beck kommer østen fra aff myrer och løber vester i Ørkil 2 eller 3 [pilskud] fra for^ne quernehuss.

Siden droge wi therfra i sønder 7 eller 8 pilskud, til en gaard heder Øyne, paa den venstre haand, liggendis och er veyen fram om husen, och fra Hofffoss och did er 1 fiering och lige saa langt imellum Tords kleffuen och Haafffaass. Saa fra Øyne i sønder til en gaard kallis Nordby 8 eller 10. pilskud offuer en liden skoug, och haffde vi gaarden paa den høyre haand, saa therfra i sønder 1 pilskud til en bæck, kallis Nordby beck, der offuer i synder, och haffde 3. quernehuss paa den høyre haand, staaendis i rad effter hin anden, mit vdj becken, och rinder derfra i vester 1 pilskud vd i Ørekil. (Oc kommer samme bæck aff it kiern ligger paa it berg heder Ryers berg, i øster en ½ fiering). Och droge vi derfra i sønder 6 eller 7. pilskud til 3. gaarder heder Redstad .3. gaarde.Redstad, liggendis paa den venstre haand vdj en krul, oc er fram om husen, saa derfra i synder offuer en bæck heder Redstadbeck Redstadbro.der droge vi offuer en bro kallis Redstadbro (der møde Krogestads presteeiger). Denne samme beck kommer och aff Ryens berg och løber hen vdj vester ½ pilskud fra Redstadbro i Ørkil.

Saa komme vi derfra i synder 1 pilskud til Haugebro, liggendis til prestegaarden, der vnder rinder en bæck hen vdj Ørkil it ½ stenskast, den beck kommer østen fra it berg heder Leffritz berg ½ fiering fra broen aff mosser. Hand løber først i suduest saa aff sønder i nord strax østen for prestegaarden, saa i vester vnder for^ne Hagebro och vdj Ørekil. Saa droge vi fra for^ne bro, vdj sønder til Krogstad kircke 3 pilskud, och haffde vi den paa den høyre haand, saa therfra i suduest och lidet i nord igiennem Krogestadz prestegaard.en grind och saa i vester til Krogestadt prestegaard, som ligger i vester fra kircken 1 pilskud och komme wi der hora I^a pomeridiana huor wi bleffue ind til den tredie dag der effter. Jmellum Naffuerstadt och Krogstadt er 1½ mill. maa vel regnis for 2 mill.

Mit jmellum kircken och prestegaarden ligger en høy, kaldis Tinghogen.

Strax synden for prestegaarden 1 pilskud ligger en bondegaard heder søndre Krogstad. Strax vesten for prestegaarden rinder forsch^ne Ørckil, ved ageren, siden løber hun i suduest vdj it vand kallis Tiern liggendis 1 fiering fra prestegaarden, met den nørdre ende, vdj huilcken ende for^ne Ørckile rinder. Och strecker vandet sig i synder och nord oc er ½ mil langt.

TilAnnexer til Krogstad ere Sande oc Hede. Krogstad er tho annexer.^[95] Den ene heder Sande, ligger i øster thil nord 1½ fiering fra hoffuit kircken ved Suergit, der kand mand see ind i Suergit. Och giøres tienniste vdj denne annex huer tredie Søndag, och de tho Søndager hiemme i hoffuit kircken effter hin anden, och den fierde Søndag vedt Hede annex. Men vdj bededage hollis der tienniste hiemme ved Krogstad kircke alle 3. dager. Aff den aarsage at hun ligger mit i prestegieldit.

I øster fra Sande kircke ligger it gield i Suergit heder Høyesetter, prestens naffn er her Peder. Annex dertil heder Renneland och grenser ind til Sande^[96].

VdjSandesiø. Sandesogn ligger it vand kallis Sandesiø 2 pilskud vesten for der nord ifra strecker vandit sig ½ fiering, och ligger kircken ved den syndre ende aff vandet, aff samme ende løber en aa vd heder Holte aaenHolte aaen., och løber den i synder en ½ fiering vdj it vand kallis Lersiø liggendis i Sandesogn ½ fiering langt strecker sig i synder och nord, och er 3 pilskudt bredt eller 4. Der aff rinder en aa aff den søndre ende vd aff vandit heder Heslebrecke aaHeslebrecke aa., aff en gaard heder Heslebrecke^[97] liggendis strax vesten for aaen 4 pilskud fra for^ne Lersiø. Och løber hun i synder om samme gaard oc om 4 gaarde heder Haiem liggendis i øster oc vester fra hin anden i rad huss effter huss, strax synden for Heslebrecke der løber hun synden for Haiem och bøyer sig vester om gaarden. Siden drager hun vdj suduest en fierde part aff 1 fiering til en gaard heder Alnes, der løber hun norden for Alnes 1 pilskud, saa therfra i norduest ½ parten aff en ½ fiering vdj forsch^ne Ørckille, ende i synder fra Krogestadt en ½ fiering.

Den .2. annex heder Hede kirckeHede kircke .2. annex til Krogestadt. ligger i sudsudoust 1½ fiering fra hoffuit kircken. I sudoust fra Hede ½ mil ligger en gaard i Hede sogn kallis Stensryr,^[98] der kand mand see en gaard i Suergit heder Lunden, derfra 1 fiering, ligger it prestegield i Suergit heder Fergeland, presten heder her Haluord.^[99]

Samme dag den 11 Martij solskiens vær, norden vind, frost i denne nat.

♂ Then 12. Martij ipso die Gregorij visiterit bispenBispen visiterit Krogstadtz kircke. M. Jens Krogestadz kircke och hørde her Gunder Nielssens predicken, och predickit hand euangelium dominicale som falt i Søndags, nest forleden. Siden effter predichen haffde bispen sin formaning til almuen som hand er van at giøre och examineret oc offuerhørde folckit baade vnge och en part aff de gamle.

Samme dag som bispen vaar til bords met her Gunder och lendtzmanden Erick Sørby och .3. eller 4. aff her Gunders sognebønder, kom der en mand ind for hannem aff Krogestad, ved naffn Hans Tolleffssen och berettet at hans quinde Marin Olsdaatter haffuer belagt sig met sit syskinde barn Oluff Olffssen och hun for samme sag haffuer bødt til kongens fougit, och hendis fader Oluff Nielssen stod i rette paa hendis vegne. Och fick de den beskied at de skal møde paa Bahuss anden Paaske dag.

Haffuer her Gunder bikubber 4. eller 5.

Samme dag den 12 Martij formiddag solskienConstit. aërea., effthermiddag sky vær norden vind och frøss hart i denne forgangen nat.

☿ Then 13. Martij førend bispen drog fra Krogestad, lod hand kalle her Gunder Nielssen och hans høstru Anne, op paa kammeret til sig och alle deris børnn vndertagit it lidet spet barnn som er nyligen fød vdj Jull. Och skienckte hand alle børnene som vaare paa kammeret huer sig 4 skilling. Och vaare 6. børn oppe 3. piger och 4. drenger,^[100] foruden det spee barn och en pige som bleff gifft i vinter. Der iblant ere 5. børn effter her Nielss Bagge, Annis første mandt, och 1 dreng effter her Niels Pors, for^ne Annes anden mand, och 3. børn met her Gunder. Siden skienchte bispen det lille barn en ort och her Gunders quinde Anne 1 marck i smaa peninge och 4 ß. Oc vaar til hobe 1 daler.^[101]

Siden om morgenen ved 8. slæt drog bispenn fra Krogestad til Faass, och fulde hannem paa veyen her Gunder och lendtzmand Erick Sørby, och begynte samme tid at sne flux met en østen.

Och droge wi fra Krogestad i øster vdaff gaarden den samme vey som wi droge ind i gaarden hin anden dag. Der wi kom vdaff grinden droge wi i synder och i sødoust en ½ fiering til Haiem 4. gaarde liggendis i rad huss ved huss i øster och vester fra hin anden paa den venstre haand, och fore wi om den vestre gaard i sudoust 1 pilskud, til en bro kallis Haiem bro, der staar it quernehuss paa den venstre haand strax hos broen mit i fossen och droge wi offuer samme bro i synder. Saa droge wi derfra i synder 2 eller 3. pilskud til lendzmandz gaarden som kaldis Sørby liggendis paa den høyre haand ret hoss veyen. Saa derfra ½ parten aff en halffierding i sønder til en beck heder Tuete beck som kommer østen til fra^[102] och løber i vester ½ fiering vdj it vand heder Tiern. Men i sudoust fra en gaard heder Tueten, som ligger strax synden for forsch^ne beck, en ½ fiering løber en aa kallis Kyle aa och løber i nord i Tuetebecken, och droge wi vesten for samme aa, och haffde den paa venstre haand, saa fram om TuetenTueten liggendis och paa venstre hand, saa therfra i synder ½ fiering offuer en skoug til en gaard heder MaalebackeMaalebacke., paa den venstre haand ret fram om husen, saa derfra i synder en ½ fiering til en gaard heder RyrRyr., liggendis paa den høyre haand ret fram om husen, der nest i suduest och vester 3 eller 4 pilskud igennom skougenn til it vand kallis Tiernn,Tiern it vand saa kaldet. och droge vi lidet nord met landet, siden i synder langs ad Tiern, ved det østre land, en ½ mil, oc droge saa i land vd ved enden paa vandet, paa en aadde kallis Tanngen som skiuder sig vd i vandet. Paa huilcken tange, her Mogens i Faas^[103] møtte met skiusheste, och skiffte vi heste, oc bispen gaff her Gunder och lendtzde Erick Sørby forloff at drage hiem igienn och samme tid snede det flux och bleste en sudoust. Mit for Tiern paa den vestre side, rinder en aa, vdj, som kommer vesten fra en gaard heder Holt liggendis en ½ fiering, i vester fra Tiern. Strax vesten for Holt ligger it vand, deraff rinder samme aa østen for gaarden oc vdj Tiernn. Oc staar 3. sauger vdj samme aa paa det nordre land en ved Holt oc de 2. der neden faare. Siden droge vi fra Taangen 2 pilskud i synder om en gaard heder Taarp liggendis paa venstre haandt. (Der strax østen faar kommer den aa Ørckille vd, aff forsch^ne vand Tiern,^[104] och løber i sudsudoust en ½ fiering till gaard heder Braaland, huor fogeden boer, och rinder hun der strax østen for gaarden. Der møder en aa kommer øster aff Suergit, som och kallis Ørckille fra Stensetterbro, 1 mill, saa løber de baade sammen vd i sudoust vnder en bro heder QuestrembroQuestremsbro. 2 eller 3 pilskud fra Braaland. Och ligger samme bro i sudost fraa Faass kircke 4. pilskud. Fra denne bro løber Ørkille hen i sødoust en ½ fiering vdj Gulmarn).^[105] Siden droge vi fra Torp i synder 2. pilskud om en gaard heder ØebyØeby. liggendis paa den høyre haand strax hos veyen. Saa therfra i synder noget til øster, 1 pilskud om en gaard heder Houe, saa therfra i suduest .2. eller .3. pilskud til l36 .Faass prestegaard. Och komme wi did ved middags tid. Och C0P“ûåC= haffde it bister ver, met sne och regn och en sudoust storm, och “ma“ siden der wi vaare kommen til herbergs, da snede det, och vnder- tiden regnit, al dagen och langt vd paa natten och bleste. Imellem Faas och Krogstad er 1V, anden 1nil. Faass kircke ligger i sudoust fra prestegaarden 2 pilskud. Her Mogenssens [sic] hustru heder Karin Jostdaatter, en dansk -quinde, och haffuer de 5 pibebørn [sic] och 2 drengebørn. ËZIî§åÌ? Ende vester fra Foss kircke ligger en ladsted kallis Følekile, ɔxcc1. den strecker sig i nord 1 fiering til Haabysogn (annex til Faass), til en bro heder Følebro. Der drager mand ofi’uer til Bro pre- stegield som tager ved, paa hin side Følebroen. Til denne bro rinder en elff som kommer aff 3. grener. Den ene kommer vesten Rom, an fra 1 fiering, fra en gaard heder Rom, der løber hun igiennom 8§:1Yåïe“:“ gaarden, och kommer aff Moser liggendis strax vesten for gaar- den. Den anden beck kommer % parten aff en V, fiering i nordoust fra Rom, aff moser liggendis strax norden for en gaard heder Dingle ÐîÐsI0– och løber samme beck igiennem gaarden oc kallis Dinglebeck. b“ck’ I sudoust fra Dingle, lige saa langt, kommer der en beck fra en gaard heder Louem, och rinder sønden for gaarden, fra en mosse liggendis strax østen for gaarden, och mødis disse forsch“.“ 3. becke i nord fra Følebro en halffierding. Och den beck som kommer fra Louem østen til rinder vdj Dinglebeck lidet offuen for den beck som kommer fra Rom.î “ .§:ɔcxcx. Til Faass ere 2 annexer-.9 Den ene heder Haaby kirck[e] lig- k;§ËZ. gendis 1 fiering i nord fra Faass kircke. Der giøris tienniste huer tredie Søndag aff gammelt. sucxtc– Den anden heder Suarteborg liggendis 1 mil i nord fra hoff- k§’;’c’j§e. uit kirckenn. Der giøris tienniste, huer anden Søndag. Men nu i thette aar haffuer her Mogens giort tienniste i dem alle huer Søndag meste parten effter Hannibals“ befalling. Strax norden for Suarteborg kirche 2 pilskudt ligger it vand kallis Aspe vandt 3 eller 4 pilskud langt strecker sig i suduest Ë Beøkrivelsen af den lille elv, der løber ud i nordenden af den lange I“’firlekil0 mellem Fon og Bro paetorater, er ganske rigtig. Paa det eted, hver den fal- der ud i fjorden, her der alteaa i det 16de aarhundrede veret et ladested. 2 Smlgn. e. 11. Det der anførte Toee sogn er fæl.leu med Svarteborg om kirke- C Hannibal Gyldenetjerne, befalingsmand paa Baahua, øe s. 66. Ô Nu Aspeɔjön g 137 och nordoust, der all rinder en aa aff den nordre ende, i nord- oust 1 1iering, vdj syndre Borelen østen for den gaard Vassen strax hoss gaarden. I Faass prestegaard er icke gode husse, thj vnder det kam- mer som bispen laa er en stue vnder saa hestestaalden vnder det ret op til stue veggen gamle huss, saa en anden liden stue. 2I– Then 14. Martij visiterit bispenn Faas kircke, och predi- cket sielff den text Rom. 5. Gud priser sin kierlighed imod oss, i det, at Christus er død for oss. Siden effter predicken examinerit hand folckit och haffde sin formaning om Gudz ords hørelsse, lydighet imod øffrigheden oc deris sogneprest och andre gode dyder. 0ch siden spurde dem til om deris sogneprest om de klagede noget paa hannem da suarede de endregtlige ney, men de tackede hannem all ære och gaat. Samme dag effter at tiennisten vaar vde och bispen kommen hiem til prestegaardenn och gangen nedt til her Mogens, kom der for hannem vdj fogedens Morten Baltzerssens och lendtzman- dens Nielss Nielssens och mange andre deris neruerelsse [sic] vaar der en quinde hed MargreteZ och berettet at hun haffuer faat en anden quinde heder Anne i ‘I’aarby sit baru, och samme barn er siden dødt i vuggen eller i sengen. 0ch bispen gaff dem be- skied at the skal tage beschreffuit huorledis thet er gaait och farit och komme siden for Hannibal och hannem til Bahus. Siden ginge de til bords, och vaar der til giest bispen M. Jeus, och fogedenn Morten Baltzersen, Christen Matzen paa Fa- lelj och hans quinde Kirstin, en vng karl hed Niels Ohristenssøu i Kile. och lendzmanden Niels Nielssen, boendis vdj Nordre Braa- laud, Mouritz Quistrem som haffuer tient Knud Grubbe,’ Anders i Rudztorp och hans quinde Astrid en gammel tyck quinde, bo- endis her strax hoss i suduest 2 eller 3. pilskud, Jens i Muncke- dall och hans quinde Kirstin Munckedall, och mange flere. Samme tid kom der til bispenn 2 bønder aff Krogestadt ved uaffn 0luff i Hougolt och Hans Haiem och talede met hannem V Aabent min i haandskriftet. i Knud Grubbe blov 1573 for-lenet med Dragnrnark klocterc len, 1587 med Sønd- møre og havdo og-engen tid Andersen 1en. 138 och Morten BaltZersen fogeden om Hans ’l’olleffssen och Marin Olssdaatter som vaar i rette for bispen vdj Krogestad prestegaard, och en [aff dennem] lod hannem och fogeden see it contractZ breff imellum for“: Hans och Marin. Och gaff bispen for“.“ Oluff och Hans, den beskied, at Hans Tolleffsen, skal tage sit skutZmaal oc komme til Bahus der “xnet vdj Paaske helgedage thil Hanniball och bispen. Siden effter maaltid, der bispenn vaar gaaend op paa sit kam- mer, kom der til hannem, Niels Nielssen paa Braaland lendtz- manden, och Mouritz i Questrem, och talede met bispen paa Chri- chxmcxx stiern klockers vegne i Faass, om en ødegaard som ligger til

kircken, och Hanniball Gyldenstiern haffde vnt hannem, huorledis

at den gamle lendtZmandt Hans Jonssen, som tilforn haffde den vnder sin gaard (som er suenskt gods), siger sig nu at haffue be- kommet samme ødegaard igien aff Hannibal fraa klockeren. Och begierede de paa klockerens vegne at bispen ville tale met Han- nibal her om at klockeren maatte den beholle. Samme dag den 14. Martij om morgenen tilig førend tienni- Bî,pɔ„ sten begyntis talede bispen met Christiern Brun ridefogit offuer meË“IC§;i– Nordre Vigenn,“ vdj Faas prestegaard, oc vaar da ferdig at drage c1;îcmxx der fra til Bahuss, och kom hand til Foss igaar afftes effter at BYW– bispen vaar kommen, och laa der i natt. Samme dag den 14. Martij mørcht vær och efftermiddag vn- Cɔɔɔ:îW=de1tiden smaat regn sudoust vind bleste hart formiddag och stil- “ÖY0“– lede efftermiddag men om afftenenn gaff ny maanet sig tilkiende igiennem skyerne och stiernerne, strax der effter hagle[t] det och regnit det noget alligeuel stiernerne samme tid lod sig tilsiune. Och bleff siden skyet offuer alt. 9 Then 15. Martij om morgenen tilig hørde bispenn her H. Mc– Mogenssis predicken paa kammeret, neruerendis tilstede her Pe- Cå§;kI;;?’ der i Herrestad och bispens eigit folck, Peder, Berhn och Oluff Børgerssønn, och predichet her Mogens vel, haffuer it grofft maal, klart liudendis. Siden tog bispenn en bidskenn mad paa kamme- ret alene. Strax der effter drog hand fraa Faass, och fulde han- nem her Mogens Jenssen i Faass, och her Peder i Herrestad och her Mogensses klocker Christiernn, och bispens eigit folck vnder- Ð Ridefoged her det samme som foged i almindelighed. O1–det er dansk (mlxfi- ridebrev, ridemand o. 1. v.). 139 tagen Peder Jørgenssen hand vaar dragen føre i veyen til Herre- stadt. Samme tid der bispen drog aff, skienckte hand her Mogens- sis daatter Kirstin en marck der hand bød god nat. Och droge wi fra Foss i sudoust til kircken, saa i øster och haffde kircken paa den høyre haand, derfra i øster 2 pilskud noget til nord, om 1 gaIie och it stegel (paa huilckett den mand som slog her Niels i Krogstadt ihiel ligger)î i suduest fra galienn, paa den venstre haand, siden i sudoust til Questrembro liggen- dis “Z, fiering fra Faass, saa offuer broen i øster, en lang bro, och haffde en gaard heder Quistrem’ liggendis paa den venstre haand, strax hoss broen i nordoust, der krøger aaen sig lidet i øster strax i syn(ler, saa droge wi langs vd met denne elff, ør- ekil,9 som wi haffde paa den høyre haand ret hoss hende, offuer en beck som kommer øster aff field, och løber vdj Ørekil strax synden for broen, saa alt langs hen ved Ørekil halffparten aff V, fiering, indtil wi komme vd imod elffve munden som hun løber vdj Breuigs kill,“ saa droge wi vdj sudoust 2. eller 3. pilskud, om en gaard heder Breuig liggendis paa høgre haand ret ved veyen. (Och gaar der en kiile ind til gaarden aff Gulmarn kaldis Breuigs kile, som strecker sig i suduest vd en V, fiering vdj Gulmarn, och er ichon 3 eller 4 pilskud bred, Gulmaren strecker sig i suduest 2 vggersiøes derfra. Isynder fra Breuigs kile 1 fiering ligger – Dynge kile er en ladsted der endis Gulmarn). Saa droge wi offuer en beck strax østen for Breuig, som kommer norden aff fielden som ligge der strax hoss och rinder vdj Breuigs kile strax synden for Breuig. Saa therfra i øster offuer en liden skoug V, parten aff % fiering offuer en bro, saa atter i øster 2 pilskud offuer en anden bro heder Suinebake bro, Suineba- afi en gaard heder Suiuebackeå liggendis paa den høgre haand “’Ë“ bæ- noget fra veyen och er den sidste gaard vdj Faass. (Vnder denne bro saa och den bro wi fore offuer strax ve– E1?e ij sten fore, rinder en aa, kaldis Taske, huilcken kommer aff it vand, –x-øxe- l Sm1gn. ovenfor u. 134, note 1. ’“’ Qvistrum gaard og bro ligger strakn i øst for Foss kirke. ’ Nn fører elven paa sit nedre løb efter at være kommen ud af Kii.rnujön navn efter 0vistrum (Qvistrumelfven). Ô Navnet Brevikukilen forekommer neppe nu mere, hvorimod maa bar gaarde- navnet Brevik ikke langt fra 0viatrumelvens udl.øb i Saltkii.l1e1jorden, der igjen er en arm af den store fjord Gu1lmaren. C Nn 8vinebacka l40 Txcɔcî– kaldis Trestickel liggendis ende øster fra Suinebacke (vdj lande- “’W– merckit imellem Norge och Suergit) V, mil, och er samme vand 1 mill langt och en IZ, mil bredt, det strecker sig i øster ind ad Suergit paa lengden. Aff dette vand kommer samme aa Taske aff den vestre ende, och løber saa i vester til Suinebacke, ret om gaarden norden for, saa i norduest it lidet stycke vnder Suins- bache bro, saa i synder vnder den vestre bro saa drager hun i vester vdj Breuigskilen, strax synden for Breuig).Z Saa droge wi i sødoust och i øster hen ved en V, fiering offuer en skoug kallis Kraageskougen 1 fiering til 2 gaarder heder SuendtZland liggendis i øster oc vester strax tilhobe, der skulle wi haffdt skiusheste, men der vaar ickon 2 suldtne øger, huilcke dugde intet saa maatte wi beholle de samme heste wi haffde y fraa Faass, til Herrestadt prestegaard. Lidet vesten for disse tho gaarde droge wi offuer for‘“.“ aa Taske offuer en ny bro kallis SuendZlands bro, saa fram om forsch“.“ gaarder liggendis paa høyre haand, och løber forsch-.“ Taske aa .2. pilskud norden for SuendZlaand, saa droge wi fra Suendsland i sudoust 3. eller 4. pilskud offuer engen (paa huilcken samme tid der snede flux, stor sne lige som flag)“ och offuer en skoug i synder och sudost IZ, fiering, kallis Bodungs skoug, och der wi komme noget bort paa skougen holt det op at sne, saa droge wi fram om en gaard heder Bodung liggendis paa den høyre haand 2. pilskud fra veyen, saa ther fra atter offuer en skoug kallis Grytingskoug i sudoust, saa om en gaard heder Gry- ting paa den høyre haand hoss veyen, 1 fiering fra Bodung, saa therfra halffparten aff IZ, fiering i sudoust til prestegaarden som kallis Holsberg,“ did komme wi lidet effter middag och vaar bi- spenn samme tid megit vaad och gick strax op paa sit kammer, och lod kalle her Mogenns op til sig och –gaff hannem forloff at drage hiem, och i dag førend bispen drog fra Faass talede her Mogens met hannem om denn Steffning som er tagen offuer han- “ De her angivne navne findee ikke paa det topografleke korpe’e text og henn ikke hos Ho1mberg. Aaen Taske eka1, efter hvad der i det følgende medde- lee, løbe etrake norden for gaarden 8venda1and; i dette tilfæ1de han den imid- 1cxaa 11x1:c – maa rc:–uaccaüxxg aa at 1:cx-aa cx xîgaCc. – 1:cmc aa mad vand, der ligger paa den nnvæ1–ende grænee mel1em Baahnelen og Dalshfið- 9 Flaga er et alminde1igt dia1ektord om en vindhyge. 0 Den vei, som de reiaende her have taget over Svene1and og GTyfiIxKɔ mÖ9Y 0mtrent sammen med den nyere vei.linje fra Foee til Herreetad 141 nem, och lod hand bispenn see dannemendZ breff och segell at hand er icke skyllig vdj det som hand steffnis for. Samme dags afften denn 15. Martij der bispenn haffde giort maaltid paa kammeret alene, och som klocken kunde vere imel- lum 7. och 8. kom her Jacob scholemester til HerrestadtZ och en hoffkarl met hannem aff Nordlandet ved naffn Hanns oc laa de der om nattenn. Strax effter at scholemester vaar kommen, lod bispen kalle hannem op til sig paa kammeret och talede met hannem, och lod hente mad der op till hannem. Siden her Jacob haffde giort maaltid gick hand da ned i en stuffue som hand skulle ligge vdj om natten. HerrestadZ prestegaard er ilde bygt ickon nogle gamle huse, 2 gamle jordstuer och it lidet kammer offuer dørren paa faar- stuen som bispenn laa, och it gammelt hus der strax hoss, och it andet gammelt lofft. Samme dag mørcht vær om morgenen regnit det vndertiden, siden sneede det flux ind [til] middag saa holt det op, sudoust vind. i Til Herrestad ere 3. annexer.“ Den første heder SkredZuig kirke liggendis i norduest fra hoffuitkircken, ZZ, mil, der giøris tienniste huer anden Søndag. J Den anden annex heder Høckaass ligger i vester fra Herrestad en Ij, mijl och inord fraa SkredZuig 1 fiering. Der giøris och tienniste huer anden Søndag. 0ch er disse tuende sten kircker. Den tredie heder Ryer kircke er aff træ, ligger i øster fra Herrestad 3. fieringer. Der giøres tienniste huer tredie Søndag. Herrestadt kircke er stenn kircke met spir mit paa, och lig- ger hun i ost sudoust fra prestegaarden 2 pilskudt och ligger der 5. gaarde hoss kallis Herrestadt, de 2.ligger strax vesten for kir- cken vdj en tungaard, och de 3. norden strax hos kircken vdj en tungaard. Her PedersC quinde heder Johanne, och haffuer de 9. børnn sammen som ere leffuendis, 5. drenger, de 4. ere i Danmarck, och l Jakob Jakobee6n Wolf, em1gn. e. 65, note 1. Hasle ledeager var en „hofkar1“ (0geaa kaldet hofmand) for-modent1ig en tjener for en lenehe1–re, der ekulde til Denmark i dennee an1iggender. ‘“ 8mlgn. e. 12 med note 2. Û Nɔvnee ikke i den boe Ho1mberg (anf. at., II, e. 221) meddelte for-tegne1ee over eognepreeterne i Her-reetad, der føret begynder med 1609. “142 Brynnolp er den femte. 0ch 4. piger, den ene er gifft, och er den som her Simen haffuer.l Men de andre ere smaa. l’) Then l6. Martij hora 9 matutina drog her Jacob schole- mester fra Herrestadt, paa veyen ned til Danmarck. 0ch vaar hand op paa kammeret och bød hannem god nat. Samme tid skienckte bispen her Jacob scholemester 2 eller 3. reffskind, jt otterskind och it maardskind sammen bundet. Samme dag strax effter at scholemester var henfarenn gick bispenn ad kirckenn och hørde her Peders predicken, och predicket hand det euangelium som falt nu i Søndags, om de 5000. mend som Jesus bespisede. Siden effter predicken haffde bispenn sin formaning till al- muen ther i Herrestadt, om Guds ord hørelse och GudZ frycht, om lydighed och tienniste imod deris øffrighedt och deris sogne- prest, at beuise, och andet saadant Saa examinerit bispen nogle aff de gamle saa och det vnge folck. L„„d– Samme tid berettet her Peder at kircken haffuer 6 tr. malt “lgå§r til jndkompst, dem anammer Peder Bagge’ i landskyld. -Matz Samme dag der bispen och Peder vaar kommen hiem fra ËîY“k“’– kircken lod hand kalle her Peder op paa kammeret til sig, och spurde hannem om det er sandt som sigis om hans capellan her Simen, at hand skulle haffue krenckit hans daatter førend hand echtet hende, da suaret her Peder ney, at thet vaar iche til, och huo det haffuer berettet for eder, sagde her Peder, hand sagde vvsant, da suaret bi8pen, da er det vell. Siden, der effter gick bispenn nedt til bords til her Peders, oc vaar der samme tid til giest her Jørgen i 0ddeuald, her Niels i Fregne oc her Simen her Peders capellan och suoger, och nogle aff her Peders søgnebønder. Strax maaltid vaar giort och klocken kunde vere .2. effter- middag drog bispen fra Herrestad och til Oddeuald, och fulde hannem her Peder i Herrestad, her Jørgen i 0ddeuald och her Niels i Fregne och nogle aff bispens eigit folck. 0ch droge wi fra prestegaarden i øster .2. pilskud fram om kircken och Herrestad gaardene liggendis paa den høyre haand, ’ SmIgn. hvad der straks nedenfor berettee om denne, der var hr. Peders kapelhfi- 9 Peder Bagge (den ældre) til Ho1megaard, der 21 Juni 1582 fik adel.ig frihedɔ akjo1d og hjelm som en anerkjendelse af den maade, hver-paa han havde ud- mærket sig i krigen. Noreke rigaregietr., II, s. 477 fig. i4s siden atter i øster 3 eller 4. pilskud om en gaard heder Frøland, paa den venstre haand liggendis, saa therfra i øster 2 eller 3. pilskud, til en bro kallis Kierrebro, och offuer den i øster.l (Under denne bro, rinder en elff, som kommer norden till aff it vand, kallis Krog vand liggendis en IZ, mijll fra Herrestadt, imellum Suergit och Norge vdj aalmercke,’ det er en ZZ, mijll langt strecker sig i synder och nord, Ij, fiering bredt, aff den syn- dre [ende] aff samme vand rinder forschV“.“ aa i synder til en gaard beder Anger liggendis 4 eller 5. pilskud fra prestegaarden i nord noget til øster, der rinder hun øster ad, och gaarden ligger strax norden for, siden rinder hun derfra och til en gaard kallis Kierre 3 eller 4. pilskud, saa vnder for“? Kierre bro som ligger strax vesten for Kierre, siden løber hun vdj siøen 4 eller 5 pilskudt).“ Saa droge vvi fra Kierrebro offuer field 4 eller 5. [pilskud] til en gaard kallis Søruig liggendis paa den venstre haand, strax hoss veyen i Beffuesogn annex til 0ddeuald, saa i øster 2 eller 3 pil- skud ofi’uer en aa, kallis Brataass aa, och haffuer sit naffn [aff] en gaard heder Brataass liggendis østen for aaen, denne aa kommer aff forsch“.0 Krog vand,“ liggendis derfra i nordoust en IZ, mill och løber vdj OddeualdZ kile liggendis i suduest fra Brataass 4 pil- skud, strax synden for den aadde, som kallis 0ddeuald, huor aff byen haffuer sit naffn, och haffde wi den paa den høyre haand. Siden droge wi iøster 2 eller 3 pilskud om forsch““.0 Braataass liggendis paa den venstre haand ret hoss veyen, saa ther fra i øster 3 eller 4 pilskud offuer en beck kaldis Beffuebeck liggendis strax vesten for 0ddeualds hy, och kommer samme beck nord- uest fra 0ddeuald V, fiering och løber i 0ddeualds aaen, liggen- dis paa den høyre haand strax hoss. Saa komme wi i 0ddeuald och droge i nordoust igiennem byen til her Jørgenn-’0 sogneprest der sammestedtZ, did komme wi hora 4“ a meridie. Siden lod bispenn kalle her Peder op paa kammeret och venlig paaminte hannem at hand skulle vaachte sig for drick och slagsmaall, som ..’m(ï.gua“ad-h“er have de reiuende taget en vei, der paa det nærmeste faldt sammen med den nuværende vei1inje. ’ 8mIgu. c. s1, nere a. “ Den her omhand1ede gaard heder nu Kiirra. „Krogvand“ ka.1dea paa kartet 8medvattnet. “ Dette han ikke være rigtigt. Paa det af det topografiake korpe udgivne kart over Baahn1len er der ingen for-bindelse afaat me1len1 denne e1v og den atraka f0x-an o1ntalte eller det vand, hver-fra denne springer ud. “ Nævnea ikke hos Ho1mberg. -– 144 sigis om hannem. Der effter gaff [hand] hannem forloff at drage hiem. Och er 1IZ, fiering imellem 0ddeuald och Herrestadt. ccxx??ueuc= Samme dag vnthertiden regnn och vndertiden skien solen “m““ klart igiennem skyerne sønden vind. ’ 0 Thenn 17. Martij dominica judica visiterit bispenn 0dde- ualds kircke och predickit sielff euangelium dominicale, Joh. 8. Huo aff eder kand skylle mig for nogen synd. Siden effter predicken formante hand folckit til Guds frycht oc andre gode dyder, der met var det endt, siden saug de, ære vere. Der effter leste her Jørgen collecten och den sidste vel- “ signelsse, thj der vaar ingen communicantes. Siden saug de en psalme: dermet vaar tiennisten vde. Siden gick bispenn met her Jørgen hiem i scholen som er en laafft stue, och hørde de smaa børnn som der ere, deris børne- lerdom, thj de læss alle danske vden tho de læsser Donatum. Och vaar der inde met Christiern Krag borgmester i Oddeuald, Michel Tysk raadmand (hos hannem haffde bispen sit herberg der hand visiterit 0ddeuald første gaug) och Jørgen Reyerssen byfoget fød i 0ddeuald. “ Samme dag vaar hoss her Jørgen til giest met bispen for- . sch“.“ dannemend, och haffde hand gaat vin och gaat ferskt Rosto- ckerøll iche vden 14. dage eller 3. vger gammelt Igiennem 0ddeualds by løber en stor elff strax norden for en gammell sten kircke heder S. Michels kircke, liggendis til it sogn kallis Beii’uesogn,î annex til 0ddeuald, och kommer aff en stor siø heder Venner i Suergit 2 mijll fra 0ddeuald i øster. Der aff løber en beck, som er vvbeleilig, saa at ingen kand ro der vdj, den løber i it vand heder Øxnerød vand liggendisi øster fra 0ddeuald 1 mill.9 Det løber siden i it vand heder Boot. Det løber i it vand heder Skaattesiø. Det løber i it andet vand heder KieberødZ vand liggendis i Herrestad 1 fiering i øster til nord fra kircken, och en XZ, mill fra 0ddeuald i øster noget til nord, siden løber det i it vand kallis Suale siøen 1 fiering fra 0ddeua1d i øster til nord, siden kom- “ Bäfve sogn her nu hin-ke fæ1lee med Uddeva11a. Hoe Ho1m berg (anf. st.; H– e. 272) finde1 omta1t en g’ætning, at deu gamle sognekirke eku1de have veret viet til den hellige Hedvig. ’ Elven ved Uddeval1a staar ikke i nogen forbindelse med Venern– Den hele beskrivelse af denne e1v ey-nu at være aldelee forvirr0t. 145 “ mer der it lidet andet vand, som ligger til den sudouste side 2 eller 3. pilskud det løber i nordoust, der tager aaen ved, och heder samme faas, GrorødtZ faass, vdj huilcken staar en saug oc møllequern, det ene paa den nordre side och det andet paa den søndre side. Der effter løber“aaen i suduest omkring den gaard Grorød, nordenfor, til en anden foss heder Rossholmsfaass 6 pilskud fra Grorød i suduest. Siden derfra i vester om KurødtZ enge til Curødstrøm 2 pilskud, och haffuer sit naffn aff en [gaard] lig- gendis strax hos i nord til øster heder Curød, och fra Oddeuald i nord til øster 10. pilskud, nu løber den strøm lidet fram bedre 1 pilskud i suduest, saa tager en anden stor faass ved heder Fossems foss, aff en gaard liggendis strax østen for, kallis Fos- sem. Der staar 3. saugemøller, den ene paa den søndre side, den anden mit i faassen och den tredie paa den nordre side, saa løber hun frem bedre i synder til vester 2 pilskud til en gaard heder EsperødI liggendis paa den syndre side, der er och en quern paa det nordre land oc en saug vesten for quernern [sic] paa samme land, noch en saug paa det søndre land, tuert offuer fra denn andre saug. Siden løber hun i vester fra Esperødt och ned om byens eng ved naffn Synderød liggendis paa den nordre side 3. pilskud fra for-.“ gaard, i øster fra byenn 3 eller 4 pilskud, och heder den faass .S. Annes foss. Der staar 2. sauger, den ene paa det nordre, den anden paa det syndre land, saa løber hun i suduest I pilskud til Oddeuald østerste i byen der grener hun sig om it lidet berg 1 pilskud och kommer strax til hobe igien, der tager en faass ved, heder Kloffuen strax synden for her Jørgens gaard, der staar 2. querner paa det nordre land, der haffuer borgmesterne hafft it temmelige laxefiske Siden løber hun i norduest ret om her Jørgens gaard, och saa mit igiennem byen, oc endis ved it [sic] heder Skibholmen liggendis i vester fra Oddeuald 3 pilskud, der møder salt vand, oc der ligger byens skib och skuder. Det bondesogn som byen er stifftet vdj, heder Beffue sogn, och kircken som er aff steen forfalden, heder S. Michels kircke ligger paa den søndre side ad aaen i 0ddeuald, och S. Annes kircke’ som er bysens kircke norden aaen, och her Jørgens gaard imellum kircken oc aaen.

d i Biifve sogn. Ogsaa navnene Groröd og Kuröd ere nu uforandrede

“ Denne Uddeva11as æ1dste kirke b1ev‘i 1644 ødelagt ved Svenskernes hærjing af byen. Sm1gn. Holmberg, Bohus1iins beskrifning, II, s. 254 flg. Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger. 10 itt Om forsch-.“ S. Michels kircke bleff der taled offuer bords i dag den l7. Martij at denn schulle giøris ferdig met det første huilcket her Jørgen loffuit at schulle skie met det første thi hand er en kirckeuerger, och vaar der samme tid 2 bønder, den ene hed Niels hand talede megit for kirckenn, om hues tiende som bønderne ere hende skyllig at det maatte vdleggis och den anden . loffuit at giffue 10. daler til kirckens byguing. C“:;å’ÍÊt’ Samme dag vndertiden solskienn och vndertiden skyet och imod afftenen begynte det at blesse en stiff sønden storm. 0ddeualdZ by er først stifftet aff her Erick Krumbdj och er iche gammel, haffuer sit naffn aff den aadde, som kallis Odde-. uald, huor der haffuer standit marckit ij gammel dage. E: Cbri– Samme dag imod afftenen som bispen vaar paa hans kam- “ååî“;„c§‘ mer, kom her Nielssis capellan i Fregne her Christiern, och kla- søn gede paa her Nielss, och antuordet bispen de klagemaal som Pu“§§§ hand haffde scbreffuit op om her Niels.I 1vîch. ( Thenn l8. Martij hørde bispen her Jørgens predickeni hå’§§’å. kirckenn, och predicket euangelium dominicale som falt i gaar, Jvs(vx;ɔ och vaar der ingen i kircken vden bispens eigit folck och en PY§§§: “ bondedreng. Siden effterat bispenn kom hiem fra kirckeD, giorde hand maaltid paa kammeret met her Jørgen och borgmester Christen Krag. Samme dag lod bispenn kiøbe 2potter vin i sin flaske deri byen for 20 fl huilcke bispen antuordet her Jørgenn. Samme dag skienchte bispenn bysuenden i Oddeuald ved naffn Jens l2. fl. for det hand bestillet hesterne. Samme dag skienchte bispenn her Jørgens quinde Marin l. g. daller førend bispenn drog aff. Siden der klocken vaar ved 12. drog bispenn fra Oddeuald och fulde hannem her Jørgen och her Niels i Fregne som møtte bispen til her Jørgens. 0ch droge wi først i synder offuer Odde- ualds bro saa therfra i synder 8. eller 10. pilskud offuer bymar- cken slem vey til en aa kaldis Bodill aa9, och haffde 2. sauger paa den venstre haand der wi droge offuer for-.“ aa, 2 pilskud fra Z Ingen af disse prester nævnes hos Holmberg (anf. st. III, s. 54 flg.). Áf register-et over kirkerne (s. 12 ovenfor) sees, at hr-. Nils i Henrik Gylden- stjernes tid (fsr 1592) ikke havde .ho1dt nogen kapellan; senere bar han sltsss antagst en ssadsn. ’ Den lille elv, som i syd for Uddevalla falder ud i Byf-jorden ved Bodelid. 147 os, en saug paa huert landet och kommer byfogen Jørgen Reer- sen til 0ddeuald. Denne aa kommer østen til aff sudoust och øster en Xj, mijl aff myrer och moraser och løber vester i salte-. – siøen 1 pilskud fra vadet som [vvi] droge offuer, och kallis 0ddeualds fiorden,ï som strecker sig i suduest en IZ, vggesiøes. Siden gre- ner den sig i synder och i suduest, i synder til Suansund 2 vgger- siøs, och i suduest 2 vggersiøs om Draxmarck der gaar den syn- den och siden i vester 1=Z, vggesiøs vd i aabenhaffuit och hen ad Marstrand. Siden droge wi fra for-.“ Bodille aa i synder offuer en skoug, ond vey kleffuet och blødt, en stor Ij, fiering, kallis Houge skoug, och haffde wi mit paa skougen 3. gaarde, heder Heslerød.Z paa den venstre haand i øster fra veyen 2 pilskud, oc 1pilskud imel- lem huer gaard, som ligge i synder, och i øster och vester fra hin anden i treangels viss. Der wi slap skougen, droge wi i’synder om 3. gaarder heder Houge liggendis paa den høyre haandt i øster och vester fra hin “anden, hos huer andre, huilcke wi droge forbi, thj almanne veyen falt derom, men wi droge en anden vey i synder offuer engen, och offuer en beck heder Langeheeds beck, huilcken kommer aff øster vdaff myrer strax hoss, och løber i ve- ster 3. pilskud om en gaard heder Lerbo i sudoust ved gaarden, saa løber hand synder 3 eller 4 pilskud Westen for en bro kal- lis Store bro 1 pilskud som ligger 3 eller 4 pilskud i vester fra prestegaarden, vdj en aa kallis Førssels aa aff hoffuit kircken som heder Førssel kircke.’ Saa droge wi i synder offuer en skoug kallis 0psals skoug 8 eller I0. pilskud til 2. gaarde heder Bude- berg liggendis hos huer andre i sønder och nord, paa den venstre haand och hør Kort paa Nessøen til, saa therfra 1 stenskast, och offuer for-.“ Førssel aa, der ginge wi offuer en klaap och lod hesterne gaa offuer for sig sielff thj der vaar megit dybt, och saa fram ij prestegaarden 1 pilskud och haffde kircken paa den “ Ka1des nu Byfjorden. 9 Ogsaa nu gaar 1andeveien mod syd fra Uddeval1a forbi Hiisleröd. ’ 8mlgn. s. 12 og note 3. Foreha’.l1a kirke ligger noget fra landeveien, paa den- nes østre side. Paa det af det topog-raflske korps udgivne hart staar ikke lIonge afsat; Lerbo og Langehed ligge paa den vestre side af den nuværende lsndevei. Den lille bæk, som gaar forbi sidstnævnte gaard, løber ogsaa paa samme side af landeveien og falder der ud i den elv, som kommer østenfra og gaar forbi kirken. Buddeberg ligger derimod paa den østre side af veien, ved den store elv. ro 148 venstre haand ret hos, och komme wi til prestegaarden i Fregne der klocken kunde være 2. efftermiddag, och var bispen och wi C0ngtítut:andre megit vaade, thj det regne al veyen igiennem, och haffuer “m““ regnit i all dag sønden vind och regnit siden wi komme i pre- stegaarden alt til afftenen. Siden der her Jørgen i Oddeuald haffde faait mad nedre i stuffuen hos her Niels gaff bispenn hannem forloff at drage hiem igienn. Siden om afftenen fick bispen mad paa kammeret alene. Forsch“.“ Førssel aa som wi komme offuer strax norden for kircken, haffuer sin begyndelsse aff 1 stor mosse liggendis i nord- oust fra kircken IZ, fiering, der løber hun aff samme mossei suduest til it vand heder Solberg kiern liggendis i nordoust fra Forssel kircke 5 eller 6 pilskud, saa der aff i suduest hid til kircken imellem Budeberg och kircken.Ð I vester fra prestegaarden ligger en gaard heder Røseby l pil- skud, I øster fra kircken IZ, parten aff Ij, fiering ligger nogle mo- raser kallis Hede mosser, der aff rinder en beck, kaldis Solberg beck, løber i vester i Førssel aa strax østen for en gaard heder Kaabungen liggendis strax østen for Budeberg. Siden løber samme aa ivester Zj, fiering vdj siøen strax norden for en holme kaldis Elholmen som er en ladstedt.9 I synder noget til øster 2 pilskud fra prestegaarden ligger en mosse, der aff rinder en beck strax synden for prestegaarden och løber i Førssel aa i nordoust fra prestegaarden l stenskast, vesten for kloppen, ved Budeberg. I sudoust fra prestegaarden l fiering ligger it vand heder Rustevandit, 3 pilskud langt strecker sig i sønder och nord, der aff rinder en beck aff den søndre ende, i vester % fiering i it vand heder Helierødsvandet i den østre ende och haffuer naffn aff en gaard heder Helierøde liggendis strax vesten for vandet, huilckett er 6. pilskud langt och strecker sig i øster och vester och sommestedtz 2. pilskud bredt, der aff rinder en aa endei vester 1 fiering ved en ladsted heder Røstes oess, synden for Forssel aa Ij, parten aff en XZ, fiering.9 Y Sm1gn. for-egaaende note. 9 Hede er afsat paa det af det topografiske korpa udgivne kart, 1igesom gaard0M Koppungen og Solberg, hver-imod navnet Elbolmen ikke forekommer paa dette. 0 Den elv, som gjennemløber Rnate– og Helgerödvandene, gaar i s. for den, der rinder forbi Forsbii1la kirke, par-a1lelt med denne. l49 Þ Ivester fra Rudste vandet 6. pilskud ligger it kiern heder Lummen kiernn som er megit dybt giurie baand, och er trindt, der aff rinder en beck vdj Rustebeck paa den nordre“side, 8 eller l0. pilskud fra Helierøds vandet.Z I sudsudoust fra Førssel kircke I stor mil ligger it vand kallis store Toge vand, ende øster derfra IZ, pilskud ligger lille Toge vand, der aff rinder en beck i det store Toge vand, men aff det store Toge vand rinder en aa i vester 1 fiering i et vand beder Vasbuvandet, 8. eller 10. pilskud langt, strecker sig i øster och vester, .3. pilskud bredt. I norduest fra Vasbuvandet 2 pil- skud ligger it lidet vand, heder Trolsrøffuen 2 pilskud langt och 1 pilskud bredt, strecker sig paa lengden i norduest och isødost der aff rinder en beck i Vasbuvandet paa den nordre side mit for vandet. Aff Vasbuvandet løber en aa 2 pilskud – lang i vester vdj it vand kallis Fundesolds vand, aff en gaard heder Fundesold liggendis østen for vandet, som er trindt, och ligger i sudoust fra hoffuit kirckenn en halff mijll.“ I synder fra Fundesold .2. pilskud ligger 2. vand heder Giub (paa it field kallis Bredefield liggendis i sødoust en Ij, mill fra “ hoffuit kircken imellum Hiertim och Fregne, “ paa huilcket er 24 vand smaa och store) och ligger samme vands i øster och vester fra hin anden, och løber vdj huer andre. I synder fra det syndre x. Giub vand ligger 2. vand kallis Stenkiesle vand 1 stenskast imel– §– lem dem liggendis i nordoust och suduest fra hin anden (och paa 4Z for-.“ field).“ Saa løber der en aa aff Fundesoldvandet aff den syndre ende, i synder 4 eller 5. [pilskud] ij it vand heder Kolbiørn vand i den nordre ende, det strecker sig i synder och nord4pilskud langt lige saa bredt, paa den syndre side ad dette vand ligger en kleff heder Kierlingkleffuen, paa den nordre side ligger Toppedalen.ä ’ Dette tjern staar – dog nden angivelse af navn – afsat paa det kart over Baahnslen, der er udgivet af det topografiske korps, derimod ikke den bæk, som her siges at løbe derfra ned i Bustebækken. – Gj61;ju er et øst-1andak ord for mudder, dynd. 9 Tuggevattnet, Vasbosjön og Funneahult ere afsatte paa det topografiske kart. C I stedet for ordene Hiertim och F1–egne bar der forst været skrevet: Suergit och Norge i Iandemercket. “ Bredfjiil1et er fremdelea navn paa en strækning af Grinderöds sogn paa græn- 1en med Hjertnm. Efter jield bar oprindelig staaet: Iiggendis. “ Af disse og de fslgeude navne lader hun en mindre dal sig paavi1e paa det 150 I sudoust fra Kolbiørnsvandit ligger it vand, kallis Suarte vand V, fiering, dett løber i den aa som rinder aff Fundesoldvan- det och Kolbiørnvand mit imellum disse 2 vand. Aff Kolbiørnsvandet aff den syndre ende løber en aa, heder Arøds aa, i suduest XZ, fiering vdj siøen vdj en kile kallis Liungs- kile som er en ladstedt.l s. I sudoust 1 stor mill fra hoffuit kircken i Fregne, ligger it uÏjå““§er vand kallis store Holmevandet (aff en holme som ligger der mit ví?t“x-0b2– vdj och er noget lidt skoug paa) oc er samme vand 5 eller 6. h§§§JZ““ pilskud langt strecker sig i øster oc vester, 2 pilskud bredt, det fi0Igɔi– løber i øster en XZ, mijll til it vand heder Iffuersbo vand, en V, ’ fiering langt, strecker sig i nord met den ene ende, och i sød- -:. oust met den anden, dett løber vdj it lidet vand kallis lille Galte- vandet liggendis vesten for 2 pilskud, och er 4 eller 6 pilskud langt strecker sig i øster oc vester, it pilskud bret, det løber i a. store GaltevandZ i vester l pilskud imellum dennem, saa løber 9. det i vester en IZ, fiering, vdi it vand kallis Buevand, det er en ZZ,’fiering langt strecker sig i øster oc vester 2. pilskud bredt, x0. det løber i vester, vdj it lidet vand heder Leren ligger mit imel- lum Fundesoldvandet och Buevandit. Saa løber den aa aff Bue- vand i forsch“.“ Fundesoldvandet som ligger fra Buevandet i vester Ij, fiering. I synder 2 pilskud fra det store Holmevand ligger lille Holme- u. vand (vdj huilcket er och 1 holme) 3. pilskud langt strecker sig øster oc vester, saa løber det ned vdj itt vand heder Lie-

ɔ. vandet 4. eller 5 pilskud i vester, saa rinder det atter i vester

W ia 2 eller 3. pilskud vdj it vand heder store Skeresiø“ det er l fiering veys langt strecker sig i vester oc i sudoust, .3. pilskudt it bredt, saa løber det i vester 1 pilskud vdj lille Skæresiø som er XZ, fiering langt strecker sig i øster och vester, och ligger det Xj, mil i øster fra Førssel kircke. Siden løber det i vester vdj en aa heder Tiøstelsrø aa Zfɔ topografiske korps’s hart-, som derimod viser situationsn i ovsrensstemmsIsɔ med den her meddelte beskrivelse. Navnet Kolbjørnsvand staar ikke paa ku- “ tet, hver-imod ved et vand, som maa være identisk med dette, er anfsrt vfi gaard Kolbengtsered. Z Pra KolbjørusVandet løber slven forbi Aröd ud i Ljungskileu. 9 Havnene Ivarsbovattnet og Ga1ten forekomme paa kartet. Disss lndsssr hsVɔ fi-fiøb til örsjön paa grænsen af Dalsland, hvorfrs vandet løber til den forbi Uddeva11a gsaende elv. – nu shsx-cj6u. l5l fiering vdj siøen ved Barsnes en ladsted. Der offuer drager mand fra Fregne och til Hiertim. Vdj øster fra lille Holme vand ligger it vand kallis store øre M– vand .3. pilskud langt strecker sig i øster och vester, och løber i øster 4 eller 5. pilskud til it vand kallis Holøre vand. M– l synder derfra 1 pilskudt ligger it vand kaldis lille Mort W– vand, som løber i øster [i] Holøre vand, siden løber Holøre vand iøster vdj it lidet kiern heder Hestekiern, huilckit er trindt M– (liggendis strax hos Holøre vand). I nord fra Hestekiern 1 fiering vey ligger it vand heder Byr I9– vand. Det løber i sudoust vd i store Mort vand, saa løber det i 20– sødoust 4 eller 5. pilskud vdj lille Mort vand. Det løber i it vand M– heder Gadde vandt j sudoust 1 pilskud. Saa løber det i it vand W– ksllis stor Vegtoenn l fiering langt strecker sig i øster och ve– W– ster 2. pilskud bredt, saa løber det i øster 1 pilskud vdj lille Vegtoen saa løber det i øster en Xj, fiering vdj en aa kallis M– Hiertims aa, den løber i øster til nord IZ, fiering i en elff kallis Venner aaZ ret strax norden for Hiertems prestegaard, som ligger i sudoust lîZ, mil fra Førssel kircke (her om findis –ydermer her effter til den 2O. Martij). l vester fra store Veygtoen 4 eller 6 pilskud ligger it vand kallis Grinsiøen det løber i Vegtoen paa den vestre side. l vester fra Vegtoen IZ, pilskud ligger it vand kallis Rinde vand som løber øster i Vegtoen strax norden for den beck som kommer aff Grimsiø. I suduest fra Førsselle kircke 1Ij, fiering [fra] kyrcke ligger Byrger Greens’ gaard Næs ved Liungskile, saa at siøen gaar ind Bcxgcx til hans eng paa den syndre och vestre side. g:j§å’: ɔå Then 19 Martij visiterit bispenn Førssel kircke, som er “ hoiiuit kircken i Fregne prestegield och hørde her Nielss Lau- ritzens predicken, och predickit hand euangelium dominicale som falt i søndags. Siden haffde bispen sin formaning til almuen och examinerit det vnge folck. Vdj samme kircke strax neden for chorit paa den nordre side staar it lidet steen:alter, lige saa paa den søndre side, met skruff“ î G(’itaelven, som fra Venern løber ad ihavet. ’ Adelsmanden Børge G“ren, broder af den senere kansler Anders Gren til 8undsby, g. m. E1isabeth Pren, døde rimeligvis i 1597 eller 1598. N orske rigsregistranter, III. s. 535. Û 0ver disse sltere her der sltsaa veret et udbygget tsg. 152 “ offuer dem, huilcke bispen befallit her Niels at lade vdbryde och giøre stoler i steden igienn. Til samme kircke er ickon 1 gammel messeserck och it gam- melt messehagel, och kalck och disk all sølff, wforgylt Da be- fallit bispen at kirken skulle forbedris och hues deel som dertil hører, da suarit her Niels, at thet er suare liden landskyld till. Och berettet at det gaar 8. alb. til kircken aff en gaard heder Aa. Noch 2. fl aff Røene. Afi’ Nordmannerød 2. fl. Østergaar- den skylder 8 alb. til kirken. Kirckerød skylder 8. fl. Kons- berg – 4 fl. SmedtZtofft 6 (?. Aff Sund 1 Z3. Aff Backe 4 fl. Gunderby i Herrestadt sogen 1fl. Dette er Førssel kirckis land- skyld, men annexerne haffuer ingenn landskyld. Dog haffuer kircken god tiendt. Samme dag den 19. Martij der bispen vaar kommen i pre- stegaarden hiem fra kircken oc vaar gaaet ned i stuffuen til bords met her Niels oc lendtzmanden Morten Anfosterød vdj Liungsogn annex til Fregne, och hans suoger Jon Suenningssen paa Skafi’te- rød, och mange andre aff her Nielssis sognebønder item 2 quin- der den ene vaar Børger Greens slegt och holt sig lige som en anden bondequinde. Samme tid vaar her Christiern Nielssen her Nielsses capel- lan, och klaugede paa her Niels, for mad, och huorledis at her Nielssis klocker schulle haffue døbt it barn och nogle andre kla- gemaall, da befallit bispen at her Niels her Christiernn och klockeren ved naffn Jens“ skulle møde hannem paa Bahus vdj Paaske heliedage for Hannibal Gyldenstiernn Siden der maaltid vaar giort gich bispen strax op paa sit kammer, och giorde der naduere alene om afftenen. CWä– Samme dag bleff smucht klart solskinn fram imod middag,

och en stiff vesten vind storm, och noget lidet frost i denne nat

§ Then 20. Martij hørde bispenn den studenter Peder Jørgens- søn som følger hannem, hans predicken paa sit kammer vdj Fregne om morgenen tilig førend bispenn drog derfra, præsentibus Do- mino Nicolao in Fregne cum comministro D. Christierno, och lendtZ– manden och hans suoger. Och predickit for““.“ Peder euangelium dominicale Joh. 8. quis ex vobis arguet me de peccato. Och haffde tuende parter. Til Fregne ere 4. kircker.Z Hoffuit kircken heder Førssell Z Aabent min i haandukriftet efter Jenr. C Sm1gu. s. 12. 153 kircke. Der til ere 3. annexer, den første kallis Risterøe kircke – liggendis i suduest en îZ, fiering fra hoffuitkirken. Den anden, heder, Liungs kirke ligger i sønder noget til øster fra hoffuit kircken IZ, mil. Den tredie annex heder Grinderød kircke i sud- oust fra Liung en Xj, fiering, och 2IZ, fiering fra hoffuitkircken och maa vel regnis for 3 fieringer. 0ch giøris tieniste i alle disse kircker huer Søndag, naar der er capellan men ellers huer maden søndag. y – Her Nielssis høstru heder Margrete, hun er fød i Drangedall, hendis fader heder her Peder. Samme dag den 2O Martij førend bispen drog aff, til Hiertim, schienchte hand Margrete her Nielssis, hendis søstedaatter ved naffnKarin som er suensch, boendis i 0ddeuald, er encke, 12.f?. Thj hun kogede der til her Nielssis. Siden drog bispenn fra Førssels prestegaard hora 9“ matut: och til Hiertim och fulde hannem her Niels i Fregne, och bispens eigit folck. 0ch berettet her Niels och hans klocker, at her Christiern som er capellan i Fregne, haffuer tilforn tient for en medtienner hoss en prest i Danmarck, hed her Anders, prouist vdj Jesleherrit, och sogneprest vdj Vraasogn, vnder huilckit ere 2 andre sogner, det ene heder Emsogn, det andet Serrislee,Z der skulle for-.“ her Christiern haffue beliggit 3. piger, den ene beder Marin Nielsdaatter for-.“ her Anderssis brodersdaatter, den anden hed Anne LauritZdaatter, den tredie gick saa til och i fra gaarden 0ch droge vvi fra Førssel prestegaard i synder til øster halff- parten aff XZ, fiering offuer en liden skoug til en gaard kallis Helierød9 liggendis paa den venstre haand, saa i vester offuer engen îj, pilskud, saa lidet i synder, saa i vester offuer en beck, som kommer strax norden aff skougen och løber Helierøds aa, rindendis strax synden for Helierø, och haffde wi hende ret hoss oss paa den venstre haand, saa atter lidet i vester 1 pilskud offuer en anden beck som kommer nordoust aff skougen 1 fiering aff myrer och rinder vdj Helierøds aa, siden droge vvi i vester langs vd met forsch-.“ aa som vvi haffde paa den venstret [sic] ret hos, 6eller 7. pilskud, om en saug staaendis paa det nordre land, huor saugedammen nu i disse dage vaar vdløben, saa droge vvi offuer l’orsch-.“ Hellerøds aa i synder til vester der vaar broen borte oc Z Vru, B1nb og Serrits1ev sogne i Børglum herred i Jy11and. C Helgerðd ved Helgerödtjön. – 154 vaar dybt at ride offuer saa at det stod hesterne vnder bugenn, saa droge saa [sic] langs met aaen ivester 2 pilskud och haffde hende paa den høyre haand. Saa droge wi i synder offuer en eng 2 pilskud til en gaard heder VeyryrI paa den venstre haand, saa droge wi i synder offuer Veyryrs engen, da saae wi Risterød kircke annex til Fregne, vester fra os 3 eller 4 pilskud, saa droge wi i sudoust offuer en liden skoug 4 eller 6 pilskud. 0ch der møtte Christen Brun oss som kom nu fra Bahus slot, hand sagde bispen god nat“ fra Hannibal och hans frue. Siden komme wi til 2 gaarde heder Høkerud liggendis i nordoust oc i suduest fra hin anden, och droge wi imellum gaar- dene, och fram om en beck heder Høgerøds beck, som kommer all en myr liggendis strax norden for den syndre gaard oc løber i synder. Siden offuer offuer [sic] en liden skoug i synder .6. eller 7 pil- skud til nordre ArødZ gaard, liggendis paa den venstre haand strax hos veyen saa offuer Arøds aaen (offuer en bro kaldis Aarøds bro), strax vesten for denne bro rinder forsch-.“ Høgeruds beck vdj Arøds aa,9 som løber vdj Liungs kilen paa den nørdre siden 2 eller 3 pilskud. Fraa Aarøds aaen saa om syndre Aarøds [sic] liggendis och paa den venstre haand strax hos veyen, saa i sudoust 2 pilskud om en gaard heder Kier, liggendis paa den venstre haand, hoss veyen, saa i sudoust I stenskast ofi’uer en bro kallis Kierbro, vnder huilcken rinder en beck kallis Kierbech som kommer nord- oust aff fieldit en IZ, mil aff myrer och rinder i suduest vdj Liungskilenn 1 pilskud vesten for broen oc strax synden for Aarøds aa, saa droge wi i synder lang medt Liungskilen hos den høyre haand liggendis, saa komme wi offuer en aa kallis Tiø- stelsrød aa 3 eller 4 pilskud synden for Kier, och løber samme aa i Liungskilen synden for Kierbeck och strax synden for den ladsted Barsnes. Vdj samme kile ligger en øe kallis Vlfi’sundsøy mit i kilen 3 pilskud i vester fra det østre land.“ C Hu Vigen-yr, en gaard der ligger lige ved den nnvserende landevei. 9 Tidene almindelige hilsen; i breve var det endnu langt ud i det følgende aar- hundrede en alxnindelig for-mel, at man ønekede hver-andre „mange gode natten-“. Denne hileen bruges endnu i enkelte nor-etc diatrikter. C Gaa1–den Höggeröd ligger noget i nord for Arödaaaen. 0m den sidste min- s. 150, note 1. 0 Navnene Kiirr, ’I)“öst-el1röd og Ulfverund1ön for-ekomme 1’remde1ee. 155 Liungs kircke ligger strax synden for kilen och i suduest fra en gaard heder Helle. Saa droge wi fra ’I’iøstelsrød aa i syn- der Ij, pilskud om den gaard Tiøstelsrød liggendis paa den ven- stre haand, strax hos, och i suduest der fra .2. pilskud liggendis paa den høyre haand. Saa droge wi fra Tiøstelsrød offuer en beck kallis Hellebeck, som kommer sudoust aff marcken l fiering, ad myrer, och rinder vdj Liungs kile imellum Helie och Tiøstels- aa, saa droge wi sudoust hen ved 1 fiering offuer en skoug kallis Gunnerskoug, saa om en gaard heder Gundersrød liggendis paa den høyre haand strax hoss veyen, saa derfra i sudoust 2 eller 3. pilskud om en gaard heder K.leffZ liggendis paa den venstre haand, saa therfra i sødoust 1 pilskud offuer en beck heder Myrebeck (som kommer østen til aff marcken 1 fiering aff myrer, løber ende i vester strax synden for veyen som wi droge, och løber vdj en aa kallis Liungs strax synden for Li1mgs kircke. Forsch“.C Liungs aa, kommer synden til, aff it vand kallis store Helungen,’ som ligger i synder 1 fiering fra Liungs kircke, vdj 0cklamsogn annex til Øyesmaal. Och er samme vand 3 fiering langt strecher sig i synder och nord, och er 5 eller 6 pilskud bred, hand rinder i nord I stenskast i lille Hellungen, 3 eller 4. pilskud lang strecker sig och i synder och nord 1 pilskud bred. Der aff rinder forscha- Liungs aa aff den nordre ende, i nord til en gaard heder Elfl’– r uersrudC 1 pilskud och ligger gaarden paa den østre side, och er den siste gaard vdj Grinderudsogn, och i suduest fra Grinde- ruds kircke 1 fiering, sidenn løber for“.“ aa i nord til Liungs kir- cke, saa i norduest vdj kilen synden och vesten och vesten [sic] for kirckeu). Siden droge wi fra for-.– Myrebeck i sødoust om Mører gaar- dene .2.“ Den ene ligger paa den venstre haand och och [sic] den anden paa den høyre haand, strax hos veyen. s Siden droge wi om Grinderudt stenkirche liggendis paa den venstre haand îZ, pilskud fra veyen, i øster, och fore vesten och synden for hinde och i sudoust derfra (och haffde god slet vey) îI,fiering, och møtte her Jens Nielssen som er capellan paa Hier- tim os der paa veyen. ’ Disse gaarde hede nu Hi11e, Gunneröd og Klef. 9 Nu Stora Hiil1ungeu. . Nu E1fversrðd. “ Nu öfre og nedre Myre lige ved Grinderöd kirke. Veien fulgte efter den her givue beskrivelse i det I6de aarh. aldeles den samme linje som i vere dage. l56 Saa komme wi til it vad ved en stor messe kallis Kleppe- broes messe der rede wi offuer samme vad. Och der skiffte wi skiusheste, saa gaff bispenn her Niels i Fregne forloff at drage hiem. Siden droge wi vdj sudoust offuer en lang bro, 2 pilskud, kallis Kleppebro. Mit paa samme bro staar 2 smaa stocke som giør skilsmisse imellum Fregne oc Hiertim.Z Saa droge wi atter i sudoust (om Bredefield som laa paa den venstre haand noget langt fra os) en IZ, liden f-iering, offuer en skoug kallis Stoclre backe skoug til en gaard kallis Moun liggendis paa den høyre haand ret hos veyen. Strax synden for gaarden ligger en liung mo, kallis Collerøds mo, der sigis at haffue verit en kiøhstad ij gammel dage och er der en vid platz omkring, och de meen och den gaard Moen skulle paa den tid iche haffue verit der. Och samme kiøpstad skulle hedt Collerødsmo.’ Der strax østen for 2 eller 3 pilskud ligger 2 store stene paa it field, kallis Fylckis stie, der sigis at S. Oluff schulle sid- dit och giort maaltid, och sendt bud til Collerødsmø [sic] effter øll, och bekom det iche, och derfor sigis den at schulle vere ødelagt Och offuer samme berg er en gienstj lige til Hiertim 1 fiering offuen Siden droge wi fra OollerødtZ mo i sudoust offuer Hastens- røds dall och skoug V, parten aff IZ, fiering til en gaard kallis Hastensrød ret om husenn liggendis paa den høyre haand, saa offuer en liden beck strax østen for husen kallis Hastensrødtr beck, huilcken kommer aff norduest fra for“.“ Hastensrøds dall aff myrer, och løber i øster .3. pilskud fra Hastensrø, vdj en aa kallis Jore, huilcken kommer aff 2. vand. Det ene kallis Are- siøen liggendis i suduest fra Hastensrø en IZ, fiering, 3 eller 4– pilskud lang, strecker sig i nordoust och i suduest, och er 1 pil- skud bredt. Vdj sudoust derfra 2. pilskud ligger it vand heder Risshaure vand, aff en gaard heder Rishaure, liggendis i nord- oust fra vandet 2 eller 3 pilskud, och giør disse 2. vand skils- misse [imellum] Hiertim och 0cklam sogn aff disse 2. vand, Rishaure vand och Are vand, kommer forsch-: aa Jore, oc løber i øster l fiering vdj Venner aa, i øster fra Hastensrød XZ, fiering men i sudoust 4. eller 6. pilskud fra Hiertims kircke. Siden droge wi Z Paa det af det topografi1ke korp1 udgivne liinskart er paa dette sted dett øll stor myr-. 9 Sml.gn. ovenfor, s. 65. 157 lideti øster fra Hastensrøbeck saa op for en backe i nordoust siden i nord och vndertiden i nordnorduest offuer en beck kallis Suartebeck, huilckenn kommer vesten fra aff myrer liggendis strax hos och rinder samme beck vdj den aaJore ZI, fiering vesten for VenneraaZ Saa fra Suartebeck i nord 3 eller 4 pilskud, och offuer en beck kallis Krogsbeck (hand kommer aff norduest 2 eller 3 pil- skud fra veyen, aff it vand kallis Krogsvand, er afflangt 2 pil- skud langt och kommer for-.“ beck aff den østre ende, och løber vdj øster, i Jore aa, østen for, der som Suartebeck rinder vdj, mit imellum samme bech och Venner aa). Saainordoust ochi øster V, parten aff % fiering til Hiertim kircke, liggendis lidet i øster fra veyen, saa i nord l pilskud til Hier- tim prestegaard, och komme wi did imellem it och thu efftermiddag. Och er 1V, store mijll imellem Fregne och Hiertim. Der bleff wi om natten, och fick bispen madt paa kammeret om affte- nen alene. Samme dag den 20. Martij smucht klart solskienn, vesten C0gɔtitut- viud, och frost i denne forgangen nat met en suar vesten storm. “m“’ I nordoust fra Hiertim 2 mijll ligger it stort fersk vand i Suergit kallis Venner som er 24 mil langt, strecker sig hen i nordoust ind imod Vermeland. Aff den synder ende aff Venner rinder denne store elff som rinder østen for prestegaarden och kircken, saa løber for-sch“.“ elff fra Venner i suduest 1 fiering til en stor strøm kallis Troldhetten, huor der er it gruseligt høygt fald vd faare, siden løber hun atter i suduest hen ved V, fiering til en strøm kallis Agers strøm (der begyndis landemercke imellem Norge och Suergit: Norge paa den vestre side och Suergit paa den østre side alt vd til Bahus som ligger i suduest fra Hiertim 3. store mijll).Z Vdj denne strøm rinder en aa kallis Nønings aa, huilcken ’ Hastensrød heder nu Hasteröd. Der forlode de reisende landeveien, som fra Grinderöd kirke f1–emdeles følger den samme linje, og toge med nordost langs den lille elv, som løber op imod Hjertum og falder i Götaelven. Navnene Jon-e og Svartebæk findes ikke paa det af det topograflske korps udgivne hart over Baahuslen. Dette er heller ikke tilfældet med de to følgende navne, Krogsbæk og Krogsvand. Vedkommende elv, bække og vaade ere imidlertid sfsatte der-paa. ’ Ved Åkerström gaar fremdeles grænsen me1lem Baahnslen og Da1sland, som indtil 1658 tillige var rigsgrænse mellem Norge og Sverige. l58 giør skilsmisse imellum Norge och Suergit offuen for Agers strø1n, och kommer denne aa afi’ en siø, eller vand. kallis Øer, liggendis ende vester fra Agers strøm en fiering, och er samme siø en stor mijl lang, strecker sig i suduest och i nordoust. (Der ende ve- ster fra 1 mil ligger Førssel kircke, som er hoffuit kircke i Fregne). Aff den søndre ende aff forsch“.“ Øörløber for“.“ Nønings aa vd, och rinder mit i for-: Agers strøm, vdj øster fra det vand Øer.î Aff denne Ørsiø rinder end en aa vd aff for-:C ende aff nordre side kallis Ryssaa, som løber i norduest 2 mijll til 0ddeuald, och er den samme der løber igiennem byen. En halffierding aff denne Øersiø imellem disse tuende aa, saa oc denne Rissaa 1 mijll fra Øersiø giør skilsmisse imellem Norge och Suergit. Siden er Norge paa baade sider adt denne Rissaa den anden mijll och kallis der 0ddeualds aa.9 Ved Aggers strøm paa den vestre side Venner elff, ligger 3. Ix;a1cgc1 gaarde kallis Indlaget vdj 1 tungaard sammen, och ere de øffuer- ’§§îî’åÏ“ ste gaarde vdj Hiertimsognn 1 stor mijll fra Hiertim. I suduest scW:ɔ– derfra 3 eller 4. pilskud ved elffuen ligger en gaard heder Ste- Y“ð– nersrud, siden derfra i suduest lige saalangt ligger 4. gaarde,heder Veyesteen liggendis vdj en krul sammen, och haffuer tilforn liggett til bispestolen, men nu vnder kronen, saa i suduest fra forsch“.“ gaarde 6 pilskud ligger en gaard heder Giedelycke, som ochsaa haffuer hørt bispen til vdj gammel dage och ligger nu vnder kronen- 0ch ligger samme Giedelycke mit imellum Agers strøm och Hiertim. Siden ligger der en gaard 2 eller 3 pilskud derfra kallis Aaleberg hoss elfi’uen paa den vestre side. Paa den anden side tuert offuer derfra paa Suergis land, ligger en gaard heder Kiøbungen ret hos l Hvad her for-tællee om Nøniugsaa, er aldelee urigtigt. Örejðn staar ikkeî for-bindelse med Venern og Götaelv, men har derimod gjennem Rieaaen sit adeb til Uddeval1a eaa1edea, som det etrake efter fortællee. Efter kartet er det heller ikke ved Alreretröm paa lang afetand nogen elv, som falder ud i Göte- elven. 0ptegnelsernes forfatter han eaaledee ikke eelv have været paa vtedvCɔ men har der-imod rimeligvie kjendt den gamle beekrivelee over grænaen melIm Norge og8verige, der begynder med Nauðingj“ a. Annaler for uordi1k 0Iakyxxaîghɔa, 1s44–aa, ɔ. 14v –192, og 1s4e, c.16o-1ee, og P.A. Munck 8amlede afhandlinger, udg. ved Guetav Storm, I, e. 212–223. Dɔ N. var det første deri opgivne grænaemærke, har forf. her troet at kunne siette det ved Alreretröm, medens det i virkeligheden maa enger ved Nöding0 P00 elvens østre eide, nær-mere Baahne. ’ Smlgn. for-egaaende note. Biaaaen danner fremdeles paa en henger-e et1–æknintI græneen mellem Baahuelen og Daleland. 159 elffuen. I suduest fra Aaleberg„ 2 eller 3 pilskud ligger 5. gaarde kallis Wdby i Hiertim sogn vdj en klasse. Saa 2. pilskud derfra i suduest til 2 gaarde heder Torp liggendis i nordoust och i sud- uest fra hin andenn 1 pilskud. Fra det nederste Torp ligger en gaard heder So1lem strax norden for Hiertims prestegaard.î Tuert offuer elffuen fra Sollem ligger 5. gaarde paa Suergis land, kallis Fraasted 1 stenskast imellum huer, liggendis vdj en krul vdj Aassebrecke sognn annex til it sogn heder Rummelev, sognepresten heder her Peder.Z I nord fra Troldhetten en IZ, mil ligger en kiøpstadt i Suergit heder Brette. 0ddeuald ligger fra Hiertim i norduest 2 mijll. Til Hiertim er ett annex heder Vistelands kircke, liggendis i sønder en V, mil fra Hiertims kircke. 0ch giøris der tienniste baade hiemme och i annexen huer Søndag.“ Vdj Vistelands sogn ligger it vand kallis Risteres vand norden for Vistelands kircke îZ, fiering vey, och er 3 eller 4 pilskud langt strecker sig i nord och i sønder. Aff den syndre ende aff samme vand rinder en aa, vd, kallis Sandersby aa i synder om 2 gaarde kallis Sandersby,“ liggendis i synder och nord fra hin anden østen for aaen 1V, pilskud, fra Ristersvand 6 eller 8. pilskud, och løber siden i synder och i øster vdj elffuen, vdj nordoust fra VIstelands kircke halffparten af îZ, fiering, och Venner elffuen løber østen for kircken 6. pilskud. Noch ligger der it vand kallis Vi- stesiø i vester 1 fiering fra Vistelands kircke, er en trind siø, 3. pilskud lang lige saa bredt, aff den østre side rinder en aa vd heder Viste aa, vdj øster och haffuer sit naffn aff 5. gaarde kallis Viste, liggendis strax norden elffuen i øster och vester fra hin anden 1 stenskast imellum saa løber hun i øster strax norden for Vistelands kircke 2 eller 3. pilskud, saa øster i store elffuen. I synder til vester fra VistelandtZ kircke 1V, fiering ligger it vand kallis Krogsiø,–” er 1 fiering langt strecker sig i øster och vester, .3. pilskud bredt. Aff samme vands østre ende, rinder ’ Efter det af det topografiske korpe udgivne kart 1yde disse navne nu: In1agan, Stenaxeröd, Westen, Getelycke, Utby, Torp og Sol.1um. Navnet Aa1eberg flndee ikke paa dette kart. “ 1l-brun annex en Bcmmc1ca. “ . 8mJ.gn. e. 12. l “ 8anner1by me1lem Hjertum og Veater1anda. ’ Nu Krokɔjön. Beukriveleen af etedforholdene er her i det hele taget rigtig. l80 en aa heder Tørsko aa hun løber en fiering i øster vdj Van- ner elffuen, der ligger 2 gaarde kallis Tørsko“ strax vesten for den store elff, och ligger denn ene synden for Tørsko aa, och den anden norden for, lidet vesten for disse gaarde staar .2. sauger, den ene paa den nordre side och den anden [paa] den syndre side, i suduest fra den nordre Saug. Der vesten for staar 6. quernehuss .3. paa huer side ad aaen och er 3 eller 4 pilskud imellem somme. I nord fra Krogsiø 3 pilskud ligger it vand kal- lis Heliesiø, trind vand 1 fiering omkring. Aff den syndre side rinder en beck, och vdj Torsko aa 3 eller 4 pilskud fra Krog8 vand i nordoust, siden øster vd til elffuen. s“ 0xuff, I sønder fra VistelandtZ kircke 1 stor fiering vdj VistelandZ kîIð0– sogn ligger S. 0luffs kilde, der til forsamler sig en stor hob folck S. Oluffs tid aff Suergit och de andre omliggendis gield, och holder der Wskickelig væsen met drich och andet. 2t Then 21. Martij om morgenen tilig førend bispenn gicki kircken kom her Anders i Hiertim op paa kammeret och talede met bispenn, om en ødegaard heder Krogstorp som haffuer lig- “ git vnder prestegaarden aff Arilds tid, vel vdj it % m. aar, och berettet at ther er en vng karl heder Tosten Mortenssøn som traaer effter-2 ødegaarden, oc begierer den, fra prestegaarde, och meente her Anders at samme ødegaard kand ingelunde vere fra prestegaarden, vden prestegaarden til stor skade. Thj den eri sig selff meget liden. Sammeledis berettet her Anders, at hans sognebønder vil iche giffue hannem indergang9 och offertaald effter gammelt, och at de offrer iche vden om Paaske. 0m alt dette loffuit bispen at tale met Hannibal Gyldenstiern, saa och om her Jens Nielssen, at her Anders maatte beholde hannem framdelis. 0ch skal herJens besøge bispen 3. Paasche dag ved Bahuss.“ nî?pcxx Samme dag den 21. Martij visiterit bispen Hiertims kircke

och predicket selff den sententZ ex Johan. 8. Amen Amen dico

kh-chc. vobis, si quis sermonem meum seruauerit. Der hand haffde for- l Nn Troskog. 9 o: efter-tragter, søger at komme i besiddelse af. 9 8mlgn. i det for-egaaende, s. 119, note 2. “ Hr. Anders forekommer hos Holmberg (anf. st. III, s. 72), som dog ikk0 kjender mere til ham, end at han kan angive hans navn. Hr. Jens NiIɔ9CÐ omtales nedenfor som hans kapell-an. lax klaret denne sententZ, haffde [hand] sin formaning til almuen (som hand pleier at giøre) och examinerit det vnge folck. Och vaar lendtzmanden i Hiertim sogn samme tid icke vdj kircken. Hues naffn er Peder Sandersby i Vistelands sogn boendis. Siden der bispen vaar hiemkommen fra kircken gick hand i stuffuen til her Anders och giorde maaltid. Och vaar der samme tid her Anderssis hustruis fader ved naffn 0luff Anderssen, oc 3. eller 4. aff her Anderssis sognefolck til giest. Siden vnder maaltid, kom Tormo MadtZen, en vng hermand Peder Baggis stiffsønnl did til her Anders och talede met bispenn och vaar der en times rum eller 1Zj,. Saa drog hand hiem. Der effter gick bispen paa sit kammer. “ Denne Tormo MadtZen bleff gifft i høst och fich Peder Knudt- Zens daatter och boer i Hiertim sogn 1 fiering i synder fra kircken, paa en gaard heder Strøm, liggendis ved Venner elff, ved en strøm kallis Bernestrøm, och er den 3. strøm vdj Venner elfi’, som løber siden i suduest til Bahuss. I vester .2. pilskud fra Hiertims kircke ligger en gaard heder Kiersbacke,Z liggendis paa den venstre haand naar mand drager til Hiertim. Mit imellem kircken och denne gaard, paa Hiertims mo, sigis en hedensche jomfru at vere halshuggen, paa huilcken stedt, der er stensæt, først effterlignelse effter kroppen, siden effter baade armene, lige som de haffuer verit vdstragt fra legemmit, der effter en rund krintZ met stener effter hoffuidet, som haffde ligget noget lidt fra kroppenn, hid ad kircken. 0c der skulle haffue liggit en gaard i gammel dage paa den høyre haand naar mand drager til Hiertim heder Skieden. Samme dag den 21. Martij solskienns vær, och vaar him– C0m;m- melenn blegactig synden vind, och i denne nat frost Och imod Cî0 “ðYî“– alitenen vaar skyerne noget tyckactige. i 8m1gn. s. 142,note 2. Thormod Matssøn eiede, som det strax nedenfor berettes, gaardenStr9m i samme prestegield Holmberg, Bohus1iins beskrifning, (2 npL) II1, s. 61 og note 2. Han ti1hørte fami1ien Straale, der havde hjemme i dette 1en, hver hans fader, Mats Peder-ssen, eiede Thoreby i Fose. Then-med Matssɔm var gift med Anna, en datter af Peder Knutssøn Maaneskjo1d til Akervik paa Thjørn. Samlinger til det norske folks spr. og hist., I, -. ere-aso. ’ Nu Ka“rsbacken. 0m det heromhand1ede fortidsminde se Ho1mber g, anf.st.ǫ III, s. 64 fig. Moen kaldes nu Hjertums-Ske. Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger. 11 162 9 Then 22. Martij hørde bispenn her Jenssis her Anderssis capellan hans predicken vdj Hiertims kircke, och tracterit hand euangelium dominicale som falt i søndags. Hand predicket vell och haffuer it reent och grofft mael och en stiff røst. Siden effter at bispenn vaar kommen hiem fra kircken kom her Anders i Hiertim op paa kammeret til hannem, och berettet bî?å:§:e at der er 2. aff hans sognebønder som ligger i løst leffnit och îHîcx-sin haffuer deris echte quinder; den ene heder Oluff Øysmaal, den Iî81§§Zî quinde som hand ligger met er hiemme hoss hannem oc haffuer 1cffnîc. 4. eller 5. bøm de ere och hiemme hos hannem. Den anden heder Morten Anderssen boendis i nord fra pre- . stegaarden 1 stor mijl paa en gaard heder Indlaget, om hannem berettet her Anders, at hand haffuer liggit met it quindfolck alt siden Skotte kongenî vaar her, saa langt tid er her Anders vit- terligt och haffuer for-.“ An(lerss ochsaa denne quinde hiemme hoss sig. om H. Siden taled her Anders met bispenn om sin siugdom at thet Apðvmî– er nu paa dett 6. aar siden 14. dage for S. Mortens thid, at hand î“姧å§å først fich denn, och meente det at vere popelssie. Hand sagde at .3. dage effter hand fich den da bleff hand saa hart angreben at hand vaar saa gaat som død, saa at de lagde hannem ned paa straa, och laa der en V, dag. Der effter bleff hand noget tilpas. 0ch er endnu noget tilpass, dog iche saa at hand i nogen maade kand giøre tienniste. Thj maalit slar hannem feyll. Hand haffuer 2 sønner gaar i schole i OnsS,Z den ene heder Lîþɔxî 0luff, er 21. aar gammel, oc den [anden] heder Matz er 16. aar. Och §å;æÂ?; begierede her Anders at bispen ville i sin tid hielpe dem til gode. mcx-1:îm. Hand haffuer och 8. døtter, den ene er gifft boer strax nor- den prestegaarden, och en er hos her Holgeri Spigerud (som haffuer her Anderssis quindis syster) och de andre 6 ere hiemme, en aff dem er festemø. Her Anderssis quinde heder Ingeborg er fød i Suergit, i det neste gield hoss Hiertim. Samme dag den 22. Martij effterat bispenn haffde taget en bidsken mad paa kammeret drog hand fra Hiertem der klockenn vaar imellem 8. och 9. formiddag, samme tid skienchte hand her “ Kong Jakob VI af Skotland og hans nygifte dronning opholdt sig under ned- rsisen fra Oslo til Kjøbenhavn paa Baahus fra Iste til 7de Januar I539. 9 0dense. l63 Anderssis quiende en halff daler-. 0ch fulde hannem fra Hiertim BîCpcn her Jens Nielssen capellanen och bispens eigit folck. Fra Hiertim droge wi den samme vey som wi kome did, ind- til den gaard Anstensrø, liggendis 1 fiering fra Hiertim, och haffde wi den endnu paa den høyre haand ret om husen i synder, saa i synder offuer Hastensrøes engenZ 1 stenskast siden i vestsuduest hen ved en ZZ, fiering om den forsch-: aa Jore som wi haffde paa den venstre haand, saa offuer en bro i synder liggendis offuer samme aa. Huor wi haffde ont at komme offuer. Siden derfrai sudsuduest 5. eller 6. pilskud [til en gaard] kallis Rishaure, igien- nem gaardenn saa i synder 1 pilskud offuer en liden beck, som kom- mer østen affmarcken och løber vester iAre vandit 2 pilskud, och vdj denn beck haffde wi it quernehuss paa den venstre haand ret hoss oss, saa i synder 4 pilskud offuer en slem skouge vey saa offuer en mosse i synder huor der vaar s1empt at drage offuer, och haffde wi Risshaure vandit paa den høyre haand strax hoss, som strecker sig i vester til nord, och løber i Are vandit.“ Siden droge wi vdj sønder offuer field och om myrer slem vey V, parten aff en V, fiering til 2. gaarde heder Huffuerud, liggendis i sønder oc nord fra huerandre, paa den høyre haand strax hos veyen. Saa therfra i suduest en îZ, fiering til 4. gaarde kaldis Skiølding, de 2. ligger i øster tilhobe vdj en tungaard och de andre 2. ligger vesten for 1 pilskud vdj en tungaard, om huilcke wi droge och haffde dem paa den venstre haand ret fram om husen, saa i suduest therfra 8. eller 10. pilskud til 4. gaarde kaldis Grøsby, liggendis tilhobe i øster oc vester vdj en krull, der møtte her Niels Christiernssen i Øyssmaal=’‘ met skiussheste, der bytte wi heste saa gaff bispen her Jens Nielssen capellanen i Hiertim forloff at drage hiem. I vester fra Grøsby 1 stenskast ere en hel hob stene opreist, î Fra Hjertum til Hasteröd gaar nu ingen vei langs den der løbende, ovenfor omtalte lille elv. Fra Hasteröd af bar maa derimod en vei i sydøstlig retning ned til R.ishagerðd, hvor den bøier mod syd og kort efier forener sig med en anden, den kommer fra Grinneröd kirke. Efter at være stedt-e sammen gaa disse ned til gaarden Sköldunga. 9 Formodentlig den samme som den Nils Basmussøn, der efier Holmberg (anf. st. III, s. 95) skal have veret sogneprest til Ødsmaal i 1599. 0gsaa ved visi- tatsen i 1597 omtales hr. Nils i ØdsmaaL 0 G–aarden Grössby ligger ved den nuværende landevei, den samme, som de rei- sende her fulgte. 11C 164 paa den syndre side ad veyen naar mand drager til Grøsby, huor de mener at der skulle vere begraffne kiemper. I øster fra Grøösby 1 pilskud ligger Vggulums kircke annex Axmcx.u1 til Øyesmaal. Der giøris tienniste huer Søndag saa vel som vdj

hoffuit kircken, och er 3 fieringer imellum hoffuit kircken och

øymuI– Vggulums kircke som ligger fra Øysmaal i sudoust, och er iche flere annexer til Øysmaall. Hchxcgcɔ Saa droge wi fra Grøesby i suduest 4 pilskud om it vand ît.§:“Ö kallis HellungenI som vvi haffde paa den høyre haand, och strecher kcucc. det sig derfra i nord, saa droge wi offuer en bro kallis Buxerøbro liggendis offuer en mosse strax synden for det vand Helungen. Och haffuer samme bro sit naffn aff en gaard, heder Buxerød9 lig- gendis 1 pilskud i suduest fra hroen. Siden droge wi op for it berg i norduest kaldis Kierlingebrecke. Saa i vester och i nord- uest 8. eller 10. pilskud, offuer en kleff kaldis Galtekleff, saa therfra i vester och i norduest 1V, fiering imod Øysmaal preste- gaard, saa i synder, strax i vester it tren eller thu, saa i nord offuer Øysmaall bro. Saa i øster om kircken paa den høyre haand liggendis ret hos [sic] til prestegaarden liggendis ret hos kircken østen fore. Och komme wi der hora Ia pomeridiana. I nord fra Øyesmaal kircke 1 fiering ligger it stort vand kaldis Kiederøds vand,9 1 fiering langt, strecker sig i synder och nord îZ, fiering bredt der aff i den syndre ende rinder forsch-.“ Øy8– maal aa, och aff nogle myrer liggendis omkring vandit ij synder noget til vester til kircken strax synden for kircken, møgit krøgit vdj mange bugter, siden vdj vester 3 eller 4 pilskud vdj Aske- røes fiord. Askerøe ligger i vester fra Øysmaals kircke 1 fiering baade til lands och vands. Der ifra i vester ligger lille Askerøe it lidet sund imellum, Askerøes fiord strecker sig i nord V, fiering veys til it almindelig ladsted, kongens ladsted, kallis Starkier, som er en vig ind til faste landet vdj Øysmaal och ligger samme ladsted i norduest fra Øysmaals kircke V, iiering. Ochligger der vdj samme ladsted 1 holme heder Starckier holme. Suansund strecker sig i nord derfra îZ, fiering. I sudsudoust fra fergehusit ved Suansund ligger en kilde heder S. Nicolaj kilde omkring denne kilde staar mange smaa l Sm1gn. ovenfor, a. 9 Nu Boxeröd. Her have de reisende for-ladt landeveien og da-eget ret i vat- 0 Saafremt her-med menee det vand, som ligger ved gaarden Tjöderöd, er afstsD– den her angiven a1tfor kort. 165 kors och der vdj sider hoffuit haar. Der sigis at samme kilde skulle selff haffue fløtt sig affsted .3. eller 4. træen, aff den aarsage at en øg schulle haffue staaldit der vdj. I nornorduest V, pilskud fra prestegaardenn ligger en gaard kaldis lille Hammer. It stenskast der ifra i nord ligger en gaard heder Næs, er fru Gurun GreensI gaard paa Eiger. l nordnordoust fra prestegaard 1 pilskud ligger tho gaarder heder Berger, i øster oc vester fra hinn anden, strax hoss. Her Nielssis quinde heder Margrete, huilcken er vng och Vxc?x– Dx;. haffuer tient fru Metthe Rud9 paa Bahuss, der fick her Nielss hende. Och haffuer de it drengebarn sammen, heder effter salig mul- Henrich Gyldenstiern Samme dag den 22. Martij formiddag tynd skyet och vnder– ochsa- tiden skien solen dog iche ret klart, efftermiddag klart solskien stille vær, och frost i denne forgangen nat. (‘; Thenn 23. Martij (paa huilcken mand holt Marie bebudels- sis dag effter ordinantzen thj den falt nu i aar ind vdj Dømmel- vgge) visiterit bispenn Øysmaall kircke, och predicket selff euan- gelium som falt i dag. Luc. I. De conceptione Christj. Siden effter at bispenn vaar kommen fra kirckenn hørde hand her Nielssis –predicken inde paa kammeret, och tracterit hand den samme text, och predickede vell. Och for thidsens kortheds skyld bad bispen hannem holle op, der hand haffde endt det før- ste stycke, som vaar om Gudtz sande løffte och tilsagn at Chri- stus schulle komme til verden. Strax der effter gick bispenn ind vdj borrestuenn till bords met her Niels, vaar der samme tid til giest her Holger i Spige- rød,“ som da kom did at møde bispen, Jørgen Erickssen foge- den, Niels Forebo och landschriffueren,“ Allfast, huilcken haffuer Ax:m. tilforn tient Niels Kaass. Item her Oluf Pederssøn,Ö som vaar î Gaardene Li11ehammer og Niis ligge ganske inærheden af Ødsmaa1s kirke. Fru Gurun Green var en søster af Anders Gran (s. 15I, note 2) og enke efter Jon Nilssøn Skak til Skjelbred paa Eker. ’ Fru Mette Rud var gift med Henrik Gyldenstjerne (s. 36, note 1) i dennes andet ægteskab. 0 Hr. H.olger nævnes ogsaa hos Holmberg (anf.st. III, s. 85), men uden nær- mere oplysninger. “ Iɔandskriverens embede synes at være det samme som en sorenskrivers. I Osterson Weyles glossarium henvises ved „1andsthings-skriver“ til Kri- stim IVs reces af I645 (II1, I7), hver der alene ta1es om sorenskrivere. 0 fim.lgn. i det foregaaende s. 126 flg. 166 paa Bahus. Och 3. eller 4. aff her Nielssis sognebønder som saade ved it andet bord. Och strax der maaltid vaar giort laugit bispen sig til veys til Spigerød, samme tid skienchte bispenn Margrete her Nielsis 2. §t. och her Nielssis daatter 1 march och det lille barnn l marck. Och skienchte Margrete samme dag it torrek1æde. Der effter drog bispenn fra Øyssmaal da vaar klocken 3. efftermid- dag, oc fulde hannem her Niels Christensen i Øysmaal och her Holger i Spigerud. Fra Øysmaal droge wi først i synder offuer Øyesmaals bro, saa om en gaard heder Sande liggendis paa den venstre haand strax hos veyen, i sønder fra prestegaarden V, pilskud, saa droge wi i synder til øster om 4. gaarde kallis Stening liggendis paa den venstre haand paa en backe strax hos veyen och i sønder och nord fra hin anden den ene hos den andre. Saa therfra i sønder noget til øster 3 pilskud til en gaard kallis Klep, paa venstre haand hos veyen, saa therfra i sudoust hen ved ZZɔ fiering om en gaard heder Grøderød, som wi haffde paa høyre haand liggendis 1 pilskud fra veyen i vester, och er den sidste gaard i Øysmaal paa den side.ï Saa droge wi strax offuer en aa kal- lis Gadegaards aa, och er fra Øyssmaal och did en liden fie- ring vey. Denne aa kommer aff 3. vand kallis Holme vand, smaa kiern, det første i øster fra samme som wi droge offuer 5. pilskud, der vden omkring ligger en maasse, som hun ochsaa haffuer sin vd- sprung aff, och løber hun aff den veestre ende aff dette vand, och i nord vdj det andre Holme vand V, pilskud imellem baade vandene, saa rinder det i suduest vdj det tredie Holme vand lig- gendis strax hos, siden rinder hun i vester til den gaard Gade- gaard som ligger strax synden for aaen i ost sudoust fra Grøde- rud 2 pilskud, saa løber hun i vester 6 eller 8. pilskud til .4. gaarde kallis Steffningby der rinder hun imellum gaardene, de 3. l Veien fra Ödemal gaar nu efter det topografieke korpe’e kart over Baabnelen lange kyeten. Biekopen fu1gte ikke denne, men tog i sydøet forbi Klip 0g Groteröd, hvorfra han fortsatte videre til Gategdrd. Naar det her eigen et denne vei førte forbi nogle gaar-de, 8tening, som laa paa venstre haand, de maa dette bero paa en misforstaaelse. Gaa1–den Stenung er paa kartet aftat ti1haire, i vest for de nævnte gaarde, ved den nuværende veilinje, lige ved kysten og i en betydelig afetand fra disse gaarde. 167 gaarde ligger synden for i suduest fra huer andre, och den 4. paa den nordre side, strax hoss aaen. Siden løber hun vdj Askerødsfiord 1 stor fiering vey ende i vester til Askerøe.l Paa denne øe ligger .3. gaarde heder Askerøe, mit paa øen, den ene ligger i øster, och de .2. gaarde ligger vdj vester derfra, oc –ligger de vdj øster och vester fra hinanden 1 stenskast mellum huer, i vester fra Norum kircke, V, fiering til lands och IZ, fiering til vands. Saa droge wi fra Gadegaards aa i sudost om Gadegaard som er den første gaard vdj Norumsogn annex til Spigerud, huilcken gaard wi haffde paa den venstre haand strax hos veyen. Saa therfra 3. pilskud i synder til en gaard heder Collringerud paa den høyre haand strax hos veyen, saa derfra i synder 3 eller 4. pilskud til en gaard heder Holm, om nogle stene stode opreiste i vester fra gaarden 3 eller 4 treen som wi haffde paa den høyre haand, hoss veyen der mener de at vere jettegraffuer.9 Saa haffde wi gaarden paa den venstre haand ret hos veyen, saa droge wi fra Holm i synder 6. eller 7. pilskud til en gaard kallis Høye Nordrum paa den høyre haand ret hoss veyen, och ligger Norum kircke i sudsuduest 2 pilskud derfra. Saa therfra i oustsudoust lZ, fiering til en stie, kallis Giedestien. Saa i synder derfra 3 pilskud om en gaard heder Maaselycken paa den venstre haand lpilskud fra veyen, saa i vestsuduest 4 eller 6. pilskud til Spi- gernds prestegaard, och komme wi der imellum 4. och 5. om aff- tenen.=’“ Strax dereffter drog her Niels i Øyssmaal hiem igien. Til Spigerud ligger en annex heder Norum kircke i nord fra hoffuit [kircken] V, fiering. Der giøris tienniste huer Søndag. Ende i vester fra prestegaarden ligger Spigerud kirke 1 pil- skud.“ Samme dags afften fick bispen mad paa kammeret alene. Samme dag den 23. Martij som vaar Palme Lørdag smucht cɔncum. klart solskienn dog vaar himmelen blegactig, sønden vind stille, och “m““ frost i denne nat. Men nat til søndags en suar sudost vind, storm. Z Askereen og Stennngsøen sreto store øer i fjor-den udenfor Ødsrnaal og Norums S0 O– Z H:1lrnberg, Bohnsliins hist. och heskrifn., III, s. 92. . Fra Gategkrd havde biskopen og hans ledsagere taget næsten lige i syd til Spekeröds prestegaard over Ho1m og Högnorum; de øvrige her nævnte gaarde ere ikke afsatte paa kartet. “ 8m1gn. s. 12, note 4. – I68 1vcmcxx Her Holgers quinde heder Aase Olssdotter och her Anders i V§’j;§Z§–Hiertim haffuer hendis søster. Och haffuer her Holger 4. hørn, 2 met Aass och 2. met den førrige quinde Bîcpcn 0 Then 24. Martij Palme Søndag visiterit bispenn Spigeru(lz s;§;;åîZkircke, och predicket her Holgier Thuesen, sogneprest i Spigerud, kircke sielff euangelium dominicale Math. 21. De equitatione Christj in Hierusolymam. C Siden effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen, som flittelige søgte kirckenn, at de flittelige skulle høre Guds [ord] och beuise deris øffrighed lydighedt lydighet [sic]. Siden exa- mineret och offuerhørde hand det vnge folck och giorde spørs- maal til dem. – Forsch“.C her Holger predicker vel, haffuer en stiff røst baade at prediche och messe met och kand vel raade och formane, saa at folckit kand heuegis der ved. Cɔm;îuàɔ Samme dag haffde her Holger til giest hos sig met bispen, DFgî; åï-0I“ Jørgen Erichssønn, Rasmus Alffssøn, borger i Marstrand, lendtZ– manden her i sognet Haagen Grinstorp boendis her strax hos 6 eller 8. pilskud i øster, her Oluff Pederssønn,ï och en aff søgue- bønderne Oluff i Hoell och nogle andre. Samme tid berettet fogeden Jørgen Erichssen’ at her Niels i Fregne haffuer iche holt predicken paa Langefredag, førend nu paa it aars tid eller thu, der Hannibal sielff eller fogeden paa- minte hannem derom. ccxxcucue. Samme dag den 24. Martij sky ver men efftermiddag skien “ÖYe“– solen noget igiennem skyerne Imod afftenen begynte det at regne, en stiff sønden storm saa oc i denne nat sudoust storm. Ncx-umac. Norum aa kommer øster fra Norum kircke Ij, fiering, aff myrer och veldekilder och løber vester vd strax synden for No- rum kircke, saa rinder hun i suduest om 1 gaard heder Norum, liggendis fra Norum kircke .3. pilskud, der rinder hun strax syn- den for gaarden, siden løber hun i siøen, ved en holme kallis Norum holme som ligger vester vd, fra Norim 2 eller 3. pilskud, men fra landit 1 pilskud. I synder fra Norum holme .2. pilskud, ligger en ladsted kallis l Her bar opriude1ig staaet: och HaZfa.–et landsschr1jffueren; men disse ord fi’0 eenere udstrøgue. 2 Foged eller „ridefoged“ i 1n1ande hen-ed endnu i 1618. Ho1mherg, auf– If- III, s. 106, note 2. Smlgn. nedenfor, e. l69 Røeskier, vd met en holme kallis Bareby holme,l paa den østre side ad holmen, imellum fastelaudit adt holmen 1 eller 2. pilskud offuer. I suduest fra Spigeruds kircke IZ, fiering ligger 2 gaarde heder Braaland9 liggendis i øster oc vester fra hin anden 1 stens- kast Strax synden for Braaland rinder en aa, der gaar landtz- veyen til Solberg offuer en bro kallis Braalands bro, liggendis i JørlandZ sogen annex thil Solberg, denne samme aa kommer aff nogle vand liggendis i øster fra Spigerøds kircke 1 fiering, det første heder Kuore tiern, det andet Biøre vand, det tredie Anuige vand, det fierde Aale vand, och er ickon 1 eller 2 pilskud imel- lum huert vand, liggendis i øster och vester, och løber det ene vdj det andet, men siden løber forsch“.“ aa aff Aalevandit, i vester til 1 gaard heder Rød, liggendis strax syndenfor aaen vdj Spi- gerudZ sogn, 1 stenskast vesten for Aalevandit. Siden rinder hun i vester 3. eller 4 pilskud om en gaard heder Støttin, liggen- dis strax norden for aaen, men i sudoust fra Spigerud en stor Zj, fiering. Saa løber hun i vester IZ, fiering, til 3. gaarde kal- lis Groland, liggendis vdj en tungaard“ strax synden for aaen, och i synder fra Spigerud 4 pilskud. Strax østen for Groland rinder enn beck vdj for‘“.“ aa, paa den søndre side, oc kallis Bog- stsbeck. Hand kommer aff it vand kallis Lauge vand liggendis isynder fra Aalevandit 3. eller 4. pilskud, samme vand er 2 eller 3 pilskud langt, strecker sig i øster oc vester, aff den ve- stre ende aff vandit rinder for“.“ beck i nord, om it berg, noget til vester 1 fiering, oc vdj Braalands aa. Saa løber hun“ til for- sch“.“ Braalandsgaarde i vester fra Groland en IZ, fiering, siden løber hun i suduest, imellum 8. gaarde kallis Aaross, 4 gaarde paa huer side vdj en klasse, 3 pilskud fra Braalandt, saa rinder isuduest i haffuet 2. pilskud derfra, vd for en holme, heder Vaeholmen liggendis 2. pilskud fra landet. Forsch“.“ Jørgen Erickssen, er fougit offuer 4. skibrede. Det første, kallis FaxeherritZ skiprede, ligger nest ved Bahuss, der vdj ere 2. prestegield, Kareby och Torsby. l Navnet Birbyholme flndes paa det af det topogratiske korps udgivne kart. Norumholmen maa være den lille holme, som der er afsat lige ved gaarden 8trandnorum. ’ Noget i nordost fra denne gaard steder den vei, som fra det indre af landet forbi Ueklum kirke fører ned til Spekerød og videre mod syd, sammen med den ovenfor omtalte vei, som nu fra Ödsmdl gaar sydover langs kysten. “ Sm1gn. s. 111, note 1. “ “ ɔ: Braalandsaaen. 170 Det andet skiprede, heder Grøsbacke skiprede, nordre skib- rede, der vdj er 3. prestegield, Solberg, Spigerud och Øysmaal, vdj disse 3. gield, er for-.ɔ Haagen Grinstorp lendtZmand. c Det tredie er Fregne, som er it skibrede for sig sielff. . Det fierde skibrede heder Hiertim och VistelandZ skibrede. Och kallis disse 4 skiprede Indland, al sammen.ï (( Then 25. Martij om morgenen tilig kom her Rasmus A11e- løff“’ til Spigerød och møtte bispenn der. Och strax der effter som bispen haffde tagit en bisken mad paa sit kammer alene, ’ lod hand kalle her Holger och her Rasmus op til sig, och kom der it par folch ind for hannem aff Spigerud, ved naffn Anders Ecuc– Hanssen och Birgitte N. som begierer huer andre til echte. Oc “;§?“v’ä; haffuer forsch“.“ Birgitte verit gifft tilforn, och hendis mand stall 8Påsex-ud. och løb saa fra hinde, for nogle aar siden, och nu haffuer hun g aadt bam met den vnge karl Anders, som nu begierer hende til i echte, och fich de den beskied at de skal møde i Kongelff anden F dag Paaske. Saa vil bispen tale met Hanniball om theris sag. møns Strax der effter der klocken vaar 8. om morgenen drog bispen gY“.8“YÊ“fra Spigerud och fulde hannem her Holger och her Rasmus Alle- p1gerud. . løff, och lendtzmanden Haagenn Gr1nstorp. i Och droge wi fra Spigerud i sønder, it pilskud, om en gaar * heder Gaare,liggendis paa den høyre haand ret hos veyen, saa ther– i Abch-ø, fra i suduest 6. eller 8. pilskud til 2. gaarde, kallis Abi11rød, liggen- dis i nordoust och i suduest fra hin anden 1 pilskud, och paa den høyre haand ad veyen, noget fra veyen. Saa droge wi vdj Dy:ɔcɔxP. suduest om en gaard heder Dyretorp,9 liggendis i suduest fra Abyrø [sic] 1 pilskud, noget fra veyen, siden droge wi atter i sud– i nest 5 eller 6 pilskud til Braalandsgaarde 2. liggendis paa den i venstre haand noget fra veyen, saa droge wi vdj vest suduest 1 pilskud til BraalandZ bro, saa der offuer i synder, och er det en lang bro. Saa i suduest 3. pilskud om de 4. nordre Aaross– § gaarde“ langs ved Braalands aa, och haffde wi samme gaarde och aa paa den høyre haand. Der strax vesten for ligger en i ‘ î Sm1gn. C. G. Styffe, 8kandinavien under unionetiden, e. 332 fig. “ 9 Ka1dee af Ho1rnberg (anf. st. III, s. 109) Rasmus Hanssen den æ1dre og “ skal være død omkring 1620. Ë Z Gaardene Gare, Ap1eröd og Dyrtorp ligge efter det topografiske korpe’e hart me11e1n Spekeröd og det ovenfor omtalte Bra1and. – “ 0geaa disse gaarde ere afsatte paa kartet. De reisende have her fu1gt den – nnvæ1–ende veilinje. 171 fiord kallis Hakefiorden strecker sig i nord ad, til 0ddeuald. Och er fiorden I vggesiøs bred offuer til Tiørnslandt. Vdj denne Ha- kefiord ligger en holme kallis Vahol1nen 2 pilskud fra medie- landit, och 4 pilskud fra Aaross i suduest. I synder fra Vaholmen IZ, fiering ligger en øe kaldis Ramssøe,I en trind øe, der er en gaard mit paa øen heder Ramssøe, hør til Jørlandsogn (som er annex til Solberg), och er ickon 1 pilskud imellum medielandit oc øen. Saa droge wi om synder Aaross gaarde liggendis paa den venstre haand noget fra veyen, saa ende i vester 1 pilskudt vd met en beck, kallis Giletorps beck, huilcken løber der megit kro- gede och nord i Braalands aa 1 pilskud derfra, vesten for veyen. Saa droge wi i synder 2 pilskud offuer it lidet field kallis Aaross berg och haffde for“.“ beck paa den høyre haand ret hoss oss, saa en bro kallis Giletorps bro, liggendis offuer forsch“.“ beck, huilcken kommer østen aff marcken aff mosser liggendis i øster – fra Giletorps bro 1 fiering. Saa droge wi fra Giletorps bro, och en gaard kallis Giletorp liggendis strax synden for broen ij sudoust paa den venstre haand, saa derfra i sønder 2 eller 3. pilskud om 3. gaarder kallis Kir- ckeby liggendis paa den høyre haand I pilskud fra veyen och i norduest och i sudoust fra hin anden, iche langt imellem gaardeme.’ Saa siden i synder 2 pilskud til Jørlands bro, och haffde Jørlands kircke (annex til Solberg) paa den venstre haand strax hos oss liggendis strax norden for aaen IZ, stenskast, der droge wi offuer forsch“.“ Jorlande bro i synder noget til øster. Der gaff bispenn her Holger i Spigerud forloff at drage hiem. (Denne JørlandtZ aa kommer aff it trindt vand kallis Lillie vand, liggendis en stor V, mijl i øster fra Jørlands kircke, der aff rinder Jørlands aa aff den vestre side, i vester til kircken, imellem 2. gaarde liggendis 4 eller 5. pilskud fra Jørlands kircke, den ene gaard heder Tyreby, och ligger norden for aaen, den anden heder Haaby ligger synden for aaen tuert offuer fra Ty- Yeby 2 pilskud imellem. Saa løber hun i vester om en gaard kallis Kielsby,“ liggendis strax norden for aaen, 3 pilskud fra Jør- ’ Nu Ba1nsðn, ikke langt fra Jo’r1anda kirke. ’ Gaardene Gi11torp og Kyrkeby, i nærhe-den af Jörlanda kirke. “ Dieee gaarde ka1dee paa det af det topografiake korps ndgivne kart over Baa- hus1en Törreby, Haby og Kiil1by; den første og den sidste ligge paa nordsiden af e1ven, den anden paa eydsiden. l72 lands kircke i norduest, siden løber hun i vester til synder vdj siøen Ij, fiering fra kircken, imellum forsch-.“ Ramssøe och en Holme kallis Kieholmen liggendis strax norden for Ramssøe 1 stenskast imellum och er ickon it lidet sund imellum kallis Rams- søesund, och ligger Ramssøe i suduest fra JørlandtZ kircke). Siden droge wi fra Jørlands bro i synder 2. pilskud om en gaard kallis Halleby liggendis paa den høyre haand 2. pilskud fra veyen, saa therfra i synder igiennem en liden egelund kallis Katterødslund aff en gaard heder Katterud liggendis paa den ven- stre haand 1 pilskud fra veyen. Saa alt i synder til en bro heder Huidesteens bro liggendis =Z, fiering fra Jørlands kircke.Z (Under forsch“: Huidesteens bro, rinder en aa kallis Lange- landZ aa, huilcken kommer aff mosser liggendis fra Huidesteens bro i øster1mijl1, saa rinder hun derfra i vester 3. fieringer til 2. gaarde, den ene beder Skegsta liggendis norden for aaen, den anden heder Langeland liggendis synden for och er 2 pilskud imellem disse gaarder i synder och nord fra hin anden, saa rin– ’ der derfra IZ, fiering i vester til Huidesteens bro (huilcken haff- ner sit naffn aff .3. gaarde heder Huidesteen“ liggendis strax nor- den fore paa den høyre haand som wi droge til broen 2 pilskud fra veyen. Siden løber hun i synder XZ, fiering til en gaard he-: der Valby,9 der løber hun strax norden for gaardeu, saa i vester 3. pilskud vdj en kile kaldis Valby kile, liggendis i norduest fra Solberg kircke V, fiering. I suduest fra Valby kile I fiering ligger en øe, kaldis Løfi’– øen“ som er trind, der mit paa samme øe, er en gaard, heder Løfføen. Imellum medielandet och denne øe er it lidet sund kal- lis Løfføesund, och gabit vd aff Valby kile er norden før Løfføe, 3 eller 4 pilskudt bredt. Vesten for Løfføe kallis fiorden Løfføe- fiord, strecker sig nord ad I–lagefiord, och Starkierå och saa hen ad 0ddeuald, men sønder vd strecker samme fiord sig vd til Mar- strand. Tiørnland ligger vesten for fiorden och Indland østen for). Saa droge wi fra Huidesteens bro i synder Ij, fiering och offuer Solberg bro. Den aa kaldis Solberg aa, och haffuer sin Ê Gaarden Katteröd ligger ved den vei, som nu før-er lige ruod syd fra Jörlauda til So1be“rga kirke. 2 Gaardenea navne ere nu I–Ivitsteu, Langeland og Sköggstorp. 9 Nu Wa11by. “ nu I.ðmxx. 0 8tarkfirr (Starkirru rtrand), 1utep1ada i Ödnuth putorat. 173 begyndelsse aff mosser liggendis i øster fra broenl mijll ved ved [sic] en gaard kallis Quernedall,Z liggendis norden for maasen och i synder derfra 1 stenskast er it quernehuss mit vdj aaen, saa løber hun i vester 3. fiering til en gaard heder Ingetorp9 som ligger synden for aaen, en IZ, fiering østen for Solberg kircke, saa løber hun i vester strax norden for prestegaarden och synden for kir- cken saa i suduest vdj en kile kallis Aaseby kile Ij, fiering fra Solberg kircke. Siden droge wi i vester 2 eller 3 pilskud i vester til preste- gaarden som kallis Kolstorp“ oc er ret-telige vel bygdt. Did komme wi hora 11. ante meridiem. Och er imellum Spigeruds kircke och Solbergs kirche 3. store fieringer, maa vel regnis for 1 mijll. Solberg kircke ligger i nord fra prestegaarden fierdeparten aff 1 fiering.“ I suduest fra prestegaarden Ij, fiering ligger en øe som er megit høy, kallis Bratøen,–” men skibsfolck kaller hende Blaakol- len, och er det første land som de kand se naar de kommer aff siøen vnder Norgis land. Allerøffuerste paa samme øe er en gaard kallis Bratøen der boer en mand heder Børger Bratøen. Och er ickon it lidet sund kallis Bratøesund imellum medielandet och Bratøenn. Och vesten for øen løber Løfføefiorden. c I oust sudoust fra prestegaarden V, parten aff en IZ, fiering liggit [sic] it lidet høyt berg, kallis Skredebergit, der staar de .2. 8kotter som myrde salig her Arne paa Solberg, paa 8. stegell, thj de bleffue parterit vdj 8. parter. Der staar och en galie hoss steglerne, omfram de 2. galie som stode offuer de 2. stegle, och er noget borte aff den ene galie.6 Samme dag den 25. Martij effterat bispen vaar kommen til Solberg bleff der it quindfolch halshugget met en bredøxe paa forsch-.“ Skredeberg, for sit barnn hun haffde myrt. Och sende bispen sin tiennere Peder Jørgenssen vd at skulle see dette. ’ Efter det topografiske hart ligger Quarndalen ikke ved begynde1sen af den elv, som løber forbi Solberga kirke, men ved den et1–ake foran omtalte. 9 Gaax-den Ingetorp ligger ved den elv, som gaar forbi –8olberga kirke. Ð Nn Kdl1storp. Ô 8mlgn. ovenfor, e. 13. 9 Nu Brattön. 0m det der-liggende fjeld, Blakullen eller B1dn, der fremdelee er kjendt som det første fje1d i Baahnelen, af hvilket men faar 1andkjending, med de dertil knyttede eagn, ee Holmberg, Bohueliine hietoria och be- skrifning, III, e. 104. “ 8mlgn. ovenfor, e. 51 og Holmberg, anf. et., lII, e. 109. 174 Samme dag den 25. Martij der bispen kom hart imod Sol- berg kom Peder ChristenssenZ som bispen haffde sendt ned met visitatz breffuit, och møtte hannem, och fuldis saa met hannem til prestegaarden. ccx;?fimc. Samme dag den 25. Martij vndertiden regen och vndertiden ““Y““– skien solen, och en suar syduest vind storm, och i denne for- gangen [nat] frøss det intet. oc Thenn 26. Martij sende bispen forsch-.“ Peder Christiernssen hiem til Oslo, met breffue til sin kiere hustru Anne Olssdaatter. Och befallit bispen, Peder at hand skulle tage hans hest som staar paa Hiertim och føre den hiem met sig til Oslo vdj slag- toug. Och gaff bispen Peder it viaticum til presterne, och en liden Zeddel om for-.“ hest at føre hiem, och drog Peder strax aff fra Solberg. ’ Samme dag som vaar den 26. Martij visiterit bispenn Sol- bergs kircke, och hørde her Rassmus Alleløffs predicken, och tracterit hand den epistel ad Philip. 2. Lader det findes vdi eder, som oc vaar vdj vor herre Jesu Christo. Och predicket vell och haffuer it gaat maal. Siden effter predickenn haffde bispenn sin formaning til al- muen, som vaare smuct forsamblit, som hand er vaan at giøre oc examineret det vnge folck. Och er Solberg kircke temmelige vel flid vden paa och tegt met tagsteen vndertagen choret det er tegt met sponn. Men inden er iche vden nogle gamle stoler, och fattis lofft, vden i choret, der er nyt laafft. Til Solberg kircke er 3. skiønne klocker och synderlige denn ene, klockehuset staar strax hoss kircken. fffixîxxå=:îï Til Solberg kircke ere 2. annexer. Den første heder Jørlands þ„g. kircke liggendis i nord fra hoffuitkircke, och er en smuck sten kircke, 1fiering fra hoffuitkircken. Den anden annex heder Holte kircke ligger i synder fra hoffuit kircken 1 fiering och er en sten kircke. Der giøris tienniste i alle kircker huer Søndag.Z Samme dag, som vaar den 26. Martij haffde her Rasmus til giest hoss sig bispen, Jørgen-Erickssen fogeden boendis der strax hoss kircken, item en bonde heder Peder Tordssen i Rudstad9 I 8m1gn. ovenfor, s. I02. 2 Sm1gn. ovenfor, s. 13. Û Vistnok gaarden Beatad i Ha1ta sogn. 175 vdj Holte sogn annex til Solberg, och er samme Peder aff adel, før-er skio1d och hielm och en laxerumpe inden i skiolden.Z Item en anden bonde ved naffn To1leff Halleby, en vng mand. Siden vnder maaltid kom der en kiøbmand ved naffn Anders, haffde hiemme vdj Kongelff och talede met Rasmus, och vaar hand lidt til bordtZ medt, saa drog hand strax aff. Strax effther maaltid gick bispenn op paa sit kammer. Samme dag talede her Rasmus met bispen om nogle echte- skabs sager der vdj gieldet, och bispen bad hannem sige dem, at de schulle møde 2. eller 3. Paaske dag ved Bahuss. Samme dag den 26. Martij vndertiden solskienn och vnder– ccmîbue. tiden regen, søndenn vind. “ðY““– Samme dag skienchte Karin Hansdaatter her Rasmussis quinde bispen it tørrklæde. § Thenn 27. Martij om morgenen førend bispen drog fra Solberg lod bispen kalle her Rasmus och hans høstru, Karins Hansdaatter och 2. deris børn .2. smaa drenger och bispen øu- sket dem lycke, siden skienchte hand Karin en halff daIer, och saa antuordet hand hende 1 it som det lille barn som ligger i vuggenn skulle haffue, saa skienchte hand de 2. smaa drenger huer sig .8. fl. Och heder den største aff dem Hans och den mindre Henrick effter salig Henrich Gyldenstiern. Siden der effter drog bispen fra Solberg iuter 8. da 9. horam matutinam, til Kareby och fulde hannem her Rasmus och bispens eigit folck. Och droge wi først fra Solberg i oust sudost =Z, parten aff V, fiering vd til Skrehergit som stegleme staar och haffde det ret vd met oss paa den venstre haand, och droge wi ret offuer den sted som de Skotter bleffue smugit och brendt ihieIl. Der møtte her Christiernn i Kareby9 bispen och her Rasmus. Saa droge wi derfra i ost sudoust 3 pilskud til en gaard heder Je- ger,9 der vdj haffuer scholemester en part, och ligger denne gaard paa den høyre haand som wi droge ret hoss oss, och vaar der iche almanne veyen, men almanne veyen vaar øster mere, och wi droge en gienstj fra samme gaard offuer it slet berg IZ, fiering i sudoust offuer en beck kallis Skaarby beck och haffde en liden ’ Rn linje af fan1ilien Gran skal have ført en laks i skjoldet. 2 Dsnne skal have vaarst prest i Karreby fra 1574 til 1627. Holmbsrg, anf. st., lI1, s. I24. = Nn Jägor. 1v6 damb paa den venstre haand som wi [droge] synder offuer becken.î Och haffuer samme beck sin begyndelsse aff it vand liggendisi Solberg sogn oc kallis Engetorps vand, i nordoust4 eller6 pilskud derfra som wi fore offuer becken, det er afflangt, och en XZ, fie- ring langt, strecker sig i sønder och nord, 4 pilskud bredt, der aff rinder forsch“.C beck i sudsuduest 8. eller 1O. pilskud til 4. gaar- “ der kallis Skaarby, bøndergaarder, och ligger den ene i nord och de 2 i synder derfra, i synder och nord fra hin anden strax hos, och den fierde der strax østen for. Saa rinder forsch-.“ Skaa1–by beck østen for alle disse gaarde vdj en faass kallis Ladefaass, som løber strax østen for gaarderne, och synder omkring dennem. Saa droge wi fra Skaarby beck i sudoust igiennom en boge- skoug, kallis Skaarbyskoug IZ, parten aff =Z, fiering, om it lidet fiske vand som wi haffde paa den høyre haand, och kallis Skaarby kraappedam (vdj huilckit ere kropper och suder). Der wi kom der omkring kom almanne veyen norden til igien, saa offuer en liden egeskog kallis Myrebacke skoug 5 eller 6. pilskud i sud- oust offuer en bro, kallis Myrebacke bro, men aaen som rinder der vnder heder Luudby aa, och kommer den aff en mosse lig- gendis i sudoust en Ij, fiering fra Myrebacke, som ligger strax i sudoust hos broen, saa løber hun imellum 2 gaarde kallis Ryngby liggendis i norduest V, fiering fra mossen, och kallis hun der oppe Ring aa, och ligger disse Ringby gaarde strax østen for Myrebacke 3 eller 4. pilskud, saa løber hun fra Myrebacke, som ligger synden for aaen, i vester Xj, fiering til for=“.“ Skaarbygaarde, synden for, vdj for-Ð.“ Lade faass. Siden rinder hun derfra i nord- uest til en bro kallis Reffuebro 6. eller 8. pilskud, der offuer dra- ger mand alfare veyen fra Solberg och til Kongelff,“ saa løber hun imellum Solbergsogn och Holtesogn, annex til Solberg, IZ, mijl fra Skaarbygaarde vdj imod Blaakollenn. myr-cbcckc Saa droge wi fra Myrebacke bro i sudost 1 pilskud om bY0– Myrebacke, en gaard, liggendis paa den venstre haand 1 stens- l So1berga kirlre ligger ikke ved den hovedlandevei, Dom fra Jörlanda før-er syd- over til Karreby; der gaar nu en tværvei over til denne. Som det fremgaar af beskriveluen, fulgte de reiaende her en anden vei, idet de toge mere i syd- østlig retning over til hovedveien, som de naaede i nærheden af gaarden Skarby, som ligger ikke langt fra Karreby kirke- – 9 De her nævnte gaarde kaldes nu Myrbacka, Lundby og Bingby. C Denne vei gaar fra Solberga mod syd indtil Halta og derfra mere i sat-lig wf- ning til Kongelf. l77 kast fra veyen, siden i sønder 8. eller 10. pilskud til Kareby prestegaardenn, och komme wi der hora 10. ante meridiem. Och er imellem Kareby och Solberg en V, mijll. Siden en stund effterat bispen vaar kommen til Kareby, lod hand kalle her Rasmus iSolberg op til sig och talede met hannem. Der effter gick her Rasmus ned i stuffuen til her ChristiernnEɔ bɔx-gcx-. och fick mad met hannem. Siden lod bispen hente mad op paa kammeret til sig, och giorde maaltid. Samme thid vnder maaltid kom der til her Christiernn den gamle mand aff Lybeck som var i0slo, ved naffn Jørgen Samsinghoff, och acte sig nu til Kongelff, och begierede hester och her Christiern sende strax bud til skius schicker om heste til hannem och hans tingest som hand haffde, saa bad her Christiern hannem til bords met sig. Der maaltid vaar giort gick bispenn ned i stuffuen til her Christiernn, och talede met samme Jørgen, huilcken schal vere en fiin mand, saa drog da her Rasmus Alleløff sin kos hiem til Solberg. Och bispen sad end da ned lidet och snacket met for“.“ Jørgen. Der effter drog Jørgen fra Kareby til skiuschickeren och haffde her Chri- stierns hest, och bispen fulde hannem vd til hest. Siden gick bispen op paa sit kammer da vaar klocken 4. efftermiddag Samme dag den 27. Martij vndertiden solskien och vndertiden ccx3cueuc. regen, och en suaar sønden vind synderlig efftermiddag och nat “m“’ til ’l’orsdags, som vaar Skiertorsdags nat. ’1’il Kareby er it annex kallis RommelandZI kircke liggendis A,„„x tü fra hoffuit kircken i øster en V, mijll, der giøris tienniste huer 8Pî8“Y9ð Søndag. Och strecker Rommelandssogn sig i nordoust fra kircken Î;îɔgZå: 2 mijll langs op met den elff som løber til Kongelff, vesten for 908Ж elffuen, och Suergit østen faar, och er Rommelandsogn ickon it langt smaldt sogen, strecker sig och til gammel Løse liggendis iøster fra Rommelands kircke i øster 2 mil, men Konge1ffuen’ rinder synden for kirche[nn] 3. pilskud. I nord fra Rommelands kircke fierde part aff 1 fiering ligger it vand kallis, Rømmesiø, huilcken er trind och en îZ, stor mijl Rø1pmc- omkring, och løber der en aa vd aff den søndre side aff dette “’““ vand, och i sønder hen ad Rommelands kircke, saa løber hun vesten for kircken 2. pilskud, der en faass kallis Rømmefaass, der 5 eller 6. querner, de 5. staar paa det vestre land iche langt Ë 8m1gn. ovenf’or, s. 12. 9 Bt neppe ellers forekommende navn paa Götaelven, der ovenfor er kaldt Vener- elven. Det er fremkommet ved en misforstaaet overferolse af byenn nyerc navn. Biskop Jens Nilssøns visitatshøger. I2 178 imellem huer och den 6. staar paa det østre land, mit for de 5. Siden løber hun derfra i sudsudoust 5. eller 6. pilskud vdj den store elff som løber ad Bahuss. “I suduest fra Rommelands kircke ZZ, parten aff IZ, fiering ligger it saare høyt berg kallis Aleklet,î -x-u“þm.i suduest therfra 8. eller 1O. pilskud ligger it vand kallis Tue- ü“ü– baatnen, och er en V, part aff îZ, fiering langt och 2 eller 3 pilskud bredt, det haffuer ingen vdlaab, vden en beck som rinder vd aff den vestre ende (thj vandet strecker sig vdj øster och vester) och rinder saa i suduest % fiering, vdj en myr heder Tranekiersmyr, saa løber becken i vester V, fiering vdj en beck kallis Ladegaardsbeck, strax norduest fra Bahuss, som ligger i sudsudoust 1 fiering fra Kareby. Forsch“.“ Ladegaardsbeck kommer aff 1 mosse heder Solbrecke mosse liggendis i nord fra Bahuss 1 fiering. Der aff rinder samme Ladegaardsbeck i synder vdj Kongelffuen strax østen for ladegaarden och vesten for Ba- huss, 4 eller 6 pi1skud. I nordnordoust fra RommelandtZ [kircke] en halff iiering1igger en faas kallis Liusegaards faass (och haffuer sit naffn aff en gaard heder Liusegaard9 liggendis strax synden for faassen), huilcken faas løber i sudoust vd faar it saare høyt flog,9 saa i sudoust vd V, parten aff V, fiering til en bro kallis Bastebro, aff en gaard heder Bastekier liggendis strax synden for broen 1 stenskast offuer denne bro gaar almanne veyen hen ad Hiertim. Saa løber denne for-Ð.“ aa strax øster vdj den store elff som kallis Kongelil, ende øster fra Rommelands kircke 1V, fiering. – I øster til nord 1 fiering fra Liusegaards faass ligger it vand vdj aalmercke“ heder Ørevand 2 pilskud langt strecker i vester oc i nordoust, vden omkring dette vand er mosser rund omkring der aff den vestre ende och for“: mosser rinder en beck kallis Ørevandsbeck, rinder først i vest norduest en îZ, fiering siden rinder den i synder IZ, parten aff V, fieriug, vdj it vand kallis Drybe vand liggendis i vester fra øre vand V, fiering, der vdj den østre ende rinder forsch“.“ beck, och er samme Drybe vand 3 pilskud lang strecker sig øster och vester, der aff rinder en aa kallis Z Dette fje1d spi11er en hetydelig ro11e i egnena sagn. Ho1mberg, anf. du III, c. 11o, 118 ag. 9 Nu Lys“egarden. C Smlgn. ovenfor, s. 84, note 3. 0 8mIgn. ovenfor, 1. 81, note 3. 179 Drybevands aa aff den vestre ende, saa gaar hun i vester V, parten aff % fiering siden i synder ïZ, fiering til Liusegaards faass. 2l– Then 28. Martij Skiertorsdag visiterit bispen Karebyes kircke, och hørde her Christiern Christiernssens predickenn, och tracterit hand den text: 1. Cor. 11. de cæna Dominj. Ipse Dn. Christiernus eruditionis est mediocris sed non ita dono docendj præditus. “ Effter predicken examinerit och offuerhørde bispenn almuen, de vnge børn och folck, der effter formanit dem til Guds frycht och alle christelige dyder. Samme dag den 28. Martij solskienns vær men vndertiden ccmîru- vaar himmelen noget tyndskyet, blegactige skyer, sønden vind, fi0 ““Yî“– storm, synderlig i denne forgangen nat. 9 Then 29. Martij som vaar Langefredag predickit bispenn M. Jens Nielssen vor Herris Jesu Christj pinis och dødtZ historie vdj Kareby kircke, och haffde hand 3. stycker. Det 1’ørste, huor- for at Christus ville anamme mandom och lade sig føde til ver- den, och lide død och pine. 2e Huorfor at Christus skulle vere baade Gud och mand. 3e Huad fruct nytte och gaffn wi haffuer aff Christj pine och død, och huorledis wi schulle den bruge. Och vaar der samme tid en smuck almue tilstede vdj kirckenn. Effter predickenn talede bispen aff predickestolen til almuen vdj Kareby at de skulle holle klocker och giffue hannem sin ret- tighet. Der effter bleff ther siunget den psalme: Det hellige kors vor Herre sielff bar. Saa vaar alting vvde. Siden gick bispen fram i prestegaarden, da vaar klockenn el- leff. Och strax ther effter kom her Michel i Kongelff och hans søn her Jens i Torsby, til Kareby. Och lod bispen strax kalle dem op paa kammeret til sig, och lod hente mad op, oc giorde maalltid met her Christiern her Michel och hans søn her Jens Bassj.î Siden der effter laugit bispen sig til veyes til Kongelff, och samme tid schienchte hand her Christierns daatter i Kareby Kir– – stin, en marck. Siden der effter drog bispen fra Kareby hora 2“ å meridie, och fulde hannem her Christiern i Kareby her Michel och her Jens hans sønn. ’ Hr. Mikkel Jenssøn Baaae skal hava været sogneprest i Konge1f fra 1569 til 1608, og stuen hr. Jens i Thor1by til omkring 1603. Holmberg, anf. at., III, a. I77 og I90. Smlgn. nedenfor, a. 192, note 2. 120 180 Fra Kareby prestegaard droge wi først i sudoust om Kareby kircke liggendis paa den høyre haand ret hos veyen. Saai sud- ost om 3. gaarde kallis Kirckekareby liggendis strax i suduest fra kircken, paa den høyre haand ad veyen i norduest och i sud- oust fra hin anden, ret hos huer andre. Saa siden i sødoust 5 eller 6 pilskud til 3. gaarde kallis Grokareby,î och haffde wi dem paa den høyre haand, som ligger “i øster och vester, strax hoss huer andre, saa therfra i synder offuer enger 4 pilskud om 2. gaarde kallis Arnetorp liggendis ret tilhobe vdj en tungaard paa den venstre haand ad veyen, 1 pilskud derfra, siden atter i syn- der 5. pilskud til en beck kallis Stenvad (thj der ligger megit steen vdj samme vad, och vaansche1ig at ride offuer, huor bispens hest haffde nær faldit met hannem). Och haffde wi 2 gaarde paa den høyre haand kallis Veistorp’ noget fra veyen V, pilskud, lig- gendis strax hos huer andre i øster och vester. I ost sudoust fra for“.“ Stenvad en “Z, fiering ligger en myr kallis Vlsrømyr, der aff haffuer samme beck– sin vdspruug, saa rinder hun i vest norduest til forsch“.“ vad, saa therfra i norduest en V, fiering vdj Skaareby aa 3 eller 4 pilskud vesten for Lade- faas, strax synden for Skaarbygaarder. Saa droge wi fra Stenvadet i synder och i sudoust offuer it berg en îZ, fiering til en myr kallis Rolffsbomyr, (igennom huilcken rinder en beck, som kommer aff 1 mosse Veystorps mosse 4 eller 5 pilskud i norduest fra veyen som wi droge offuer my- ren, saa løber hun i Ladegaards beck i sudoust ZZ, fiering, och løber i Ladegaards becken strax østen for Ladegaarden. Denne for“.“ beck som løber aff Veystorps mosse giør skilsmisse imel- lem Kareby och Yttrebysogn, annex til Kongelff. ’ Saa fra forsch“.G Rolsbomyr i synder V, parten aff % fiering, offuer en grøn heed til 2. gaarde kallis Taange,?‘ liggendis i øster oc vester fra huer andre 2 pilskud, vdj Yttreby sogn, och droge wi igiennom den østre gaard. (I suduest fra Taange 4 eller 5. pil- skud ligger en gaard kaldis Castel Ladegaard, som nu brugis til Bahus for en ladegaard.4 Saa fra Taange i synder 1 pilskud til Taangebro, der rinder Z Af disse gaarde er kun Grol:areby afaat paa det topografiake korpa’a kart- 9 Nu Wegstorp. 9 Tunge i Ytterby aogn. “C Kaste1legaa1–den i Ytte1–by sogn, hver i midde1alderen Ka-stene kloster YU beliggende. , 181 en beck kallis Taangebeck, vdj huilcken ere mange hengedy hos almanne veyenn. Saa therfra i sudoust offuer Konge1ff marck fierde parten til en kleff kallis Nordre kleffuen, der haffde wi en kroppedam lig- gendis ret hos veyen paa den venstre haand, som hørde fordum borgmester Christen Schriffuer till. Saa derfra i synder 2 pilskud til Kongelff, der droge wi vesten for Kongelff kircke igiennom byen i synder til her MichelsI gaard, huor wi komme der klockenn vaar imellum 3. och 4. efftermiddag. Imellum Karehy och Kongelff er V, mijIl, men den regnis dog icke mere end for 1 fiering. En stund effter at bispenn vaar kommen til her Michel Bas- sis, gaff hand her Christiernn vdj Karehy [forloff] at drage hiem effter at hand haffde talet met hannem. Samme dag den 29. Martij Langefredag mørcht vær, dog vnder- tiden tyndskyet och regnit iche, eller sneet, sønden vind stille. Ë; Thenn 30. Martij Paasche afftenn schreff bispenn Hanni- ball Gyldenstiernn och sende breffuit til hannom met sin dreng 0lnff Børgerssen och noget vilduare til Hannibal. Samme dag sende Hanniball slotZschriffueren Hans Pederssenn ned til bispen til her Michels, och begierede paa Han.nibals vegne atbispen ville komme op til slottet imod afftenen, da suarede bispen at thet vaar hannem iche beleiligt i dag men i morgen tilige ville hand komme der op. Samme tid vaar och her Chri- stiern som er capellan paa Bahus hos bispen och talede met bannem. Samme dag vaar bispen vdj karbad hoss her Michell och bade sig. Samme dag den 30. Martij mørcht vær och skyet vndertagen ocmîhx- Vcc11o. c1ci aa skien 11c1cc xc1; hiem igiennom s1xycn, saa b1cs a;jga. det strax skyet sønden vind stille. 0 Then 31. Martij Paaske dag, om morgenen tilig antuorde bispen sin tiennere Berhn Jacobssen 2 halffue daler, at hand skulle offre vdj Kongelffs kircke paa bispens vegne. Strax der effter drog bispenn op til Bahuss met baad, och 4. karle aff Kongelff rodde hannem der op, och gaff bispenn dem en marck for deris vvmag, och de rodde strax hiem igien met baaden.2 Z Den ovenfor, s. 119, noten, omtalte sogneprest i Konge1f. – Û Byen laa endnu paa denne tid paa sin oprindelige plads, længere nede ved e1ven end nn, lige ved Kaste11egaarden, 2–3 ki1ometer fra Baahus og det 182 Och bispenn gick strax op paa slottet, och møtte hannem her Chri- stiern Nielssen (GudtZ ords tiennere paa Bahuss) och slotZfogeden, och da vaar klocken 6. och den gode mand Hannibal Gyldenstiern vaar paa den tid iche opstanden, saa gick bispen hen op paa Suend Hall, slotZfogedens kammer och tøffuede der end lidet met her Christiernn, saa kom der strax bud fra Hanniball, at bispen viille gaa op paa kongens sall, och fortøffue der indtil Hannibal vaar opstaaen, huilckit bispenn och giorde. Strax der effter kom Hanniball der til bispenn, och de ginge saa ind vdj it lidet kam- mer der hoss paa den vestre side och talede met huer andre. Siden gich Hannibal ned igienn vdj sit kammer, och bispen bleff der oppe, indtil det ringede sammen til høymessen, saa gick bi- spen ned och Hannibal kom, och møtte hannem paa trappen, saa fuldes de hen ad kircken. Och bispenn stod i stoell met Hanni- ball, samme tid messit her Christiernn Nielssen och predickit euangelium Marci. I6. de resurrectione Christi. Hand predicker och messer vell. Siden effter predicken offrede Hannibal Gyldenstiernn och hans frue, fru Heluig Kaass, och de 2. jomfruer som der er. Siden offrede bispen her Christiernn en gammel daler. Samme dag vaar bispen Hannibals giest, oc vaar der ellers ingen fremmede Strax maaltid vaar giort gick bispen op paa sit kammer och bleff der indtil det ringde sammen til afftensang hora 3. Saa gick Hannibal och bispen hen i kircken och fruen och alt folckit, och her Christiern predickit, it vers aff en psalme de resurrectione Christj. Siden der de vaar kommen fra kircken och bispen vaar gaaet op paa sit kammer kom Hannibal op til hannem, och de sad lenge och talede met huer andre. Samme tid begierede bispen at hand maatte drage ned igienn til byen, men Hannibal ville iche forløffue hannem, men sende bud til her Michell i Kongelff at hand skulle komme op til hannem, saa kom her Michel op der klocken vaar ved 6. om afftenen, saa haffde Hannibal bispen och her Michel til giest om afftenen. Der maaltid vaar giort fulde Hannibal bispen och her Michel op paa kammerit och gick saa strax ned fra dem. Och siden eted, hver den bar ligget siden 1680. Fra 1612–-1680laa byen paa den samme holme som Baahue; denne kaldee nu Fæetningsho1men. 183 gick her Michel hen paa it andet kammer, huor hand laa om natten. Och bispen laa i det kammer som hand vaar. Samme dag den 31. Martij talede Hannibal met bispen och begierede at hand ville flj hannem at vide, huad megit at de ør- tugbol, sold och mæler item landsold de giøre. Samme dag den 31. Martij Paaske dag saare mørcht vær, cc;;cume. taage synderlig om morgenen, sønden vind. ““’“““ A0 1594. (( Then 1. Aprilis anden Paaske dag, drog bispen och her Michell fra Bahuss met SlotZbaaden. Och her Christiern som er paa slottet fulde bispen ned til baaden. Samme tid skienchte bispen Hannibals tienner ved naffn Anders fulefenger en ZZ, daler. Saa antuorde bispen her Christiern først en l), daler som pigen skulle haffue der redde sengen. Siden antuorde bispen her Chri- stiern 3. .’R. til de smaa trometer. Siden droge wi langs ned ad elffuen i vester først om Tiuffue- holmenZ liggendis strax vesten for Bahuss 3. eller 4 pilskud och haffde wi samme holme paa den høyre haand, siden droge wi i vester noget til nord om Hissings1and9 som wi haffde paa den venstre haand, ret hoss, ha1ff parten aff lZ, fiering. Siden droge wi i vester och suduest om en lang holme kallis Munckeho1men9 som recker ned imod Kongelff by och hør samme holme til slot- tet, och haffde wi samme holme paa den venstre haand. Siden droge wi i vester 3 eller 4 pilskud til her Michels brygge der stege wi vdj land. Samme tid skienchte bispen karlene der rodde 2 it tilhobe. – Samme dag 1. Aprilis visiterit bispen Kongelffs kircke, och pre- dickit euangelium Luc. 24. de duobus discipulis euntibuS in Emaus. Sidenn effter predicken formande bispen aff predickestolen fol- ckit til Guds ords hørelsse och til lydighed imod deris øffrighed. Z Tjnfholmen en liden holme i e1ven, nedentor Baahus, hvor der i gamle dage skal have víæret retter-sted- C Den store ö, Hisingen, mel1em Götae1fs to hovedarme. “ Munkho1men er fremde1es navnet paa en af de ho1mer, som ligge i den arm af elven, der gaar norden og vesten om Hisingen. . 184 Siden der tiennisten vaar wde visiterit bispen schelenn vdj Kongelff, vdj huilckenn er iche vden nogle smaa børn som leser dansche, och bispen examinerit dem vdj deris børnelerdom ner- uerendis tilstede her Michell Basse borgmester Niels Gad, och en aff raadet ved naffn ()hristepher. Samme dag haffde her Michel til giest hos sig disse forscha- “ p got folck allesamen saa och her Oluff Pederssøn. Samme dag effterat bispenn haffde hørt her Michels predi- cke[n] til afftensang, drog hand fra Kongelff och til her Simen paa Hissingen, och fulde hannem paa baaden her Michell. Och droge wi fra her Michels brygge først i suduest om en holme kallis Ragnille holme paa huilckenn haffuer staait ett slet,Z och haffde wi samme holme paa den venstre haand ret hoss oss, liggendis i suduest fra bryggen 2 pilskud. Saa therfra i vestsud- uest om en øe kaldis Guløenn’ liggendis paa den venstre haand som wi droge, strax vesten for Ragnilhe1men it sund imellum, och droge wi om nogle huse staaendis paa Guløen ret nedre ved W vandet, som salig Hendrick Gyldenstiern haffde ladet bygge och er nu saa gaat som forderffuit foruden tag, och er imellum Rag- nillhelmen och samme huse 4 eller 5. pilskud, saa droge wi i vester 2 pilskud fram om Guløen, och haffde wi Yttrebykircke, annex til Kongelff, paa den høyre haand i nord fra os 1 pilskud fra elffuen, saa droge wi i sønder it strig til vester om forsch-.– Guløen, paa den venstre haand, saa alt mere och mere i suduest-, och haffde wi paa den høgre haand fra os 2 eller 3 pilskud 4. gaarder heder Teige“ liggendis i suduest fra hin anden 1 pilskud imellum huer, och ligger den norderste gaard 1 pilskud fra Yttre- bykircke i vest norduest. Der wi slap Guløen som strecker sig paa lengden i øster och vester V, part aff % fiering lang .5. eller .6. pilskud bred, droge wi om en gaard heder Skaallingsrud,“ paa den venstre haand liggendis I stenskast i synder fra Guløen vdj Siøesegu’ annex til Hissing. Strax norden for Skaallingsrud, rinder en l Bagnhildarhe1men, hver der al1erede henge før an1ægget af Baahus var 0Pf9PÊ en her . 9 0m Gg1lön, hver Henrik Gyldenstjerne boede, maden han var befal.ingmUIð paa Baahns, se evenfer, s. 36. 9 Tega, straks i vest for Ytterby kirke. 0 Nu Skk1visered. 0 Siifve aegu, smlgn. s. 13, hver det kaldes Sitéffue. 185 beck, som haffuer sin begyndelsse aff it vand kallis Gulløe kiernn, som er I pilskud langt, lige saa bredt, der vdaff rinder en beck i suduest 3 eller 4 pilskud vdj elffuen imellum Guløen och His- singsland. østen for forsch“.“ kiern er Guløen landfest met His- singsland. Tuert offuer fra Skollingsrud ligger en gaard heder Vlffue– vmuc- sundI ved vandet som wi haffde paa den høyre haand, och er den eu“;“a§rd. sidste gaard vdj Yttrebysogn en V, fiering fra Yttreby kircke. Siden droge wi langs vd ad elffuen .3. fiering och haffde Hissing- land paa den venstre haand, och Herrestadsogn annex til Torsby paa den høgre haand, och lagde wi vdj land vdj it lidet sund kallis Kipholmssund it smald sund imellum Hissingsland och en holme kallis Kipholmen.9 (Strax vd for Kipholmen slipper Kongelffuen, saa tager saltesiøen ved. I vester fra Kipholmen 4 pilskud ligger Droningskier ved elffuemundenn. I suduest en 7, vggesiøs fra Kipholmen ligger en øe kaldis Offuerøen 1 stens- kast fra Hissingsland). Der stege wi i land, oc her Michel drog saa hiem igienn medt baaden til Kongelff, men der wi komme i land vaar her Simen paa Hissing, der icke tilstede, vden hans klockere met 4. hester, saa spurde bispen klockeren ved naffn Anders huorfor at her Simen møtte hannem icke, da suaret hand at her Simen vaar vdj sognebud, saa droge wi da fra Kipholmssund i synder 3. pilskud til en gaard heder Kalhe“ liggendis paa den venstre haand ret vdj veyen. Der strax vester fra ligger it næs kallis Kalhesnæs. Saa therfra i sødoust 1 pilskud til 2. gaarde kallis Norduig liggendis i øster och vester fra hin anden, der droge wi imellum gaardene. Saa i synder 2 pilskud til en gaard heder Lundegaard, som wi haffde paa den høgre –haand, ret hoss veyen. Saa therfra i synderl stenskast til en gaard kallis Store- gaard paa den venstre haand och er Børger Greens gaard.““ Saa therfra i synder 1 pilskud om en gaard heder Biørnelandstorp paa den venstre haand, der kom her Simen gaaende til bispenn. Saa ZZ, pilskud derfra i synder til prestegaarden, som kallis Biørne- land, och haffde wi hoffuit kirckenn, som kallis Biørnelands kir- “ U1fvesnnd, paa e1vens høireÎ(nordveetre) side. ’ Kipholm, hvor Nordre elf falder ad i E1fvef)’ordeu. . Ka1hed, lige i syd for Kipholmsu.ndet. “ De her nær-nte gaarde kalder paa det af det topografieke korps udgivne hart over Baahuslen Noh1vik, Lunnegard og Storegard. 0m eieren af den sidete, 0ðvIsmanden, Bergs Green, se ovenfor, s. 151, note 2. 186 cke, paa den høgre haand som staar strax vesten for prestegaar- den, 1 pilskud paa it lidet field. Och komme wi til prestegaar- den hora 6. vespertina. Och er fraa Kongelff och til her Simen 1 mijl baade til lands och vands.î cc;;cmuc. Samme dag den 1. Aprilis, formiddag skyet vær och om mor- “m“– genen taage. Men efftermiddag klart solskien sønden vind. Til BiørnelandtZ kircke er 4. annexer. Den første heder Siøe kircke liggendis i nordost fra hoffuitkircken 1V, fiering. Den anden heder Øckerø kircke staaendis mit paa den øe, Øckerøe liggendis i suduest 1 fiering fra Biørneland til lands och vand. Den haffuer her Simens capellan som er en gammel mand heder her Anders Pederssen.’ Den tredie kircke heder Torslands kircke ligger i suduest fra Biørnelandskircke V, parten aff ZZ, fiering, den haffuer ochsaa her Anders. Den fierde annex heder Backe kircke ligger iøster fra Biørns- landZ kircke en V, mill. Och giøris tienniste vdj disse kircker huer Søndag. Paa Hissing ligger 2. kircker som hør til Suergit. Den ene heder Thuffue kircke (som er hoffuitkircken) liggendis i øster fra Biørnelands kircke V, parten aff ZZ, fiering, annex der til heder Lundby kircke liggendis i suduest fra Thuffue kircke ZZ, fiering. Fra BiørnelandtZ kircke ligger Elsborg en V, mijll i sudsudoust. Nyløse ligger fra Elsborg i nordoust Zj, mijll och ifra Biør- nelands kircke i øster V, mijll. I suduest fra BiørnelandtZ kircke V, fiering Veigs baade til lands och vands ligger en øe kallis Biørckerøen,. strecker sigi synder och nord, och er 1 fiering omkring.9 Imellem samme Biørckerøe och Hissingsland er it sund kal- lis Karlssund, er god haffn. Nordeste paa Biørckerøen ligger en gaard heder Nordøe. I synder fra Biørckerøen 3 pilskud ligger en øe heder Grød- l Björ1anda sogn, nu annex til Siifve, var hovedsogni den tid, det nor-1ke Hisin- gen var et eneete prestegjæld. 0m dette og dets annexer se ovenfor, s. 15. “ Nævnes hos Hol1nb erg (anf. at. III, s. 256), hos hvem den-imod sognepresten hr. Simen ikke forekommer. “ Björkön, udenfor fast1andet; i dem nær-hed ligger Öekerðn, Gro’töu, Hönöfiɔ Fogdön (eller Fotön) og Hiil.lsön. Ved disse hat ogeaa seil1eden fra gammGI ’ tid af gaaet gjennem Ka1f1und. Mere ti1havs, i nordveet for Björkön ligge sex-ne Hyppe1 og Rörön, der lig-esom de for-an nævnte øer omtaIeu i det fol- gende. 187 – øen en % fiering omkring. Øckerøen ligger i suduest fra Biørker- øen 2 pilskud. Hønøen ligger i vester fra Grødøen 1 pilskud er en V, mijl omkring, paa den nordre side imod vandet ligger en gaard heder Hønøen vdj Øckerø sogn. I norduest derfra 1 pilskud ligger en øe heder Fodøen som er en fiering omkring. Der er en gaard paa heder Fodøen. I vester 1 strig til synder fra Biørckøen 2 pilskud ligger en øe kallis He1lesøen, der imellum er it sund kallis store Karlsund. Der er skiblaab i synder och nord hen ad Oddeuald och Oslo. Er en gaard paa samme øe heder Hellesøen liggendis nedre ved vandet paa den østre side. I nord fra Hellesøen V, parten aff V, fiering ligger en øe kallis Høppøll. Rørøen ligger i nord fra Høppøll 1 pilskud, der imellum er en haffn kallis Rørehaffn, der haffuer veret fischeleye tilfornn. ɔZ Then 2. Aprilis tredie Paaske dag visiterit bispenn Biørne- landZ kircke och hørde her Simen[s] predickenn Luc. 24. Jesus kom ind aff lucte dørre. Siden effter predicken repeterit bispen kortelige det euange- lium for almuen och examinerit dem, siden formante hand dem til gudsfrycht och lydighed och andre christelige dyder at beuise deris øffrighed och siele8ørger. Samme dag haffde her Simen til giest hoss sig først bispenn, saa sin capellan her Anders Pederssen en gammel mand item 2 loffrettis mend aff sit sogn, den ene heder Peder Jude huilcken haffde 2 voxne sønner der met sig. Strax effter maaltid der klocken vaar it efftermiddag drog bispenn fra Biørnelands prestegaard effterat hand haffde sagt her Simen och hans quinde Birgitte god nat. Saa fulde her Simen bispen ned til stranden, och droge wi den samme vey, wi kom, til Kipholmssund i nord och norduest % fiering. Der skulle her Michel Basse møde oss met baadenn. Men der wi kom til stranden, da var hand icke kommen, saa tøffuit bispenn der ved stranden it quartir aff 1 time. Saa kom her Michel seglendis, och fulde hannem her Hanns Bredal1 som tilfornn vaar capellan i Torsby. Der her Michel vaar nu kommen, gaff bispen her Simen for- loff, och drog saa derfra inord 1 pilskud om it berg kallis Korsse- berg liggendis paa den venstre haand ret hoss osS, er fasteland til Torsby. Saa droge wi i nord noget til øster om en holme – 188 kallis Laugmandsholmen liggendis paa den høyre haand i nord fra Kipholmen hen ved V, fiering. Der wi komme nu en % fiering nord bedre kunde wi see Siøe kirckeI (annex til BiørnelandtZ kircke) i ost nordoust fra os fierde parten aff 1 fiering, saa droge wi alt i nordoust den samme vey til Kongelff, som wi drog therfra til Hissing, om en holme kallis Seffholmen liggendis strax vesten for Guløen 1 stenskast en laug holme, at vandit stod lige ved hannem, och haffde wi Guløen paa den høyre haand och Seffholmen paa venstre haand. Saa derfra i nordoust och oust nordoust til Kongelff, paa huilcken tid der regnit en liden skur, och rodde wi fram om it lidet berg kallis Koxeberg nedre ved vandit strax vesten for Kongelff paa . den venstre haand ad oss. Siden droge wi derfra til her Michels brygge 3 eller 4. pilskud. Och komme wi til her Michels imel- lum 5. och 6. om afftenen. Samme tid strax bispen vaar kom- men til her Michell, lod bispen kalle her Hanns Bredal och ta-; lede met hannem, da begerede her Hans at bispen ville giffue hannem sit ordinerings breff och commendatZ til M. Mogens,9 y bispen vdj Skaane, thj her Hans schal haffue der 2. sogner. Och bispen loffuit hannem at hand schulle bekomme sit ordi- nerings breff. i ccmåc. Samme dag anden Paaschedag 2. April. om morgenen och “ðY0“– indtil middag smucht klart solskien, och norden vind och hart frost i denne forgangen nat rimfrost. Men efftermiddag vnder- tiden sky vær och vndertiden skien solen igiennom skyerne, regn- buen lod sig och tilsiune i øster-och mod afftenen regnit det y noget lidet. Norden vind. – Ë § Then 3. Aprilis fierde Paasche dag om morgenen hora 8. Z kom Hanniball Gyldenstiernn och Peder Knudssenn til Ageruig « vdj Tiørn,“ til her Michel Basse och hørde sager. Och førend de Z begynte at høre sager gick Hannibal op paa bispens kammer och j talede met hannem. Siden gick Hanniball och bispen ned vdj her Michels stue til Peder Knudssen, och begynte at høre sager: Och vaar der i først i rette her Mogens paa Faass om den contracht som hand Z Sm1gn. ovenfor, s. 186, note 1. 9 Mogens Madssøn, biskop over Lunds stift 1589–16n.: 9 Peder Knutsson Maaneskjold til Al:ervik, i første ægteskab gift med Bodi.l i Gren, en søster af Anders og Bsrge Gren, i andet med Bi1–gitta Brun. “ 189 – haffde giort met sit sognefolck om it lam at giffue hannem huer for det hand skulle giøre dem ydermere tienniste end som til- fornn, och bleff thette hannem effterladt, saa at hand [iche] skulle lide nogen skade derfor, men her effter see sig bedre faare och iche saadant begiere vden øffrighedZ beuilling och samtycke Siden kom her Niels i Fregne och hans capellan her Christi- ern i rette, och bleff saa affsagt at her Christiern skal tage sine – vidnisbyrd besch“.“ och møde for Hannibal til Pindstid om det sold och sax som her Niels schulle haffue brugt. Skal her Niels hereffter tage flittelig vare paa sit embede, och haffue her Christen hoss sig til PindtZtid och giffue hannem kaastpenning effter som de bleffue forligte for rette. Hand skal och holle predicken om 0nsdag och FredagiFaste, vndertiden i en kircke, och vndertiden i en anden. Siden kom der it par folck i rette aff Jørlandsogn ved naffn Anders Giødesøn och Margrete i Haffue om en echteschabs sag, och bleff saa affsagt at for-.“ Anders iche maa haffue for“.““ Mar- grete. Och huad hendis sag belanger skal indsteffnis for 6 mendt. Jtem bleff saa affsagt for rette, at om det kand beuisis at Jens Tordsen forbrød sit echteskab och i huad maade, da schal hand vere adskild fra Marin DauidtZdaatter och maa for“.0 Marin icke giffte sig, och hand at staa en 6 mends domb. Jtem bleff saa affsagt for rette, at som en ved naffn Golick Olssen haffuer beliggit Jngeborg Jensdaatter och de vaare iche troloffuede aff presten, saa schal samme Golick giffue samme pige cffter loWen och recessen aff sine peninge. Jtem vaar der i rette it par folck aff Solberg sogn ved naffn Steen Anderssen och Karin SuendZdaatter, och bleff saa affsagt at Sten maa icke haffue for“.“ Karin som hand haffuer beliggit efftherdj hun vaar troloffuit och for sin forseelse at stande til rette for øffrigheden som det sig bør. Jtem vaar der i rette Jon MadtZen i Tønumsognn for en quinde ved naffn Karin Rungstung som hand haffde, och iche vaar rettelige troloffuit eller viet och giffuit sammen, och hans broder Michel MadtZen er vdj rychte for samme quinde, huorfor at for-.ɔ Jonn haffuer faait salig Henrichs breff och Peder Knudssens at schulle vere fra samme quinde. Men nu bleff det saa, affsagt, at for-.= Jon schal steffne sin broder i rette, och maa iche giffte sig met en anden førend sagen er kommen til ende. Jtem vaar der och vdj rette it par folck aff Spigerudsognn l90 ved naffn Anders Hanssøn och Birgitte Abrahamsdaatter vdj Aalebacke, huilcken for“.“ Anders haffuer beliggit, effterat hendis første mand Anders Torbiørnssen schulle haffue rømbt fra hinde fra [sic] støll, och hun engang schulle haffue løst hannem igien, siden er hand atter løben fra hinde 7 aar siden som hun beretter, och fick hun den beskied at hun skal dette beuise met breff och segell, naar det er skied, saa maa hun møde i rette for slotz- herren och prouisten. Samme tid kom der en aff Krogestad sogn ved naffn Hans Tolleffssen i rette om en echteskaffs sag, och hans vederpart møtte iche, derfor bleff det affsagt at de skal møde baade vdj Oslo S. Hans tid. Samme thid den 3. Aprilis skulle her Pouell i Nessing haffue mødt for Hanniball och bispen, men hand kom der iche och ey eller nogen aff hans vederpart. Samme tid fick Christiern klocker i Faass den beschied aff Hannibal at hannem skall vdleggis en anden platz aff kirckens ’ gaarder for den ødegaard hand haffde tilfornn. Samme tid vaar Hanniball her Michels giest, saa och Peder Knudssenn och bispen M. Jens och nogle aff Kongelff. Samme dag gaff bispenn her Hans Bredal sit ordinatZ bred och commendatZ til M. Mogens i Lund, och antuorde bispen her Hans samme breff vdj Hannibals och Peder Knudssens neruerelsse. Samme dag tog Hannibal Gyldenstiernn fram den dom som Axel Gyldenstiern haffde giffuit ofiuer her Rasmus vdj Solberg, i Marstrand, och stod der først Axels naffn siden Peder Baggis, saa bispens saa Claus Jenssens.l Men neden vnder vaar ickon Axels och Claussis segell, och vaar Claussis segel trycht der som bispens schulle haffue standet, huorfor Hannibal [bad] at bispen ville sette sit signit der och effterdj at spectanten9 vaar gaait løss fra voxet, fick Hannibal her Jens Ba8se dommen at hand schulle gaa hen til jlden och verme voxit och feste spectanten, siden fick bispen her Jens sit signit at hand [schulle] trycke vuder, – och begieret bispen aff Hannibal at hans segel maatte settis effter Z 01n Axel Gyldenstjerne aa ovenfor, s. 53, note. I, om K1aue Jenssen e. 63, noten- Den tredie af de her nævnte verdslige dommere var den baahus1enske adels- mand Peder Bagge til Holmegaard, om hvem se ovenfor, e. 142, note 2. 9 Rimeligvis det papir, der paa papirhreve fæstedea ovenpaa vokeet og frem- viste eignetafi*.rykket. l91 Claus Jenssens, men Hannibal ville icke, saa trychte her Jens bispens segell i det sted som Claussis stod, thj Hannibal sagde at han kunde vel altid faa Claussis vnder igien effter hand er saa nær hoss. Samme dag den 3. Aprilis der klocken vaar 5. om afftenen drog bispenn fra Kongelff effter at hand haffde budit Hannibal och Peder Knudssen och de andre god nat. Samme tid skienckte bispen Karin her Michels en god engelaat.l Samme tid skienchte hand bysuenden vdj Kongelff 8. fl. Och droge wi fra Kongelff til baads 1V, fiering hen ad elff- nenn som wi droge i sistes indtil wi komme til en beck heder Herrestadbeck, och vaar samme tid met bispen her Michel Basse och hans søn her Jens Michelssen Basse, saa lagde wi ind vdj samme HerrestadZbeck, och stege der i land, och haffde wi god vind did hen, saawibaade seglede och rodde. Samme tid skenchte bispen roerskarlene en îj, daler tilhobe, thj de samme rodde han- nem ochsaa til och ifra Hissingen. “ Siden droge wi fra Herrestadbeck til hest i vest norduest 4 eller 5. pilskud om en gaard heder Næreby9 liggendis paa den venstre haand 1 pilskud fra veyen. Saa atter i vestnorduest 2 pilskud til Herrestad kircke (annex til Torsby) liggendis paa den venstre haand strax hos veyen, saa therfra i norduest 3 eller 4. – pilskud om .3. gaarder kallis ’I’orby= liggendis vdj en tungaard vdj Herrestad sogn paa den høyre haand 2 pilskud fra veyen i uord, saa i norduest 5 eller 6. pilskud om 2. gaarder heder Her- mandby, vdj en tungaard paa den venstre haand 3. pilskud fra veyen, (i sudsuduest fra Hermandsby ligger en gaard heder Trond- hiem der boer en knabe heder Henning)“ och haffde wi paa den høyre haand tuert fra HermandtZby en gaard kallis Tornebrecke l ɔ: Angelot, („Enge1lot,“ „Enge1skda1er,“) en guldmynt af lidt over 5 kroners Værdi. 9 Gaa1–den Niireby ligger paa den sydvestre side“ af den her omhand1ede bæk, der forbi Harestad kirke løber ud i Nordre elf. Û Ved Harestad kirke kom bisl:open og hans ledsagere ud paa veien og passe- rede derpaa, idet de vedbleve at drage mod nord, forbi Thoreby, som fremde- les ligger paa høire haand fra landeveien. Den følgende gaar-d, Hermansby, ligger paa den venstre haand- “ Gsardens navn er nu Tronnm; knabe er en lavere adelsmand. S1nlgn. Dip l. Norv., VII, s. 653; IX, s. 713. PaludanZ–Mi1ller, Aktst. til grevens feide, lI, s. 9. l92 1 pilskud fra veyen saa therfra i norduest 3 pilskud om en gaard heder Lerlycke,l liggendis paa den høyre haand strax hos, ther- fra i norduest 3 pilskud och offuer en bro, heder Leffstadbro, saa therfra i norduest 3. pilskud om Torsby liggendis paa den venstre . haand, och til prestegaard liggendis strax hos kircken i norduest l)id komme wi om afftenen ret som sol gick vnder hora 7. Vnder forsch“.“ Leffstad bro rinder en aa kallis Leffuesta aa kommer fra en myr kallis Stabymyr liggendis ij nord fra preste- gaarden en ZZ, fiering, der aff rinder hun i synder til prestegaar- den och løber saa østen for prestegaarden och hen i sudoust til forsch“.“ Leffuestad bro, saa i øster igiennem Herrestad sogn och kallis der Herrestadbeck, och løber norden for Herrestad kircke 3 eller 4 pilskud, saa vdj elffuen der wi lagde vdj land. Her Jennssis quinde heder Anne Stenersdaatter, som tilforn haffde her Jacob i Torsby.9 ner 0xuff Samme dag vaar her Oluff Pederssøn for Hannibal Gylden- P“;I0Y“““Ð stiernn Peder Knudssen och bispen, vdj her Michels neruerelsse, smør . . bxcpcɔc och effterdJ at ther vaar iche nogen som klagede paa hannem, V”Wk“b“ men baade Hannibal och her Michel mente ath thet som vaar sagt om hannem och det quindfolck som hand schulle haffue he- ligget, vaar icke vden en floge tiende,9 da gaff bispen hannem venschab. fl„,.xî„,x„„ Samme dag schulle her Nielssis klocker i Fregne haffue møt

for det barn hand døbte i kircken (Wanseet at her Niels kom

strax tilstede) men hand møtte icke. c0mîeuc. Samme dag klart solskien nordoust vind, da hac præterita “ðY0“– nocte frigus. Bî,þe„ 2+ Then 4. Aprilis visiterit bispen Torsby kircke och predickit V,Ë:§::;;Y her Jens Michelssen Basse, den text 2. Timoth. 2. Holt Jesum xîxckɔ“ Christum i dit hierte, huilcken er opstanden. Siden effter predicken examinerit bispen almuenn thersamme- steds huilcken vaar megit greffue wdj de stycker som de burde at vide. Siden formanit hand folckit til Gudfryctighet, Gu(lZ “ Gaardene Torrebriicka og Lerlyoka ligge lige ved den nnværende landeveiɔ nordenfor Hermansby. 9 Hr. Jens Mikkelssøn Ba.sse skal have været prest i ’1’horsby til omtrent I6053 hans formand,.Jakob Tru.lssøn skal være død i I592. Holmberg, BohM– lfins beskrifning, 2den up1., III, s. 190. Smlgn. ovenfor, s. 179, not0E– 0 o: et løst udspredt rygte. “ 198 ords hørelsse och andre christelige dyder, och vaar samme tid tilstede her Michell Basse her Anders Pederssen capellan paa Hissing och her Pouell Christiernssøn capellan i Torsby. Samme dag effterat bispen kom hiem fra kircken, hørde hand her Pouel Christenssens predicken, och tracterit hand den text som falt tredie Paaske dag. Samme dag den 4. Aprilis om morgenen tilig førend bispen gick til kircke hørde hand her Anderss Pederssens capellan paa Hcx– Au- Hising hans predicken, och predickit hand den text. Ioh. 3. Sic “î;§;–Ë;“ Deus dilexit mundum. Och kom iche synderlige hen medt sinhcxsímcxxc predicken, och befalit bispen hannem at hand schulle studere;Z“å’Ö1姧. flitelige her effter til sin predicken. siug Pre- Samme dag effterat maaltid vaar giort drog bispenn fra Torshy. dmh“r“ Samme tid skienchte hand her Jenssis quinde Anne Stenersdaat- ter en V, daler noch skienchte hand det lille drengeharn som her Jens och hun haffuer tilsammen en 7, daller. Siden drog bispen derfra och fulde hannem her Micheli y Kongelff her Jens Basse, oc droge wi først i norduest och i nord hen ved en V, fiering til 2. gaarde kallis Brecke liggendis strax hos veyen paa den høyre haand i synder och nord fra hin anden I pilskud, saa droge wi derfra i nord och norduest “Z, fiering om Claus Jenssens afi’uelsgaard TofftenI liggendis paa den venstre haand strax hoss, saa therfra i norduest % parten aff V, fiering om Lycke kircke liggendis i nordoust for veyen 3 eller 4 pilskud (och er annex til ’l’orsby, och er der ickon 2. annexer som er Herrestadt kircke och Lycke kircke och giøris tienniste i alle kircker huer Søndag).9 Saa droge wi siden i synder til vester 6 eller 7. pilskud til fergested som wi skulle legge vd met baad och kallis Knappenå der bød bispenn her Michel Basse god nat och gaff hannem for- loff at drage hiem, och her Pouell Christiernssen her Jenssis ca- pellan, men her Jens Basse fulde bispen til Marstrand Och droge wi fra Knappen om synder Krogerøen i nord til ’ Saavel Tofta som den for-an nævnte gaard Briicke ligge noget vestenfor den veilinje, som nu fra Thorsby før-er op til Lycke kirke 9 Sm1gn. ovenfor, s. 13.

• Dette sted maa søges lige ved Lycke kirke, hver-fra bispen og hans ledsagere

altsaa have sat ovcr, midt imellem de temmelig atore, især lange Krakeröer. Sundet me1lem det faste land og den øgruppc, hver-paa Marstrand ligger-, er opfyldt af mange mindre øer og holmer, af hvilke en del nævnes i det følgende, Biskop Jens Nilssøns visitatsl)øger. 13 194 vester, och haffde wi samme øe paa den venstre haand ret hoss som er fierdepart aff 1 fiering lang 3. pilskud bred. Der er en gaard paa den østre side ved vandet. Saa droge wi om mellem Krogerøen i vest suduest liggendis paa den høyre haand, hun strecker sig i vest suduest och i ost nordoust, och ligger i nord fra syndre Krogerøen 2 pilskud. (I nord fra mellem Krogerøen I pilskud ligger nordre Krogerøen). I suduest fra nordre Krogerøen ligger I høy holme kallis Bratholmen, och i vester fra syndre Krogerøen, och haffde wi samme holme paa den venstre haand ret hoss, der droge Wii vester til synder, saa droge wi om en holme kallis Liungholmen som wi haffde paa den høyre haand i norduest 2 pilskud. (I suduest fra syndre Krogerøen 1 pilskud ligger en holme kallis Stensholmen. Der mit imellum ligger en holme kallis Kloflho1– men er iche videre imellum end mand kand ro met en baad). Saa droge wi om en holme kallis Valholmen liggendis paa den høyre haand, i suduest fra Liungholmen. 2. pilskud. Strax hoss den holme ligger en holme kallis Nessholmen I pilskud strecker sig i suduest paa den høyre haand. (I norduest fra disse holmer, 4. eller 5 pilskud ligger en øe kallis Indstøen, och er fierde parten aff 1 fiering lang, strecker sig i sønder och nord, mit paa denne øe ligger 2 gaarder heder Indstøen, liggendis i øster och vester fra hin anden 1 pilskud. Ende i nord fra Indstøen 4. pilskud ligger Elieøen I fiering lang, strecker sig i øster och vester der er skoug paa, 4 pilskud bred, der er en gaard paa den syndre side mit paa øen). I synder fra Nessholmen I pilskud ligger en bar holme kal- lis KalfIholmen paa den venstre haand, der droge wi vest sud- uest, saa om en holme heder QuindmadZho1men paa den høyre haand der strax hoss. Der strax vesten for droge wi om en øe heder KoøenZ lig- gendis paa den høyre haand, strecker sig i øster och vester hen til Marstrand I fiering, saa haffde wi Kloffuerøen paa den venstre haand strecker sig i suduest och nordoust recker hen imod Mar- strand Der er 4 gaarde paa, de 2. ligger paa den vestre side i synder och nord I pilskud. I suduest derfra paa samme øe lig- ger en gaard 4 eller 5 pilskud fra de andre 2, och haffuer de l Koön adskiLles fra den nu-aks nedenfor omta1te K1öfverön ved det nu kauaIi- snede A1breoht-sund (A1brechtsunds kanal). Sm1gn. s. 195, øverst. 195 naffn aff øen. Saa droge wi igiennem it megit smald sund kallis Albritsund, imellum Koøen och Kloffuerøen, och er icke bredere end mand kand neppe ro met en baad, saa droge wi derfrai vester it lidet stycke imellum f’orsch“.G øer, saa igiennem Mar- strands haffn om en holme kallis Gr“undsesholmen paa den ven- stre haand, saa atter om Kløf’fuerøen, saa i vest norduest til – Marstrand, om forsch“.“ Koøen en V, fiering fra Albritsund. Men imellum Knappen som wi lagde vd och til Marstrand er 1 vgge- siøs Och der wi komme til Marstrand stod her Jens Christi- ernssenl sognepresten ther sammestedtZ, och her Niels capellanen och Morten scholemester, paa bryggen, saa fulde bispen her Jens hiem och komme wi circiter 4. horam til Marstrand I suduest fra forsch-.“ Kløffuerøen er skiblaabbet vd, ad aabit haffuit der ligger en holme kallis Tolffsskier, i norduest fra Kloffuerøen ligger en stor holme kallis Hærholmen9 och i synder fra Tolffsskier. Samme dag den 4 Aprilis solskiens vær, norden vind och ic0xxɔsímc. denne nat rimfrost. “Ö?Y“’* 2 Thenn 5. Aprilis visiterit bispenn Marstrands kircke, och predicket selff, och tracterit hand den text Rom. 4. Gud opuacte vor Herre Jesum Christum. Her aff forhandlet bispen 3. stycker: det første, om de sager huorfor Christus opstod paa den tredie dsg. 2. Huad lerdom wi haffuer der aff. 3. Huorledis wi schulle – bruge Christi opstandelsse. Siden effter predicken formanit bi- spen folckit til GudZ frycht och andre christelige dyder. Siden gick bispen aff kirckenn hen i scholen och examinerit bernene, och vaar samme tid met hannem her Jens sognepresten i Marstrand, laug1nanden Claus JenSsen, och nogle aff raadet, som vaar Hans Jørgenssøn och Jens 1Iude, och byfogeden Anders Jenssen. Jtem her Jens Basse. – Samme dag haffde her Jens til giest hoss sig bispen, Claus Jenssen, her Jens Basse, Niels Prip, Jens Jude raadmend och An- ders Jenssønn. Siden efftermiddag gick bispen vd paa it høgt berg liggendis strax vesten for her Jenssis gaard, huor der staar en høy stang oprest met it vand paa. Och fulde hannem her Niels capellan i Marstrand och her Jens Basse. ’ Nævnes ikke i den af Ho1mberg (anf. st., III, s. 229 flg.) medde1te forteg- nelse over sogneprester-ne i Marstrand ’ Herrön paa det topografiske korps’s l(art. 1s* 196 Samme dag den 5. Aprilis smucht klart solskienn och klar himmel, norden vind och rimfrost i denne forgangen nat. ‘r) Then 6. Aprilis om morgenen tilig hørde bispen her Jens- sis predicken vdj kirckenn och tracterit hand den text: 1Cor.l5. De resurrectione Christi Och haffuer her Jens it sagt maal saa at mand kand iche vel høre hannem offuer ald kircken och pre- “ dicker suaare langsomt. Strax der effter lod bispen sende bud effter her Jens Basse, som vaar der i byen, och der hand kom til bispenn, talede bi- spen hannem skarpelige til for det, at hand iche vaar i kircken i dag, vdj her Jenssis sogneprestens i Marstrand och Anders Jens- sens deris neruerelsse, som finge mad met bispen, siden bad hand her Jens Basse gaa til bordz medt. Strax maaltid vaar endt lau- get bispen sig strax til veys ad Tiørn. Samme tid skienchte bispen her Jenssis tienniste quinde som kogede och de andre quindfolck tilhobe 3 marck. (Her Jens er icke endnu gifft igienn). Siden gick bispen ned til bryggen och fulde hannem sognepre- sten her Jens, byfogeden Anders Jenssen, her Niels capellanen och her Jens Basse. Der bød bispen dem god nat, och steg til baadtZ, och her Jens sognepresten i Marstrand, och droge wi fra Mar- strand inter 8. da 9. horam matutinam. Och haffde temmelige god vind, alt til Tiørn, saa wi baade seglede och rode. Vaar kaass vaar i nordnorduest. Och droge wi fra Marstrand først om Koøn it lidet stycke aff den vestre ende, och haffde hende paa den høyre haand och MarstrandtZøe paa den venstre haand. Der wi slap MarstrandZøe saae wi de holmer som kallis Pater nosterîi vester fra os en vggesiøs saa droge Wi i norduest om Dyrøen2 7, vggesiøs fra Marstrand paa den høyre haand, 4 eller 6. pilskud ifra os i øster. I øster fra Dyrøen ZZ, vggesiøs ligger Blaakolden.= Saa droge wi i norduest V, vggesiøs til Klædesholmen en gam- mel fiskeleye der staa Henrick Gyldeustierns boe paa den høyre haand strax hos Tiørnehoffuit ligger fra Kledesholmen i sudoust l En temmelig betyde1ig gruppe af mindre øen-, holmer og skjær, der fra den store ø Tjörns sydspidse strækker sig med sydvest ud i havet. Den begrænser paa den nordvest1ige side det brede nordre ind1øb til Hakefjordcn. 9 Dyrön ligger ti1ligemed flere andre øer i Hakefio1–den i sydost for den sydligc spidsc af Tjörn. C Srnlgn. ovenfor, s. 173, note 5. Brattön, hvorpaa det nævnte fjeld findes, liggɔY over imod den østre side af Hakefjorden. 197 hen ved 1 fiering. I vester fra Kledesho1men Z 4 pilskud ligger en fiord heder Toppefior imellum tho bare holmer, och haff(le wi den paa den venstre haand. Saa kom wi til Fladeholmen liggendis strax norden, strax i norduest derfra ligger Vrangesund och haffde Tiørnland paa den høyre hand strax østen for, siden komme wi om en øe heder Hierterøe’ liggendis der strax norden for och haffde wi den paa den venstre haand. Saa droge wi i nord til Toffte- nes siøbo 9, der lagde wi wdj land och er “Z, vggesiøs fra Klædes- holmen och did, men fra Marstrand 1V, vggesiøs ved samme Toff- tenes mødte her Niels prouisten met skiusheste. Saa gaff bispen her Jens i Marstrand forloff at drage hiem. Siden droge wi derfra i nordoust och i øster 2 eller 3 pil- skud til en gaard heder Tofftenes, der droge wi synden for gaar- den och haffde den paa den venstre haand ret fram om husen. Saa i øster igien offuer en liden skoug och i nordoust 3 eller 4 pilskud til en gaard heder Vdeng,“ liggendis paa den høyre haand, saa therfra i ost nordoust 2 pilskud om en kijle, kallis Breuigs kiile liggendis paa den venstre haand, och strecker samme kile sig derfra i suduest vd % parten aff en V, fiering, saa droge wi i nordoust langs vd met en beck kallis Hellebeck saa komme wi til gaarden, aff huilcken becken haffuer sit naffn, som kaldis Helle- beck, liggendis paa den venstre haand, saa droge wi offuer forscha- beck i nord, saa i nordoust l pilskud til Tiørns prestegaard. Forsch“.“ Hellebeck kommer aff en fiskedam liggendis i øster fra prestegaarden 4 pilskud och løber saa synden for prestegaar- den til den gaard Hellebeck østen for gaarden saa therfra i sud- uest vdj Breuigskile. JmelIum Tofftenæs siøbo och Tiørns prestegaard I stor fie- “ Klidesholmen er en af de nordligste øer i Pater-noster-skjærenes gruppe. Det derværende fiskerleie har nu sit særskilte kapel, der hører til Stenkyrka sogn; til dette kapel sogne ogsaa beboerne af den nedenfor nævnte lille ø Flatholmen, der ligger mere 1nod nordvest, men ligeledes paa den ytre side af 01’fi. Ð gjerterön, straks i nord for Flatholmen. ’ Dette sted ligger paa selve Tjörn, for1nodentlig lige imod den lille Toftö, der ligger noget nordenfor Hjerterön. Gaarden Tofteniis ligger noget længere inde – paa Tjörn. – “ Utiingen ligger indenfor ’l’ofteniis, i syd for Brevikskilen, der skjærer indpaa den vestlige side af Tjöru. Ved at tage op forbi denne gaard traf de reisende straks efter paa den nuværende veilinje og fulgte saa denne forbi gaarden Hillebåck til Tjörns prestegaard. l98 ring. Men fra Marstrand hen ved 2 mijl baade til lands och vands til Stenkircken hoffuitkircken paa Tiørn och komme wi til Tiørns prestegaard imellum 12 och it. Stenkircken ligger fra prestegaarden i nord nordoust 5. eller 6. pilskud, och er it berg imellum, och er der berg omkring pre- stegaarden paa alle sider. Til Stenkircke er 2. annexer.I Den første heder Valle kircke liggendis i nordoust fra hoffuit kirckenn en V, mijll. Den anden heder Kløffuedals kircke ligger i norduest fra hoffuit kircken en stor fiering. Tiørnehoffuit9 ligger i synder fra Stenkircken V, stor mijl, och er Tiørn en mijll langt och lige saa bredt sommestedtZ. Peder Knudssenns gaard Ageruig ligger i sudoust fra pre- stegaarden en stor fiering.9 Her Nielssis“ quinde heder Gunor Biørns daatter er fød i 0slo. Samme dag den 6. Aprilis smucht klart solskien, baade førre ccxx.x-;1;ícuc. och effter mid(lag, men imod middagen vor det noget skyet, dog m“a“ bleff det strax klart sønden vind, efftermiddag suduest vind. 9 Then 7. Aprilis, Dominica Quasi modo geniti visiterit bispen hoffuit kircken paa Tiørn som kallis Stenkircke, och hørde prouistens her Nielssis predicken, och tracterit hand euan- gelium dominicale. Ipse mediocriter concionator est, da voce bona præditus. Siden effter predickenn examinerit bispen almuen baade de vnge och gamle, der effter haffde bispen formaning thill almuen, om GudZ ordz hørelse, och andre christelige dyder som hand pleier at formane almuen til, at beuise imod Gud och deris øffrighed. Siden der alting vaar endt, fulde Peder KnudtZen och hans frue, fru Beritte, och Peder Knudssens søn, Oluff Pederssen, bispen, her Niels prouisten hiem til prestegaarden, kom och samme tid, Alfastå schriffueren paa Indland did. Samme tid kom der en echteskab sag for met en pige ved naffn Marin Peder-sdaatter som haffde troloffuit sig met tuende, den ene haffde her Peder i , Ë Smlgn. ovenfor, s. 12. 9 Formodentlig sydspidsen af Tjörn. 0 SmIgn. ovenfor, s. 188, note 3. “ Hr. Nils Jenssøn skal a1lerede i 1671 have været sogneprest til Tjörn. Holmberg, anf. st., III, s. 35. 9 Smlgn. ovenfor, s. 165, note 4. “ 199 MolIesund verit offueruerendis, och den anden troloffuelse vaar prouisten och fogeden der i landet, offueruerendis. Och effterdj at de vaare iche baade tilstede, fich de den beskied, at de skulle møde allesammen i Tegneby, och her Peder i Mollesund medt dem. Siden gick Peder Knudssen, fruen och deris søn, bispen, Alfast met prouisten till bords och giorde maaltid. Samme tid vaar der och her Oluff Pederssen som leste for salig Henrick Gyldenstierns børn. Jtem lendtzmand ved naffn Krog Kirckefield. Siden imod afftenen drog Peder Knudssen och fru Beritte hiem. Men Oluff Pederssen och Alfast bleffue der igien. ’ Samme tid den 7. Aprilis antuorde bispen en vng karl ved naffn Bertel Christenssøn, som haffuer tient en frue i Danmarck heder fruIngeborg Skeel, it breff at hand skulle antuorde bispens høstru Anne Olsdaatter, naar hand kom til Oslo, huert hen hand actet sig met det første, som hand sagde. Samme dag strax bispen kom fra kircken kom Alfast schriffuer til hannem paa cameret och lod hannem se de domme som hand schreffuit, om de sager som der bleff hørde vdj Kongelff, och be- gierede at bispen ville dem besegle, da sagde bispen at hand kunde icke ene besegle dem, men at de kunde stillis saadanne at Hanniball och Peder Knudsen ville dem besegle, saa ville bispen besegle dem medt. Samme dag den 7. Aprilis om afftenen lod bispenn kalle her Niels prouisten op til sig och talede met hannem om her Nielssis klocker i Fregne som haffuer døbt it barn i kircken, at hand ville tage samme klocker for sig effterdj at hand iche møttei Kongelff som hannem vaar forelagt Samme dag der wi ginge til kircken saae wi it stegel staa paa it høigt berg strax østen for kircken. Der paa, sagde her Niels, laa en mand bede Jon som bleff rette i aar Fredagen for Fastelaffuens Søndag for det hand slo sin faders horkone ihiel i Suergit, och rømbde saa hid och bleff fangen. 0ch vaar samme tid it snefog. “ Samme dag som vaar den 7. Aprilis solskienns vær och i ccxxɔa- denne forgangen nat rimfrost, suduest vind. (I Then 8. Aprilis talede bispenn met Alfast om de breffue som hand lod hannem see igaar at AlfaSt ville dem omschriffue och sette Hanniballs och Peder[s] naffn først vdj, saa bispens och her Michels och drage til Hannibal, at hand ville dem besegle och 200 Peder KnudSsøn met hannem, saa kunde Alfast komme til han- nem vdj Bro, saa ville hand besegle den1, saa her Michel eller och om Hanniball ville sende bispen disse samme breffue, med de breffue som lyder om disse echteskabs sager, saa ville bispen tage dem met sig til Oslo och lade dem besegle met capitels segel och schicke hannem dem tilhaande igien medt det første. Samme tid talede bispen met her Niels och lod hannem see salig Henrick Gyldenstierns och Offue Juls breffue om sin besol- ding aff hoffuit kirckerne. Siden iblant andet talede prousten om en klocker hed An- ders haffde hiemme i Solbergsognn, hand drugnet i vinter. Denne klocker haffde lert en vng quinde i Kløffuedals sogn annex til Tiørn at signe. Samme dags morgen den 8. Aprilis inter 8. de 9. horam drog bispenn fra Tiørn och fulde hannem her Niels prouisten, och før- end bispen drog aff skenchte hand her Nielssis daatter Kirstin, som er festemø, en V, daler. Saa droge wi fra ’l’iørus preste- gaard først i norduest 2 eller 3. pilskud, saa .i nordoust och i nord““Z, parten aff “Z, fiering om en gammel forfalden stenkircke kallis Vor Frue kircke, vdj huilcken holdis ingen tienniste.l Den haffde Wi paa den høyre haand I pilskud fra veyen, och haffde wi paa den venstre haand tuert offuer derfra en gaard heder Houge2 strax hoss veyen. Saa droge wi i norduest offuer en stenbro kallis HoulandZ bro, saa komme wi strax til en gaard heder Houland* liggendis paa den høyre haand hos veyen 2 pil- skud fra Houge i norduest. 1 suduest fra Hougland 2 pilskud løber en kile ind kallis Sæby kile,“ strecker sig i suduest vd och i nord- oust ind imod Houland, vdj denne samme kile rinder den aa som løber vnder Houlandsbro huilcken kommer norden til aff fielden. Saa droge wi fra Houland, i norduest och vester 2 eller 3. pilskud om en gaard heder Kiærslet, paa den høyre haand ret hoss veyen. Saa therfra i nord V, fiering til en gaard heder Hualsseng paa den høyre haand, liggendis noget fra veyen som wi fore. Och haffde wi Kloffuedals kircke annex til Tiørn paa ’ Smlgn. Ho1mberg, Bohusliins beskrifning, 2dra upl., III, s. 11. 9 Nu Hoga. 3 Nu Hoflanda. “ Siibykilen er en arm af den ovenfor (s.197) omtalte Brevikski1e. Den bar sit navn efter gaarden Söby, der ligger ved denn indre ende. 20I den venstre haand liggendis i suduest fra Hualseng 3 eller 4. pil- skud. (Strax østen for kircken vnder it field ligger lendtZmandZ gaarden ved naffn Kirckefield, aff it stort field som ligger vd met gaarden norden for och kallis Kirckefield).“ Saa droge wi fra Hualseng 3 eller 4. pilskud ned til en len- destad kallis Hualsengs Eed. Och er fra Stenkircken och did hen ved lig fiering. Ved dette lendested Hualsengs eed stege’ bispen til baadZ och fulde hannem prouisten her Niels, och droge wi i norduest langs vd met Tiørns land, huilcket wi haffde paa den venstre haand ind til wi komme til en holme heder Trusholmen som wi haffde paa den høyre haand strax hos oss, 6 eller 8. pilskud fra Huals- engs ed. I suduest fra samme holme haffde wi Tiørnland 2 pil- skud imellem och strecker Tiør[n]landet sig i nord. (I oust nordoust fra Trussholmen hen ved ZZ, vggesiøs ligger en stor øe heder Miørn,“ er 7. gaarde paa, och er samme øe 1 fiering lang strecker sig i nordoust och i suduest. Norden for samme øe ligger 0rost it sund imellum. Och synden for øen er Tiørnland och er en bro aff øen och ind paa Tiørnland). Fiorden som wi droge offuer heder Stiefiord. Hellesøe ligger i nord fra Trusholmen fierde parten aff I fiering strecker sig i norduest och i sudoust. I nord fra denne øe it lidet sund imellem ligger en øe, heder Stefføe, er trind.“ l vester fra Stefføe ligger en øe heder Valøe strecher sig i suduest och nordoust. Der wi kom til en øe heder Kielckerøe hen ved en % vgge- siøs fra Hualsengs eed som wi lagde vd met baaden, och haffde øen paa den høyre haand, och en trind kolle, liggendis paa Tiørn- land kallis Biørnshoffuit, paa den venstre haand, saae wi en kircke kallis Staelkircke, annex til Tegneby, i nord it strig til øster, der fra som wi rode 1 vggesiøs.å i Disse gaarde ka1des nu Kärra1iitt, Hva1säng og KyrkofjäII. ’ Efter stege bar oprindelig staaet mi, som atter er udstrøget. i Mjörn er en temmelig stor ø paa nordsiden af Tjörn, adski1t fra denne ved et ganske sma1t sund, hvorover der i nyere tid er lagt en stenbro. Me11em Mjörn og 01–oust er det trange, men dybe Skapesund. Ho1mberg, anf. st., III, s. 3. Paa Mjörn ligger fami1ien G1–ene gamle sædegaard Sundsby. “ Hiil1sön og Staf6n ere begge øer i Stegfjorden, mel1em Tjörn og Oroust. Li- gesaa Kii1kerön, der omtales straks cfter, og Hvalön. Ö Sm1gn ovenfor, s. 12. 202 Saa droge wi i nord it streg til vester om for“:= Kelckerøen liggendis paa den høyre haand, siden komme wi til en øe heder “ Lyer paa den venstre haand i norduest fra os l pilskud, och hør til Tegneby, och er 7. gaarder, NessøegodtZ.l (Samme øe er en stor fiering lang strecker sig i nordoust och i suduest 1mellum samme øe och Tiørnsland, som ligger i sudoust derfra, er it sund heder Strømsund. Fra dette sund løber forsch-.“ Stie- fiord i nordoust en lZ, vggesiøs til it sund kallis Skaabesund’ som ligger i sudost fra Tegneby en V, mijll. Strax i suduest fra dette sund ligger Miørn, paa dette Miørn boer Anders Green synderste paa, och heder hans gaard Sundsby,9 som ligger i nord fra Valle kircke, annex til Tiørn, 1 fiering). Saa droge wi fram om samme Lyr om den nordre ende ret vd met øen som wi haffde paa den venstre haand, igiennem it sund kallis LyrSund,“ och haffde wi Oroust land paa den høyre haand saa lagde wi i land ved en siøbo kallis Vasserøds siøbo der møtte her Niels i Tegneby medt hester. (Fra forsch“.0 øe Lyr ligger Mollesund i vester 4. pilskud,ivnder Oroustland, er land- fast met Mollandsogn, ther skiuder sig vd en aadde aff Molland- sogn hen i synder. I vester der fra 2 pilskud eller 3. ligger en øe heder Molløe, der aff haffuer Mollesund sit naffn och er skiblaab vd aff sundet baade aff synder och nord, strecher sig øster och vester 4. pilskud langt). Der wi komme nu i land ved forsch“.“ Vasserøds siøbo gaff bispen her Niels prouisten forloff at drage hiem effter at bispen haffde talet her Niels (3hristenssøn i Tegneby skarpelige til for hans druckenschab som hand haffde hørt om hannem, dog forsua1–it her Niels sig och mente at sligt schulle icke findis.Ö Disligeste talede bispen hannem samme tid til for hans kledebon, thj hand l Her menes maaske Næsøen i Asker, som en 1ængere tid var ade1ig sædegaard; muligvis kan dog godset l1ave ti1hørt den s. 147 omta1te Kort paa Næseen. 9 Sm1gn. ovenfor, s. 201, note 3. 9 S1n1gn. ovenfor, s. 2OI, note 3. 0 Lyrön adskil1es paa den nordøstre side ved Lyrösund fra Oroust I nogen af- stand fra dette ligger paa den sidstnævnte ø gaarden Wasseröd. Mod vest begrænses Lyrön ved Ldngesund, udenfor hvi.1ket en lang smal halvø stikkvI ned fra Oroust. Paa dennes ytre side ligger igjen Mol1ösund, der ski11eT Mo11ön fra 0ronst. Ö Efter Ho1rnberg (anf. st., II, s. 307) skal den her omta1te prest i 1599 være bleven afsat for fylderi. 203 haffde en høy luffue met it høy reffskindZ brem lige som en hoff- karl och en stachit liffkiortel. Siden droge wi fra forsch“.“ siøbo i nordoust 2 pilskud til en gaard heder Vasserød liggendis paa den venstre haand strax hoss veyen, saa therfra i nord och nordoust til en gaard heder Nød- skier liggende paa den venstre haand strax hoss veyen en Xj, fiering fra Vasserøds siøbo.î Saa fra Nøskier 2 eller 3. pilskud i nordoust til en bro kallis Nødskierbro som er en stenbro, och saa der offuer i nord. wnder denne bro rinder en aa heder Strand aa, hun kommer all it vand heder Dybevand liggendis fra NødtZkierbro 1 fiering i nord norduest, och er samme vand 2. pilskud langt och 1IZ, pilskud bredt. 1 øster derfra 4. pilskud ligger it vand kaldis Krogevand, som strecker sig i sudoust och er 4. eller 5.. pilskud langt, it pilskud bredt, der aff rinder en beck aff den sudoustende i syn- der l pilskud, vdj it lidet trindt vand kallis Eskekiers vand, er ickon it pilskud offuer paa alle kanter, her vdj løber forsch“.“ beck paa den nordoste side. Saa rinder dette vand vd i sudoust 4. eller 5. pilskud til en damb kallis Eskekiersdam der staar it quer- nehuss mit i strømmen oc haffuer sit naffn aff en gaard heder Eskekier som ligger paa den østre side i oust sudost. I suduest fra Eskekiersvand 2 pilskud ligger it andet vand kallis Baanevand, der vdj løber en beck aff forsch“.“ Dybevand liggendis i nordnord- vest derfra 8. eller 1O. pilskud och kommeri Baanevand i sudsud- 0R3t, saa løber Baanevandet i øster 4 pilskud vdj Askekiersdamb. Saa rinder forsch“.“ Strandaa derfra isønder fierde part aff 1 fiering til en gaard heder Stale,’ østen for gaarden der staar 2. querne- møller paa det østre land it stenskast fra hin anden, saa løber hun derfra i sudoust 8 eller .10. pilskud til NødZkierbro, saa lø- ber huni synder 4 eller 6 pilskud til en gaard heder Strande och løber norden for gaarden saa i suduest vdj siøen 3 eller 4 pilskud derfra. – Saa droge wi fra forsch“.C NødZkierbro, i nordoust I pilskud ’ Fra Waaseröd til Nötskiir gaar der ikke nu nogen vei; der-imod gaar der en c vei fra gaarden Nöeund, som ligger længere inde ved Lyrösundet, og op til den gaard Tvet, der omtales lidt nedenfor, og hver-fra de reisende kom ind paa den nuværende veilinje til Tegneby prestegaard. 9 De her omhand1ede gaar-de, Eskekiirr og Stala, ligge ved den nævnte bæk, om- trent ret i vest for Tvet. 204 til 4 gaarde kallis Tueten, och droge wi igiennem den vestre gaard. Och ligger de 3. gaarde i øster och vester fra hin anden l pilskud imellum huer, och den fierde sønden for den haffde wi paa den høyre haand. Saa droge wi fra disse gaarde i nordoust och øster henved en ZZ, fiering til Tegneby prestegaard. Och haffde wi paa den venstre haand 1 gaard heder Talbo liggendis i vester fra preste- gaarden 4. pilsknd. Och komme wi til Tegneby imellum I2. och it efftermiddag Samme dag imod afftenen kom ther till Tegneby prestegaard, ’ fogeden Gregers Christophersenn Holm, Rasmus Hammer, schriff- ner der paa Oronst“ och her Nielssis broder heder Thomes, de bleffue der och om natten. “ Til Tegneby kircke ere 3. annexer.9 Den første heder Staöl kircke i ost sudost liggendis fra hoffnit kircken 1 fiering. Den anden heder Røre kircke liggendis i nordoust fra Teg- neby kircke 1% fiering. Den tredie er MolandtZ kircke liggendis i nordnorduest en stor fiering. Och giøris der tienniste i alle kircker huer Søndag. Til Tegneby kircke er ingen bibell; iche haffuer her Niels Christiernssen i Tegneby dansch bibell. Samme dag den 8. Aprilis sende bispen her Oluff Pederssen som vaar paa Bahuss til her Mogens i Faass her Gunder i Kro- gestad och de andre ther hos boendis at de møder bispen paa Quille den l8. Aprilis om morgenen betilig. C0v??tîM– Samme dag som vaar den 8. Aprilis formiddag klart sol- m“““ skien, efftermiddag sky vær och regnit noget lidet, nordoust vind. ɔZ Then 9. Aprilis visiterit bispen Tegneby kircke, huilcken er saare mørck, thj der er icke vden it lidet vindue, huorfor bispen bispen [sic] befoll at ther schall giøres end it vindue paa den nordre side, der iche heller nogle gode stoler. Saa hørde bispen her Nielssis predicken, oc tracterit hand euangelium dominicale som falt nn i Søndags forleden: Iohan. 20. Huorledis Christus kom ind til sine disciple och Thoma aff luchte dørre. Och predickit her Niels vell, och lerer vel. Siden effter predicken examinerit och offuerhørde bispen fol- l Baahuslen har neppe endnu vær-et indde1t i faste disk-ikter i benseende til ad- ministration og retsvæsen. 9 S1n.lgn. ovenfor, s. 12. 205 ckit der i Tegneby. Och der effter formanit dem til Gudtz frycht oc til all lydighed och tienniste at beuise Gud och deris offrig- hed, met andre christelige dyder. Och at haffue acht och skiøde paa deris kircke at forbedre, och de huse paa prestegaarden at bygge effter kongelig breff. Samme tid efftersom her Niels beklaugit at ther vaar ingen breffue at forsuare kirckennS och prestebolens godtZ medt men de braad op i feigden,Z loffuit bispenn hannem en vdschrifft aff den rede bog. Siden effterat bispen vaar kommen fraa kircken met her Niels, fogeden Gregers, Rasmus schriffuer, Christiern Vinter, som tilforn vaar fogit, och Thomes her Nielssis broder, kom der“fram then her FrantZ Bang. Samme tid kom der vdj Tegneby prestegaard for bispen en karl ved naffn Niels Jespersen medt en pige ved naffn Marin Pe- dersdaatter som hand haffde troloffuit, offueruerendis her Peder Christiernssen i Mollesund’ och nogle andre, och hun tilforn haffde hiemmelige troloffuit sig met en anden heder Christiern Christi- ernssen, som ochsaa vaar tilstede, da spurde bispen f’or“.“ her Peder i Mollesund om hand viste her noget aff, hand suarede ney, och suor der paa at hand iche viste det. En kort tid effterat her Peder haffde verit offuer den troloffuelse imellum forsch“.‘= Niels och Marin, berettede de at forsch“.C Christiern troloffuede hende offuemerende prousten her Niels och fougeden; thj hun berettet at hun vaar nødt til den anden troloffuelsse. Och finge de den beschied, at bispen sagde sig, at ville tale met Alfast3 eller nogen anden aff Hannibal Gyldenstierns tienner, som bispen venter at schulle komme til sig medt det første, saa at de kunde komme for Hanniball, och siden for Oslo capitel, om sagen bliffuer iche der endt. Thj de begiere baade at vere aff med for“.C Marin. Siden talede bispen forsch-=.“ her Peder skarpelige til och spurde hannem hui at hand er dragen der ind i Mollesund hannem Wadspurt och imod her Nielssis vilie som her Niels berettet. Siden befallede bispen hannem at hand skulle lade hannem høre sin predicken vdj Myckleby. ’ 8yvaarskrigen. 9 Denne,som ogsaa er omf-alt ovenf’or,s. l98 flg., nævuesikke hos Holmberg i hans notitser om presterne i Tegneby og Mor1anda. Efter hvad der opIyses i det feIgende, havde han bosat sig i Mo1lösund paa egen haand. ’ Se oveufo1–, s. 165, note 4, og 198, note 5. 206 Samme dag den 9. Aprilis effter maaltid vaar giort laugit bispen sig til veys ad Myckleby, och der bispen schulle-gaa kom den her FrantZ och sagde at hand fichI bispen sine testimonia och breffue der hand vaar i rette for statholderen i 0slo, da suarede bispen hannem at hand iche fick hannem nogle breffue, men at [hand] lagde dem frem paa bordet for Axel och de andre som der vaare, och der denne her FrantZ, stod end da derpaa at hand fich bispen sine breffue: talede bispen hannem skarpelige til, och sagde, at thet vaar iche sanding hand sagde. Siden kom Christiernn Vinter til bispen ret lige der hand steg til hest, och beklaugit at her Peder i Myckleby vaar hannem nogle pendinge schyldig, och hand iche kunde dem bekomme, da talede bispen thil her Peder, som samme tid vaar der tilstede, at hand skulle betale Christiem, da suared hand, at Christiern haffuer en bog fra hannem saa god som 2. daler, da sagde bispen at her Peder schulle betale Christiem, och haffde hand siden hannem noget til at tale saa kunde hand det giøre. Der effter drog bispen fra Tegneby inter 2. da 3. horam po- meridiauam, och fulde hannem her Niels i Tegneby, her Peder i Myckleby, fogeden Gregers Christophersen och nogle andre. 0ch droge wi fra prestegaarden i øster 2 pilskud om en gaard heder Skantorp liggendis paa den venstre haand, och haffde wi en gaard hed Mellby paa den høyre haand i sønder derfra I pilskud. Saa droge wi fra Skantorp i øster sudoust 4 eller6 pilskud til en bro, kallis Anefosbro, och haffde wi it quernehuss paa den venstre haand ret hoss broen der wi droge offuer hende i sudsudoust.Z – (Denne “aa kommer aff myrer och moraser liggendis i nord fra Tegneby kirche 1 fiering, saa løber hun i sønder derfra och til kircken, der rinder hun norden for kircken och østen for, saa derfra i sudoust om for“.“ Skantorp liggendis strax synden for aaen, saa løber i synder til forsch“.“ Aanefossbro, saa therfrai synder 4 eller 6. pilskud i Stiefiord). Saa fra broen i sudoust op for it lidet field 3 eller 4. pil- skud til en gaard heder Hærlycke paa den venstre haand, lig- gendis en îZ, fiering fra Tegneby prestegaard. 1 suduest der- l Efter Ivar Aasen bar verbet at faa endnu i enkelte norske dia1ekter betyð- ningen: at række, levere. 2 Gaardene Skantorp og Mellby ligge struks østenfor Tegneby kirke. 207 fra 3 eller 4. pilskud saae wi 4. gaarde kaldis Hieluigî vdj en tungaard ved for“.G Stiefiord, strax østen for den aa som rinder fra Auuefosbro. I synder fra Hieluig ligger en øe heder Valøe strax ved lan- det er en rund øe, (huilcken øe wi saae der wi droge fra Tiøm oc til Tegneby).9 Isudoust fra Valøe ZZ, parten aff Ij, fiering ligger en øe heder Rossøe, der boer en knabe9 paa 1 gaard heder Rossøen, liggendis paa den nordre side ved vandit. Er samme øe offlang strecker sig i synder och nord, 4 pilskud lang. I øster fra denne øe ligger it sund kaldis Skaabesund“ fier- de part aff 1 fiering imellum Orostland och Miørn, och strecker samme sund sig i nordoust 1 vggesiøs hen til Suansund,å der imellem er 1 fiord kaldis Halsfiord, liggendis imellem Øssmaal HcIɔfi0r(I– och LangelandZ sogn (annex til Myckleby)Ö. Saa droge wi fra Herlycke i.sudoust 2 eller 3. pilskud til 2. gaarde heder Kierre’ vdj en tungaard liggendis paa den venstre haand och droge wi fram om husen och haffde Staelkircke paa den høyre haand 1 pilskud fra veyen, och er did 1 fiering fra ’I’egueby. Saa droge wi derfra i nordoust och i nord om en myr kallis Houge myr som wi haffde paa den høyre haand ret hoss veyen hen ved 3. parten aff 1 fiering fra Staelkirche, saa fram om it quernehuss staaendis strax østen for myren 4 eller 5 træen, derfra rinder en beck kallis Collebeck som løber i øster 1 pil- skud vdj en aa Wrelen aa. Saa komme wi strax til 2. gaarde heder Houge9 i nordoust fra quernehusit der fore wi imellum gaardene, och ligger de 1 fiering fra Staelkircke. “ Saa derfra i nordoust 1 pilskud til Vrelebro. Der vnder rinder en aa kallis Vrelen aa som kommer norden til aff moraser oc myrer 1 fiering, saa løber hun i synder til broen, och saa ’ Gaardene Hiir1ycke og Hje1mvik ligge nær-mere Stah1a kirke. ’ Sm1g-n. ovenfor, s. 20I, note 4. “ Sm1gn. ovenfor, s. 191, note 4. y Ó Sm1gn. ovenfor, e. 201, note 3. “ Nn Svanesnnd, et sma1t snnd, der eki11er mel1em 0rouet og fast1andet, den nor-d1igete dal af Ods1nd1s pa-storat. 0 Halsfjorden er det bredere eund, der danner den eyd1ige f“ortsættelse af Svane- sund ’ Nn Kirra, straks i nord for Stah1a kirke. 9 Nu öfre og nedre Hoga. Fra Kiirra og til Hoga gaar nu ingen 1andevei. 208 therfra i sudoust 1 fiering vdj siøen vdj en fiord kallis Askerøe fiord, derfra som aaen løber vd, ligger Askerøe i sudoust 2 pilskud. Saa droge wi om lendtZmandZgaarden huor lendzmanden . Lauritz Hanssen boer och kallis gaarden Vrelen,î liggendis paa den høyre haand, och løber der en vey synden for Vrelen i oust sudoust îZ, mijl til Suansund. Och ligger Vrelen (som er den sidste gaard paa den side i Stael sogn ZZ, mijl fra Tegneby). Saa droge wi fra Vrelen i nordoust offuer en skoug kallis BiørnerudZ skoug oc haffde en slem vey, der kunde wi see it vand -heder Collungerøds vand’ liggendis i øster fra Vrelen 5 eller 6. pilskud. Er samme vand 8. eller 10. pilskud langt strecker sig i øster och vester, 2 pilskud bred. Och ligger 2. gaarde paa den nordre side ad vandet kallis Collungerød liggendis ved vandit i øster och vester fra hin anden 1 pilskud, med den østre ende ad vandit. Aff dette vand gaar der en aa aff den syndre sidei synder hen ved IZ, fiering vd til 4 gaarde kallis Mølneby* lig- gendis vdj en krintZ och rinder vesten for gaardene strax hos, saa rinder hun derfra i sønder l pilskud vdj siøen i.forsch“–“ I–Ialsfiord. Der wi komme offuer Biørneruds skoug som er 1 fiering lang, droge wi? om en gaard heder vestre Biørnerud‘“, klockerens gaard, den haffde wi paa den venstre haand ret vd met veyen, saai nordoust therfra l pilskud om den østre Biørnerud, paa den høyre haand. Saa therfra i oust nordoust och i øster 4 pilskud vd met en mosse kallis Biørnerøds mosse paa den høyre haand til en bro kallis-Myckleby bro, derfra i nord ligger Myckleby kirche 3 eller 4 pilskud. (Vnder denne forSch“:= bro, hun kommer sudoust fra aff it vand heder Gunder-ød hen ved IZ, parten aff IZ, fiering fra broen, och er ickon it lidet trind Vand). Och løber saa therfra vdj it vand kaldis Grensby vand-’) liggendis i norduest fra broen Y Nu Wriiland, straks østenfor Hoga. Her bave de reisende atter fu1gt ðCfi nuværende vei1inje et kort stykke, men suart igjen sluppet den. 9 Kal1ungerödvatnct, i hvis østre ende gaarden Ka1lungeröd ligger-. 3 Kaldes fremdeles Mölneby. i Gaarden Björneröd ligger ved den vei, som fra Myekleby kirke føret med ɔ)’ð ned til Langelanda kirke og derfra videre til Svanesund. å Nu Grinsbysjön, fra hvilken den her omtalte elv løber ud i et mindre vand ved gaaarden Aamunderöd og derpaa atter ud i et andet, endnu mindre, bV0Y– 209 – 5 eller 6. pilskud, och strax vesten for kircken. Strecker samme vand sig i synder och nord hen ved 1 fiering langt, der vdj kom- mer denne aa vdj den syndre ende. Aff dette vand rinder atter en aa vd aff den nørdre ende er l pilskud lang vdj it andet vand heder Asmundrøds vand, och staar der vdj denne aa en møllequern kallis Aalgaard mølle,Z staar der och en saugemølle strax norden for (som nu er nylige bygt, och er iche nogen anden saug der paa Oroust). Strecker for“.“ Asmundsrød vand sig i nord och i syn- der-, er afflangt it lidet vand. Deraff rinder atter en aa vd i it vand heder Rønsby vand liggendis derfra i nord IZ, fiering, och Bmby er it trindt vand, saa løber hun i nordnordoust IZ, pilskud vdj V“Ðd- siøen ved et ladsted kallis Rønnen’ liggendis fra Mycklebykircke i nord en stor V, mijll. Saa droge wi i nordoust op til syndre Mycklebygaard 1 pilskud fra broen, liggendis paa den høyre ’ haand, saa om nære Myckleby i nord, der strax hoss i norduest liggendis paa den venstre haand, saa offuer en liden bro kallis Prestebro i nord saa strax til Myckleby prestegaard. Och komme wi der hora 6. om afftenen. Och er 1 stor mijll imellem Myck- leby och Tegneby, maa vel regnis for 5. fieringer. Strax bispen kom til prestegaarden gick hand op paa sit kammer, och der fich hand mad om afftenen alene. Til Myckleby kircke ere 2. annexer.“ Den første heder Lan- gelandZ kircke liggendis i synder en V, mijll fra hoffuit kirchen. Den anden annex heder Torpskircke ligger i norduest fra Myck- leby kircke och en Ij, mijl. Och giøris der tienniste i annex- erne huer anden Søndag och hiemme i hoffuit kircken huer Søndag. Och er offuer alt Orost 7. kirckesognn. I nordnordoust fra Myckleby kircke 8 pilskud ligger it vand heder Grauff vand“ som er offlangt 6. eller 8. pilskud langt, stre- cher sig i øster och vester, 4 eller 5. pilskud bred, och er beffuer- ved der ikke paa kartet er afsat noget navn. Fra dette falder den efter et kort løb ud i havet, i en liden ki1e, som kaldes Runden, hvor der endnu er en strandplats. “ Ifølge Holmberg, Bohusliins beekrifning, 2. upL, II, s. 284 er der fremde1es ved denne elv jlera jBrt1–ð“ffliga och –for orten hogst nödvöndiga gvarn- uerk, af hvi1ke et ligger ved den her nævnte gaard Ålgdrd. Disse ere saaledes meget gamle paa dette ated. ’ Smlgu. ovenf’or, s. 208 note. “ Smlgn. ovenfor, s. l2. Annexernes navne ere nu Langelanda og Torp. “ Nu G–ranvattnet, hver-af GranbËa’eken fiyder mod vest ud i den ovenfor omtalte Biskop Jens Nilasøus viaitatsbøger. 14 210 hus der vdj. Der aff den venstre ende rinder en beck kallis Gransbeck i vester 5 pilskud mit paa den østre side vdj Grensby- vand. ccxx3fitut. Samme dag den 9. Aprilis smucht klart vær efftermiddag “m““ vndertiden, men formiddag sky vær, nordoust vind storm. § Thenn 10. Aprilis om morgenen tilig hørde bispenn her Pe- der Christiernssensl (Guds ords tiennere i Mollesund) hans pre- dicken, vdj Myckleby prestegaard paa kammeret, oc tracterit hand euangelium dominicale, som falt i Søndags Ioh. 20. Jesus ingres- sus ad discipu1os clausis ianuis. Hand kommer vell hen met sin predickenn. “ Och vaar samme tid tilstede her Peder i Myckleby, her Niels i Tegneby,. fogeden Gregers Christopherssen, Rasmus Hammer schriffuer, och bispens eigit selschab. Siden effter predicken vaar endt, haffde [bispen] sin aluor- lige formaning til her Niels och her Peder at de schulle flitte- lige tage vare paa sit embede och vaacte sig for druckenschab i och alt ont som der met følger, och bruge prestelige klædebon, saa framt som hand iche i sin tid schulle effter kongens-breff nødis til att sette dem aff gieldene och andre der vdj igien. Samme dag den 10. Aprilis besøgte bispen Myck1eby kircke och hørde her Peder LauritZens9 i Myckleby hans predicken, oc forhandlet hand euangelium dominicale. Ioh. 20. De apparitione Christi, coram Thoma da discipulijs [sic] alijs. Och predicher vel1. Siden examinerit bispen folckit effter som hand [er] von at giøre och formanit dem til Guds frycht. “ “ Samme tid vnder predicken komme der nogle bønder indi kircken medt it lig, och begynte at ringe, saa sende bispen & klockeren ned, och bad de skulle holle op, saa suarit der en vaar i Erich i Kaars broder, och sagde: lad staaen, och vaare de Z druckne. W e1v, der løber fra“ Grinsbysjön til Bunden. Efter den her meddelte oplysning bar der altsaa i slutningen af det 16de aar-h. vær-et bævere i dette vnd- Endnu omkring 1750 skal der i omegnen af Qvistrum og i Bn11aren hsve levet y enkelte af disse dyr, som nu imidlertid ansees for at være for1ængst uððffðC = over hele Bohus1iin. l 0m denne prest sm1gn. ovenfor s. 198 flg. og 205. 2 Efter Holmberg (anf. st., 1I, s. 288) skal denne være bleven prest i Mycb- leby 1580 og dsrefter i mange aar have havt dette kald til sin d9ð; ðCY Gfi‘PY samme kilde indtraf Pa1mebsndag 1625. 21l Samme dag den 10. Aprilis haffde her Peder i Myckleby til giest først bispenn saa her Niels i Fregne som kom did samme tid, fougeden Gregers Holm, Rasmus Hammer lendtzmanden Lau- ritZ i Vrelen Erick Olssen i Kaarî en knabe, her Peder i Mol1e- sund, och en bonde hed 0luff i Alemager,9 och hans quinde ved naffn Birgitte. Forsch-.“ Erichs gaard Kaar ligger i sudost fra prestegaarden % parten aff îZ, fiering ved siøen paa 2 eller 3 pilskud nær, der vd for er en haffn och ladsted kallis Stillingsøe, thj der strax østen for 1 pilskud ligger en holme heder Stillingsøe. 0ch raa- der Oluff i Kaar for landet som ladsteden er. Forsch-: gaard Alemager ligger i norduest fra Kaar 2. pilskud. Aff denne gaard haffuer fiorden sit naffn som er østen for Stillingsøe, at den kal- lis Alemagersfiord, och strecker sig i nordost til 0ddeuald och i – synder til Marstrand om Liungskircke, annex til Fregne, som lig- ger i sudoust fra Myckleby kircke 1 mijll baade til lands och vands. Fregne ligger fra Myckleby i oster 3. fieringer. Samme dag den l0. Aprilis antuorde en bonde aff SolbergExx bɔxxuc sogn ved naffn Tord i Jeger her Jacob scholemesters landbo, bi– bZî?gs;;§n 3pen vdj Myckleby prestegaard it breff vnder 5. mendtZ indsegle ax?eucxac?x som scholemester schal haffue och for“.“ Tord sagde at Alfast §§§“§r;å- antuorde hannem det i gaar afftes och befallet hannem at hand “0m v0b0– scbulle faa bispen det. lZåî:Ê“Y Samme tid antuorde for“.“ Tord Gregers Christopherssøn fou– b“ff“9– geden her Jacobs breff hannem tilschreffuit. Samme dag fich her Peder Christiernssen i Mollesund beskie- den vdj Myckleby prestegaard, at hand skulle møde bispen i Bro eller vdj Quille medt saadant breff at hand schal der wdj bekiende at hand er kommen der ind vdj Mollesund foruden bispens, villie och samtycke, huilcket de och i lige maade schal bekiende hannem at haffue anamme[t], och hand dog thes midler tid haffuer skicket sig vel, och at de nu ere hannem begierendis aff bispen framdelis. Samme dag som vaar den l0. Aprilis sky vær vndertiden G0g-6t= skien solen igiennem skyerne, men om afftenen gick hun klar ““m’ vnder, nordoust storm, kalt vær. “ Gaarden heder nu Kkröd. Den her omtalte knahe (amlgn. e. 191 note 4) Erik Olssøn bar rime1igviu vær-et en søn af 0luf i Kaar. ’ ’ Nu Al1mag. v u. 2l2 2t Then 11. Aprilis om morgenen tilig førend bispen drog fra Myckleby lod hand kalle Gregers Christophersøn’op paa kam- meret til sig oc talede met hannem. Samme tid lod bispen kalle her Peders quindes moder Barbara her Christierns i Kareby op paa kammeret til sig och talede met hende. Samme tid antuorde hand hende 2 it Strax der effter drog bispen fra Myckleby prestegaard i sud- uest til Myckleby kircke 2 pilskud, liggendis paa den høyre haand, saa strax offuer en liden stenbro kallis Kirckebro, (vnder denne bro, rinder forsch“–.“ Myckleby aa, vdj Grensby vandet), saa ther fraa synden for denne aa langs vd met hende 3. pilskud, saa om Grensby vand om den søndre ende ad vandet liggendis paa den høyre haand, och haffde en gaard heder Hougen paa den venstre haand, strax hoss veyen, saa droge wi i vester 5 eller 6. pilskud (och sprang der samme tid en hare tuert offuer veyen for os som wi rede, hand kom aff nord och løb i synder), saa komme wi om en gaard heder Narffuerød, liggendis paa den venstre haand strax sønden for forsch“.“ Grensby vand, saa droge wi i vester 3 eller 4. pilskud til en gaard heder Gedesdall som ligger paa den høyre haand ret vd met veyen, i suduest fra Grensby vandet 2 pilskud, och en V, fiering fra Myckleby kircke, saa fra denne gaard i nord- uest offuer en skoug tredie part aff 1 fiering til en gaard heder Hesteleg2 paa den venstre haand ret fram om husen, saa i nord- norduest l pilskud der effter i vestnorduest lige saa langt Siden i norduest och i nord offuer en skoug kaldis Herresskoug % fiering til en bro heder Herresbro,9 der offuer droge wi i suduest (Denne aa kommer aff it lidet vand heder Aalekneg liggendis i Røresogn, annex til Tegneby i syder til vester, V, parten aff V, 1iering, saa rinder hun i nordnordoust til forsch“.C Herrebro). Saa droge wi i nord om 2. gaarder kallis Herre liggendis i Roresogn 1V, fiering fra Rørekircke i nordoust. 0ch haffde wi samme gaarder paa den venstre haand, liggendis i sudoust och norduest fra hin anden 2. pilskud, och den østre gaard ligger l N’u Giiddesda1a, noget i syd for den syd1ige ende af Grinsbyvandet. Navnet staar maaske i forbindelse med den baahnslenske Gjedde-s1ægt. 2 Nu Hiist1iigg, ret i vest for Giiddesda1a. Û Saavel gaarden som broen bar faaet navn efter den straks nedenfor omtaIf‘0 gaard Herre, hvie nuværende navn er Hiirröd, og som ligger ved en bæb, 0VGY hvi1ken bi1kopen og hans ledsagere maatte passere efter at være komne forbi Hiist1iigg. 213 strax vesten for broen, saa droge wi i nord 1 pilskud om denne forsch“.“ aa som wi haffde paa den høyre haand, saa offuer en skoug i nord och i uorduest, kallis Musserøds skoug, =Z, fiering langs vd met forsch“.“ aa. Saa komme wi fram om en gaard heder MuSserød,Z liggendis paa den venstre haand 2 pilskud fra veyen, saa droge wi offuer forsch“.“ Herreaa offuer it vad i øster, saa strax i nord med aaen liggendis paa den venstre haand, och haffde wi en gaard paa den høyre haand heder Vlffsrud2 liggendis op vdj en backe, saa der- fra i nordnorduest offuer en liden beck som kommer østen aff marcken aff myrer och moraser, och rinder vester vdj forsch0.“ Her- res aa. Saa therfra i norduest V2 parten aff lZ, fiering til en bro kallis Henaass bro, i vester offuer broen, liggendis offuer forscha- Herres aa. Vdj denne aa kommer en anden aa heder Biørns- vands aa som kommer øster fra aff it vand heder Biørne vand liggendis fra Henaassbro 7. eller 8. pilskud och er 5 eller 6. pilskud och hart ad saa bred, strecker sig i øster oc vester och er der 3 beffuerhus ved den søndre side.9 Aff dette samme vand rinder forst aa i vester 3 pilskud til I faas kallis Biørne brecke faass, der staar it quernehuss mit i faassen, saa løber hun derfra ivester til forsch“.“ Herres aa och kommer der i lidet norden for Henaas bro. Saa droge wi therfra i nord och norduest om Henaass aa, som wi haffde paa den høyre haand .4. pilskud, til en gaard he- der Henaa,“ paa den venstre haand, 1 pilskud fraa veyen. Saa therfra i nord 2. pilskud, och offuer en bro, heder Engebro ved elffnemunden, saa therfra i nord och i nordoust 2 pilskud til en gammel siøbo, heder Engesiøbo, och haffde en gaard paa venstre haand kallis Engenn. Och gaar der en kile ind til samme siøbo kallis Engen, som er 1 ladsted.Ö ’ Efter ved Härröd at være gaaede over den i foregaaende note o1nt-alte bæk sloge biskopen og hans ledsagere ind i en mere nordlig retning og reiste med denne bæk paa sin høire haand op til gaarden Museröd. Paa hele den stræk- ning, som de saaledes tilbagelagde, lige fra Myckleby af, findes nu – efter det af det topografiske korps udgivne kart – ingen alfarvei. ’ Nn Ölseröd. ’ 81nlgn. de ovenfor, s. 210, meddelte oplysninger om bæverens forekomst i denne landsdel paa Jens Nilssøns tid. 0 Nu Henån. 9 Nu Ångskilen, der gaard ind til gaarden Ång. 214 Der skildis bispen ved fogeden Gregers Holm, Rasmus Ham- mer och lendtZmanden Lauritz Wrelen. Siden laugde wi der vd met baaden och fuldes her Pederi Myckleby met bispen til Draxmarck. Och droge wi først i norduest om den aadde som siøboen staar paa (och kallis Engen, och gaar der siøe§ind omkring denne holme baade paa den østre och vestre side). Saa i nord til en holme heder Engeho1me 4 eller 6. pilskud, liggendis paa den venstre haand, saa i nord therfra 4 pilskud til en holme kallis BorholmenI och paa den venstre haand, ret hos, (och haffde wi Torpsognn (annex til Myckleby) paa 0rostlandet paa den høyre haand strecker sig i nordoust, och Røresogn annex til Tegneby strecher sig fra Engen i norduest). I nordoust fra Borholmen ligger en øe heder Kalløe2 4 eller 6. pilskud. Och er samme øe fierdepart aff 1 fiering lang, strecker sig i øster och vester, och er lZ, parten saa bredt. Der strecker fiorden sig, som kaldis ColIefiorden,= i nordnord- “ oust derfra Kaløe 1 fiering til it sund kallis Nøddesund, (och lig- ger samme sund i nord fra Myckleby kirche I stor mijll). Oc suduest en 7, vggesiøs fra Va1løe til en gaard heder Moland“ en herregaard, liggendis ved MolandtZ kircke i nordoust fra kirchen Saa droge wi vdj norduest tuert offuer Collefiorden om it næss kallis Reffsnæs som wi haffde paa den høyre haand i nord- uest fra Kal1øe 4 pilskud eller 5. och er samme næs Medielan- det aff Bogenæssogn annex til Draxmarck. Saa droge wi i vest norduest igiennem it sund ka1lisjHieltøe sund, fram om en øe heder Hieltøenå liggendis paa den venstre haand, strecker sig ij suduest och nordoust, 4 eller 6. pilskud lang, 3. pilskud bred. Saa therfra i vest norduest offuer en fiord heder R.øsbeck kile,“ om en øe, heder lille Bratholmen paa den venstre haand, ret hoss os, er en trind holme, synden for denne holme ligger store Bratholmen er en holme och rund, saa therfra i vester 1 strig til nord, 4 pilskud. Saa lagde wi vdj land inderste vdj kilen ved it l Nu Barholmen. ’ Nu Ka1fön. 9 Nu Ko1jöfjii.rden. 0 Morlanda paa Oroust, der igiennem lange tider bar vaarst en af Baahuslenɔ mact bekjendte hen-eaæder og bl. a. tilhørt fami1ien Bildt. ɔ Nu Hjcnsxx. 0 Nu MrbiickakiI. 2l5 berg kallis Skaaleberg, huor der er it stort hul ind i fieldet, der siges at schulle haffue sidet en jeremit, och ligger samme berg paa den venstre haand som vvi lagde ind ved Draxmarcks kloster liggendis ivester derfra och haffde wi det paa den venstre haand der wi schulle drage til prestegaarden. 0ch der wi komme i land vaar her Peder i DraxmarckË iche kommen, men ellers komme der nogle skiusheste, saa droge wi igiennem en gaard heder Closter,9 saa therfra i nord och møtte her Peder paa veyen strax norden for denne gaard, saa droge wi til prestegaarden i nord 8. pilskud fra denne gaard Kloster. 0ch komme wi til her Peder i Drax- marck halffgangen 12. 0ch heder prestegaarden Øretorp.9 0ch er imellum Draxmarch och Myckleby kircke 1V, mijl1, baade til lands och vands. Siden lod bispenn kalle her Peder i Myckleby ind til sig paa kammeret och talede met hannem, och formante hannem at hand schulle skiche sig vel imod sin quinde. Samme tid talede her Peder met bispen om en, heder Oluff, som boer der i Mychleby, oc haffuer belagt sig met en quinde heder Ingier, och er saa kommen til her Peder och begieret at hand ville giffue dem tilsammen, huilcket her Peder sagde sig iche at ville giøre effterdj hand haffuer hørt at den samme Oluff haffuer sin echte quinde vdj Berg sogn ved naffn Birgitte. Siden gaff bispen her Peder forloff at drage hiem, saa drog her Peder hiem imod afftenen. Samme dag den 11. Aprilis smucht klart solskien nordost CɔmäW. vind, bleste stifft. “ “Ö“Y““– 9 Thenn 12. Aprilis visiterit bispenn Draxmarcks kircke som “ er en liden træ kirche staaendes strax hoss Closteret,“ och hørde her Peder Anchermands predicken och tracterit hand epistolam dominica1em sist forleden ]. Ioh. 5. 0mne quod natum est, och haffuer hand vel forbedrit sig– vdj sin predicken. l Hr. Peder kaldes hos Ho1mberg, anf. st. II, s, 234, Peder Anderssen og skal efter denne kilde være død i 1608. I det fslgende omtalee han med til- navnet Ankermand. ’ Gaax-den heder fremde1es K1oster. “’‘ Örtorp ligger noget i nordvest fra Dragsmarks kirke. “ Om Dragsmark k1oster, hvis kirke nu er annexkirke til Bokenäs, se Ho1m- berg-, anf. st. II, s. 227 iig. I den ovenfor (s. 12) medde1te fortegne1se over kirkerne synes disse sogne at betragtes som hørende under Myck1eby, hvi1ket dog maa bero paa en uneiagtighed i udtrykket, da det f. ex. af dette sted her fremgaar, at de vare et særeget prestegjæld. 2l6 Siden effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen om Guds ords hørelsse och andre christelige dyder, och om Drax- marchs kloster at bygge och giøre ferdig, saa at ther kunde bliffue en kirche aff. Saa examinerit hand folckit, och kunde de temelige forst-aa sig, synderlige en hed Oluff Anderssen en vng mand. Imellum Draxmarchs kloster och prestegaard haffuer der staaet 3. kaarss 1 pilskud imellum huert hos veyen och haffuer verit stenset omkring huert kaarss som siunis endnu som en rund krintZj och er fra klosteret och til det første kaarss 3 eller 4 pilskud. Til Draxmarck er en annex heder Bogen-æss kircke, ligger i nordoust 1 fiering fra Draxmarck, och giøris tienniste huer Søndag. Her Peders quinde heder Kirstin er dansch. Draxmarck, 0ddeuald och Herrestadt haffuer tilfornn hørt til Vigens proustj, thj saa berettet her Peder Anchermand at ther her Michel i Herrestad vaar proust, tha haffde hand baade Vi- gens och Bahusleens prouistj. Men siden der her Niels paa Tiørn bleff proust och her Jens i Tønum, saa visiterit her Niels Drax- march, Herrestad och 0ddeualds kircker, saa ville her Jens intet befatte sig der met, och der met ligger de til her Nielssis proöstj. De gield vdj Sønderuigen ere Krogestad, Faass, Herrestad, 0ddeuald, Draxmarck, Stangenæss och So(lenæss.Z Samme dag denn 12. Aprilis der bispenn kom fra kircken hørde hand her Seffrens predicken, som er her Nielssis capellan i Tegneby, inde paa kammeret, vdj her Peders Anchermands Niels Holtaassis Knud Grubbis9 fogedes Christopher Alffsens (som er Z aff adel fød i Trundhiem) Anders Berg lendZmand och for“: Oluff i Anderssens och bispens eigit folckis deris neruerelse, och tracterit her Seffren it stycke aff 68. psalme de resurrectione Christi Et ipse non est indoctus, et est mediocris concionator. Siden effter at bispenn haffde paa Latine aluorlige formant hannem til at studere flittelige, och vaachte sig for drick 0Cb X Med disse oplysninger om de forandx-ingen-, som provsti-inddelingen i BaahMI0fi havde undergaaet, kan sammenlignes, hvad biskopen bar meddelt ovenfor, C– 11–13, i sit register over kirkerue, og hvad han i det fø1gende (u. 232) bercfivY om provateva1get i Q.vi.l.le. 9 Smlgn. ovenfor, s. 137, note 2. 217 tage vare paa sit kald och embede, huor paa her Seffren rechte bispen haand, saa effterlod bispen hannem det hand haffde imod hannem for hans druchenschab.l Siden gick bispenn ind i stuen til her Peder och giorde maal- tid, och vaar samme tid til giest disse forsch-: Christopher Alffs- søn Niels Holtaass. Denue samme Christopher kand vel gammel norske, och haff- uer lerd latin. Samme dags afften kom til her Peder Anchermand, her Pe- der i Herrestad och hans capellan her Simen,9 och bleffue de der om nattenn. Samme dag den 12. Aprilis smucht klart solskienn nordoust Cɔmîm. vind sig-ga. 3 Then 13. Aprilis inter 5. de 6. matutinam drog bispenn fra Draxmarck och skienchte hand Kirstin her Peders en marck førend [hand] drog aff. 0ch fulde hannem fra Draxmarch her –Pe- der Anchermand och her Simen her Peders capellan i Herrestad. 0eh droge wi først fra prestegaarden i norduest 2 eller 3. pil- skud om 2. gaarde heder Holtaass“ liggendis paa den høyre haand isster och vester strax hos huer andre, och“boer Niels fogeden iden vestre gaard. Der droge wi om i vester, saa strax i nord- uest och vester ned til Geduigsunds kireke“ staaendis ved stran- den, der droge wi ret om hende och haffde hende paa den ven- stre haand och til bryggen. Der lagde vi vdaff Geduigsund met baaden och haffde 4. roers karle, och fulde her Peder och her Simen met bispenn, saa droge wi i nord vd aff Geduigsund, fra 0xeuigenå som wi gick til baads, om en holme kaldis Stalme- sterholmen som wi haffde paa den venstre haand, och er den nordeste holme i Geduigsund, och er samme sund 8. eller 10 pilskud langt strecher sig i nord oeh“ synder och er siøboer l Denue kape11an, hr-. Ssfren, der ikke ont-a1es hos Holmberg, bar a1tsaa ligesom sin prest vær-et drikfæ1dig. Efter hvad der berettes ovenfor, s. 202 med note 5, havde bispen irettesat presten under sit opho1d i Tegneby prestegaard. 9 Disse to prester ere omta1te ovenfor, s. 141 flg. Ð Nu Hu1tas. Ô Denue kirke omtaIee hver-ken hos Holmberg eller i biskopens eget register over kixkerne. – å Oksviken ligger straks i sydvest for Hu1tas. Det her omta1te sund, hvis navn for en-igt ikke findes paa det af det topografiske korps udgivne hart over Bohnslin, ski11er 8keftö1andet fra den ha1vs, hver-paa Dregsmark og Bo- kena“s l.igge. 218 baade paa den østre och vestre side. Och er 4. laab igiennem, it i synder, it i –sudoust, itt vdj norduest, och it i nord, saa droge wi i nord 1 strig til vester tuert offuer Guldmarn (och haffde Fischebecks kill i suduest fra os, V, fiering fra Geduig- sund liggendis, och hør til Tegneby). Strecker Gulmarn’ sig i nordoust ind til Faass sogn 2 Wgge- siøs, och i suduest vd til Fiskebecks kil. Saa droge wi i land ved en stensbrygge kallis Finsbo brygge I fiering offuer fra Ged- uigsund. Saa ginge wi i nord 1 pilskud eller 2. til 1 gaard FinsboZ vdj Stangeness sognn, da vaar her Anders i Bro iche kom- men met hester, saa gaff bispenn her Peder forloff at drage hiem, och samme tid skienchte bispen roerskarlene 1 §t tilhobe. Men her Simen bad hand følge sig til Bro, at hand kunde -der høre hans predickenn. Och komme wi til Finsbo mediata 8. och tøffuede der 1lZ, time førend wi finge nogle hester. Saa kom da Haagen i Buer-“ met 3. hester och en fingevvi vdj Finsbo, saa drog bispen strax til veye met her Simen och sin dreng Oluff Børgersøn och Bern Jacobssøn, men Peder Jørgenssen choral, bleff igien hos godZet indtil der kom flere hester. Och droge wi fra Finsbo, i vest norduest fierdepart aff I fiering til en gaard heder Øllisrødå liggendis paa den høyre haand strax hos veyen, och haffde wi Buer i suduest therfra paa den venstre haand 2 eller 3 pilskud. Strax norden for Øllisrød møtte her An- ders capellan i Bro,“ bispenn der met hester och Hans klocker vaar met hannem och haffde Peder Baggis hest som Peder sende imod bispenn, och bispen vaar samme tid ilde tilfridtZ, fordj her Anders kom saa seent til hannem, saa red her Anders vd til Finsbo, som godZet vaar, och klockeren fulde bispen, och ville bispenn iche l Fiskebiiekski1 ligger paa Skaftölandet. 9 Denne store fjord gaar ind melle1n Dragsmarks-ha1vsen og Sta.ngenis-hslvøefi- Bispen og hans ledsagere satte over til den sidste. Z Finsbo paa den nordre side af Gnhnaren. 0 Gaarden Bua, ikke langt fra Finsbo. ɔ nu Uhcxöd. “ Sorn af det f1s1gende (s. 222) vil sees, maa presten i Bro, hr. Morten, fiyIîS være afgaaen ved døden og kapel1anen, hr. Anders Olssøn 1nidlertidig væPv kommen i hans sted. Han blev ogsaa bagefter prest i dette kald og ver der, da biskopen næste gang visiterede i Bro, 13de Augnst 1597. Men su- længe hr. Anders ikke var endelig ansat, betragtedes han kun som den, der bestyrede kaldet for hr. Mortens enke, Benthe. Smlgn. hen-om nær-mere nedenf0Yx s. 222, note 5 og s. 223, note 1. – 219 bruge Peders hest effterdj hand haffde en som hand kunde hielpe sig met. Saa droge wi i nordnordoust 4 eller 5 pilskud til 1 gaard heder Fielle, liggendis paa den høyre haand ËZ, pilskud fra veyenn, saa therfra i nordnordoust 4 eller 6. pilskud til en gaard heder Lycke, paa den høyre haand 1 pilskud fra veyenn saa therfra i nordnordoust 4 pilskud om 4. gaarder kallis Heguald, liggendis paa den venstre haand 1 pilskud fra veyen, i synder och nord fra hin anden 2. pilskud imellum huer, saa derfrai nordnorduest 1 fiering offuer en heed til en gaard heder Tønum fram om husen paa den høyre haand, saa offuer en beck heder ’l’ønumsbeck strax vesten for en liden stenbro och til en gaardt heder Berger liggendis 1 stenskast therfra i nordnorduest fra Tøuum.Ð (Denne forsch“.C beck kommer vesten aff myrer liggendis 1 fiering fra Tønum, ved en gaard heder Hermandsrud9 østen for myren, strax hos, der aff rinder en green aff samme heck, strax norden for Hermandsrud, saa rinder den i øster til Tønum, imel- lum Tønum och Berger, den anden green kommer och aff myrer liggendis i norduest 2 eller 3. pilskud fra Hermandsrud och kallis Hobolsmyrer och er en gammell bro der offuer heder Gunnebro, liggendis ved 3. gaarder heder Tønnetorp, i synder och nord fra hin anden strax tilhobe och i norduest fra Gunnebro .2. pilskud fra myren, saa rinder samme beck i suduest til Tønum och kom- mer der vdj forsch“.“ beck strax ved vadit som wi komme offuer. Saa løber de baade sammen fra Tønum i ost sudoust 2 eller 3. pilskud til Tønumsquerner som ere 2. och staa iefl’nsies hoss huer andre i øster och vester, saa rinder hun derfra i oust sud- oust V, fiering til 3. quernehuss kaldis Hegrenes querner, staa- endis hoss huerandre, saa therfra i øster 3 eller 4 pilskud til Peder Baggis quernehuss som ere 4. och staa effter hin anden, saa løber hun der vesten for Peder Baggis gaard, och hen i nord- oust 12 eller 14. pilskud vdj Gulmaren. Siden kommer der en bech i synder fra Peder Baggis gaard Holme,9 1 iiering, aff marcken och løber i nord til Holme, der rinder hun i den anden aa synden for Peder Baggis port och er der en stor bro offuer ind l Veien fra Ulseröd til Bro kirke følger fremdeles den her bech-evne linje, om gaardene Fjii11a, Lycke, Hiigva1l, Tanuxn og Berga. 9 Nu Hermansröd. Ô Nu Holma, ikke langt fra Gu1xnax-en Denne gaard omtales ogaaa nedenfor, u. 220 og øverst paa s. 222. 220 i porten, och er aaen der megit stor, saa rinder de vd som forsch“5“ staar). Siden droge wi fra forsch“.“ Berger och– op for it field och der offuer i nord oc i norduest om moraser paa den høyre haand liggendis, =Z., fiering til Brasetterî som er hoffuit kircken, och hollis nu for annex, der gick bispen och her Simen ind i kircken och besaa och stode der nogle kaarss, huilcke bispenn befallet at Hans klocker schulle tage vd. Saa gick bispen strax aff kircken, och lod saa Hans klocker ride hiem til Peder Bagge igien met hans hest, och ligger Peder Baggis gaard Holme i østsudost fra Brasetter 1 fiering ved Gulmarn. Der effter droge wi fra Bra- setter kircke, som ligger fra Finsbo 3. fieringer, offuer en stenbro liggendis strax norden for kircken och haffde en gaard paa den venstre haand heder Lund liggendis ret strax hoss kirckenn der; boer skiusretteren. wnder denne forsch“.“ bro rinder en aa som y kallis Brasetter aa, och haffuer sin vdsprung aff myrer och enger 1 fiering veys fra Brasetter, i nordoust saa løber hun derfra i suduest til kircken saa therfra i vester 3 eller 4 pilskud til en gaard heder Backe der rinder hun norden for gaarden strax hoss, siden derfra i vester 3. eller 4. pilskud til en gaard heder Hals, oc saa norden for gaarden och kallis der I–Ialssaa. Saa therfra i i vest suduest IZ, fiering vdj Brofiord.’ – Ë Saa droge wi fra forsch“.“ stenbro, i norduest om Brasetter gaarder liggendis vdj en tungaard i nord fra kircken l pilskud, och haffde wi dem paa den høyre haand. Saa 3 eller 4. pilskud derfra i nordnorduest til Imestadbeck, och haffde wi it querne- hus paa den venstre haand ret hoss os, der wi droge offuer denne beck (och kommer samme beck aff myrer och it kiern, kallis Sembs kiern liggendis i nordoust fra Imestad 1 fiering. Saa lø- ber hand derfra i suduest 3 eller 4. pilskud til Lindedalenn, saa therfra 10 eller 12. pilskud til lmestad, der løber hand østen och synden for Imestad saa løber hand i vester och kommeri forsch“: Halsaa strax norden for Backe). Saa fra ImestadZ beck och om Imestad9 liggendis i nord der- “ Nu Brastad, ikke langt fra Berga, den sidste af de ovenfor (s. 219) opregnedv gaarde, forbi hvi1ke biskopen han-de reist. Lige ved denne ligger den an-akC efter omta1te gaard Luud. 9 Disse gaarden nuværende navne ere Backa og Ha1s. De ligge ved den her omtalte bæk, der falder ud i Brofiox-denn nordre ende. C Nu Imme1tad. 221 fra 1 pilskud fra veien paa den høyre haand, saa offuer en skoug i norduest V, fiering lang, saa therfra i norduest 3 eller 4. pil- skud offuer Brobergs enger, och offuer en bro heder Bergsbro, och haffde en gaard heder BrobergI paa den høyre haand lig- gendis i oust nordoust 2 pilskud fra broen. Saa therfra broen droge wi i nord 3 eller 4. pilskud til prestegaardenn. 0ch komme wi der halffgangen 11. formiddag. Och er imellum Draxmarck och Bro 1V, stor mijll. I nord nordoust fra Bro prestegaard 1V, fiering ligger it høyt berg kallis Hallenskollenn9 den kand mand see saare langt vd i siøen naar mand kommer aff vestre siøen. Strax østen for Hal- lenskolden 2 pilskud ligger en gaard heder Hallen, der rinder en elff imellum kol1en och gaarden, oc kommer aff mosser som ligger imellum Stangenes och Haabysogn (annex til Faass) vdj store skouge i aalmercke, och rinder derfra imellum Hallenskollen och gaarden, siden i suduest til prestegaarden, der er en bro ret hos prestegaarden i nordoust der rinder aaen vnder, och saa østen for prestegaarden saa i synder til Bergs bro, sidenn i syn- der vdj Brofior, 8 eller 1O. pilskud fra prestegaarden strax ve- sten for Halssaa. Denne Brofior strecker sig vd i suduest 1 vgge- siøs inden for Malmøen,* och der er fiorden V, vggesiøs bred. Brasetter kircke som tilforn haffuer verit hoffuitkircke och nu hollis for annex ligger fra Bro kircke i sudsudoust 1 stor liering. Den anden annex er Liuse kircke som ligger fra Bra- setter kircke i synder 3. fieringer. 0m sommeren naar dagen er lang giøris der tienniste i Bro kircke och Brasetter huer Søn- (lag. Men huer tredie Søndag vdj Liuse kircke.“ Stangen en lang aadde aff Stangenes skiuder sigi sudoust fra Liuse kirche en V, vggesiøs och i fra Finsbo i suduest strecher den sig, och staar Stangskircke en liden trækirche yderste paa Stangen der haffuer verit fiskeleyeÖ. Siden ligger Fiskebecks kil i suduest derfra en îZ, vggesiøs ’ Gaa1–den Broberg (nordre og søndre) ligger i øst for den af biskopen fu1gte vei1inje. Den var tid1igera en sædegaard. ’ Nu Ha11indsku11en. = Stor ø udenfor indIøbet til Aaby6orden og Brofjorden, som efter den under et kaldes Ma1möfîjorden. “ Smlgn. ovenfor, s. 11. å Dette fiske1eie er det nuvæ1–ende LysekiI. I nær-heden af dette, hviu nuværende kirke er opfFrt i 1797, maa den ældre Stangs kirke have staaot. 222 Holme Peder Baggis gaard ligger i sudost fra Bro en V, mijl. Faass kircke ligger fra Bro i øster,til synden 1 mijll. Ccmîcut: Samme dag den 13. Aprilis smucht klart solskien nordoust “Ö?Y“““ vind kalt vær. 0 Then 14. Aprilis dominica Misericor: ipso Tiburt: visiterit bispenn Bro kircke, och hørde her Anders Olssens predicken som p er capellan i Bro, oc tracterit hand euang: dominicale. Iohan. l0. Ego sum pastor bonus. 0ch predicher her Anders vell och messer vell. Siden effter predicken formante bispen almuen der samme- stedtz til Gudtz ords hørelsse och til lydighed och andre christe- lige dyder. Siden examinerit och offuerhørde bispenn folckit der samme- steds synderlige det vnge folck, och suarede de temmelige vel til de spørsmaal bispen haffde til dem. Vdj Bro kircke er onde alterkleder. Samme dag vaar der til giest vdj Bro prestegaard hos Benthe salig her Mortens, først Peder Baggeü och hans frue, fru Birgitte en suensk frue, och jomfru Anne, Peder Baggis daatter, bispen och en foget heder Seffren Christiernssen Jacob SefeldtZ’ fougit boendis vdj Bro sogn paa en gaard heder Røde, och haffuer samme Seffrenn jomfru Ermegaards søster som vaar der paa Bro met hannem. 0ch saa nogle andre dannemend, som var her Simen her Peders capellan i Herrestad och her Jørgen Knudsenn, vdj Stang som er it fiskeleye,9 och nogle aff sognebønderne i Bro. StraX effter maaltid gick bispen op paa sit kammer, och Peder Bagge och fruen gich op paa it andet kammer. 9 Smlgn. ovenfor, e. 142, note 2. Peder Baggea gaard, Holme (nu Holma), er nær-mere omta1t i det foregaaende, hver Tannmsbækkens løb beakrivee, e. 2l9. 9 Den daneke rigaraad Jakob Sefeldt (l– 1599) var paa denne tid befalingsmand paa Mariager k1oster, men var der-imod neppe forlenet med nogen dal af Baa- huslen eller noget af det derliggende krongods. Hanss foged, som omtales her, har maaske beatyret noget ham tilhøx-ende jordegods i denne egn. Û Dette flnkerleie Stang er det nuværende Lysekil (em1gu. foreg. s. note I)– Dvfi her boende prest maa have været kapellan hos sognepresten til Bro. Af det ful- gende seee, at han ligeledes til samme tid bar været kapellan i Tegneby. HaM stilling har forsaavidt vær-et noget forskjellig fra de almindelige kapellaIxCMɔ idet han synes at have truffet aftale med presterne i to nabogjæld om at over- tage de geiat1ige forretninger i en del af disse. Den maade, hvorpaa ett-Eb nedenfor (s. 223) den afdøde prest i B1–os enke i denne anledning omtaI9ɔɔ C? ganske mærkelig. 223 Siden der effter gaff bispen her Simenn forloff at drage hiem, paa huilcken tid bispenn gaff sit samtycke til att her Simen “ maatte bliffue capellan vdj Oddeuald (thersom her Jørgen och borgmester och raad der sammestedtz ville hannem det samtycke) effter her Simens begiering Samme tid gaff bispen och her Jørgen vdj Stang forloff at drage hiem, och begierede hand at bispenn ville vnde hannem at hand maatte beholle Stangen och Fischebechskils kirche saa lenge som her Niels i Tegneby och Benthe salig her Mortens ville hannem dennem vnde.Z “ Samme dags morgen den 14. Aprilis førend bispen gick til kircke, hørde hand her Simens och her Jørgens predicken paa kammerit, och predickede de, euangelium dominicale. Ioh. 10. Ego sum pastor bonus. . Samme dags afften giorde bispen maaltid nedre i stuen –hoss Benthe met Peder Bagge fruen och jomfruen. Samme dag den 14. Aprilis formiddag solskiens vær, effter– ccmîcuc. middag sky vær, och himmelen vaar saa bancket nordoust vind, alma- saa ligt til regn, dog regnit det iche. (( Then 15. Aprilis om morgenen tilig der klocken vaar 6. drog bispen fra Bro, och fulde hannem her Anders capellanen. Och droge wi fra Bro prestegaard i vester om kircken lig- gendis paa den høyre haand strax hos, och i vest norduest fra prestegaarden 1 pilskud. Saa om en gaard heder Mielberg,9 lig- gendis paa den venstre haand 2 pilskud i suduest fra kircken. Saa therfra i vester 3 eller 4. pilskud om en gaard heder Vrangebech“ liggendis paa den høyre haand 1 pilskud fra veyen. Saa i suduest oc vester –2 pilskud til Rødebrygge, och haffde den gaard Røde“ som Seffren Christiernsen Jacob Sefeldz fougit boer, liggendis paa den venstre haand i synder fra Rødebrygge 2 pil- skud. Saa droge wi tuert offuer Aabyfiord i nord 1 strig til vester 5 eller 6. pilskud til Røds siøbo. (Ende inordoust der- fra 5. eller 6. pilskud staar Aaby siøbo. Saa gaar Aabyfiordi nordoust der fra 1 fiering. Der er en ladsted heder Laugheller, l Smlgn. for-eg. s., note 3 om denne prest og det eiendommelige for-hold, hvori han stod til presterne i de to naboprestegjæld, Bro og Tegneby. 9 Nu Me1lborg. “ Nu Wrangebiick. 0 Nu Röe. “ 224 r ved Berfendals kircke annex til Tossene kirche som er hoffuit kircke paa Sodenæss).î Der wi droge til Røds siøbo haffde wi en en [sic] liden trind øe, heder Rijssøe, paa den venstre haand liggendis miti Aaby fior(l i suduest fra Røds siøbo ZZ, fiering. I suduest fra Rijssøe en V, vggesiøs, vdenfor Aabyfior ligger en stor øe kallis Malmøe2 trind, er I stor mijll omkring, och ligger hun i suduest fra hoffuitkircken 1 mijll baade til lands och vandZ. Paa den østre side ad Malmøe haffuer verit fiskeleye der staar siøboer. Och ligger Malmøen V, fiering fra Stangenes land. I norduest fra Malmøe 2 eller 3 pilskud ligger en øe heder Vegge, strecker sig i synder och nord 1 fiering lang, der ere 2. gaarde paa heder Vegge,9 liggendis i sudoust och nordoust strax tilhobe, i suduest paa øen ved vandet. Vden for denne øe er aabit haff. Saa ginge wi op for en backe fra Røds siøbo i norduest til Rød,“ der tøffuede wi en V, time førend wi finge hester. Saa kom da her Jens PedersenÖ wdj Sodenes der til bispenn saa gaff bispenn her Anders capellanen i Bro, forloff at drage hiem. (Samme tid fortellet den mand paa Rød bispenn huorledis at en aff Peder Baggis sønner bleff i høst met Peder Baggis kreiger som forgicks samme tid, der de skulle legge vd fra Helsingøer). Strax hoss Rød i nordoust er 1 skøn veldekilde. Saa droge wi fra Rød i norduest om en gaard kallis Østaad,“ en aff fru LiZebet Gallis7 gaarder, liggendis strax vesten for Rød, “ Aabyfjorden gaar temmelig langt op i 1andet. Inderst inde falder Dalan, som løber forbi Berffendals kirlre, ud i denne fjord, og ved dennes udlnb maa rim- 1igvis det her omta1te 1adested have ligget-. “‘ Smlgn. ovenfor, s. 221, note 3. Ð Disse gaarde, hvis nuværende navn er Viigga, 1igge, som her angives, i nord- vest for Ma1mön, men dog ikko paa nogen ø. 0 Nn Böd, forskjel1igt fra det ovenfor nævnte Böe. Ö Hr. Jens Pederssen omta1es af Holmberg (anf. st., Il, s. 141) som prest Pfi s0bcx:äɔ 1s9o og 1s9s. 0 Nu Ödstoft. V Slægten Galde eiede i det selrstende aarhundrede et betyde1igt jordeg0ðɔ î Baahuslen. Kristofer Ga1de, der var gift med en datter af rig-sr3a(IGfi hr- Klans Bi1dc, og som for-modentlig paa grund af denne forbindelse opnuɔð0 Ël blive for1enet med Stenviksho1ms slot og Throndhjems 1en, eiede i 8oteuU prestegjæld den bekjendte sædegaard Aaby, som efter barn arvedes Ef bu 225 och haffde wi hannem paa den venstre haand 1 pilskud fra veyen. Saa droge wi norduest fierdeparten aff I fiering igiennem skoug til en gaard heder TofftestadZ ret fram om husen liggendis paa den venstre haand. Saa derfra 4. eller 6. pilskud i norduest til prestegaarden, som heder Øureby,Z och komme wi did inter 9. du 10. horam ante meridiem. Imellum Bro och prestegaarden paa Sodenes er en liden % mijll. østen for Tofftestad strax ved gaarden rinder en beck, som kommer norden fra engerne och løber i sudoust fra ’I’offtestad 2 pilskud til it quernehuss staaendis mit i becken, derfra løber hun i øster 4 pilskud eller 5. til en ny saug som fru LiZebeth haffuer bygt. Saa løber hun derfra i øster til Aaby som fru Li- Zebeth Galde boer, der rinder samme beck norden och østen for gaarden och saa vd i Aabyfiord. Tossenes kircke som er hoffuitkirche paa Sodenæs ligger fra prestegaarden i sudsuduest fierdeparten aff 1 fiering. Den første annex heder Berffendals kirche ligger i nordoust fra hoffuitkir- cken en stor V, mijll ond vey. Den anden heder A‘skum kircke ligger i suduest 1 fiering. 0m sommeren skieri denne annex och hiemme huer Søndag tienniste och i Berffendal huer 3. Søndag.9 Fra Askum kircke i suduest % mijl ligger 1 fiskeIeye paa 8odenæsland, heder Trælsand. I sudoust derfra 4 eller 6. pil- skud ligger it andett fiske1eye paa Sodenæsland heder Skiolden- borg.“ Malmøe ligger derfra i vest suduest 5 eller 6. pilskud. I norduest fra Malmøe 2 eller 3. pilskud ligger itt fiskeleye heder BeckeuigÖ der staar kongens taalbo. I vester derfra 4. eller 6. pilskud, ligger it andit fiskeleye, heder Visketang,0 i synder fra Vegge 2 pilskud. datter-, Elisabeth Ga1de. Hun var først gift med Eggert K1aussøn Ulfeldt til Krogerup (‘l– 1583) og derefter med Jørgen Friis til Krastrfip (i’ 1616), som var dansk rigsraad og i aar-ene 1601–1608 statholderi Norge “ Biskopen bar her taget lige i nordvest, medens den nuværende veilinje paa dette sted gaar i en stor bue. 2 Nu Öfverby. Gaa1–den er fremde1es prestegaard, uagtet den ikke ligger i nær- heden af nogen af prestegjæ1dets kirker. 0 81nlgn ovenfor, s. 11. 0 De her nævnte fiske1eier ere ikke afsatte paa det topograflske korps’s kart over Bohns1b2n. “ nu BschVîk. – 0 Nu Fisketangen. Biɔkop Jens Ni1ssøns visitatsbøger. Io 226 . I vester fra Visketang fierdepart aff 1 vggesiøs ligger Bue- skier,Z er en haffn, liggendis imellum“2 holmer kallis oc Buer skier, och laabet vd i suduest och ind aff nordoust, liggendis en îZ, vggesiøs fra Sodehoffuit9 i suduest Och Sodehoffuit ligger fra hoffuitkircken i vester 5. fieringer. Der er it farligt forland for dem som kommer af vestersiø. 0ch er den første haffn naar mand kommer aff vestersiøen vd fra Sodenæs I øster fra Bueskier 6. pilskud nogle haffuer kallis Smøgit,’ och indlaabet och vdlaabet i øster. Trondsholmen ligger i nord fra Bueskier 1 vvggesiøs, yderste i Baandefiord oc er skibhaffn imellum holmen och medieIandet oc er skiblaabet vd och ind aff nordoust och suduest.“ HundebostrandÖ er it fiskeleye ligger i synder fra TrondZhoI– men 2 eller 3 pilskud liggendis paa Sodenæs land. I nordoust fra Hundebostrand 2 pilskud ligger en haffn kallis Vlffuebergs6 haffn som er en vig ind. BouoldstrandV er it fiskeleye liggendis inderste i Bondefiorden, och Baandfiorden skier sig i nordoust derfra 8 eller 1O pilskud. Ac 1sa4. Jonn Aaby fru LiZebet GaIdes fougit døde den 21. Januarij der klocken vaar 10. om natten. cc?cæîc= Samme dag den 15. Aprilis vndertiden solskienn och vnder- “m““ tiden sky vær, nordoust vind, blaakalt. (?“ Thenn 16. Aprilis visiterit bispen Tossene kircke som er l1offuitkircke paa Sodenæs, och hørde her Jens Pederssens paa Sodenæs hans predicken. 0c tracterit hand euangelium domini- cale, som vaar i Søndags forleden Joh. 10. Ego Sum pastor bonus. Siden effter predicken examinerit och offuerhørde bispenn al- muen der i So(lénæs, och haffde formaning til folckit som hand er vaan at giøre. Til Sodenæs kircke er ingen gode alterklæde, icke vden gammel ryckelinn9 och messehagell. I Nn Buskär. 9 Nn Sotehufvud. C Nu 8mögen. 0 Bottnaijox-den gaar ind paa den nordre side af Tossene sogn. Udenfor denne ’ maa altsaa Throndholmen have ligget Ö Nu Hunnebostrand, i syd for Bottnafjordeu. g 0 Nu U1eberg. V Nu Bova1lsstrand, kaldet efter gaarden Boval1. 0 Bime1igvis for-vanskning af röclein. Roc i middelhøitydsk er det samme U0Ifi det midde1aldersk-latinske j’roccus eller jloceus, en 1nunkekappe med Vîð0 æflfi0f, 227 Samme dag den l6. Aprilis haffde her Jens i Sodenæs til giest hoss sig, fru LiZebeth Galde, och 2. hendis jomfruer ved naffn jomfru Karin och jomfru Anne Grubbe som ere vaaxne. Item her Jens i Quille som kom til bispen i dag for tiennisten ved Tossene kirche, her Bent capellan i SodenæsS, item en gam- mel mand hed Seffren Stogaard och hans quinde, som tilforn haffuer tient fru LiZebettis moder, och nogle andre dannemend och quinden Samme tid begierede fru LiZebet at bispen ville flj hende vdj en sum at vide huor mange mile der ere wdj hans bischops stigter. Samme tid talede fru LiZebeth och her Jens paa Sodenæss om den ene annex Berffendall er megit forfaldet, och falder suart ned allsammen, dersom den iche bekommer hielp. Da bad bi- spen fru LiZebet at hun ville schriffue statholderen Axell Gylden- stiern til her om, saa och til Hannibal Gyldenstiern. Det loffuit hun at ville giøre, och sende breffuit met bispen til Axel. Der de nu haffde siddet en stund effter maaltid och snacket, drog fru LiZebet hiem och jomfruerne, saa gich bispen op paa sit kammer, och her Jens i Quille kom op til bispen och bød god nat, och drog hiem. Her Jens Pederssens quinde vdj Sodenæs heder Anne, er en gammel quinde. Samme dag den l6. Aprilis klart solskien synderlig effter ccx:ɔ1;ícu- middag, om morgenen noget skyet, nordoust vind. aé§îå. § Then 17. Aprilis om morgenen tilig hørde bispenn her Bent Torchilssens her Jenssis capellan, hans predicken paa kam- merit och tracterit hand euangelium Joh. I0. Ego sum pastor bonus. Samme tid vaar tilstede her Jens i Sodenæss, her Peder Christiernssen i Mollesundl som paa den tid antuorde bispen sit skudtZmaals breff aff Mollesund, och Gregers Christopherssens breff, som vaar blin(l. Thj der stod intet naffn vnder. Strax [effter] predicken vdj her Jenssis, her Bentis och bispens eigit folckis neruere1se talede bispen her Peder til, huorfor hand imod sitt forplictelse breff baade haffde sig trengdt ind i noget kald imod “ bispens vilie och vidschab, och siden giffuit sig vdj echteschab, bispenn vvadspurt, synderlige met en som tilforn haffuer verit be- ’ SmIgn. ovenfor, s. 2I0, note I. W– 228 liggit, och er huer mand vitterligt huordan hun vaar tilforn. Da bad her Peder at bispen ville forlade och tilgiffue hannem sin forseelse. Saa effterlod bispen hannem det. Samme dag den 17. Aprilis inter 6 da 7. horam matutinam drog bispen fra Øyreby prestegaard paa Sodenes, och fulde han- nem her Jens Pederssen paa Sodenæss. 0ch droge wi førsti vest suduest 2 eller 3 pilskud til 4 gaarde heder Valleî liggen- dis vdj en tungaard (de 2. vestre gaarde ere suenskt gods och de 2. østre kronens godtZ). Saa droge wi therfra i vester 4 pil- skud offuer en myr kallis Langekier, der vaar en slem vey der falt bispens hest i, och bispen vaar ner aff, dog kom hesten op igien, saa at bispen bleff, Gud vere loff, intet at skade, saa droge wi offuer en beck i norduest fram om it quernehuss paa den høyre haand der strax østen for er en dam, kallis Rørbystemme, denne samme beck kommer af forsch“.– Langekier, saa løber den i suduest 1 pilskud vdj en aa kaldis Rørby aa. Denne aa haffuer sin begyndelse aff 2 vand liggendis i øster och vester fra hin anden strax synden for kircken 4 eller 5 pilskud imellum vandene. Det vestre heder Øyuevand, ligger i suduest fra kircken 4 pil- skud, det rinder i øster hen i det østre vand som kallis Kiers vand liggendis i synder fra kircken, saa rinder det i nordoust ij en mosse ret øster fra kircken. Saa rinder hun i suduest synden for kircken och saa i vester % fiering til forsch“.“ Rørby,9 der rinder hun østen for gaarden och ligger Rørby i vest suduest fra aaen 1 pilskud, saa rinder hun derfra i vester 3. pilskud til 5. ’ querner staaendis i rad 2 och tho tilhobe, saa star den 5 der vesten for, och kallis Findetorps querner, saa rinder hun i vest suduest 4. pilskud vdj Baandefiorden. Saa droge wi fra Rørby dam i norduest l eller 2. pilskud offuer en anden beck, heder Hedebeck och haffde wi Rørby paa den venstre haand i suduest 2 pilskud fra os, (och kommer denne beck aff myrer och moraser liggendis ved en dam heder Skielledam i nordoust derfra som wi fore offuer becken V, fiering, och løber saa i suduest udj Rørby aa strax norden for den beck som løber i aaen fra Rørbystem eller damb). Saa droge wi vdj nord offuer en øddegaard kallis Heede (halfi’parten der aff hør til I Nn Val.la. 2 Rörhy, noget østenfor Va11a, hvor veien svinger med nord til Bottna. 229 prestebolit och %, parten hatfuer M. Hans Badskier som haffuer Anne her Jenssis daatter). Saa droge wi igiennem en grind alï ødegaarden. (Strax vesten for denne grind haffde en bødiker hengd sig sielff vdj en liden eeg). Och haffde wi der 2. runde høye berg som kand sees langt vd i siøen. Det ene paa den venstre haand heder Smørkollen, och det andet er ligt it trollehoffuit, (och maa vel saa kallis) liggendis paa den høyre haand; saa droge wi i nord 5 eller 6 pilskud om en gaard heder Sem liggendis paa den høyre haand strax hoss veyen saa derfra i nord I pilskud til en gaard heder Hoffuit SemI der boer M. Hans Badskier. Saa droge wi i nord och i norduest om nogle stene, 4 eller 6, stode oprest och haffde wi somme paa den høyre haand och somme paa den venstre haand, och stode de i rad i sønder och nord, tho och tho tilhobe saa komme wi ned for Semsdalen til Baandefiorden til det inderste all samme fiord en IZ, fiering fra Sem. Saa droge wi i nordoust fra enden paa Baandefiorden 3 pil- skud til en bro kaldis Bryggebro, ad en gaard heder Brygge9 liggendis i sudoust fra broen 1 pilskud strax synden for becken, eller aa. Denne aa kommer aff it vand, kallis Tosteruds vand“ liggendis i nordoust 1 fiering, oc er det 3 eller 4 pilskud langt, strecker sig i nordoust, och er hart ad lige saa bred, wdj samme vand er mort, abor, sig, øre, saa løber denne aa aff Tosteruds vand i vest suduest igiennom en myr liggendis der strax hoss, kallis Buxmyr, der mit vdj er it kiern, vdj huilckit er sudere, saa therfra i suduest til Bryggebro, saa i vester vdj Baandefiord. Siden rinder der en aa vd aff den nordøstre ende aff forscha- TosterudZ vand, i nordoust 2 pilskud vdj it andet vand heder Vanderuds vand,“ som er it lidet trind vand, øster vd aff det vand rinder en aa vd heder VanderudZ aa i øster 2 pilskud til 5. quernehuss staaendis i rad hoss huer andre saa rinder hun i øster 4 pilskud til Berffedals kircke (annex til Sodenæs)å och rin- der der norden och østen for kircken, saai synder ÍZ, fiering “ Disse gaarde kaldes nu Sem og Hogsem; den sidste er den nord1ig-ste. ’ Gaa1–den heder fremde1es Brygge.

• Har sit navn efter gaarden Tosten-öd. Efter det topograiiske korps’s kart bar

dette vand ikke afløb i den retning, som her angives, men hun i den østre ende. “ Efter en gaar-d, som nu kaldes Wattnerud. 9 Smlgn. oveufor, s. 224, note 1. 230 vdj forsch-.“ ladsted Laugheller i Aabyfiord. Der met er Sodenæss omf:laat, baade met ferske vand, aaer, och saltesiøen som er paa 3. sider. Saa droge wi fra Bryggebro i nordnorduest 3 eller 4. pil- skud til en gaard heder Skierholmen,I och er fra Sodenæs pre- stegaard och did 1V, fiering. Der møtte her Jens i Quille2 met skiushester, och bytte wi hester, och droge saa i norduest om Skierholmen som wi haffde paa den venstre haand (liggendis ved i enden ad Baandefiorden, vdj Baandesogn, (Skudebache“ it fiskeleye, ligger i vest fra Skierholmen tredie parten aff I fiering Breuig er och it fiskeleye ligger i norduest fra Skierholmen 1 fiering paa: Quille land). Saa derfra och offuer en platz som de Suensche Z och Nordske tømerit met huerandre. 0ch droge wi saa i nord, 4 eller 6. pilskud til en liden gaard heder Hale0 liggendis paa den venstre haand ret ved veyen, och haffde Baandekircke i øster derfra 5 eller 6 pilskud, huilcken kircke som er annex til Quille, Suenneby kircke som er den anden annex ligger der fra Bonde kircke i vester en XZ, fiering.å Saa droge wi i nord 5. eller 6. pilskud til en gaard heder Hungstad paa den venstre haand 1 pilskud fra veyen, och paa den høyre haand ligger en gaard heder ’l’øffte,“ der boer skius- retteren, 1 pilskud fra veyen. Saa derfra i nord 1O eller 12 pil- skud til en gaard heder Lioske liggendis paa den venstre haand ret hoss veyen, saa derfra i nord 8. eller IO pilskud til en gaard heder Quillekier liggendis paa den venstre haand ret hos veyen. Saa therfra i nord 10 eller I2. pilskud til en ødegaard heder Fauerbacke (liggendis vdj Christopher GaldisY eiger til Vrem hans hoffuit gaard) och droge wi fram om busen, som wi haffde paa den venstre haand, saa therfra i nord til en ødegaard heder “ Nu Ska’.rholmen. 2 Denne prest, som aller-ede tidligere havde indfuudet sig hos biskopen, da denne visiterede hos hans naboprest (s. 227), skal have ti1hørt familien Gjedde og være død i 1624. Hans fader var Gude Akselssøn, hve1n han efter-fu1gte 1573. Holmberg, Bohusliins hist. och beskr., II, s. 193. Û Nu Skutebacken; ogsaa Brevik er fremdeles et fiskerleie i dette sogn. 4 nu Imc. 9 81n1gn. ovenfor, s. 11. . 0 Nu Tyfta. De1–fra bar biskopen over Löska, Qvi1lekiirr og Fagex-bech fuIKt en mere vest1ig linje end den, hvorefter den nuvæ1–ende vel er lagt. V Den yngre Kristof’er Galde til Vren1, der døde ugift 1632. l l 231 Myren liggendis paa den høyre haand 1 stenskast fra Christopher Galdis eiger. Saa igiennem en hasselskog kallis Ragnilleskoug – och haffde it stycke ond blød vey saa maatte wi stige aff hesterne ved 1 stenskast, och ginge offuer nogle klopper, der effter stege wi til hesterne, och droge saa igiennem samme skoug i nord fier- departen aff 1 fiering til Quillebro, och droge wi offuer broen i norduest Denne aa haffuer sit vdsprung aff 1 myr kallis Fulekier er î,‘, mil lang, liggendis i øster fra Quille kircke 1 fiering, saa lø- ber hun i vester och suduest til Quille bro, saa therfra i vester 8. eller 10 pilskud til en bro kallis Jordebro, saa løber hun i norduest fierdeparten aff I fiering i Jordefior,I liggendis i vester fra Quille kircke XZ, fiering, saa droge wi i nordnordoust 3 eller 4 pilskud til en liden beck kallis Quille kirckebeck offuer it vad, saa therfra i øster til prestegaarden 1 pilskud och komme vvi did hora 10 formiddag. Imellum Quille och Sodenæs e1Z1– mijll, kircke imellum. Faass ligger fra QuiIle i sødoust 1IZ, mijll. Krogestad ligger i øster fra Quille 2IZ, mijll. Naffuerstad ligger i nordnordoust fra Quille 29 stor[e] mijll. I suduest fra Quille 3. fieringer ligger it sund kallis Horn– Em- sund,9 en IZ, vggesiøs fra Breuig i norduest och er it fiskeleye. “u“d“ Yttre Hamborgsund“ it fiskeleye ligger i nordnorduest fra Hornsund 1 fiering och er laabet ind och vd aff norduest och sudoust. I nordoust fra yttre Hamborgsund .2. pilskud ligger I stor øe heder indre Hamborgøe ere 3. eller 4. gaarder paa, och strecker samme øe sig i nordoust och i suduest Zj, fiering lang. Ved den nordouste side ad samme øe, ligger indre I–lamborgsund, strecker sig ind til medielandet, och er laabit ind och wd i nordoust och ij suduest, Hierterøesundå ligger fra indre Hamborgsund i nord en IZ, vggesiøs. 0ch Hierterøen ligger paa den suduestre side ad su[n]dett, strecker samme sig i øster och i vester er offlang, Y Nu Jon-efjorden. 9 Her er oprindelig skrevet 1’Z„ der senere er rettet til 2. Z Rimeligvis sundet mellem Hornön og det faste land. 0 Det gamle Hornborusund. Den store ø, som begrænser dette skibs1øb, ka1des nu, ligesom paa Jens Nilssøns tid, med det forvandskede navn Hamberg– eller Hambu1–gön. 9 8undet mel1em Hjerterön og Hvalön, nord1igst i Fjiil1baeka nogn. “ – 232 paa den uordouste side ad sundet ligger VarøenI, strecker sig och i øster och vester, er offlang och ligger fra Quille i norduest i V,’ mijll. ( Axmxɔ;– Til Quille ere 2. annexer som er Baatne kircke liggendis lîåig§§10i sønder fra Quille en liden V, mijll, och Suenneby kirche i sud- “ nest fra Quille lige saa langt och skier der tienniste huer tredie Søndag.9 Her Jenssis quinde vdj Quille heder Ingeborg, her Jenssis moder heder Jahanne som och vaar der tilstede. ccɔccîc= Samme dag den 17. Aprilis om morgenen [skyet?] siden sol- “ÖY““– skien nordoust vind. A0 1594. 2l– Then 18. Aprilis visiterit bispen Quille kircke, och hørde her Jenssis predicken i Quille, och tracterit hand euangelium dominicale som falt i Søndags Ioh. 10. Eg“o sum pastor bonus. 0ch predichet her Jens Gudesøn ret vell. Siden effter predicken haffde bispen formaningen til almuen och offuerhørde det vnge folck. Der er ingen bibel til Quille kircke. Iche haffuer heller her Jens dansch bibell. Siden der bispen vaar kommen hiem fra kircken lod hand kalle her “Jens Gudesøn i Quille op paa kammeret och alle de andre prester som der vaar kommen i dag och i gaar afftes aff søndre Vigen och Norduigen, som vaar her Rasmus i Naffuerstad, her Mogens i Faass, her Christiern i Skiede her Jens paa Sode- næss her Pouel i Nessing her Gunder Nielssen i Krogestad och her Jacob i Tønum. Der nu vaare alle sammen forsamlede, haffde bispen sin oratZ och tale til dem om en prouist at eligere och vduelle. 0ch der hand nu haffde hafft sin tale, bad hand dem at de ville kaars och kalle en af de dannemend, saa ginge de ned paa gaarden och raadslo met huer andre her om och kallede her Jens i Quille. Siden der dette vaar skied, komme de op til bispenn, och hand siden samtychte deris kald som de haffde giffuet her Jens, och siden gaffue de her Jens deris kaldZ breff, saa liudendis: l Nn Hva1ön. Z Smlgn. ovenfor, a. Ii. aass “ Wi efftersch“.“ Rasmus Frantzen sogneprest vdj Naffuerstad, Mogens Jenssen i Faass, Christen Clemmitzen i Skiede, Jens Pe- dersen paa Sodenæs, Pouel Ibsen i Nessing, Gunder Nielssen i Krogestadt och Jacob Pedersen vdj Tønum, kiendis och giøre vit- terligt for alle medt dette vort obne breff at A0 I594. den I8. Aprilis vaare wi effter øffrighedZ befalling forsamlede vdj Quille prestegaard til at eligere och vduellie en aff vore medbrødre sog- neprester her vdj Vigen som kunde findis duelig och bequem til at vere religions prouist, kirckerne her sammestedtz at besøge oc at vdrette til gauffns och til Gudtz ære, huad andet som der til hører effter ordinantZen, tha haffue wi allesammen endrectelige vdj Herrens naffn kaaret och kaldet, och nu met dette vort obne breff kaare, kalle och vduelie til samme prouiste embede och bestiIling hederlig och vellerd mand her Jens Gudesøn sogneprest vdj Quille, formodendis at hand schal det trolige och met al tlid och vindskibelighed forestaa, huilcket hand loffuit och tilsagt haffuer, at giøre ville, det yderste Gud giffuer hannem sin naade til. Wi ville hannem alle och huer for sig igien beuise all tilbørlig ære och lydighed, som wi voris prouist plictige ere, bedendis vn- derdanlige vore kiere øffrighet erlig och velbyrdig mand Hanni- ball Gyldenstiern til Restrup høffuitZmand paa Bahuss, och hederlig och høglerd mand M. Jens Nielssen superintendent vdj Oslo och Hammers stigter, at the dette vort kald wi hannem giffuit hafi’ue beuiIge samtycke, fuldbyrde, och stadfeste ville. At saa i sand- hed er, haffue wi trøcht vores indsegle her neden for och med eigne hender vnderschreffuit dette breff, som giffuit er aar dag och sted som forschreffuit staar. Samme “dag haffde her Jens i Quille til giest hos sig bispenn saa alle disse forsch“=.“ prester, och her 0luff Pederssen capellan paa Tønnum, och mange andre saa at der vaare 2. bord vdsidne, paa huilcken tid de dannemend presterne vnderschreffue dette breff, och saa mange som segel haffde hoss sig besegle det. Siden der maaltid vaar giort skenckte bispenn her Jenssis lille daatter 1 §l-. och de andre 2. drenge huer sig it par fl. Der effter der klocken vaar 3. efftermiddag drog bispenn fra Quille, och fulde hannem prouisten her Jens i Quille, her Chri- stiern ClemmitZen, her Pouel i Nessing och her Oluff Pederssen. Och droge wi fra QuilIe prestegaard først i vester til Quille kirche och haffde den paa den venstre haand, saa offuer en liden bro, heder Kirckebro liggendis ret hos kirckegaarden norden for, 234 der rinder en bech kallis Quille kirchebeck; hand kommer aff 1 myr kallis Viborgsheden liggendis i nordoust fra kircken hen ved I“, fiering, och løber derfra i suduest til it quernehuss staa- endis strax hos kircken i suduest, saa løber denne beck derfrai synder vdj Quille aa 1 pilskud fra kircken. Saa droge wi i norduest om en gaard kallis store Quille liggendis strax hos kircken der boer her Jenssis moder Jahanne och haffde wi samme gaard paa den høyre haand strax hos. Saa droge wi i vest suduest 1 pilskud om it høyt berg liggendis paa den høyre haand der droge wi ret fram om, och kallis det Kals- aass, och der staar den jette kiste som her Jens tilforn viste bispen. Saa krøget wi atter i norduest och i nord 5 eller 6 pil- skud, indtil wi komme fram om en gaard heder Kamstorp liggen- dis i øster fra os I pilskud, paa den høyre haand, saa i nord 2 eller 3. pilskud til 3. gaarder kallis Vidingsgaarder, och haffde wi den synderste gaard paa den venstre haand, saa droge Wii nord 1 pilskud igiennem en grind och komme til 4. høye stene, staaendis opreist paa en høy paa den venstre haand, huor de mener at vere kemper begraffne, saa komme wi strax til den anden Vidingsgaard, liggendis paa den høyre haand, saa i nord therfra 1 pilskud til den tredie Vidingsgaard, mit igiennem gaarden och er fra Quille och did I fiering, saa i fra Viding IZ, parten aff IZ, fiering til en gaard heder Skiestad liggendis paa den høyY6 haand ret hos veyen, der vdj boer 3. bønder, saa droge wi ther- fra i nord til I gaard kallis Breckeî 2 pilskud, och haffde det paa den høyre haand 1 pilskud fra veyen, saa i nord 2 pilskud oc offuer en beck, heder Skiestad beck huilcken kommer aff nordoust Íj, fiering aff Enger, oc løber i suduest vdj Anrossaa 3 eller 4 pilskud fra vadit som wi rede offuer, saa droge wi i nord 6. pilskud til en gaard heder Anross,9 vdj huilcken boer 4. bønder. Der vaar her Jacob Pederssen i Tønum9 met hester, saa skiffte wi hester, och droge strax aff til Tønum, igiennem Anross som ligger mit imellem Quille och Tønum, vdj Tønnum prestegield en IZ, mijll fraa Quille, och lige saa fra Tønum. Saa droge wi offuer en aa kallis Anrosaa liggendis strax norden for gaarden “ Veilinjen gaar fremdeles forbi de her nævnte gaarde Kamstorp, Vidingeuc 8kî- sted og Krokbriicke. 9 Nu Anras. 0 8m1gn. ovenfor, s. 124,“note 3. 235 “ rinder ret fram om husen, (hun kommer aff nor-doust, och løber i suduest fra Anross gaarde % fiering vdj siøen vd imod en øe heder Kiedøen liggendis fra Tønumsland 3 eller 4 pilskud. Der strax sønden for ligger en øe heder Mussøen. I nordoust fra Anrosgaard 3 eller 4 pilskud staar 2 eller 3. querner. Om denne aa findes ydermere vdj den anden bog som tilforn bleff schreffuen). Saa droge wi fra Anrossaa i nordnorduest 3. eller 4 pilskud om en gaard heder Bro, liggendis paa den venstre haand 1 pil- skud fra veyen, saa komme wi til en bro, kallis Høye bro, der droge wi offuer i norduest, saa therfra i nord Ij, fiering til 2. gaarde heder Tegneby liggendis paa den høyre haand strax hoss veyen i øster och vester fra hin anden 1 pilskud. Saa derfra i nord 3 eller 4 pilskud til 1 gaard heder HuidelyckeI liggendis paa den venstre haand ret hos “veyen. Saa derfra 2 pilskud i nord til Huidelycke bro der offuer i nord,;saa therfra i nord V, fiering til Tønums aa, der droge wi offuer i norduest och kommer den aa norden fra aff myrer liggendis norden for“Tønum. Saa droge wi om it quernehuss som wi haffde paa den høyre haand, staaendis paa en aadde, thj der strax norden for grener samme aa sig och kommer saa tilhobe igien strax synden for quernehuset. Saa droge wi i norduest op for en backe 1 pil- skud til ’I’ønums prestegaard, did komme wi om afftenen hora 6. Imellum Quille och Tønum er I stor mijl maa vel regnis for lZZ, mijll. Samme dags afften den 18. Aprilis antuorde her Pouell i Nessing bispens dreng 0luff, fru Daarethe Juls breff bispen til schreffuit om tienden. Och strax bleff det antuordet bispenn. Dette breff haffde her Pouel lenge hoss sig thj det vaar schreffuit den I7. Martij TilTønum er iche vden en annex heder Lurs kircke9 liggendis i nord fra hoffuit kircken 1 mijl giøris tienniste huer Søndag. Samme dag den 18. Aprilis solskiens vær, sî1duest. C0=§PtîWC– 9 Then 19. Aprilis visiterit bispen Tønnums kircke, och hørde m“““ her Jacob Pedersens predicken, oc tracterit hand euangelium do- minicale som faldt vdj Søndags Ego sum pastor bouus. Siden effter predickenn haffde bispen først en sermoen til l Nu Hvit1ycke. ’ Sm1gu. ovenfor, s. I1 og note 6. “ 236 almuen i Tønum och tilspurde dem om her Jacoh, huorledis at hand skicker sig imod dem i lerdom oc leffnit, da gaff de han- nem alle it gaat vidnisbyrd, saa talede hand til dem om her Jens i Quille som nu er vduald oc kallet til prouist. Siden der effter haffde her Jens formaningen til almuen vdj bispens sted, och kom vel hen dermet. Der effter examinerit och offuerhørde bispen det vnge folck. Siden hørde bispen her Oluff Pederssens predichen hiemme paa kamerit, och tracterit hand euangelium loh. 16. Pusi1lum at non videbitis me, och predichet temmelige vel. Samme dag haffde her Jacob hoss sig til giest først bispen, saa Christiern Brun, prouisten her Jens i Quille, her Christiern Clemmitzen i Skiede, her Pouell i Nessing, Oluff Jacobssen lendtzmanden i Tønnum Suend Jacobssen och Michell MadtZen och Joen MatZen, huilcke samme tid talede der met bispenn om en echteschabs sag met en quinde heder Karine Rungstung, som denne Jon haffuer afflit børnn met, och hiemmelige troloffuit sig met ingen prest offueruerende, och hans broder for-Ð.“ Michel Mat- Zen schulle haffue varit, hannem ad, saaledis at hand iche skulle befatte sig met hende. ’I’hj hand haffde lenge siden i hendis op- uext haffde [sic] sin handel met hende. Dog siger hand nu saa at der lange 2 eller 3 søster i en seng hos hannem om natten, och hand haffde sin handel met en aff dem och hand iche viste om det vaar denne eller iche. 0ch her om lode de bispen see it breff som .6. mend haffde giffuit dem nu nylige, men det liudde iche huorledis det er gaait och farit met denne handel fra det første och til det siste. Huorfor at bispen sagde dem att det saa skulle liude, paa det at mand kunde komme ret i forfaring om denne sag., Samme tid laugde bispen her Pouel i Nessing aluorlige faare at hand schulle met det første begiffue sig til denn gode mand Hannibal Gyldenstiern om sin sag. Huilckit hand sagde sig at ville giøre. IJer effter drog her Christiern i Skiede och her Pouel sin kaass fra ’I’ønnum. Siden vaar der end en sag for om it leyermaal som en vng karl och en pige tiente Suend Jacobssen haffde hafft tilsammen, och hendis broder nu vaar med denne hendis barnefader vdj Tø- num, huilcken haffde giort forbud i høst vdj it echteschab som denne schulle haffue indgaait met en anden och ther sigis al 237 lor“.“ pige som denne haffde beliggit schulle vere troloffuit vdj Tonsbergslen, dette schulle hendis broder til visse forfare før. Samme dag den 19. Aprilis om morgenen solskien, siden sky C0mîmt. vær och om afftenen regnit det, smaat regn noget vd paa afftenen, “Ö“YC“– sønden vind. Ë; Then 20. Aprilis om morgenen tilig lod bispen kalle her Jens prouisten op til sig paa kammeret och talede met hannem om hans embede. Siden lod bispen kalle her Jacob og hans høstru Anne Niels- daatter op til sig och talede met dem. Samme tid skienchte bispen Anne 2. encken halffue daler. Siden drog bispen fra Tønum om morgenenn der klocken kunde vere imellum 6 och 7. Och fulde hannem her Jacob Pederssen och lendtzmanden Oluff Jacobssen. Och droge wi fra Tønum først i vester oc i norduest IZ, fiering til Hualsbro, der droge wi offuer i norduest och haffde en gaard paa den høyre haand i nordnordoust fra broen 4 pilskud, och den gaard Hual i nord fra broen 2 pilskud paa samme haand. Saa droge wi langs vd met Huals aa 2 pilskud, i vest suduest, (siden løber aaen derfrai suduest IZ, mijl vdj Sembsfiord). Saa droge wi fra aaen i vest suduest 2 pilskud, til en liden gaard kallis lille Semb, och haffde det paa den venstre haand, ret hos veyen.I Siden i vester til nord, om det store Semb, liggendis och paa den venstre haand 3. pilskud fra det andet Semb, 1 pilskud fra veyen, saa op for en backe i nordnorduest och i nord en IZ, fiering til en gaard heder Torp, liggendis paa den høyre haand, strax hoss veyen, saa om en anden gaard heder Houckeby i nord fra ’I’orp it pilsku(l, och haffde wi den paa den venstre haand och droge fram om gaar- den.2 Saa derfra i norduest offuer en skoug och heder kallis [sic] Knems skoug och haffde der mit paa en heel hob stene, opreiSte, saa komme wi til 2 gaarde kallis Knem= liggendis hoss huer andre. Der skiffte wi heste, och er fra Tønum och did en IZ, mijll. (I suduest derfra ligger den gaard Melckerøen,“ huor Christiernn “l Gaardene Hva1 og Sem ligge nordenfor Tanums hovedkirke. Den her omtalte Semefiord maa være den samme, som nu paa det topografiske korps’s kart bar navn af Sannisfiö2rden. Z Nu Hakebytorp og Torp. “ m Kxɔs“.m. – “ “ nu MjðIkc1–6a. . 238 “ Brun boer, och samme tid som wi droge fra Knem, kom Chri- stierns tienner til bispen paa veyen och talede met hannem). Saa droge wi om en kile i norduest kallis Tonnams kile,X som skiuder sig i sudoust ind imod Knem paa 2 pilskud nær, saa vd i norduest och vester om Melcherøenn), saa komme wi igiennem en liden skoug om en gaard heder TonnamZ liggendis paa den venstre haand, saa i norduest och i nord offuer en lang skoug kallis Buerskoug hen ved en fiering til Buer9 liggendis paa den venstre haand, saa atter offuer en skoug i nord och norduest til en stor bro kallis Herrebro, liggendis 1 mijll fra Hualsbro. Saa droge wi offuer Herrebro i norduest och haffde en saug paa den venstre haand, ret hoss broen, kommer Peder Knudsen til paa 0roust, (denne aa aff øst jnordoust aff Bordsiøen, och løber i vest suduest igiennem Lursogn l mijll til Herrebro, saa rinder hun derfra i 6. eller 8. pilskud vdj en kile kallis Krageneskilen“ huilcken wi haffde paa den venstre haand 3 eller 4 pilskud fra veyen førend wi komme til Herrebro, strax vesten for broen lig- ger en gaard heder Houger).Ö Saa droge wi fra Herrebro, i nordoust om it lidet berg, saa i nordnorduest 2 eller 3. pilskud igiennem en liden schouli, til 2 gaarde heder Kijll paa den venstre haand ret hos hinanden och komme de scholemester6 til, saa therfra i nord och i nordoust ’îZ, fiering til en gaard heder Hedesland ret fram om husen, lig- gendis paa den venstre haand, saa derfra i nord 5 eller 6. pil- skud om en gaard heder Holme, som wi haffde paa den høyre haand, saa i norduest 1 pilskud til en gaard heder Renshoug, der møtte her Christiern i Skiede och hans broder her Niels Clem- mitzen met hester, saa skiffte wi “hester, der effter gaff bispen her Jacob Pederssen forloff at drage hiem och lendtzmanden 0lufi Jacobssen met hannem. Och er samme gaard den sidste iLu1–sogn annex til Tønum.V Ë Kaldes paa det topografiske korps’s kart Saltviken. 2 Nu Tannam. 0 Nu Buar. 0 Ka1det efter gaarden Krageniis. Ö Nu Hogar. 0 Disse gaarde kaldee nu Kihl og have altsaa paa den her o1nhand1ede tid væ- ret hen1agte til reotor schulle i 0alo. V De her nævnte gaarde kaldes nu Heea1and, Ho1ma og Remhogen. 0fi M– Kriatjern og hans broder hr. Nils øe ovenfor, 1. 1I8, uote 2. 239 Saa droge wi derfra i norduest 3. pilskud til en gaard heder Rijsseng,I saa i norduest 1 pilskud til Rijsengs bro, (och kommer denne aa aff it vand heder EidtZ vand, liggendis ved en gaard kallis Eid i Lursognn, i øster fra Rijssengsbro 1 mijl.9 Saa løber hun i vester til broen, saa løber hun i vester îZ, mijll vdj en kile kallis Eliøe kilen, liggendis imellum 2 gaarde. Den ene heder Elgøe liggendis sønden for aaen och den anden‘ Refføen norden for. Der skier kilen sig ind imellem disse gaarder).9 Saa droge wi i nord fierde parten 1 fiering, til en gaard heder Vig,“ ret fram om husen liggendis paa den venstre haand, r och hør samme gaard Hans Dresselberg till.Ö Derfra i norduest och i nord îZ, mijl til Vettelands aa, (som kommer aff Eidsvan– ‘ dene och løber vnder Hundefaas bro, som tilforn schreffuit er her frammen vdj bogen)“ och droge wi langs vd met denne aa, som wi haffde paa den høigre haand, i norduest XZ, fiering til Vette- land, der som lendtzmanden Anders Vetteland boer, ret vd met i elffuen norden for hende. Saa droge wi derfra langs met elffuen i norduest 4 eller 5. pilskud til VettelandZbro, (som ligger en mijll fra Herrebro), der droge wi offuer i nordoust (saa løber Vettelandsaa i norduest IZ, parten aff ZZ, fiering vdj it vand kallis Strømsvand, liggendis ved siøen saa rinder det vdj siøen).Y Saa droge wi derfra i norduest och i nord til øster IZ, par- ten aff IZ, fiering til Hielskorbro, saa der offuer i nordoust, saa i nord om Helskaargaarde9 som ere 3. liggendis i synder och nord fra hin anden 1 pilskud imellum huer paa den venstre haand som wi droge. Saa droge wi i nord om her Christierns ødegaard saa i norduest op for en bache saa i nord til Skiede kircke, lig- gendis paa den venstre haand saa i nordoust 2 pilskud til preste- “ Nu Resfing. ’ En saadan gaard Eid og et Eidsvand findes ikke afsat paa det topografiske korps’s l:art. -’‘ Angive1sen af disse gaarde E1gö og Riifvös beliggenhed ste1nmer ikke med det topograflske ltart, hver Elgö er afsat paa den nordre side af den kile, hvori den før o1ntalte elv falder ud, medens Biifvö igjen ligger mere i nord. Ô Nu Vik. 9 S1n1gn, ovenfor, s. 89, note 6. “ Sm1gn. ovenfor, s. 122 fig. Y Ved Strömsvattnets udlab ligger nu St1–ömstad. 0 Nu .Hjeltsgard. 240 gaarden,– IZ, fiering fra Vette1and, och er imellum Tønnum och = Skiede 1 stor fiering och 2–store mijll. Och komme wi til Skiede prestegaard ved middags tid, der huilte bispenn en stund och giorde maaltid. Samme tid talede her Christiern met bispen att hand haffuer ingen klocker til Tiernøe och at de iche heller formaaer klocker, de ville iche heller sielfl’ue suare prestenn.I Siden der maaltid vaar giort drog bispenn fra Skiede i nord, och fulde hannem her Christiern och her Niels Clemmitzen Och droge wi i nord 3 eller 4 pilskud, vesten før den gaard Høestad, som wi haffde paa den høgre haand noget fra veyen saa therfra 1 fiering i nord til en gaard heder Jørleff vesten for gaarden och haffde den paa den høyre haand, saa i nord 5 eller 6. pilskud til en bro kallis Kitteruds hroe,Z saa i nordnordoust 6 eller 8. pilskud . til Nessing aas, der effter droge wi op for denne aass och offuer den i nord, 1 fiering i nord oc norduest, saa komme wi nedi Nessing saa droge wi i nord îj, fiering til Nessing prestegaard och er 1 mijll fra Skiede och did. Der wi komme vdj preste- gaarden møtte Peder Christiernssøn som førde bispens heest hiem, – och antuorde bispenn Anne 0lssdaatters bispens høstruis breff och Oluff Glads hendis faders breff. Saa skiffte wi hester vdj Nessing och der vaar och samme tid her Peder vdj Jid,9 och vaar der och en bonde aff Skiedesogn hed 0luff Eyst en smuck mand, saa droge wi fra Nessing henn ved ZZ, fiering til 2 gaarde heder Meelgaard, liggendis paa den høyre haand, vdj en tungaard, saa komme wi strax derfra i nordoust 3 eller 4 pilskud, til det vand Lang som wi haffde paa den høyre haand, 1 pilskud fra os i synder-, och strecker samme vand sigi synder, 1 fiering langt offuer huilckit vand wi droge i vinter.“ Men paa den venstre haand haffde wi it lidet vand heder Ramskier strecker sig oc i sønder och nord, er offlangt 6. eller 8 pilskud langt strax vd medt en bro som wi droge ofl’uer, en i Tjernö sogn indbefatter de til dette prestegjæld hø-rende øen-. SmIg:x, s. 11 o 120. Z V1:ien gaar fremde1es over Hogst-ad, Jörlöf og Kitteröd. Smlgn. s. 1I9, note I– Û Hr. Peder nævnes ikke i den f’ortegne1ee over presterne paa Id, som medd0IGɔ af B. Svendeen i hans haandsh-evne efter-retninger om geiut1igheden i Krî- stiania stift (II, 1, s. 8I2 flg.). I I575 var hr. Peder Kx-istjemssan sognePPv6 aammesteda. Pove1Huitfe1dte stiftsbog, fol. 26, h. 0 8mlgn. ovenfor, s. 119. Den af:raks foran omtalte Me1gaard heder nu Mellux4Yð 24l beck som rinder aff Ramskier vdj Lang. Saa droge wi derfra i nordoust 3 eller 4 pilskud til it andet fiskevand, lige saa stort som Ramskier, och ligger det paa den høyre haand, saa therfra i nord och i nordoust ZZ, fiering, til 1 gaard heder Pilegaard“ liggen- dis paa den høyre haand. Saa komme wi til stranden i øst nord- oust 2 pilskud. Der gaff bispen her Christiern her Pouell och her Niels Clemmitzen forloff, och førend hand drog aff talede hand met her Christiern Clemmitzen och her Pouel i Nessing, at de skulle haffue en god erlig forligelse, der effter skildis hand ved dem. Saa droge wi till baadtz tuert offuer Jddefiorden, och haffde 2. baader, den ene var tyet inde paa, och den anden vaar bispen medt her Peder i Id, och Oluff Eist i Skiede sogn och bispens eigit folck och rorskarlene. Och droge wi ost nordoust l fiering – til Østeheekil,Z saa droge wi ind ad kilen i nordoust och i nord nordoust I fiering. Saa stege wi vdi land, oc ginge i nordoust om Østeheegaardene 2. liggendis hos hin anden, och haffde wi dem paa den venstre haand ret hos oss, saa i nord 1 pilskud til pre- stegaarden som kaldis Meelhee, och komme wi der 6. hora vespertina. Imellum Nessing och Id er 1 mijll baade til lands och vandz. Idde kircke ligger fra prestegaarden i nord 5 eller 6. pilskud norden for it berg. Til 1id er ingen annex. Her Peder Lauritzens quinde vdj lidt heder Gunille, er fød vdj Idt. Samme dag den 20. Aprilis mørcht vær, och i denne forgan– ccmîeu1. gen nat och i morges tilig smaat regn, sønden vind, ved middags “ð“’“C– tid bleste det hart, siden stille. 0 Then .2l. Aprilis dominica Jubilate visiterit bispen Idde kircke och predickit sielff euangelium dominicale. Iohan. 16. Pusillum et non videbitis me, du iterum. Siden haffde bispenn sin formaning til almuen ther samme- stedtz och examinerit och offuerhørde folckit. Och vaar samme tid“der i kircken Anne Trondzdaatter.“ Siden der bispen och de andre vaar kommen hiem fra kircken, – nu Pncgsxecn. 9 Den lille langt ved Yetehede. Û Fru Anne Throndsdatter Roetung, efter sit gifte1–mael med Bothvrell kaldet Skottefruen. Biskop Jens Nileuns vieitatehøger. 16 242 hørde hand her Peder[s] predicken paa kammeret, och tracterit hand forsch“.C euangelium. Samme dag effter maaltid vaar giort drog bispenn fra Idt, och fulde hannem och en ved naffn Henrich schriffuer. Och droge wi aff der klocken vaar ved 3. efftermiddag, først fra prestegaar- den i vester om forsch“.“ Østehee gaarder norden for dem, och haffde dem paa den venstre haand, saa therfra i norduest igien- nom en skouff til it baadsted, V, fiering, och kaldis samme baad- sted Furuvarp, der lagde wi vd met .2. baader, och droge i nord norduest 1 fiering, och møtte os her Pouel i Nessing paa veyen som steg aff sin baad och ind til bispen och talede met hannem om en echteskabs sag, vdj huilcken vaar skyldskab paa ferde, saa at de hørde hinanden til vdj tredie paa baade sider, huilcken sag haffuer tilforn verit hos bispen, och sagde bispen at thet icke maatte skie. Thj det er imod articklene. Der effter satte wi her Pouel ind paa 1 holme. Saa droge wi i norduest 6 eller 8. pilskud derfra, om en gaard heder Hellel som wi haffde paa den venstre haand, fra os 7. eller 8 pilskud paa Nessingland och Iddelandet paa den høyre haand. Saa therfra i norduest 1 fiering til en øe heder Bratøen der baade seglede wi och rode, och haffde wi samme Bratøen i nord- oust fra oss 2 pilskud. – Der inden for ligger i nordoust 3. pil- skud ligger [sic] en øe heder Søudøen.2 Strax der inden for medielandet ligger Anne Trondsdatters gaardt.9 Saa droge wi atter i norduest 3 eller 4 pilskud til Kniffsøe ‘ siøbo.“ Der lagde wi vdj land, och vaar samme tid her Tiøstel der tilstede met hester. Saa droge wi derfra i norduest 6. eller 7. pilskud til lille Lnndestad, der boer klockerenn, och droge wi igiennom gaarden, der østen for boer en gammel frue, fru Mar- l N’u Hiil1e. 9 Bratøen og Sauøen lige ndenfor det tienere Frederil:ahald. C Denne gaard, hvorpaa fru Anne har boet, og som hun formodentlig ogsu har eiet, maa efter dette have været Eakeviken, Rud eller en anden af de gaar-de, som ligge i Frederikshalds nmiddelbare nær-hed, – maaske nærmett den føratnævnte. Ô Kniveøen er en liden ø, hørende til Bergs prestegjæld, der ligger midt i Idde- tîjorden. Indenfor denne (paa øens nordre aide) har der altsaa været en eøb0ðɔ hver biekopen og hans ledsagere have taget i land og derfra gaaet op fiI Lundettad. 243 – grete Hardenberg aff stattelige adell,I paa en gaard heder store Lundestad. Saa droge wi fra lille Lundestad i nord 1 pilskud til Bergs prestegaard Och komme wi did inter 5. du 6. vespertinam. Imel- lum Id och Berg er en mijll baade til lands och vands. Samme dags afften kom Anne Trondtzdaatter til her Tiøstell och bleff hun der om natten, och bispen gick ned til hende paa gaarden och talede met hende. Samme dag den 21. Aprilis solskienn, smucht klart vær, varmt C0g-titut- vær, sønden vind ““Y“““ Annexer til Berg. Er icke vden it heder Rocke kircl(e, lig- ger i nord fra hoffuit kircken en % mijll. Der giøris tienniste huer Søndag. End her foruden er it lidet capel heder Asack kircke, er en affeld trækircke liggendis i nordoust fra Bergs kircke 1 mil. Der giøris tienniste huer tredie Søndag.9 (( Then 22. Aprilis visiterit bispen Bergs kircke. Oc tracte- rit her Tiøstell?– den locum. Rom. 8. Huo vil skilde os fra GudtZi kierlighed? Drøffuelse eller angist. De cruce. ’ Siden effter predicken examinerit oc offuerhørde bispenn det vnge folck vdj deris børnelerdom och andet. Siden der effter haffde hand sin formaning til almuen om Guds ords hørelse, gudfryctighed, kierlighed och andet mere. Samme tid vaar tilstede vdj kircken fru Margrete Hardenberg som er en gammel frue, Jens Bagge, och her Peder vdj Idt. Samme dag haffde her Tiøstell til giest hoss sig, for-“.“ fru Margrete Hardenberg, bispenn, Jens Bagge och hans hustru Asbiør, her Peder vdj Idh, Henrich Hanssen lenschriffuer, lendtzmanden vdj Bergsogn Gunder Tordssen boendis ved Asack kircke och nogle andre. Item Anne TrondtZdaatter. Och droge de bort imod afftenenn. Samme dag schreff bispenn statholderen Axell Gyldennstiernn till, om hues sager som ere komne hannem fore vdj Vigen och i Bnke efter Daniel Bildt til Næs (i S1naalenene), med hvem hun var gift i beggea andet ægteekab. Fru Margrete var, da hun ægtede ham, enke efter den akaaneke adelsmand Palle Grnbhe, medena Daniel Bildt i sit første ægte- akab havde væ1–et gift med Blantaeflor, en datter af hr. Vincentius Lunge. ’ 8ulgn. ovenfor, a. I0. . 8tlgn. ovenfor, s. 1I3. . 1s0 244 Bahusleen der [hand] nu visiterede der. Samme tid schreff och- saa sin høstru Anne Olsdaatter til. Och sende strax sin tiennere Peder Ohristenssen hiem til Oslo met disse breffue. Samme dag den 22. Aprilis schreff her Tiøstell vdj Berg ca- piteen Durham til paa bispens vegne, at hand iche ville mis- tencke hannem at hand nu icke komm til hannem som hand ellers gierne ville haffue giort dersom hans forfald haffde verit saadant. Och er capiteen megit siug. Hans naffn er Alexander Durham til Høgsgaardt. Hans frue heder fru Metthe Vrne. De haffue ingen børn.l Samme dag lod bispen kalle Henrich schriffuer, op paa kam- merit til sig oc talede med hannem, om sine landbønder paa Bergestienn,9 som iche holle hans gaarde ved heffd och macht som det sig bør, at effterdj Henrich sagde sig schulle med danne- mend lade besee alle jorder baade kronens och kirchernis der vdj lennit, at hand da ville lade forfare leiligheden hoss bispens landbønder met det samme, huilckit Henrich tilforn sielff bød sig til at ville giøre. Samme dags– afften talede bispenn met Anne Trondtzdaatter førend hun drog aff. Strax der effter drog hun hen, och fulde her Peder vdj Id, hende paa baaden. ccngbî– Samme dag den 22. Aprilis vndertidenn solskien och vnder-

tiden skyet, nordoust vind, bleste hart.

(?“ Thenn 23. Aprilis førend bispen drog fra Berg kom her Seffren did til hannem. Samme tid førend bispen drog aff, antuordet hand her Tiø- stel it breff Henrich schriffuer, aff bispen tilschreffuit, at her Tiø- stel ville faa Henrich det, huilchet liudde om bispens landbønder paa Bergstienn att Henrich ville paa bispens vegne holde mend paa gaardene. Siden der effter skiennchte bispen her Tiøstels quinde Elze 1 gammel daller. Samme dag denn 23. Aprilis drog bispen fra Berg om mor- genen der klocken vaar 8. och fulde hannem her Tiøstel her Seffren i Skioberg och lendtzmanden wdj Ingedalssognn annex til Y Smlgn. ovenfor, s. 114 og note 2. Z Bergestien ligger efter s. 100 i Enningdalen, som paa denne tid var annex til Naverstad. Smlgn. herom ovenfor, s. 11, note 7. O 245 8kioberg, och i det samme bispen drog aff tbalede hand met Han- rich schriffuer. Saa droge wi fra prestegaarden i vester och i norduest 6. eller 8. pilskud til en gaard heder Aasekierl liggendis paa den høyre haand, och droge wi ret fram om husen, saa i vestsuduest til en bro kallis Aasekiers bro, 1 pilskud, (der vnder rinder en aa som kommer aff myrer liggendis i nordoust fra broen 1 fiering, der rinder hun fra i suduest til broen, saa i sodoust ther- fra rinder hun 2 pilskud, siden i sønder 1 fiering vdj Suinsund 1 fiering østen for fergesteden). Saa droge wi fra Aasekiersbro, i vest norduest I pilskud til kleffuen som kaldis Aasekiersk1effuen, der droge wi offuer i vester 3. pilskud, saa i norduest 2 pilskud, saai vestsuduest 3. pilskud til en rogbraadde (liggendis til en gaard heder Huseby, vdj huilcken ere 3 stuer, Nunneklosters godtZ, -liggendis paa den venstre baand 3 eller 4. pilskud fra veyen). Saa therfra i vester 3 pilskud, til en platz kaldis Moesteen ting- houg i Ingeda1sleen, 1 fiering fra Berg. Paa huilcken platz der staar en hel hob Stener vdj krintZer. 0c ere 4 eller 5. krintZer, huer saa stor som en stue, och haffde wi dem paa den høyre haand, saa droge wi therfra i norduest (offuer en stor vey som løber i nordoust hen op i Rochesogn och ad Rachestad sognn)9 4 eller 5. pilskud til en aa kaldis Hielmunger aa. der droge wi offuer it vad, kallis Mosteen vad, (och kommer denne aa aff nord- oust aff myrer liggendis i Rockesogn annex til Berg, synden for Rocke kircke en V, fiering. Saa løber denne elff fra vadit i ve- ster it stenskast, saa i suduest fierdeparten aff l fiering til Hiel- mungerbro, och haffuer hun sit naffn aff 2 gaarder liggendis vesten for elffuen kallis Hielmunger vdj en tungaard, saa løber huni sud- suduest 5 eller 6. pilskud vdj siøen vesten for Jens Baggis gaard 3 pilskud). Saa droge wi fra Mosteen vadit I0 eller 12. pilskud i nord- uest offuer en liden myr, saa i vester 2. pilskud til en anden myr. Saa therfra i vester 8. eller I0 pilskud til en liden beck, der droge wi offuer en liden bro, kallis Besbergbro, och haffde it ’ Aaskjær ligger en godt stykke nordenfor den nuværende veilinje. Biakopen har aaaledea her ikke fu1gt denne. Paa reiaen aydover (s. 113 ilg.) aynes han atter igjen paa atykket fra Ingeda1 til Aaaekjær at have fu1gt en noget anden lin“e. ’ DeJnne vei findea fremde1ea. 246 “ lidet quernehus paa den venstre haand strax hoss broen, och hør lendtzmanden til, och samme beck slæt tør om sommer er iche vden en snebech haffuer iche noget vasdrag. Saa droge wi fra denne beck i vester 2 pilskud til lendtzmandsgaarden vdj Inge- dals sognn annex til Skiaaberg, och kallis Besberg“ ere 2. gaarde och lendtzmanden bruger dem baade, liggendis vdj en“ tungaard. Der droge [Wi] mit igiennom gaardene. Saa i suduest 1 pilskud ned til it vad, eller pus der droge wi offuer och stod vandit hart ad vnder bugen paa hestene saa therfra i vester 1 pilskud til Ingedals kircke, annex til Skiaaberg, en stor IZ, mijll fra Berg, maa vel regnis for 3. fieringer. Der bytte wi heste ved kirckenn. Saa droge wi fra Ingedals kircke i norduest 1 pil- skud til Ingedalsbro, der droge wi offuer i vestnorduest er en lang høy bro. Denne aa kommer aff en myr kallis Torpsmyr’ liggendis vdj Rockesogn 1 stor fiering fra Ingedals kircke i nordoust. Saa løber hun derfra i suduest til en saug staaendis strax suduest fra broen paa østrelandet och der staar 2. querner paa dett østre land, saa løber hun i suduest derfra IZ, parten aff XZ, fiering vdj siøen vdj Grimssøe kilen.“ Saa droge wi fra 1ngedalsbro i norduest 3. pilskud, om 2. gaarder kallis Øye- stad“ liggendis paa den høyre haand 1 pilskud fra veyen, i syn- der och nord fra hin anden 1 stenkast. Saa droge wi therfra i vest norduest IZ“, parten aff îZ, fiering offuer en skog til en bro, kallis GudtZlandsbro (der vnder rinder en beck som kommer norden fra en myr bede Hømyr 1 fiering fra Gudslandå i nordt. Saa løber den i sudoust IZ, fiering, saa i synder oc i suduest til broen synden for Gudslands gaarder. Sidenn løber hand fra broen i nordnorduest vdj Skiobergkilen, 2. pilskud fra broen). Saa droge wi strax fra broen om 2 gaarder, heder Gudsland liggendis i ost nordoust och i vest suduest I pilskud, och haffde wi den vestre gaard paa den venstre haand, och den østre paa den høyre haand. Saa droge wi fra GudtZland i nord norduest 2 pilskud til Skiaabergkilen, saa i nord met kilen 6 pilskud (som wi haffde paa den venstre haand och it berg kallis Røeberg, paa den høyre Z Nu Bisseberg, lige ved Ingedals kirke. C My1–en bar sit navn effer gaarden Torp. 0 En arm af 8kebergkilen. “ Paa rektange1kartet: Øistad. 9 Nu Gualund. 247 haand) indtil wi komme til Skiobergbroen liggendis mit paa Skio- bergheden. Saa therfra i nord op for it berg til Skioberg pre- stegaard, liggendis en liden IZ, mijl fra Ingedals kircke. Men imellum Berg och Skioberg 1 stor mijll. Til Skioberg komme wi ved middagstid, saa gick bispenn paa sit kammer. Och her Tiøstel gick i stuen medt her Seffrenn och bleff der om nattenn. Thil Skioberg ere 2. annexer-. Den ene heder Ingedals kircke liggendis fra Skioberg en liden IZ, mijlli sudonst. Den andenn heder Vlleruds kircke, ligger i vester 1 strig til sønder 1 fiering fra hoffuit kircken. 0c giøris der tienniste huer Søndag ved hoffuit kircken och huer anden ved annexerne.Z Her Seffrens quinde heder Kirstin och haffue de 4. pigebørn sammenn. – Samme dag den 23. Aprilis sky vær den hele dag nord– ccPním. oust vind. ““’“““ § Thenn 24. Aprilis visiterit bispenn Skiobergs kircke, och hørde her Seffren Nielssens predicken, oc tracterit euangelium dominicale som falt i Søndags. Ioh. 16. Pusillum du non videbitis me. De cruce, quid sit crux, du quottuplex sit. Siden examinerit bispen det vnge folck och en part aff de gamle der vdj Skiaaberg. Der effter haffde hand formaningen til dem efftersom hand pleyer at giøre. Siden effterat bispen vaar kommen hiem fra kircken hørde bispenn paa kammeret vdj her Seffrens her Tiøstels och her Jens i’I’hune och nogle andre deris neruerelsse, her Jens Aassings,9 som nu er hoss her Sefl’renn, hans predicken. Samme dag den 24. Aprilis haffde her Seffren til giest hoss sig først bispen, saa her Tiøstel, her Jon Bang, lendtzmanden vdj Skiobergsogn, Oluff Thomessøn, Oluff Gunderssøn paa Vig (liggendis i nord fra prestegaarden 1IZ, pilskud), laugrettismand, Niels Vennelbo, paa Bøe, i suduest fra Skioberg 4. pilskud. Tor- gudt Gudsland, Amund i Jalle laugrettismend, och fru Anne Styges“ gaardfogit Oluff Jørgenssen. Samme dag effter maaltid laugit bispenn sig til veys til l Sm1gn. ovenfor, s. I0. 9 BimeligVis den samme, som den s. 113 omta1te hr.’Jens. 0 Denne fru Anne Stygge bar rime1igvis været gift med Mogens Baardosøn (Ro- sensværd eller Hartgenger), om hvem det her vær-et antaget, at han var gift 248 Thune, och førend handt drog aff skienchte [hand] Kirstin her Sifl’rens quinde en IZ, daller– och børnene 12. Z? tilhobe. Siden drog bispenn aff, fra Skiaaberg der klocken vaar ved 3. efftermiddag, och fulde hannem her Seffrenn och her Jon Bang, samme tid drog oc her Tiøstell hiem igi-en. Saa droge wi fra x prestegaarden først i vester och i norduest tredie parten all I W Pncrcm. fiering til en gaard heder Pijlefaass, liggendis ved veyen paa den høyre haand, saa i norduest 3 pilskud ond vey til en gaard heder Hage, mit igiennem gaarden. Saa therfra offuer it berg slem blød vey i vester och norduest 1 fiering til 2. –gaarde heder Moi- tebergZ liggendis vdj en tungaard, i nord och sønder, den søndre gaard kommer her Niels Olssen sognepresten i OsloZ til. Disse gaarde haffde „vvi paa den høyre haand ret fram om husen paa den syndre gaard. Och ligge de vdj Borresognn i Torssnes pre- stegield, saa derfra i norduest fierdeparten aff l fiering til de syndre Orimsgaarde, och haffde wi en paa den venstre haand och 2 paa den høyre haand ligger i sønder och nord ret hoss hin anden, siden komme wi til den fierde 0rimsgaard 1 pilskud i * nord, och kaldis den Spurffhøgs Orim paa den venstre haand ret; hos veyen. Saa til den femte Orim, i nord I pilskud liggendis § paa den høyre haand, saa i nord it stenskast til de 2. sidste i ørimsgaarde offuer en liden slem bro, ligger samme gaarde oc paa x den høyre haand ret vd met veyen.Z Saa therfra i nord 3 eller 4 pilskud til Sandesund,“ der offuer droge wi i nord, och erl i eller IZjɔ pilskud bredt, Sandesund kommer fra Sarp som Eger ï i nordoust derfra Ij, fiering och løber i suduest lZj, fiering, til N Sandholmen, der møder Visteflod, saa løber hun synder ad, til i Frederichstad 2ZZ, fierin8ɔ østen for Rolflsøen. Och kallis denne i elff som løber fra Sandesund.Borelfuenn.å En halffierding norden med en dame af den danske adelss1ægt Stygge, nden at dog hendes navn bar veret bekjendt. l Vei1injen gaar fremde1es her over gaardene Pilefos, Hauge og Molteberg. “ Hr. Nils Olssen skal efter Svendsen (anf. st., I, s. 319) først i I597 vvx’v b1even sogneprest i 0slo, hvi1ket efter dette ikke han være rigtigt. 0 Disse gaarde kaldes nu Aarum. “ Sannesund i Glommen nmidde1bart nedenfor Sarpfossen. Noget 1ængere fivð0 staar G1ommen ved Rolfsøsund i for-bindelse med det s. 1l1 omtalte Vistex“fl0– 1 sammenl.ebet ligger en liden ho1me. 0 Dette navn, egentlig Borge1ven, bruges nu ikke mere. I biskopens opbe- nelser for 26 Apri1 (s. 253) kal.des denne elv og-saa Borgerelven. 249 for Sarp kommer der en aa vdj Borelffuen kallis Ise aa, huilcken aa Ise kommer aff it stort ferskt vand kallis IsesiøZ som ligger inord fra Skioberg 1 fiering och er en Ij, mijll langt strecher sig i synder och nord IZ, fiering bredt, aff den nordre ende aff dette vand rinder forsch“:i Ise vvd, krøger sig først i vester XZ, fiering saa i synder IZ, fiering til nogle faasser kallis Isefaasser, saa løber i vest suduest och i vester tredie parten aff 1 fiering, och kommer saa i forsch“.“ Borelffuen, saa løber elffuen i synder och i sudoust til Sarp, siden i suduest til forsch““.“ Sandesundt. Saa droge wi fra Sandesund, i nord 3 pilskud til 3. gaarde beder AlffuemZ liggendis i synder och nord 1 stenskast imellum huer, paa den høyre haand ad veyen som wi droge, saa therfra i nord och nordoust hen ved Z,‘, fiering til Thune prestegaard, som ellers kallis Valeskioll,9 did komme wi ved 5. slet effther middag. imellum Thune och Skioberg [sic]. Strax effter at bispen vaar kommen til Thune kom her Jon op paa kammeret til hannem och antuorde hannem fru Dorethe Juls breff, bispen tilschreffuit om den thiende vdj ’1’hune.“ Och dette hneff antuorde Hans Dresselberg her Jons quinde førend wi komme til Thune. Samme dag 24. Aprilis mørcht vær. Men middags tid lod C0vɔtit“t- solen sig tilsiune, strax skyet nordoust vind stille. “m“’ Til Thune er en annex kallis GlømenÖ kircke liggendis fra hoffuit kircken i suduest l mill yderste paa Rolffsøen, och giøris der tienniste huer Søndag vndertagendis naar dagen er kortiste. 2l– Then 25. Aprilis visiterit bispenn Thune kircke huilcken er megit forfaldenn och haffuer god hielp behoff.. Thj muren er ilde forderffnit, och der er iche heller laafft. Samme tid hørde bispen her Jon Bangs“ predicken och trac- ’ Ieevandet bar afiøb til en arm af G1ommen, som kaldee Nipen. Den i det fø1gende medde1te bech-ivelae over Iseelvens løb stemmer nøie med det virke- 1ige forhold. C Nu Alvim. 0 I den rede bog, fol. 198, a (udg. s. 489): Valaekioll. 0 Kongetienden i Tune var paa denne tid henlagt til Oslo domkapitels bona eommunia og ekulde (efter Noreke rigsregistranter, I, s. 593) have hørt dertil fra det ude aarhundrede af. Fru Dorthe Juel, enke efter Henrik Brocken- hue, var paa denne tid forlenet med Oneø len, medene hendes broder-, Ove Juel til Kje1degeard, havde Tune len- Ö G1emminge k.irke ved Frederiketad. 8mlgn. ovenfor, e. 10 fig. . “ 8mlgn. ovenfor, e. u0, note 4. 250 terit hand en part aff det euangelium loh. 16. Om en quinde som reder til barssøl, at naar hun føder. De cruce. Siden gick bispen ned vdi kircken och haffde sin formaning til folckit, och examinerit dem der effter. – Siden der alting vaar wde gick bispen ned til fru Marin Ly- ckesI stoel och fich fru Marin haand, saa gick hun vdt paa gulff- uit och talede met hannem. Siden fich hand fru Kirstin Trondsdatter9 haand, som er hos fru Marin. Samme tid gick fru Marin bag omkring hannem och lagde en vrter krantZ paa bispenn huilcken bispen lod bære hiem paa sit kammer i prestegaarden och vaar giort aff miuske.“ Siden effterat bispen vaar kommen hiem fra kirckenn, talede hand met lendtzmanden i Thunesogn Knud Alffssen paa Berger och nogle aff sognebønderne de fornemste som der vaare tilstede wdj prestegaarden, som vaar Jonn Roestad, Peder Einersen, Jør- gen Rekustad, Oluff Houge og Niels Houge, Euind Graalem, Gutorm Rostad, om tiendenn der wdj ‘1’hune, och vaar samme tid tilstede fru Dorethees Ju1s fougit Anders Thomessen, och bleff det dem sagt at effterdj at fru Dorethe haffuer bødit thennom thienden til kiøps da schal de vere hende nest-, och kiøben“ aff fru Dorethe efftersom hun haffuer schreffuit bispen till. Siden holt bispenn disse dannemend [sic] at de skulle lade deris hoffuit kircke bliffue bygt och forbedrit, och hues det iche skier medt det første, da sagde bispen at ville giffue sligt klau- gelige tilkiende. Samme dag den 25. Aprilis haffde her Jon Bang hoss sig til giest fru Marin Lycke capitenn Normands frue, item fru Kirstin TrondZdaatter, som holder til hoss capiteen, jomfru Anne Gyl- tenberg Tiøstel Baardsens festemøe, och jomfru Anne Haard, fru Kirstins systedaatter,Ö huilche for“=.“ jomfruer ere och hoss fru “ 8m1gn. ovenfor, s. 112. 9 Skottefruens yngste søster. 0 Mysl: eller myske, en vel1ugtende urt, Asperula. 0 o: kjøbe den, ligesom e. 85 kaller-en for: kalder den og s. 210: staaen- å Jomfru Anne Haard datter af fru Annas og fru Kirstin søster, fru Else,i dennes første ægteskab med Jon Haard til Gjeresvik. Jomfru Anne GyntcI– berg var en datter af Axel Gyntelberg til Mel og for1ovet med lagmandcfi Thjøstel Baardssøn (B–osensværd eller Hartgenger) til Bleken, derimod ikke M0ð hr. Thjøstel paa Berg, saa1edes som det heder i Historisk tidsskrift, IIɔ s. 168, note 1. Paa dette sted kaldes ogsaa denne sidste Thjøetel Baarduøfi- Han hed Thjøstel Kristoferssøn og var gift. Smlgn. ovenfor, s. lf6 og 2M– 251 Marin Lycke. Siden vaar der bispen M. Jens Nielssen her Seffren iSkioberg, Anders Thomessen, och lendzmanden Knud Alffssen met de forsch“.“ andre dannemend her Jons sognebønder och nogle andre. Samme tid kom der en mand faar aff Skiobergsogn ved naffn Torgoud Gudsland som haffuer taget en quinde til sig ved naffn Margrete IngelbritZdaatter som hand begerer til ecte, och belagt sig met hende, huilcken vaar troloffuit met en ved naffn Mogens skomager, offueruerendis her Jon Bang och nogle andre gaat folck, der effter rømbde hand fra hende, och er nu hen ved 7. aar siden. Och haffuer for“.“ Margrete nu verit hos forsch“.“ Tor- goud it aar. Och gaff bispen hannem den beskied, at hun skal tage sit skudtZmaal huorledis det er gaait och farit, och siden schulle de komme for capitell. “ En stund effter maaltid vaar giort droge fruerne och jom- fruerne bort. Der effter drog her Seffren paa Skiober ocsaa hiem, saa de andre allesammen. Varteig her Jacob prouistens annex ligger i nordoust fra Thune kirche l mijll.I Samme dag den 25. Aprilis formiddag sky vær och snee, C0§§ɔtitut- saa och i denne forgangenn nat, men efftermiddag vndertiden “m“’ solskien och vndertiden smaat regnn, sudoust vind, och om afftenen gick solen klar vnder. 9 Then 26. Aprilis. 0m morgenen tilig sende bispen sit folck Peder Jørgenssen och Berhn fore i veyenn til Raade met alt tøget. Strax der effter som klocken vaar imellum 7. och 8. drog bispen fra Thune och til Calnes2 til fru Marin Lycke effter hendis begiering, och fulde hannem her Jon Bang, och lendzman- den Knud Alffssen, och som wi skulle ride op for en ny bro ved præstegaarden strax vden for porten, der laa nogle løsse bræder førend hesten skulle stige op paa broen, och her Jon red fore, der falt hesten i kuld met hannem och her Jon kom vnder siden paa hesten op til it gierde, och støtte sig slemmelige. Saa steg hand dog alligeuell paa hesten och drog met bispen thill Kalnæs. “ Varteig var paa denne tid annex til Frederiksstad, hvor hr. Jacob Villladsssn var sogneprest Sm1gn. ovenfor, s. 11. Senere her det derirnod væ1–et hen1agt rinder Tune og er nu eget prestegjæld. ’ Sulgn. ovenfor, s. til flg. 252 0ch droge wi fra prestegaarden i vester 1 strig til nord, til Thune kircke 2 pilskud och haffde kircken paa den venstre haand och den nordre ende aff Thunevandet paa den høyre haand ret hoss. Saa droge wi i vester til Thunegaarde som ere 2. lig- gendis strax vesten for kircken i øster och vester strax hos huer andre och haffde wi dem paa den venstre haand. Der wi komme nu omkring disse gaarde droge wi i norduest ad raenI hen vedI fiering saa toge wi der aff i nord 3 eller 4 pilskud [til] Calnes, capi- teen NormandtZ gaard, och komme wi der halffgangen 9. formid- dag. Der tøffuit bispen och her Jon hoss fru Marin och vaar hendis giester til middags maaltid. 0ch førend de ginge til bords lod fru Marin bispen see sine vrterhauger, och spisekamer och andre huse, borgestue en jordstne keller och andet sligt. Samme tid vaar der til bords, fru Marin Løcke, fru Kirstin Trondzdaatter bispen, her Jon, jomfru Anne Gyntelberg, och jomfru Anne Haard, och 2. smaa capitens doter, ved naffn jom- fru LiZebet och jomfru Margrete. Hun er ynskt, end her foru- den [har] capiteen och fru Marin en vng søn sammen heder Chri- stiern it aar gammel, noget paa andet. Vaar der och samme tid tilbords Knud Alffssen lendtzmanden 0ch der maaltid vaar giortt bleff der siunget den psalme 0 Gud wi tacke och loffue dig. Samme tid for maaltid lod fru Marin sine dottre de smaa jomfruer læsse for bispenn deris børnelerdom, huilcken de kunde ret væl, end ochsaa smucht forstaa den, och suare til de spørs- maal som deris scholemester wdj bispens aahøring giorde til dem. Siden effter maaltid der klocken vaar imellum it och I2. droge wi fra Calnes, som ere 2. gaarde liggendis ost nordoust och i vest suduest fra hin anden 1 pilskud och bruger capiteen baade gaardene. (Østen for Calnes ligger et langt vand, heder Calnes vand, eller Biørnestad vand aff en gaard, heder Biørnestad liggendis i sudoust fra Calnes 4. eller 5. pilskud, saa strecker vandet sig i synder fra Calnes IZ, fiering, der baatner det och kallis Kragestad, men i nord IZ, mijll).9 Samme tid lænte fru Marin bispen sin eigen hest til Raade- Fra Kalnes droge wi i vest suduest och i vester hen ved I fiering, der kom her Gregers och møtte bispenn, saa droge wi ind paa raenn och hen ad raen i norduest 1 fiering til Isebro, l Sm1gn. ovenfor, s. 109, note 4“. C sm1gu. c. 2sa. I. 6 r. c. 253 huor wi haffde en gaard heder MeelbyI liggendis paa den høyre haand 1 pilskud fra veyen, och siden droge wi offuer Isebro i norduest som er 1 lang bro. – Vnder denne bro rinder en elff9 som kommer af forsch“.“ Biør- nestad vand, som strecher sig i nord fra (3alnees I=Z, fiering thil en sandholme kallis Trøsken, der tuegrener hun sig, saa at halffparten rinder i suduest derfra 1 fiering til Isebro, siden i suduest til Sande XZ, fiering, rinder hun strax østen for Sande, saai synder 1 fiering til Vistegaarde, och kallis der Visteflod, och løber hun norden och østen for Rolffsøen, och rinder vd til en Holme kallis Sandholmen vden for Sandesund och saa vd til Fredrichstadt. Der hun kommer aff Trøsken, tager Mingevandet9 ved och strecker det sig i nord en IZ, mil til en gaard heder Glemme liggendis i Skiptuedsogn, der møder BorgerelffuenÔ østen faar gaarden och Mingevandet synden for, der komme de sammen. Siden droge wi op for en bache i nord 1 pilskud, saa i nord- uest om en gaard heder Isebacke liggendis paa den høyre haand strax hoss elffuen, saa komme wi strax til 1 kiern heder Isebacke- kiernn som strecher sig i nord saa droge wi derfra i nord– – nest och i vest norduest ad raen hen ved IZ, mijl om nogle sten krintZer opreiste, staaendis paa den venstre strax hos huer andre der droge wi vdj vester, saa komme wi strax til 2. gaarde heder Lundegaardå liggendis paa den venstre haand vdj en klasse, der hoss sigis at haffue staait it capell i gammel tid, och schulle samme gaarde och haffue verit herregaarde, och staar der vdj it grindeleed norden for gaardene 2 store lange stene som 2 stolper som schulle haffue verit stette til capellet.6 Saa droge wi i suduest och i synder 2 eller 3 pilskud til C Nu Mo11eby. “ “C Den her omtalte e1v, som løber under Isebro, er G1ommens vest1ige hovedarm, som 1ængere oppe gaar igjennem Bjørnstadvandet, ved hvi1ket Kalnæs 1igger. Nedenfor Isebro løber den forbi Sande, som biskopen passerede paa sin reise sydover 4 Marts. (S. I11). Ved Sande afsætter denne arrn Visterfloet, hver- o1n s. 1I1, note 2. Z Glommens brede, indsø1ignende udvidelse ovenfor Bjørnstadvandet. Forbin- delsen me11em dette og Mingevandet dannes ved et ganske sma1t sund, paa hvis nordre side ligger Trøsken, paa den søndre Trøskebraaten. 0 Smlgn. oven1’or, s. 248. ’ Fra Isebakke omkring Isebaktjernet og hen til Lund gaar der nu ingen vei. 0 Et saadant kape1 paa Lund i Raade omta1es ikke i den rede bog. 254 Raade prestegaard, och haffde kirchen paa den høyre haand, did –-komme wi der klocken vaar 4. efftermiddag. ’ En stund der effter drog her Jonn Bang hiem igienn effter at bispenn gaff hannem forloff, och haffde hand fru Marins heest met sig til fru Marin. ’ Samme tid som her Jon steg til hest kom her Niels paa VaaleI och her Christiernn2 her Nielssis capellan, til Raade och helsede her Jonn. Saa drog hand aff, och de bleffue paa Raade om natten. – Siden der effter kom her Jacob prouisten i Frederichstad til Raade og bleff der och om natten, samme afften talede bispenn met prouisten, paa sit kammer, saa gick prouisten fra bispen. ccx:scîhxc. Samme dag den 26. Aprilis formiddag solskienn efftermiddag “W’““ sky vær, dog huercken regn eller sne, nordoust vind stille. ij Then 27. Aprilis visiterit bispenn Raade kirche, och pre- dichet sielff, den text …9 0ch siden haffde prouisten her Jacob i Frederichstad forma- ningen til almuen i Raade, och bispenn examinerede och offuer- hørde dennom. Til Raade er ingen annex. Sidenn der bispenn vaar kommen hiem i prestegaarden lod hand kalle her Jacob prouisten, her Peder vdj Rygge,t her Niels vdi Vaale och hans medtienner her Christiern op paa kammeret til sig, disligeste och her Gregerså och her Glambech hans ca- pellan och suoger och her Find Siuerdssen“ oc hørde bispen her “ Hr. Nils Erikssøn blev 16 Juni 1583 kaldet lti1 sogneprest til Vaa1e og Svindal efter den afdede br. Svend Svendssøn. Hanss af syv 1agrettesmænd udstedte kaldsbrev findes i rigsarkivet mellem bispesto1ens “dokumenter (Kristiania bi- spearkiv, 2, e, no. 8). Lensherren, Ludvig Munks følgebrev for han1(s1nstds. no. 9) er dateret 28 Apri1 I583. . C Efter Christiernn er et aabent rum til efternavnet. 0 Asbent rum. “ Smlgn. ovenfor, s. 108, note 1. 9 Smlgn. ovenfor, s. 110, note 1. 0 Hr. Finn Sigurdssøn fra Oslo (Vincentius ‘Sigvardinus AsIoens1“s) blev i ApYîI 1600 immatriknleret i Rostoek og studerede siden ved forskjellige andre tyd- ske universiteter sammen med ade1smsnden Jens Bje1ke, indtil de skiltes i Leipsig. Finn Sigurdssøn drog derfra til en jesnitisk huiskole. Norske sam1inger, I, s. 90. Yngvar Nielsen, Jens Bjelke til Østrast, s. G– Efter sin hjemkomst blev han i 1604 prest ved St. Laurentii kirke i Tønsberg- Mii11er, Tønsberg-s beskrivelse, s. 86. Saml. til det nor-ske folks spr. og hist., II, s. 363. 255 Gregerssis och her Glambecks predickenn. Her Gregers tracterit euangelium Joh. 16. Pusillum non videbitis me. 0ch predichet hand temmelig. Hand haffuer en lang røst. Siden predichet her Glambech och tracterit en part aff den 37. psalme. Samme dag haffde herGregers til giest hos sig Peder Bro- chenhuss,I M. Jens bispen, Oluff Gallis sønner Gude Galle, och Mouritz Galle,9 item prouisten her Jacob, her Peder paa Rygge her Niels paa Vaale, och hans capellan, her Christiernn, her Find Siuerdssen och her Glambech. Samme tid talede bispen met Peder Brockenhuss om Thune kirche at lade bygge och forbedre effterdj hand er kirckeuerger, huilchet hand loffuit at ville giøre. Siden effter maaltid vaar giort drog bispen fra Raade, och samme tid skienchte hand Marin her Gregers en halff daler. Der effter drog hand aff;som klocken vaar 3. efftermiddag, samme tid drog och Peder Brockennhuss aff, och skildis de ad ved kircken, saa drog bispen fra kircken som wi haffde paa den høyre haand, och fulde hannem prouisten her Jacob i Frederich– . stad, her Gregers i Raade, her Peder paa Rygge, her Niels paa Vaale och hans capellan, och droge wi i vester ad raen om Roe-r- gaardene= som wi haffde paa den venstre haand, 3. eller 4. pil- skud saa i norduest aff raen och i nord och nordnordoust ned til Raadebaatnen“ üj, fiering fra prestegaarden. Der wi komme ned til stranden gaff bispen her Gregers och her Peder paa Rygge forloff at drage hiem. Siden lagde wi vd met .3. baader, vdj den ene vaar bispenn och prouestenn och roerskarlene och bispens dreng 0luff, vdj den anden vaar her Niels och her Christiern. wdj den tredie baad vaar Peder Jørgenssen met tyget. Saa droge wi aff Raadebaan- den i nord 1 fiering om en tange kallis Hedenæstangen, om huil- “ Smgn. ovenfor, s. 38, note 1 og 110, note 5. Denne Peder Brockenhus blev 1583 for-lenet med Skjeberg paa Livstid og døde I608. 9 8m1gn. ovenfor, s. 73. Guds Ga1de til Thom 1edeagede i 1606 som hofjunker Kristian IV paa dennes reise til Eng1and og døde 1626. Han eiedo ogsaa Nørlund i Jy11and, som han formodentIig har faaet gjennem sit ægteskab med He1vig Jørgensdattsr Marsvin (f. 1580, d. I648), en moster af fru Kirsten Munk. Maurits Galde dc1tog i Ka1mark.rigen. C Sm.1gn. ovenfor, s. 110. “ Ved Kar1shusbugten. der strækker sig ind imod Raade kirke. 256 – cken wij droge fram, och haffde den paa den høyre haand, och er fastelandet aff “Raadelandet och haffde wi paa den venstre haand en anden tange aff Raadelandet kallis Starengen l fiering fra os.I Saa droge wi fra Hedenæsstangen i nord IZ, fiering til en øe heder Øxneøen liggendis paa den venstre haand er 1 fiering lang och 1 fiering bred,“ (j suduest fra Øxneøen ligger 7. holmen-, nogle aff dem kand mand see naar Vandsiø er stor och nogle i-che, men om sommeren, kand mand see dem alle). Norden for Øxneøen, 8 eller 1O pilskud ligger tho holme heder Dyrholme, den ene i vest och den anden i øster, i nord- uest fra Dyrholmene ligger en liden holme heder Nebbe Norden for Nebbe ligger en øe heder Gressøe, 3 eller 4 pilskud, och er den største øe som ligger i Østerfiord,9 1 fiering lang i sønder och nord, och paa bredden noget mere end ZZ, fiering nordeste paa, i øster och vester, och droge wi nord langs vd met denne øe och haffde den paa den venstre haand, (ved den nordre ende ligger en holme heder Syster, som wi haffde paa den venstre haand ret hos os). I suduest fra Gressøe 1 pilskud ligger en øe heder store Løfføen, V, fiering i lengden ligesaa i bredden liggendis paa den venstre haand noget langt fra os, synden for Gressøe, och i sød- oust fra store Løfføe ligger lille Løfføe 1 pilskud, och er 2 pil- skud lang och 1IZ, bredt, strecher sig i synder och nord. Vesten-ste imellum Gresøe och store Løfføe ligger it skier heder Aaborre skier. Østen for store Løfføe ligger 11. skier heder Knapskier, det ene kand mand altid see, och haffde wi det paa den venstre haand, noget langt fra os, de 1O. skier kand mand iche see vden om sommeren naar Vandsiø er liden. Vesten for store Løfføen ligger en holme heder SlotZholme, och kaldis den saa, thj der schulle haffue standit it slot paa, och siunis der endnu muren. Norden for den holme Syster 3 eller 4 pilskud ligger en holme heder Roesholmen saa stor som en husstompt. Der droge l Sta1–engen er en gaard paa den korte tange, der med vest beg-ræn1er KsYIP husbugten, –medens Henæs ligger paa den lenger-e tange, der stikker ad pfi dennen østre side og her ka1des Hedenæstangen. “* Øksensen ligger nordenfor Starengen, ved et s1nalt sund uki1t fra Henuhvt0fi- 0 Den ø1t1ige del af Vandnø. I dennen ære del ligger GræMen. 257 vi fram om och haffde den [paa] venstre haand.ï (Vesten for Ros– “ holmen ligger en liden øe heder Vngulsbrot en stenskast bred, och lige saa lang, liggendis paa den venstre haand V, pilskud fra os. Norden for Vngnlsbrot ligger østre Katholmen. “I norduest derfra ligger en øe heder Dyne, den vestre Kattholmen ligger i suduest fra Dyne 1 pilskud imellum disse holmer och Dyne liggendis i treangelsviss). Saa droge wi i nord til –en øe heder Tiursøeu haffde wi den paa den høyre haand och ligger Roes9 en gaard saa kallet derfra isudoust 3 eller 4 pilsknd, och en liden ødegaard ligger strax norden for Roes, och i øster fra Tiursøen, som er “2 pilskud lang och it stenskast bred. Vesten for Tiursøen 6 pilskud vdj en kile heder Fields kile ligger en øe heder Presteuarpho1men, der syn- den for ligger 2. skier-, den ene synden for den anden heder Brottingskier, der synden for ligger forsch0.“ øe, Dyne. Sønden for forsch-.“ SlotZholmen ligger 5. smaa skier eller holmer, haffuer ingen naffn, och er derfra en IZ, fiering til Øxneøen. . I suduest fra disse holmer ligger en øe heder Killingoe l1 fiering lang i øster och vester, och 3. pilskud bred. I suduest derfra ligger 11. holmer, som haffuer ingen naffn, och kand mand see en part ad dem naar vandit er stort-, men naar det er lidet kand mand see dem allesammen Norden for Killingøe ligger I “ holme heder Asleholmen, den kand mand altid see, men der ligger en der østen fore, och en anden vesten fore, som mand iche kand see vden om sommeren. Norden for Asleholmen lig- ger 2 øer heder “Biønøe, den ene er skoug och er 3. maal lang. Den anden er it skier. Norden for Biønøen ligger en holme, heder Laeholm aff en lade som der paa staar, och er eng. Nordoust fra Laholmen ligger en øe heder Ei. Vesten for Killingee ligger en øe heder Burøe en IZ, fiering lang och V, fiering bred, och ligger 4. holmer vd met som ingen naffn haffuer, vesten for Burøe ligger en øe heder Liørsholmen er 10. maal p laug och 3. maal bred. Der vd met ligger en liden holme heder Biernhu. l)isse øer allesammen ere østen och i sudoust fra Moæeross.“ i Û Efter haand er udstrøget: YZɔ pilskud j“ra os. 9 Pu den østre bred af Vandss, noget i nord for Græssen. 0 Hosseros6en ligger omtrent midt i den østlige de1 af Vandsø, dog nær-mest dermet vestre hred. Paa den sidste ligger den her omtalte gaard Mosseros, længere mad nord, lige imod Græsøen. Biskop Jens NiIssøns visitatsbager. 17 §58 Synden for Mosseroes, strax vd met ligger en liden holme heder Gaasseholm, thj giesser pleier altid at ligge der paa. ’Vd met Gaaseholmen ligger 3. holmer heder Kragholmeu. En fiering veigs fra Kragholmen synden for ligger en liden holme heder ’ Grønsskier, i suduest fra Grønskier 7 mael ligger en holme heder lliørnhoffuit. I suduest fra Biørnhøffuit ligger en øe heder Skro- teropsholme 1 mael lang och lige bred. Vesten for G1“ønskier ligger en øe heder Langøe 2 pilskud lang och 2 stenskast bredi øster och vesten Synden for Langøen ligger vd medt Skroterops- staen ligger [sic] en holme heder Varhusholme. Vesten for Skro- teropsstaen ligger –en sted som de legge i land til met baader-, heder Jungstienstaen och er fasteland, der norden for ligger en øe heder Biørnholmen, som er rund. Norden for Biørnholmen lig- ger en øe heder Bastholmen, thj der er baste skoug paa. – Vesten for Jungsteenstaen ligger en sted heder Hoffsteen- staön, er och fasteland, der norden faare ligger 6. smaa holmer-, som mandt kand aleniste see om sommeren. Vesten for Holl- . steensta‘eu er der och fasteland heder Grimstastaen. Der norden fore ligger 10. holmer, nogle kand men see aff dem naar Vansiø er stor, men om sommeren allesammen.’ Mit i den store fiord, ligger it skier heder Mitfiordskier. Der vesten for ligger och en skier som ingen naffn haffuer, den sees iche offte, men vndertiden somme somre. Norduest fra – Grimsteastaen ligger Fressøekilen, som er fasteland. Der hos ligger en holme kallis Mnrteholmen, och ligger der it lidet skier synden faar, som ingen naffn haffuer. Norden for Murteholmen ligger en holme heder Biørnøen, 4 mael lang, och lige saa bred. Imellum Biørnøen oc Miusund, ligger en øe som er baade skoug och eng paa och haffuer ingen naffn. I MiusundI ligger tho hol- mer, den ene heder Miusundholme, den anden Kiuffholme. Ve- sten for Miøusundholme ligger en øe heder Timmerøen och er den 20. mael lang och 1O. maall bred. østen for Timmerøen ligger Blixøen och er 1 gaard paa. Norden for Blixøen ligger . en øe heder Vedøen. Imellum Blixøen och Timmerøen ligger hÏ,’î§î; en øe heder Liursholmen. Norden for Timmerøen vdj Kam- Y Maa være det sund, som forhinder den sst1igo og veetlige dal af Vandu. I dett-en veetlige for-tsættehe ligger den store ø, B1ihøen. For 0Y hul en mindre de1 af de her anførte navno afsat paa de forokjell.igo karterɔ C0M haves over denne egn. see “ sund ligger 4. holmer, haffuer ingen naffn. østen for Kier- ɔcc= som cx mcc1cu(1 nggcP en hc1xh, heder Buascughc1m. Del- østen for ligger en øe heder Harraholm, østen for Harraholm snnt seopuli multj da ferè infinitj, och kaldis Fladsk-ier menn fior- den Suggefiord. Norden for disse Fladskier ligger en liden øe heder Glæholmen. Der østen for ligger en holme heder Biørn- hoffuit. Norden for Gleholmen ligger en øe heder Kolbentl1ol- 1nen. Disse-øer ligger i den østre fiord. Den vester tiord i Vandsiø. Først Dil1ingøen’“’ som er 1 bygd gaard paa, oc er samme øe en % mijll lang i sønder oc nord,i och % fiering bred, der som hun er brediste ligger hun i vester fra Miøsund. Sudoust fra Dillingøen ligger 2 øer heder Quernøer den største er 4. pil- skud lang i sønder och nør och 2 pilskud i øst och vest. Si1d- oust fra 0nernøer ligger 2. øer haffuer ingen naffn. Sønden for Dilliugøen ligger en øe heder Sørpe. Sønden for Sørpe ligger en holme heder Støberholme och 2. øer som kaldis Keholm. Snnden for Støbe1–holm och Keholm ligger 2. øer som heder Fæøe. østen for Fæøe ligger en øe haffuer ingen naffn. Suduest fra l)illingøen ligger 5. holmer haffuer ingen naffn. Vest ved 0ruoll . ligger en øe heder 0ruolnæss.’ Vesten for DillingøenW ligger Moss- oen, och er der fra Dillingøen til Oemunden* et roerskiffte. Siden fra Aaemunden och til Krabfoss 2. roerskiffte. Ne(len for Krab– “ hus ligger en øe som ingen naffn haffuer. 0ffuen for Faassen – ligger 2. øer kallis Krappefaass holmer, lille holme och store holme. Nedenn for Vrangestrøm ligger en øe, haffuer inthet naffn. Sønden for Vrangestrøm ligger 2. øer, lmffuer iche heller i naffn. Sønden –for Norer ligger 2. holmer denn ene heder Biørn- holmen den anden Varholm. No1–den for Mosseoen ligger 2. øer knllis Viginsruds holmer. Nor(len for Gasshuss ligger-en øe he- der Furuholmer. Disse øer ligge i Vesterfiord wdj Vandsiø.“ Siden der wi komme omkring forsch“.P ‘l’iursøen –droge wi “ ’ ligger paa fast1andet, nordenfor Bliksøen. C Den stat-etc ø i Vnndsa, kaldet efter gaarden Di11ingen, der ligger paa fast- hndet i syd for denne indsøs vestre “arm. Û Meǫeelvene udleb af Vanduø. 0 Rer ender beakrivelsen af Van1lsa med denn mange for-greninger og større og “ mindre øer-, og i meste 1inje gjenoptages beretning-en om reisen til Vanle pre- ncxme. . 1v “ 26Ö nord 2 pilskud eller 3 aff Vandsiø ind vdj Stangeraa,I der droge wi først i nord Z,Z, fiering op ad ePffuen til it field heder Lahelle som wi haffde paa den høyre haand der vaar elffuen smael, saa derfra i vester ad aaen 2 pilskud saa atter i nord Ij, fiering til den gaard Stanger der lagde wi i land, och er fra Raadebaatnen och til Stanger 5. fieringer. “ Der wi komme i land vaare der strax skiusheste til rede, – saa droge wi fram om husen paa Stanger som wi haffde paa den høyre haand, (der løber Stange1–aaen strax østen for gaarden saa vd ad Vandsiø som wi droge offner), saa droge wi fra Stanger i norduest 3 eller 4. pilskud til en gaard heder Vestland liggen- dis paa den venstre haand ret vd met veyen, saa therfra i nord- uest IZ, pilskud til en bro kallis Vestelands bro, der droge wi offuer i norduest, saa i vester fra broen, vd met aaen som wi haffde paa den venstre haand, 3 pilskud saa i nord och norduest ““ 2 pilskud til Bergsbro, der droge wi i vester offuer broen och haffde 2. sauger paa den venstre haand 1 pilskud fra broeni suduest, saa droge wi i norduest och i nord om kircken liggendis ‘ ved broen, och haffde wi hende paa den høyre haand, til preste- gaarden liggendis strax norden for kircken V, pilskud. Did komme wi der klocken vaar 7. om afftenenn til Vaale prestegaardt Och er imellum Raade och Vaale –kircher 1IZ, mijl. I nordoust fra Vaale kircke ligger it kiern heder Berøe kier-nn. Der aff rinder Stangeraa i suduest thill 2. gaarde heder Vegdall9 1 fiering fra Vaale i nordoust der løber hun imellum baade gaarde som ligge østen och vesten for aaen. Siden i suduest til pre- stegaarden, megit krogit, saa løber hun østen for prestegaarden och strax østen for kircken ret ved kirckegaarden, saa vnder forsch-.“ Bergsbro, saa løber hun i synder it pilskud til forsch-.“ 2. Sauger. Siden rinder hun i øster .3. pilskud til den gaard Vest- land, der løber hun i nor 1 stenskast, vesten for gaarden, saa . rinder hun nord omkring gaarden i nordoust oc i øster vnder Vestelands bro, siden i øster och i sønder 5. eller 6. pilskud til for“.“ Stan-ger, siden vdj for-.= Vandsiø, som tilforn formelt er. i Denne elv falder ud i den nordligate nu-m af Vandm østre del“og her item efter gaarden Stangcr. Dene øvre dal heder nu Veidalaelv. 8om i det fOIgvvð0 hen-ett-ee, kommer denne elv fra et tjern, der heder Bærctjern. MeHem VuIvY kirke og 8tang-er gaar den forbi Vcet-hud- 9 Nu Veidal, hver-efter elvens øvre løb bar navn. (8mlgn. note 1).

 aar

Tll Vaale er ickonn en annex som er Suindall liggendis i oster fra Vaale l mijll och giøris der huer Søndag tienniste. Samme dag den 27. Aprilis smucht klart solskienn, sønden ccxxsucu- vind stille. aå;§a. 0 Then 28. Aprilis dominica Cantate visiterit bispenn Vaale kircke wdj nedre Borgessyssel och hørde hand sognepresten her . Niels ErichssensI predicken, hand tracterit euangelium dominicale. Siden examinerit och offuerhørde bispen almuen synderlige det vnge folck vdj deris børnelerdom Och haffde proesten for- maning til folckit om Gudtz ords hørelsse och andre christelige dyder, och om kirchen och prestegaarden at bygge och forbedre. Samme dag haffde her Niels til giest hoss sig bispen proësten her Jacob och hans høstru Claus N. fogeden i Varnekloster her Christiern Michelssøn her Nielssis suoger-, och en gammell mand heder Siuord Vestland. Samme tid berettet denne Siuerd, at„her Einer Flue och h. Jon Smør drucknede ved Jersøen och h. Einer flød deri landt paa Jersøen och den steen som han døde paa er .rødt ligesom blodt.9 – i Samme dag den 28. Aprilis smucht klart vær, sønden vind cɔxxsueu- vd paa dagen men i denne nat kalt. “;§§“. (( Then 29. Aprills om morgenen tilig inter 7. du 8. horam drog bispen fraa Vaale, och fulde hannem her Niels och her Christiern Michilssen capellan i Vaa.le, men prouisten her Jacob bleff der igienn, och samme tid talede bispen met prouisten at baad ville haffue en flittig opsiun met presterne vdj– sit prouistie at de vaacte sig vel for druckenschab, och andenn vvlempe. Samme tid skienckte bispen LiZebet her Nielssis paa Vaale en gammel daler. i – Siden droge wi fra Vaale først 1 pilskud i synder och i sud- uest til Flesberg liggendis paa den venstre haand strax hos, saa ivester 2. pilskud til Folckestadbro, och offuer den i vestnord- “ Blev i 1583 kaldet til sogneprest og skal være død 1623. “ Deune 8ivert Vestlands fortæl1ing er den eneste kilde til, hvad men ved om de to rigsraader, hr. Einar Flugas og hr. Jon Smørs død ved Jarlsø udenfor Tønsberg (i 1483). 8m1gn. Saxnlinger til det norske folks sp1–og og historie, III, s. 605, note 2. Hr. Einar boede selv paa Mosseros og havdc sine eisndommo i de tilstsdende prestegjǽld; han efte1–lod sig en søn og to dttro, af hvilke ssnnen, Peder Einarssøn, døde i l527 og da igjen efterlod sig to sønner og en datter-, der delte hans eiendom1ne. x 262 uest. (Vnder denne bro rinder en beck som kommer norden all marchen 1 fiering aff myrer, och løber saa først i synder til broen, saa fra broen i sudsudoust 3. eller 4. pilskud vesten for en gaard heder Løken,I som vvi“haffde paa den venstre haand 2 pilskud fra os, førend wi komme til Folckestabro. Saa løber hun synder vdj en aa kallis Rissem aa 2 eller 3 pilskud).– Saa “ droge wi fra broen Ij, pilskud til Folckestad i vester, fram om husen liggendis paa den høyre haand, saa droge wi derfra i nord “ och i norduest igiennom en liden skoug 5 eller 6.“ pilskud, om en gaard heder Torsnes liggendis paa den venstre haand l pilskud fra veyen, saa droge wi i vestnorduest 1 pilskud om 2. gaarde heder Kaabbel liggendis strax vesten for aaen i nordnorduest och i sudsudoust IZ, pilskud imellum dem. Saa droge wi wi [sic] langs met denne Kobbel aa,9 i nordnorduest 6 pilskud fra Tors- nes til 1 gaard heder Skaarnes ret fram om husen liggendis paa den venstre haand, der vesten for rinder forsch-.“ aa, och haffde wi nest synden for husen en beck kallis Skaarnesbeck, som kommer aff it vand heder Askerøds kiern liggendis i –nord– y oust fra Skaarnes 1 fiering, och haffuer det sit –naffn aff l gaard l heder Askerødl liggendis IZ, fiering derfra i nordoust. Er dette ] vand I pilskud bredt och lige saa langt, och der vden omkring er myrer och moraser, her aff dette vand och moraser [rinder] y forsch-–.– beck i suduest til 2. sauger, som wi haffde paa den høyre haand, (1cx– wi droge c1nxcx skaamcsbP0cu och staa oc hun paa det nordre land strax hoss huer andre, saa rinder denne beck der fra i suduest vdj Kaabelaa, saa droge wi fra Skaar- nesi nord 4 pilskud eller 5. til en gaard heder syndre Strøm ’ paa den høyre haand, Saa i nord 2. pilskud til nordre Strøm, liggendis paa den venstre haand, ret hos veyen 1 fiering fra Vaale. Saa droge wi i nord 8. eller l0. pilskud offuer en li- W den skoug kallis Curøds, til den øde gaardt Ourød, paa den; “ l “ Gaardene Folkestad, F1eeberg og Løken ligge i den umiddelbare nærhed af Vaa1er hovedkirke. C Efter at have passeret gaarden Thorsnæs kom biskopen ved gaarden KobbeI ned til Haabølelven, som paa et stykke godt kan have ført navn af Kobbcl– W elven, ligesom den nedenfor kaldtes Risemsaa efter gaarden Risem, som den gaar forbi paa sit nedre Iøb. l§iskopen fulgte nu denne Haabølelv nordover til gaarden Skaarnæs, Strøm og Kure. Û Gaax-den Askerød ligger meget øst1igere end den vei1inje, som biskopen og hans ledsagere fulgte. 263 ’ venstre haand ret hos, saa i nord och i nordoust och atter i nord lj, stor fiering fra Ourød til en gaard heder østre SkielfaassI i Haabelsognn, liggendis paa den høyre haand 1 fiering fra Strøm och V, mil fra Vaale. Saa i norduest 1 pilskud til Skielfaasbro, saa der offuer i nord, och haffde wi tre sauger paa den venstre haand staaendis strax vesten for hroen. De 2. staar paa det – nordre land ieffnsies hos hin auden, och den tredie staar paa en holme imod det syndre land tuert fra de andre tho, och rinder vandet baade synden och norden for denne holme. Saa kommer det strax i hob strax vesten for saugerne. Der staar och 2. quer- A nehuss, det ene paa den østre side ad denne saug och det andet paa den vestre side. (Denue aa kaldis Skielfos aa, haffuer sin vdsprung aff it vand heder Mier’ liggendis vdi Enebackesognn 1 mijl fra Skielfaass i nordoust, saa løber hun derfra det vand =Z, fiering i sønder til en gaardt heder Vegger i ’l’omptesogn, (annex til Hobbel), der rinder hun østen for gaardenn, saa derfra i sud- suduest til en gaard heder Brecke W, fiering fra Vegge, østen for Brecke, liggendis i ’l’omptesogn yderste ved Hobbel, saa der- fra i suduest 1 fiering til Hobbel prestegaard, der løber hun ve- sten for-gaarden och vesten for kircken, saa løber hun i vest- suduest 4. pilsknd, saa i sønder 2 fieringer til nordre Skielfaass saa i.suduest 2 pilskud til broen och til saugerne. Saa løber hun i sønder til Strøm, vesten for, och vesten for Skaarnes, oc østen for Kaabelgaardene saa vesten for Torsnes. saa i sønder ’ fierdeparten aff 1 fiering til 1 gaard heder Risem liggendis ve- sten for Kobbelaa och kallis der Risems aa. Saa i sudoust fra Risem 3 eller 4 pilskud, saa i sønder 1îZ, fiering vdj Vandsiø, imellum 2 gaarde Siuerdsrød, liggendis paa den vestre side, och Polshuss,9 paa den østre side, ved den østre fiord). Saa droge wi fra Skielfosbro i norduest 2. pilskud op for en backe til nor- dre Skielfaass liggendis paa den høyre haand ret hoss veyen. 0ch vestre Skielfoss paa den venstre haand 1 pilskud fra hroen. l)er møtte her Otther,“ oc haffde ingen hester. 1 gkjgu-ɔC, hver nu veien daler eig. . 9 Mjmfidet i Enebak. Elvene løb fra dette forbi gaardene Vegger, Brekke og ɔC f0x-an anførte gaarde er rigtig angivet. 9 SJVcx-ad og Paalshus. – 0 Her 0tte Then-geirasøn paa Haabø1 skal efter B. 8vendsen (anf. st. II–, 1, e. 505) have veret i dette preetegjæld fra 1591 til 1597, da han blev prest til Aremark. – C p i “ –. 2s4 – “ Saa droge wi i nordoust och i ost nordoust en slem vey offuer nogle slemme broer kaldis Skielfosbroer (jordbroer) til en gaard heder HuamI liggendis paa den venstre haand ret fram – om husen, ZZ, fiering fra Skielfos, saa therfra i nordnorduest til l gaard kallis Saxebøl hen ved IZ, fiering liggendis paa denn høyre haand strax hos, saa i oust nordoust hend ved l fiering til en gaard heder Huidesteen“ liggendis paa den høyre haand saa droge wi nordoust 2 pilskud om en gaard heder Huell som wi haffde paa den venstre haand, saa strax offuer en bro kaldis Bierffuenbro, vd met 2–. sauger staaendis paa den høyre haand en paa huer side ad aaen, och 2. quernehuss paa den vestre side ad broen ret op til broen en paa dett nordre land och en paa det søndre-. Saa droge –wi nord ad 2 pilskud langs hen met elffuen paa den venstre haand til en gaard heder Bierffuen der rinder elffuen strax vesten for gaarden. Vdj denne gaard skulle wi hafft skiusheste och bekom ingen, vden 2 eller 3. som Peder Jørgenssen fich til tøget effter wi droge fra gaarden Saa droge wi fra Bierffuen i vester 2. pilskud saa i norduest och i nord til 2 gaarde heder Houg ligendis vdj en tungaard-der droge-wi igien- nem gaarde [sic] som ligge en liden ZZ, fiering fra Bierffuen, syn- den for Houg i sudsuduest staar 3 sauger,– 2. stenskast fra Hongs- gaarderne som wi haffde paa den venstre haand ret hos os och staa de alle paa.det østre land. “ ’ Saa droge wi nord fra-Hougs gaarde i eller 2 pilskud och offuer en liden bro, ved huilcken strax østen for møtte 2 smaa becke, den ene kom aff nordoust och den anden aff sudoust och løbe de saare kroget ved broen, saa vnder broen och vesti Hougsaaen som wi haffde paa den venstre haand strax hoss, och er den samme aa som rinder ved Bierffuen. Siden droge wi fra denne bro i nord til en gaard heder Grønstued liggendis i Krogestedsogn V, fiering fra Houg. Der ““Fra Skjelfos lige i nord til Hvam gaar nu ingen offentlig vei. Først ved gaarden Saksebøl kom de reisende igjen ind paa den nuvæ1–ende veilinje, som de den-efter fulgte. 9 Nu Hvitsten. Her er en feil, idet gaardene Hul og Berve ligge søndenfor Hvitsten, saa1edee at biskopen og hans 1edsagere maa have paasex-et de føYvtC– “ inden de kom til den sidste. Dex-fra kom de igjen til .Houg, som paa denne kant er den sidste gaard i Haabøl, hvorpaa følger Grentvedt, som den fætbɔ “ i Krokstad. – see –“ – “ “ holt hen-Jens KieldssennI met skiusheste, saa skiffte wi der heste, och bispenn gaff saa der her Nie1s“i Vaale oc her Otther paa Hohell forloff at drage hiem, men her Christiern Mickelssen her Nielssis capellan fulde oss til Krogestadt effter-bispens befalling Saa droge wi derfra i norduest 2 pilskud til 2 gaarde heder Bierhe och haffde wi den syndre paa den høyre haand och denn ’ nordre paa den venstre haand ret fram om husen, saa derfra atteri norduest 5. pilskud ofi’uer en liden skoug til en gaard heder Næss paa den høyre haand, siden i nord 4 eller 5. pilskud til 2 “ I“’restadgaardene liggendis i synder och nord fra –hin anden 1 pilskud imellum dem huilche wi haffde paa høyre haand, saa derfra i norduest 1 pilskud til Herrestadbro, aff 1 gaard heder – Herrestad liggendis strax vesten for broen.9 Denne elff rinder i sudoust vd til Hougsgaardene imellum Kregestadsogn och Kroör- sogn annex til Aass, och saa vd til Bierffuen. Saa droge wi fra Herrestadhro i norduest 2 pilskud om en ’ gaard heder Tompter liggendis paa den høyre haand ret ved veyen, saa i vest norduest 1 pilskud til Krogestad prestegaardt liggendis ret hos kirckee, vesten for, och komme wi did der klocken vaar l2. om middagen. . Saa fich bispen mad op paa kammeret alene en IZ, time effterat hand vaar kommen did, der effter sende hand Peder-Chri- stiernnssøn til Aass at besti-lle forenschab til byen om Onsdsgen, och kom Peder i dag tilig fra Oslo til Vaale och antuordet bispen Anne Olssdaatters breff. Samme dag smucht klart solskienn synden vind, –men i nat c0ucum. norden och frost. “ðY““– (? Then 30. Aprilis visiterit bispenn Krogestad kircke och hørde her Jenssis predicken och tracterit hand euangelium domi– “ nieale, som vaar nu i Søndags, rett vell. Siden examinerit bispen folckit och haffde formaning til – Hx.W nu xjcieɔm paa xx-ckma, røst i Hc1cccbx-c i Jyucx:e (Jɔhc““cc Chc“h““m- Hobtebmvýfu). I 15B2 b1ev han prest for denne menighed og ordineredes til preste-embedet af biskop Jens Nilssøn efter for-inden at have udstedt en for- p1igtelse til at skikke sig flittig og tre i sit ka1d, som sig sømmer en Guds ords tjener, og heller ikke tunge sig ind i nogenn kald imod ordinantsen og imod sin nu-igheds vilje. Denne for-p1igtelse er dateret Oslo 8 Deebr. 1582. (Bigsarkivst; Krisflania bispearkiv, 2, e, no. 5S). 9 Veien gaar her fremde1es i samme linje, forbi gaardene Bjerke, Næs, Ftedstad og Eerrestad. 266 almuen som hand pleier at giøre, at de schulle frechte Gud, gierne søge kircken och høre Gudt-a ord, och beuise lydighet Samme dag den 30. Aprilis strax bispen kom hiem i preste- gaarden lod hand kalle her Jens Kieldssen, her Niels her Jenssis værfaderl och her Christiernn Michelssenn her Nielssis capellan paa Vaale, op til sig paa kammeret, och samme tid hørde hand her Christierns predickenn och tracterit hand den text Sap. l. Spiritus Dominj repleuit orbem. Och predicket vell. “ Siden der effter gick bispenn ned i stuen til her Jens och giorde .maaltidt, samme tid kom her Christiern Nielssen paa Aass did til bispenn, och vaar her Jenssis giest, saa och her Niels her Jenssis hsstruis fader her Christiernn Michelsssn och Haluord Grydeland lendtZmanden, och Anne her Nielssis. Strax maaltid vaar giort lagit bispen sig til veygs til Aass, och samme tid skienchte hand her Jenssis stiffdøttre Liaebet Henrich[s] daatter och Anne äHenricksdaatter, huer sig 1 jl. Siden drog bispenn fra Krogestad der klocken vaar imellum 2. och 3. effter1niddag, och fulde hannem her Jenns paa Krogs- stadt och her Christiernn paa Aass, och droge wi fra prestegaar- den i vester och i vest suduest 1 fiering igiennem en skoug til Gryteland lendtZmandtagaarden som wi haffde paa den høyre haand ret vd met veyen, saa i vester IZ, fiering til en gaard heder Torderø,9 der droge wi igiennem gaarden (der strax norden for ligger it stort vand kallis Østensisvandet, huor offuer wi droge i vinter der wi droge fra Skiedesogn och til Aass).= Saa droge wi fra Torderø i vester och i vest suduest 7, fiering til en gaard heder Vsby, ret fram om gaarden paa den venstre haand, saa i vestsuduest 2 pilskud till Aass prestegaard. Did komme wi der klocken vaar ved 4. efftermiddag. Samme dags afften den 30. Aprilis bleff her Christiernn paa Aass megit siug och klaugede sig offuer sine smaa tarmer. “ Samme dags afften den 30. Aprilis gaff bispenn her Jenns Kieldsen forloff at drage hiem igienn, saa drog hand hiem. ccxxcnmt. Samme dag smucht klart solskienn norden vind om morgenen, “ðY““– men vd paa dagen sønden vind-. l Smlgn. ovenfor, a. 104, note 5. 9 Gaardene Gryteland og Torderud ved veien me1lem Krokatad og“Aaa b0Y9ð- kirkenn 0 Sm.1gn. ovenfor, a. 105. ’ 267 A0 l594. § Thenn I May ipso– die PhilippiJacobj visiterit bispenn Aass kircke huilcken er nu flid inden tiill. 0ch hørde hand her Thø- gers predickenn, och tracterit den text“Joh. I4. och reciterit en saare lang text, hand predickerW langsomt.X Siden haffde bispenn sin formaning till almuen der vdj gieldet, – effter som hand pleier och examinerit det vnge folck in cafecbismo, och i andre christelige stycker. – Samme thid der bispenn visiterit Aass kircke talet Peder Liu- strups frue, fru ElZæ’ met bispen om it stolestad op i choret at maatte bekomme til sig. Huilcket bisp-en bad her Christiern om at hand schulle tale met kirckeuergerne at lade giøre hende en stoull. – Samme dag baffde her Christiern til giest met bispen fru Elze och Anne Anders schriffuer-s. Strax maaltid vaar giort och klocken vor imellum II oc I2. drog bispenn fra Aass,êoch fulde – – hannem her Thøger capellan paa Aass. 0ch droge wi først i nord och norduest fierde parten all 1 fiering til it stort vand kaldis Aarnngen (1 fiering lang strecker sig i sønder och nord) om en gaard heder Berg liggendis strax hoss vandit och haffde wi den paa den venstre baand, saa therfra i nord vd met forseh“.C vand liggendis paa den venstre baand, 2. pilskud til en gaard heder p Sinerdrud liggendis paa den høyre haand strax hos veyen, saa atter i nord V, fiering langs vd met vandet til en gaard heder Vassen liggendis paa denn høyre baand, saa droge wi i vester om enden ad forsch“: Aarungen 1 pilskud och offuer en bro, kallis Vassenbro liggendis vd met vandet, offuer en elff som rinder aff vandit kallis Vassen aa, som rinder først i nord oc saa i nord- norduest V, fiering til en gaa-rd heder Fløttespiel och rinder vdj t østre Baanden, østen for Fløttespiel.=’‘ Saa droge wi fra Vassenbro i nord langs vd met for“.“ aa 2 eller 3 pilskud, saa i norduest igiennem en dall kallis Dret- “ 81nlgn. ovenfor, a. 105, note 1. “ 2 Peder Lyetrup, et ellers ubekjendt medlem af denne adelige familie, forme- dentl.ig søn af lagmanden Nils Lyetrup, der var død inden 1559. Û Biakopen drog paa estsiden af Aarungen, forbi gaardene Berg og Syverud til V Vuu1n, der ligger ved vandete nor-dende, – og hver-fra elven løber ned til Fleepjeld ved den inderate arm af Bundefjorden. 268 0 dal1en, saa ned i BaandenI en stiff “Z, fiering fra Vassen, om 2 sauger strax hos Baanden. Och er fra Aass til Baanden “Z, mil. Saa droge wi i nord 1 pilskud thill Mien der lagde wi vd ved siøboen som de pleiger tage ledingen. I øster derfra l pil- W – skud ligger for“: Fløtespiel. Saa droge wi til baadtz i nord ind ad Baanden mit vattens, – først 1Zj, 1iering, saa komme wi om en vig holler ind til Dall paa den’ venstre haand.9 Saa droge wi i nord om Hasle, Bonnull’ Simens gaard, liggendis strax norden for Dall V, fiering ved van(let.9 Tuert offuer derfra i øster IZ, fiering ligger Oppegaard, siden vider fiorden sig inere oc mer. Saa droge wi i nord mit ad fiorden 1 fiering om Nessodde kircke liggendis paa den venstre haand op i backen fra siøen. I øster fra Nessodde kirche ligger Huidebiørn en stor fiering.“ Der [er] fiorden 1 fiering bred imellum baade landene. Saa droge wi i nord och haffde god sacht søn- den vind, 3. fieringer saa komme wi om Malmøen, som wi haffde . paa den høyre haand noget langt fra oss, saa ind om Nackbol- menå liggendis paa den venstre haandt. Saa ind om Blegoen liggendi paa den venstre haand V, fiering fra byenn, saa om Hoffuitøen liggendis der strax norden for, och paa den venstre haand, saa i nordoust til byen. Did komme wi der klockenvaar 4 om afftenen. ’

Samme dag 1 May smucht klart solskiennsvæ[r]. Sønnden

vind. 0 Bnnden, inden-ut i Bnndofjorden. Lidt ndenfor, paa 6ordans veatside, ligger Mieu. ’* Gaarden Da1 paa Næsod1andet. ’ Ligger ret op for Blylaget. Om Ronnoug Simens srnlgn.– nedenfor, s. 289. 0 Sm1gn. ovenfor, s. 103. 0 Her maa der 1lnde en forveksling sted I stedet for Nakhol1nen maa rimelig- vin være 1nent Langøen.

---

1. Om denne titel gjælder det samme, som er bemærket s. 77, note 1.
2. Det i parenthes tilføiede er senere tilskrevet.
3. Biskopens svigerfader, borgermester Oluf Glad, og hans svoger, Jakob Wolf. Smlgn. s. 65.
4. Det gamle Franciskanerkloster, der paa reformationstiden var omdannet til et hospital og endnu bruges som saadant. Veien gik over broen, som paa denne tid fremdeles førte sit middelalderske navn (Geitabrú), om hospitalet og op over Ekeberg, omtrent paa samme sted, som den nu saakaldte gamle Ekebergvei tager op. Beskrivelsen viser meget bestemt, at veiens retning ikke kan have undergaaet store forandringer indtil i den allernyeste tid.
5. Den lille elv, der render forbi gaardene Ljabro og Hauketo og falder ud i Bundefjorden noget nordenfor Hvidebjørnselvens udløb i denne. Det er saaledes ikke ganske nøiagtigt, hvad her siges, at den falder i fjorden „ved Hvidebjørnen“.
6. Dette tjern kaldes paa rektangelkartet Lusetjern og ligger i nord, ikke i syd for Lid, som det skalde gjøre efter den i texten givne beskrivelse. For øvrigt sees det af denne, at de reisende her ikke have fulgt den samme vei, som siden var det almindelige færselsstrøg. De have derimod sandsynligvis fulgt en paa den tid almindelig benyttet vintervei og derunder saa meget som muligt benyttet isen paa vandene.
7. Vasbotten ligger ved Gjersøens nordlige ende. De reisende have derhen draget nogenlunde i lige linje fra Hauketo for saa at kunne tage over isen. Sommerveien laa vistnok paa denne tid, ligesom siden indtil den sidste omlægning, et stykke østenfor Gjersøen. Smlgn. foregaaende note.
8. Sætre ligger noget østenfor Gjersøens sydligste parti, et stykke fra vandet.
9. Hr. Kristjern Mikkelssøn nævnes som prest paa Aas 8 Januar 1575. Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 6.
10. Haugbro, et lidet stykke i syd for Sætre.
11. Hr. Nils omtales nedenfor (30 April 1590) som hr. Jens paa Krokstads svigerfader.
12. Her synes at mangle nogle ord, som: til en gaard.
13. Dette kapel paa Sander omtales ikke i Jens Nilssøns register over kirkerne.
14. Hr. Thøger var kapellan hos hr. Kristjern paa Aas.
15. Dette vand ligger lige ved jernbanelinjen, paa dennes østre side. De reisende have ogsaa her faret over isen.
16. Her er rimeligvis et af de mange tilfælde fra ældre tid, hvori presternes sønner gik over til at være bønder i faderens prestegjæld.
17. Paa rektangelkartet Slorstad, det gamle Slufrastaðir.
18. Østby, det gamle Austbýr. De reisende have formodentlig ogsaa her fulgt en vintervei. De to sidstnævnte gaarde ligge mellem jernbanelinjen og den gamle vei, i vest for denne. Paa rektangelkartet er der her kun afsat en fodsti.
19. Hr. Peder Lauritssøn paa Vestby forekommer som prest i dette kald allerede 20 Januar 1575 (Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 10) og skal være død 1606. B. Svendsen (II, 1, 403) kalder ham Peder Ludvigssøn.
20. Det gamle Birgisheimr, nu Børsum.
21. Det gamle Bursheimar, nu Burum. Veien over Vold, de to her nævnte gaarde og videre til Støkken falder ikke sammen med de senere benyttede veilinjer; formodentlig har dette ogsaa været en almindelig vintervei.
22. Denne bæk, der fremdeles er grænseskil mellem Aas og Vestby, kommer ikke, som det angives i texten, fra øst, men fra nordvest. Fra Sækken har reisen gaaet efter den nuværende veilinje til Vestby prestegaard.
23. Dette er vistnok den første gang, der findes omtalt et marked i Oslo, det samme, som nu holdes i Kristiania. Den af L. Daae (Det gamle Christiania, s. 43) fremsatte formodning, at dette var en arv fra Oslo, viser sig saaledes at være ganske rigtig. Rimeligvis har Oslo marked været holdt i Januar eller Februar.
24. Den her omtalte „almannevei“ maa paa det nærmeste have faldt sammen med den nu benyttede hovedvei, der fra Sundby af har en temmelig lige retning ned til Hølen, medens biskopen og hans ledsagere ved at lægge veien om Togaardene have taget af fra denne tilvenstre (mod øst) og beskrevet en stor bue, inden de atter kom ud paa den. De fulgte derpaa den nuværende veilinje helt frem til Soner kirke.
25. Skrivemaaden Kamboen ved siden af Kambo kan maaske indeholde en antydning af, at udtalen endnu paa den tid mindede om navnets gamle form, Kambkorn eller Kamborn. Beskrivelsen af stedsforholdene er her for øvrigt ikke ganske klar. De reisende maa nordenfor Kambo have taget ud paa Mossesundets is; men da denne maaske har været svag, have de kort efter igjen taget op paa land og saa fortsat ned til Kilsbækken, der maa være den bæk, som i syd for Kambo falder ud i Mossesundet. Derfra have de fortsat over Mosseskoven ned til Moss.
26. Hr. Peder Anderssøn nævnes i Povel Huitfeldts stiftsbog (fol. 39) som sogneprest til Rygge 20 Februar 1575. Ifølge B. Svendsens haandskrevne efterretninger om geistligheden i Kristiania stift, II, 1, 657 skal han have været prest der fra 1570 til sin død i 1614.
27. Ordet kommer af det gamle reiða (ogsaa prestreiða), almuens udredsler til sognepresten.
28. Fogden paa Moss, Jørgen Lauritssøn, nævnes ogsaa i 1590.
29. Skriveren Jens Nilssøn er maaske den samme, som senere var foged pas Moss og i 1607 blev lagmand i Frederikstad.
30. Jens Rostrup har neppe været medlem af den adelige danske familie af dette navn. Gaardsnavnet Rostrup forekommer i Baahuslen.
31. Om Mikkel Funtin se ovenfor, s. 90, note 1.
32. Søfren Søfrenssøn var lensherren Ludvig Munks foged i Jæmteland. Det her omtalte rygte, der var udspredt om hans død, viste sig senere ugrundet, og han var fremdeles i live i 1596. Da der den gang blev indgivet klager over Ludvig Munks forvaltning af Trondhjems len, forsøgte denne at redde sig ved at skyde skylden paa Søfren Søfrenssøn. Norske rigsregistranter, III, s. 435.
33. Paa den østre side af Kristianiafjorden strækker der sig nedenfor Moss en tilsvarende moræne, som den, der findes paa den vestre side og er omtalt i det foregaaende, s. 87, note 1 og 2 og s. 88, note 2. Den østre moræne, der ogsaa fører navnet ra, er maaske mere udpræget end den vestre og længere end denne. Fra gammel tid af synes veien her, ligesom vestenfor fjorden, at have fulgt ryggen af dette ra. Gaarden Rør ligger lige ved jernbanelinien, et kort stykke fra Rygge station.
34. Hr. Gregers Jakobssøn var ifølge Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 37, sogneprest til Raade 18 Febr. 1575. I Svendsens efterretninger om geistligheden i Kristiania stift, II, 1, 691 siges, at han skal have været i kaldet fra 1537 af.
35. De gaarde, som forfatteren her giver navn af Roer, ere formodentlig Raadegaardene, som de reisende maatte forbi, inden de kom til Kaabekot, som gaarden navn er skreven paa rektangelkartet.
36. Biskopen kone, Anne Olufsdatter.
37. Hr. Jon Bang skal efter B. Svendsen (anf. st. II, 1, 627) have været sogneprest til Tune i 1596 og 1597 og være død 1609. Her synes han allerede 1594 at være i samme stilling, uagtet Svendsen først lader hans formand, hr. Hans Anderssøn, de i 1595.
38. Musanger og Hisingby ligge paa den vestre side af jernbanelinjen. Biskopen og hans ledsagere droge saaledes fra Raade prestegaard i sydlig retning og fulgte noget nær den samme linje, hvori nu jernbanen her er lagt, indtil de naaede Skinnerfloet, den sø, som her dannes af Glommen vestre arm, og saa roede østover denne til Sande, den bekjendte sædegaard, som paa denne tid eiedes af Peder Brockenhus og siden gik over i Jens Bjelkes besiddelse. Smlgn. s. 38 flg. Tofteberg ligger paa nordsiden af Skinnerfloet, medens paa sydsiden Røklingsholm ligger lige imod. Skinnerød var denne gaards oprindelige navn, som den har baaret, indtil den 1664 (?) kom i familien Rochlenges besiddelse.
39. Tungaard er nu et gaardsrum. Gaardene have altsaa her været byggede helt sammen.
40. De reisende gik ikke op til Sande, men bøiede forinden ind paa den arm af Glommen, som forbinder dens vestre og østre hovedarm og danner Visterfloet, hvor de roede ned til Vistegaardene. Her gik de iland og toge atter op paa raet, hvor veien gik efter ryggen den gang, som nu. De fulgte derpaa denne til Tune.
41. Tunevandet ligger straks nordenfor Tune kirke. Det har afløb mod vest i sin nordlige ende gennem den lille bæk, der forbi Stenbækgaarden løber ud i det af Glommen dannede Bjørnstadvand, det samme som i texten kaldes Kalnæsvandet.
42. Kalnæs ligger paa østsiden af Bjørnstadvandet. I slutningen af det 16de aarh. var denne gaard (egentlig to), som tilhørte kronen, (fra 1589) forlenet til den kongelige skibshøvedsmand, kaptein Thomas Norman de la Navete, der 1585 var bleven forlenet med Rakkestad sogn (fra 1586 ogsaa med kongetienden af dette sogn) og gjentagne gange blev sendt paa expeditioner til Finmarken og den murmanske kyst, hvorhen han ogsaa førte gesandtskaber, der vare bestemte til Rusland. Uagtet Kalnæs var kronens eiendom, skrives han dog selv i kongebreve til denne gaard. Han var gift med Marine Pedersdatter Lykke, der ligesom han oftere omtales i disse optegnelser.
43. Hr. Hans Nilssøn Bang var ifølge B. Svendsen (anf. st. II, 1, 720) allerede 1553 sogneprest til Onsø og døde 1603.
44. Hr. Jakob Villadssøn var sogneprest i Frederikstad 1575. Povel Huitfeldts stiftsbog, fol.
45. Mats Pors, den samme, der ledsagede biskopen paa reisen til Fritsø og den gang omtales som choralis, havde altsaa nu været i Kjøbenhavn og var bleven student. Hr. Nils Bjørnssøn var sogneprest til Strøm (Odalen) 17 juli 1575. Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 100.
46. Hr. Søfren Nilssøn paa Skjeberg døde ifølge B. Svendsen (anf. st. II, 1, 742) i 1622.
47. Om hr. Hans Bang, der var prest i Onsø, smlgn. s. 112, note 1.
48. Sarpsborgs kirke, der var indviet til Maria, nævnes ikke i biskopens register over kirkerne, ovfr. s. 11, heller ikke i Povel Huitfeldts stiftsbog. Den har saaledes paa denne tid ikke været i brug. Bispen og hans ledsagere satte over Glommen ovenfor Sarpen og kom saa til Hafslund, hvorfra de reiste i samme retning som den nuværende veilinje ned til Skjeberg, forbi Skjebergkilen og til Ingedals kirke, samt videre til Hjelmunger og til Bergs prestegaard.
49. Formodentlig kapellan hos hr. Søfren paa Skjeberg.
50. Senere rettet til Jngedall
51. Hr. Thjøstel var efter B. Svendsen (anf. st. II, 1, 793) den tredie lutherske prest paa Berg.
52. Hr. Povel paa Nessing skal efter A. E. Holmberg, Bohusläns historia och beskrifning, 2. upl. ved G. Brusewitz, II, s. 18 have været sogneprest „omkring 1559“. Dette er dog rimeligvis en feilagtig opgave. Hans eftermand har formodentlig været den Hans Anderssøn, som efter samme kilde var sogneprest paa dette sted i 1609.
53. Den kongelige skibshøvedsmand Alexander Durham til Høgsgaard, blev 1579 forlenet med Saltens len i Nordland; da dette i 1586 blev lagt under Throndhjems len, fik han i stedet en pension paa 800 daler og blev 1587 forlenet med Skipthvet og Spydeberg paa livstid, mod at han i stedet afstod til kronen sin frues, Mette Johansdatter Urnes, jordegods paa Sjæland. 1593 blev han ogsaa forlenet med Id og Marker og beholdt samtidig sit tidligere len (Veme skibrede). Under Kristian IV.s reise til Finmarken og den murmanske kyst førte han Skibet „Josafat“, men fik under Opholdet ved Vardøhus et slaganfald, medens han ombord paa „Viktor“ sad ved det kongelige taffel. Han overlevede ikke længe dette, da han allerede 31 Januar 1600 afgik ved døden paa Høgegeard i Fyen. Eiler Brockenhuses kalender-optegnelser, udg. ved Johan Grundtvig, s. 148. Smlgn. Yngvar Nielsen, Kristian IV.s reise til Finmarken 1599, s. 11, note 1.
54. For at komme fra Bergs prestegaard hen til Svinesund maatte de reisende her tage et betydeligt stykke i sydvestlig retning, hvor de fra Bergergaardene af neppe have havt noget almindelig befærdet færselsstrøg at holde sig til over Sundskoven. Efter at have sat over Svinesund vare de inden Baahuslen.
55. Norby er siden bleven historisk bekjendt som Karl XII.s hovedkvarter under en del af felttoget i 1716. Paa den svenske side af Svinesund har man til den sidste tid havt en meget tung og bakket vei, hvor navnlig de egentlige Svinesundsbakker længe vare berygtede for sin daarlige forfatning. Holmberg, anf. st. II, s. 6. Den vei, som de reisende her toge, falder paa det nærmeste sammen med den senere veilinje.
56. Smlgn. i det foregaaende s. 114 og note 1.
57. Hodal, nu Hogdal, er nu hovedsogn; presten bor imidlertid i annexsognet, Nessing, nu Näsinge. Pastoratet indtager den største del af den halvø, som dannes af Iddefjorden, Svinesund og Kattegat.
58. Denne bugt af havet, der gaar ind i det nordligste af Baahuslen og ganske nær hen til Hodals kirke, er nu almindelig bekjendt som skuepladsen for Tordenskjolds store bedrift i 1716. Dynekilen har sit navn efter gaarden Dyne, som ligger ved dens indre ende, og hvorom veien gaar vestover til Näsinge.
59. Nu Vaglannasjön. Veien fra Dyne til Näsinge gaar nu mere sydlig end den linje, hvorefter biskopen og hans ledsagere fore, over Sandakermyren og Vestby.
60. Nu Lommelands. Smlgn. s. 11.
61. Hr. Kristen nævnes ikke i Svendsens efterretn. om stiftets prester.
62. Hr. Jens paa Tanum omtales ikke i den fortegnelse, som Holmberg (anf. st. II, 86 flg.) leverer over sognepresterne i dette pastorat.
63. Hr. Kristjern Klemetssøn nævnes ogsaa af Holmberg (II, 57) som prest i Ske aar 1594. Efter samme kilde skulde der før ham, omkring 1550, have været en prest i kaldet, som hed Torger Lauritssøn, der igjen „efterträddes, som man tror, af en vid namn Nils“. Formodentlig har hr. Nils Klemetssøn været hr. Kristjerns kapellan. Ifølge optegnelserne for 18 August 1597 vare de brødre.
64. Efter at være taget op fra isen paa indsøen Langen har biskopen omtrent fulgt den samme linje, som den nuværende vei fra Näsinge til Ske, over Jörlöf, Masleberg og Hogstad.
65. Den afgift, som betaltes til presten ved barselkoners (indgangskoners) kirkegang. Ved recessen af 1589 var denne bestemt til ½, ℔ smør for hver kone, hvis mand eiede mindst 6 kjør, men for andre til 4 skilling. Ved recessen af 1584 fastsattes afgiften til kun 2 skill. for alle. Paus, Gamle kgl. forordninger, s. 294 og 410.
66. Formodentlig et sted i taget, hvor det har dryppet igjennem. Drop er i folkesproget et tagdryp. Det her brugte ord staar vist i forbindelse med dette og maa komme af „at dryppe“.
67. Det er: orskurðr. Om den her nævnte lagmand se s. 63.
68. Hannibal Gyldenstjerne, befalingsmand paa Haslum, se s. 66.
69. Smlgn. s. 114.
70. Eiler Brockenhus, der døde ugift, var anden søn af Henrik Brockenhus og fru Dorthe Juel (s. 39, note 2).
71. Omkring den indre del af Kristianiafjorden (Oslofjorden) foregik der paa denne tid et betydeligt kalkbrænderi. Lim er fremdeles et østlandsk ord for kalk.
72. Formodentlig de samme fortidsminder, der omtales af A. E. Holmberg, anf. st., II, s. 32.
73. Den her omhandlede elv, der kommer fra Eigdesøerne i vest for Bullarens nordende, løber gjennem Getefjerdingen, den sydlige del af Ske hovedsogn og falder ud i Strømsvatnet indenfor Strømstad.
74. Remne er nu den sydligste gaard i Ske pastorat. Der forlode de reisende den nuværende veilinje og fortsatte i mere sydlig retning over Taranderöd, Berga og Wasby.
75. Elofsröd ligger lige i øst for Taranderöd og hører nu til Tanums pastorat, medens det i Jens Nilssøns tid regnedes til Ske.
76. Kaldes nu Warabacka.
77. Kaldes nu Sifverby.
78. Hr. Rasmus (Jenssøn) var efter Holmberg, Bohusläns beskrifning, II, 104 sogneprest i Naverstad 1575–1594 og blev i det sidste aar forflyttet til Tanum, hvor han skal have levet endnu i 1608. Han kaldes i det følgende (s. 127) Rasmus Frantssøn. Efter optegnelserne for 18–19 April 1594 var hr. Jakob Pederssøn da sogneprest i Tanum. Under 19 Juli 1597 siger biskopen, at hr. Rasmus „nylig“ var kommen til Tanum. Smlgn. s. 126.
79. Nedre Bohlsjön har sit afløb gjennem den her omhandlede elv, som – dog tildels i nogen afstand – gaar forbi gaardene Edsäm, Tyft, Ödsmål, Grimmelund og Espelund og derpaa forbi gaarden Fresland falder ud i søndre Bullaren noget i syd for Mo kirke.
80. Skrammestad, nu Skrämstad, ligger mellem Nordre Bullaren og Öfre Bohlsjön. Den sidste, der ikke staar i forbindelse med Nedre Bohlsjön, har sit afløb til Nordre Bullaren.
81. Nordre og søndre Bullaren have, som her omtalt, sit afløb mod nord til Iddefjorden. Elven løber ved gaarden Ellelind ud af den nordre sø.
82. Smlgn. s. 11.
83. Om ruinerne af denne bekjendte borg, der spillede en betydelig rolle i begyndelsen af det 16de aarh., se Holmberg, anf. st., II, s. 94 flg.
84. Smlgn. ovenfor s. 124, note 3.
85. Rörane paa Bullarens østside, omtrent lige imod Nafverstad kirke. I nordost for denne gaard ligger gaarden Backe.
86. De her omhandlede Kornsøer ligge paa grænsen mellem Baahuslen og Dalsland; den øverste af dem er den mest bekjendte, idet den ligger ved sammenstødet mellem begge disse nuværende svenske landskaber og Norge. Den sydligste grænserøs (no. 1) staar paa en holme i denne sø. Saalænge Baahuslen var norsk, var grænsen mellem dette landskab og Dalsland tillige rigsgrænse mellem Norge og Sverige. Længere i nord paa grænsen mellem Id og Dalsland ligge de to Bogsjöer, der have sit afløb til Bullaren.
87. Ved gaarden Tingvall indsnevres søndre Bullaren. Efter det af det topografiske korps udgivne specialkart er der her endog bro over vandet.
88. De reisende have her draget nogenlunde lige i øst til Smedjevattnet. Paa dette strøg gaar der nu ingen vei, og der har neppe heller før været en saadan uden om vinteren, naar man kunde fare isen paa vandene.
89. Nævnes ikke hos Holmberg (anf. st. II, 208) mellem presterne i Krokstad.
90. Nu Löfsjøn.
91. Gesäter sogn i Dalsland, indtil 1656 annex til Ed, siden tilligemed Rölanda sogn et eget pastorat. A. Lignell, Beskrifning öfver grefskapet Dal, II, c. 94 flg.
92. Disse elve gaa egentlig sammen lidt i øst for den nuværende grænse mellem Baahuslen og Dalsland.
93. Töftedaln i Dalsland, annex til Eds pastorat. A. Lignell, anf. st, II, s. 98 flg.
94. Veien ligger nu paa den venstre (østlige) side af Ørkils-elven, lige ned til Krokstad hovedkirke. Da de i det følgende nævnte gaarde ligge paa samme side, maa altsaa bispen ogsaa have fulgt denne efter at have passeret elven ved H.
95. Smlgn. s. 11.
96. Högsäter pastorat i Dalsland med annexerne Rännlanda, Råggerd, Lerdal og Jerbo. I Rännlanda sogn ligger Lunden, en gaard, der i det 16de aarh. havde adelige beboere. Lignell, Dal, II, 85 flg.
97. Nu paa kartet Hästebräcka.
98. Gaarden Stensryr ligger i den sydlige del af Hede sogn.
99. Ferglanda pastorat i Dalsland med sognene Ödeborg og Ferglanda, indtil 1670 tillige med sognene Torp og Ryr. A. Lignell, Beskrifning öfver grefskapet Dal, s. 76 flg.
100. Oprindelig har der ogsaa staaet 3 drenge; men tallet er siden rettet til 4.
101. Hr. Gunder maa efter dette have havt Nils Pors og Nils Begge til umiddelbare formænd. Efter Holmberg, Bohusläns beskrifning, 2dra upl., II, 208, skal den første af disse have været sogneprest i Krokstad aar 1575 og være efterfulgt af en Pehr Udbinæi, „hvars dödsår är okändt“, efter hvem Nils Bagge fik embedet. Den sidste skal ved et barsel paa en gaard i prestegjældet være dræbt af en bonde. Smlgn. nedenfor s. 139. Holmbergs beretning kan imidlertid ikke være rigtig, efter hvad her berettes. Ifølge disse optegnelser maa Nils Bagge have været den første mand i kaldet af de to her nævnte prester, og efter hans død blev hans enke gift med hans efterfølger, Nils Pors. Ved dennes død blev altsaa enken for tredie gang gift med hr. Gunder. For „Pehr Udbinæi“ bliver følgelig ingen plads uden før alle disse tre prester. Holmberg, der i sin fortegnelse over kaldets prester ikke nævner hr. Gunder, lader Nils Bagges enke efter hans død ægte de to prester, som han opfører umiddelbart efter ham, og af hvilke den anden skal være død 1680. Men dette maa bero paa en eller anden forveksling. Enken maatte da ialt med hr. Gunder have havt fem mænd og opnaaet en ganske overordentlig høi alder.
102. Her er i margen i det originale haandskrift tilføiet, dog uden nærmere angivelse af, hvor det skal indskydes i texten: Strax synden for Sørby ligger en vey paa den venstre haand och er somerveyen til Faass offuer it field kallis Heste skie 1 fiering langt. Dette maa være omtrent den samme veilinje, som den nuværende hovedvei, hvilken de reisende paa det foregaaende stykke, fra Krokstad over Haium til Sørbo, omtrent havde fulgt. Fra Sørbo toge de derimod mere vestover for at komme ned til Kärnsjön, der dannes af Ørekilselven paa dennes løb mellem Krokstad og Foss. Det er denne, som i det følgende kaldes Tiern, den er en af Båhuslens største indsøer.
103. Hr. Mogens Jenssøn skal efter Holmberg (anf. st., II, 194) have været sogneprest i Foss 1595–1612 efter en i 1595 afdød Nils. Her forekommer han imidlertid allerede 1594 i denne stilling.
104. Gaarden Torp ligger umiddelbart ved elvens udløb af Kärnsjön, og derfra gaar nu vei sydover til Foss kirke.
105. Den anden af disse elve, der kommer fra forskjellige indsøer i Dalsland, kaldes nu Munkedalselfven eller Munkedalsån.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.